Trine Piltoft wrote:
> har du
> flyttet på kattebakken?, har I haft nogle gæster han ikke brød sig om,
>
Hej Trine - og I andre
Dette her fik mig til at tænke.. Det sidste halve års tid har Donna
strintet et par gange på kanten af bakken og på væggen bagved (det er i
badeværelset, så ulykken er ikke så stor). Men jeg har bekymret mig lidt
om hun var ved at udvikle noget, der kunne "gribe om sig".
Men de gange det er sket, kan jeg faktisk føre det tilbage til, at vi
har haft gæster af den slags, som Donna'en ikke har lyst til at møde
(mange mennesker, højrøstede mennesker, mindre børn). Derfor har damen
siddet og kukeluret inde i soveværelset imens (vi sætter en krog på
døren, så kattene har et fristed hvor de kan gå ind og ud, men f.eks.
ham hurtigkarl på 2 år kan ikke..)
De får mad og vand ind i soveværelset men ikke bakken, for så meget
plads er der heller ikke, og de vil jo - som bekendt - helst ikke spise
og gå på bakke lige op ad hinanden.
Så bakken står på badeværelset - der ligger lige op ad soveværelset -
som den plejer. Men med ovennævnte slags gæster vover Donna sig heller
ikke ud for at gå på bakke - så hun må holde sig længe. Og når hun så
endelig kan komme derud - ja så har hun altså strintet et par gange -
senest i går, hvor ham "lynet" på 2 var her.
Det skal siges at både Donna og Ditte var killinger hos barnløse voksne
mennesker, og vi har heller ikke haft småbørn på besøg før de sidste år,
hvor der er kommet et par stykker til i familien. Men Ditte er faktisk
inde i stuen det meste af tiden. Hun styrer klar af barnet, men er _så_
nysgerrig.
Donna, derimod, vil helt klart ikke have noget med børn at gøre - eller
for mange mennesker på en gang (også en grund til at jeg aldrig har
overvejet at udstille hende. Hun er smuk - ligner sin storebror / onkel
Casmir, siger Kirsten Buna, og han har vundet meget. Men Donna ville
_hade_ det, tror jeg)
Nå det var et sidespring
Tror I at jeg kan regne med, at hun vil fortsætte med at "nøjes" med at
bruge strinteriet som protest - ved bakken - for så kan jeg leve med
det. Eller skal jeg frygte at det udvikler sig?
Vil det alligevel være en idé at sætte bakken ind i soveværelset næste
gang, så hun ikke skal holde sig? (Ditte holder sig for resten også - så
tryg er hun heller ikke) Eller vil det forvirre dem endnu mere? Måske en
lille ekstra bakke i soveværelset - på den anden side af sengen?
Donna er 5 år, kastreret - og leder af menageriet herhjemme. Det sidste
har måske også noget med det at gøre? Hun føler sig berøvet lederrollen,
fordi Ditte i den situation pludselig er den mest modige?
Mange hilsner fra Ann R, Donna & Ditte
Donna og Dittes katteside:
http://www.geocities.com/ann_rudbeck