---

Hej Nyhedsgruppe

Endnu en gang tak til alle dem som har været så søde at skrive disse
opmuntrende og hjertevarme hilsner til mig.
Jeg er glad for at denne nyhedsgruppe eksisterer, og jeg vil med glæde gerne
være en del af dens fremtidige eksistens.

Jeg elsker nemlig også katte og har haft den fornøjelse at have katte tæt
inde på livet siden børnehaveklassen.
Teddy har derfor ikke været min eneste kat og hvis han havde været her nu
havde han haft selskab af 3 persere, 1 maine coon og 1 hellig birma og så en
enkelt collie.
Da jeg tidligere har skrevet at Teddy var speciel, så er det bl. a. fordi
han blev enlille solstrålehistorie midt i en hård periode i mit liv. Tilbage
i 1996 gik jeg nemlig i gang med at indfange en del af byens voksende
vildkattebestand på eget initiativ og regning. Jeg var blevet træt af at se
alle disse syge voksne katte og deres ligeså syge og hjælpeløse killinger
som lå rundt omkring fordi deres moder var i gang med at flytte med dem -
endnu en gang. Andre folk synes jeg var tosset, men jeg var ligeglad for
dette var blevet min hjertesag. Desværre var alle killinger og deres mødre
så ramt af sygdom at de alle blev aflivet...lige på nær Teddy som var et
lille raskt mirakel. Jeg lod nogle få raske hankatte leve og i nogle år
derefter var derfor ingen voksende vildkattebestand i byen. Men nu er det
gået galt igen. En samvittighedsløs kvinde er flyttet uden at tage sin 2
hunkatte med og de har nu bidraget til en voksende bestand. Og atter ser jeg
disse syge katte og killinger.
Sidstnævnte døjer udover sygdomme også med angreb fra husskader. Det er
svært at se på og jeg kan ikke sidde stille og acceptere dette.
Desværre er der 2 ældre damer som fodrer kattene. De ser helst at der bliver
så mange katte så muligt og de kalder kattene for deres, men så snart en af
kattene bliver syge så er det pluselig ikke deres kat og de foretager sig
intet for at hjælpe kattene.
Jeg kan stadig huske et grotesk eksempel, hvor jeg havde fået øje på en
hankat hvis endetarme hang ud af enden. Den stakkels kat gennemgik en
voldsom pine hver gang han skulle på wc, men da jeg pointerede det overfor
en af damerne, sagde hun blot, at han skulle nok klare den, og så skulle jeg
iøvrigt lade katten være.
Det sidste gjorde jeg ikke, jeg tog katten op til dyrlægen, som sjældent
havde set lignende og ikke tøvede med aflivning. Selvfølgelig blev de gamle
damer meget vrede, men jeg kan leve med deres vrede.

Det var lidt om mig og mit forhold til katte.

Kattehilsen

Hanne

---

Hej Hanne

Jeg tager hatten af for, det arbejde du gør for kattene.
Gid der var mange flere af din slags *S*

Hilsen
Joan
www.nepton.dk/catz

---

"Aristo" skrev:
> Hej Nyhedsgruppe
>
> Endnu en gang tak til alle dem som har været så søde at skrive disse
> opmuntrende og hjertevarme hilsner til mig.
> Jeg er glad for at denne nyhedsgruppe eksisterer, og jeg vil med glæde
gerne
> være en del af dens fremtidige eksistens.

Jeg kan godt forstå din begejstring, jeg var fra starten helt overvældet af
den varme og iøvrigt gode tone der hersker i denne NG

[klip]
> Desværre er der 2 ældre damer som fodrer kattene. De ser helst at der
bliver
> så mange katte så muligt og de kalder kattene for deres, men så snart en
af
> kattene bliver syge så er det pluselig ikke deres kat og de foretager sig
> intet for at hjælpe kattene.
> Jeg kan stadig huske et grotesk eksempel, hvor jeg havde fået øje på en
> hankat hvis endetarme hang ud af enden. Den stakkels kat gennemgik en
> voldsom pine hver gang han skulle på wc, men da jeg pointerede det overfor
> en af damerne, sagde hun blot, at han skulle nok klare den, og så skulle
jeg
> iøvrigt lade katten være.
> Det sidste gjorde jeg ikke, jeg tog katten op til dyrlægen, som sjældent
> havde set lignende og ikke tøvede med aflivning. Selvfølgelig blev de
gamle
> damer meget vrede, men jeg kan leve med deres vrede.

Jeg kan blive noget så ualmindelig arrig og gal over sådan noget .... Folk
er da fuldstændig sindssyge i deres hoveder ... nogen burde aflive de to
gamle damer!

