Det ser omsider ud til at Telestyrelsen har mistet
tålmodigheden med nummerporteringsproblemerne. I går har
styrelsen udsendt et brev til mobiloperatørerne som kan
læses her:
http://www.tst.dk/dk/branche/brev_til_branchen_230102.htm
Telestyrelsen vil senest på mandag bl.a. have besked om
antallet af forsinkede nummerporteringer hos hvert enkelt
selskab, hvad problemerne skyldes, hvad operatøren gør
for at løse dem og hvornår situationen er normaliseret.
Styrelsen understreger at selvom et selskab "har overladt
det til tredjemand at varetage selskabets forpligtelser
som donerudbyder i relation til behandling af ordrer på
porteringer, vil et sådant aftaleforhold ikke være
relevant i forbindelse med besvarelsen"
Jeg ser frem til at høre hvad årsagen er til, at mine
nummerporteringsproblemer (Tiscali->Orange) har
halvårsjubilæum i næste uge.
-Thorbjørn