"Kat" <katras@REMOVETHISofir.dk> skrev i...
>
> Det er da en mulighed, som vi skal diskuterer nærmere i hjemmet,
> for det er da nok en de bedste forslag. Men hvor længe skulle det
> så stå på, og hvad så bagefter?
Synes bestemt også, at I seriøst skal overveje dette - det kan give den
underlegne kat den fornødne ro til lige at finde ud af "sig selv", og den
overlegne også - for den sags skyld...
Hvor længe isoleringen skal vare er meget forskellig - det er en god idé at
lave en krog eller noget netdør eller lignende, så kattene kan se - men ikke
nå - hinanden. Så kan man samtidig holde øje med hver isærs reaktion på den
anden, og få en nogenlunde idé om, hvornår de "slapper" så meget af i
hinandens nærvær, at man igen kan forsøge at lukke dem sammen under opsyn.
Det er desværre også en mulighed, at de aldrig lærer at tolerere hinanden
helt - nogle katte er ikke så gode til at bo sammen med andre katte, og det
må man så acceptere...
Jeg synes ihvertfald ikke, at det kan forsvares, at I fortsat lader den ene
kat terrorisere den anden, der tilsyneladende bliver så stresset af
mobningen, at han nu er blevet urenlig (helt naturlig reaktion, i øvrigt!).
> Omplacere??? Nyt hjem???
Ja - synes du helt ærligt at din kat har et godt liv med den mobning, som
den nu er udsat for? - jeg tvivler på at den synes det er særlig fedt... og
I kan jo vælge at omplacere mobberen...
Når man vælger at tage ansvaret for et dyr, der trods alt ikke har valgt at
bo hos dig (!), så er man somme tider også nødt til at træffe nogle
ubehagelige beslutninger - det være sig aflivning, hvis dyret er sygt, eller
omplacering hvis dyret har det dårligt i sin nuværende situation. Det er en
drønsvær beslutning at tage, men det er faktisk guld værd, når man bagefter
ser/hører, at katten er blomstret helt op efter at være sluppet fra sin
plageånd, eller hvad der nu har været i vejen.
> Jeg har prøvet at lure om Mikkel gør noget for at provokere, men
> jeg ser bare denne dovne/godmodige kat ligge og gå stilfærdigt
> rundt med en anden kat pludselig hængende på ryggen. Og han
> forsvarer sig sjældent....
> Jeg tror, at han får sin kattebakken ind i stuen i en periode, og
> så må vi se. Måske det hele bliver bedre, når de begynder at gå
> lidt mere ud i vores nyerhvervede have
Det er langt fra sikkert at det hjælper - og faktisk vil jeg vove at påstå,
at risikoen for, at din kat (den underlegne) finder et nyt hjem, når den kan
se sit snit til at slippe for den anden kat, er ret stor (eller omvendt, dog
nok mindre sandsynligt, idet han naturligt ville opfatte jeres have som SIT
territorie, hvor hans fornemste opgave er at skræmme andre irriterende
elementer - herunder din kat - væk fra...). Ellers skal I vælge kun at lade
den overlegne kat komme ud og så holde din indendørs.
Desværre ikke de helt positive reaktioner fra mig, som du ellers nok havde
håbet på - men jeg håber noget virker, så I har mulighed for at beholde
begge katte.
Mvh. Camilla
--
Camischa's burmesere
http://www.burmese.dk
> --
> /kat
> ---
>
www.symbiose.subnet.dk
> Fysisk og psykisk sundhed
> Forkæl dig selv eller din nærmeste
>
>