Jeg synes man bør gøre noget .... ville det være ulovligt at tage billeder
af damerne når de fodrer og offentliggøre dem på Internet? Måske skulle man
lave sådan en "black-liste" over steder hvor folk ikke behandler katte
ordentligt... f.eks.:

"Observeret d. 16-01-02: På hjørnet af tulipanvej og blomstervænget i Vejby,
bliver vildkatte hver dag fodret af ubetænksomme gamle damer, der iøvrigt er
ligeglade med kattenes velbefindende."

Ovenstående er naturligvis pure opspind fra min side... men er det en måde
at gøre det på?
Man black-lister jo så mange andre ting, som f.eks. når pizzaria'er og
bagere ikke gør ordentligt rent. Der er nok mange måder at gøre det på ...
jeg synes bare vi børe noget.

Kunne du selv tænke dig at skrive en artikel om emnet til vores hjemmeside?

.... og så vil jeg gerne sige, at du har et ualmindeligt stort og godt
hjerte.

Mvh. Jette

---

"Jette" <jni@omnix.dk> wrote in news:a24f6u$56a$1@news.cybercity.dk:

> Jeg synes man bør gøre noget .... ville det være ulovligt at tage
> billeder af damerne når de fodrer og offentliggøre dem på
> Internet?

Ja, meget. Sådan må man ikke selvom du har ret i at det er fristende.
Desværre tror jeg faktisk også at mange andre ville betragte _os_ som
sindssyge.

Okay, det bliver vi såmænd nok alligevel ;-/

Kate

---

"Kate" skrev:
> Ja, meget. Sådan må man ikke selvom du har ret i at det er fristende.
> Desværre tror jeg faktisk også at mange andre ville betragte _os_ som
> sindssyge.
>
> Okay, det bliver vi såmænd nok alligevel ;-/

Ja, jeg ved godt at mit forslag måske var lidt i overkanten, men for det
første så lettede det under alle omsændighed at få lov at afreagere ...
og så tænkte jeg det måske kunne sætte gang i nogle idéer hos andre.

Og i dit svar til Hanne rammer du fuldstændig plet med "mod dumhed kæmper
selv guderne forgæves" .... og så er det jo nærmest umuligt for os dødelige


Mvh. Jette

---

Hej Hanne

Det er godt nok flot at gøre så meget for misserne. Desværre slipper vi
nok aldrig af med uansvarlige mennesker, som ikke fatter dyrevelfærd.
Jeg mindes for mange herrens år siden jeg fik en hankanin. Da jeg havde
to hunner valgte jeg at kastrere ham, så kaninerne kunne gå frit i min
lejlighed uden at jeg fik 500 unger. En af mine naboer kaldte mig
direkte dyrplager af den grund. Jeg forsøgte at forklare ham hvad det
handlede om, men nej, kaninen skulle da ha' lov til at ha' et sexliv,
mente han. Så sagde jeg til ham at jeg kunne da godt købe en han mere
og så lade dem få lov til at boltre sig, bare han tog ungerne. Så var
jeg pludseligt åndssvag. Tror nok jeg på et tidspunkt fik sagt til ham
at "mod dumhed kæmper selv guderne forgæves". Vi var ikke ret gode
venner.
Men han havde samme holdning da jeg fik kattene og fik dem begge
kastreret, underligt nok fik piben en anden lyd da der pludseligt
sværmede med katte fordi en anden af naboerne fik en hankat som ikke
blev kastreret. Så sagde jeg til den første om det var det han ønskede.
Jeg tror aldrig jeg fik et reelt svar. Men desværre kunne han sagtens
være en af dem som bare lod stå til

Hvis jeg vidste hvad man gjorde ved sådan nogle mennesker..........

Kate

---

Hej Nyhedsgruppe

Først og fremmest tak til Kate, Joan, Birgitte og Jette for deres
henvendelser til mig.

Også tusind tak for Jeres ros til mig. Det føles lidt mærkeligt at modtage
ros nu, for I er faktisk nogle af de første som nogensinde har givet mig ros
for mit arbejde med kattene i 1996 ( bortset fra mine forældre og dyrlægen )
Jeg fik i hver fald meget skældud den gang. Om mit hjerte er stort, ved jeg
ikke. Jeg befandt mig bare i en situation, hvor andres manglede initiativ og
uforståenhed, tvang mig til at gøre noget.

Til Kate og Jette.

Jeg ved faktisk ikke hvad vi kan gøre ved problemet med disse damernes
uvidenhed. Jeg har prøvet flere gange at gøre damerne opmærksom på kattens
formeringsevne og da jeg tog alle hunkattene i 1996, ja så brokkede de sig
over, at det var synd for hankattene, for nu havde de ingen at more sig med.
Ja hvad siger man så? De vil hellere at der ligger killinger rundt omkring,
som er så syge, at de er blindet pga betændelse i øjnene og bagpartiet er
smurt i afføring fordi det løber konstant ud af enden. Dette var i alt fald
kendetegnene for alle de killinger som jeg fandt i 1996.
Men udover damernes bidrag til en voksende vildkattebestand, så skal det
også siges, at jeg hvert år støder på forvoksne killinger, som tydeligvis
ikke er vildkatte, men som heller ikke har en ejer. Jeg går ud fra at disse
katte er blevet dumpet fra en bil, som så hurtigt er kørt videre. Jeg ser
disse katte løbe omkring benene på mennesker der går forbi og jeg spørger
mig selv, hvordan kan de gå videre uden at hjælpe?
Det er ikke særlig lang til siden at jeg fandt sådan en killing. Den hang
til ved et pizzaria, hvor ejeren var godt og grundigt træt af den, fordi
ingen ville kendes ved
den og den sneg sig med kunderne ind i butikken. Den var heldigvis stadigvæk
sund og rask, så jeg tog den med hjem. Men jeg kan jo ikke beholde alle
disse katte selv, for så ville jeg ikke havde de 5 jeg har i dag men nærmere
40 stykker. Jeg fandt et godt internat ejet af en virkelig sød dame og hun
fandt et godt hjem til den.
Der er selvfølgelig også de mennesker som næsten er værre end de 2 gamle
damer. Nemlig folk som fodrer en vildkat eller en dumpet kat i et stykke
tid, for derefter beslutter, at nu gider de ikke det længere, og katten
bliver overladt til sig selv. Jeg har set sådan et eksempel på et killing
som var blevet dumpet. Jeg lærte den at kende på min gåture om aftenen. Den
var meget sød og kontaktsøgende. Jeg skulle selvfølgelig først sikre mig at
den ikke tilhørte nogen, men jeg fik desværre ikke lov til at tage den med
hjem ( Jeg boede hjemme på det tidspunkt og min mor lod sig ikke overtale
denne gang ) Jeg fandt så ud af at den blev fodret hos en familie og sagen
faldt lidt til ro. Jeg håbede vel, at familien til sidst ville invitere
katten indenfor, men i stedet opdagede jeg til min egen forfærdelse, at
familien havde stoppet fodringen og katten var væk. Jeg ledte efter den
omkring i 14 dage, men jeg kunne ikke finde den.
Skæbnen ville så, at en dag jeg gik ude i haven for at nyde efterårssolen,
ja så dukkede der et lille hoved frem i hækken. Jeg kunne med det samme se
hvem det var. Det var den lille mis. Jeg kaldte mis mis, og den løb i armene
på mig. Hvordan den havde fundet ud til mig, som bor i den anden ende af
byen, ja det ved jeg ikke. Historien kunne nu have endt lykkelig, men
desværre var missen så medtaget og så sygdomsplaget, at den døde i mine arme
samme dag. Også denne mis blev begravet i haven, og det gjorde utrolig ondt
at tænke på, at det som kunne være blevet alletiders kat, aldrig fik en
chance for at blive det.
Så hvad man skal gøre? Problemet er langt større end som så, men for mig at
se, er der noget galt med det der skulle have været en grundlæggende respekt
for dyret i disse mennesker.
Jeg vil da gerne skrive en artikel til Jeres hjemmeside ( selvom jeg nu har
mine tvivl om mine skrive-egenskaber ), men jeg ved ikke hvordan jeg gør???

Til Birgitte

Du kan være 100% sikker på, at hvis jeg finder en lille killing, som har
brug for min hjælp, ja så får den det, og jeg ville da helst sikkert være
fristet til at beholde den for jeg ved jo hvor stor en glæde Teddy bragte.
Min mand er heldigvis også ret glad for katte så han forstår mit behov for
at hjælpe, og det er ikke til at undvære, når man gerne vil hjælpe hele
tiden ( jeg drømmer om at starte eget internat en dag )
Jeg har været inde og kigge på din hjemmeside og jeg må da lige sige...Don
Ramiro....Wow hvor er han flot. Jeg har selv fornøjelsen af at eje en maine
coon - hun og det er en skøn og meget talende kat.


Det blev vist en meget lang historie!

Kattehilsen

Hanne

---

Hej Hanne

Du skrev: Jeg vil da gerne skrive en artikel til Jeres hjemmeside ( selvom
jeg nu har
mine tvivl om mine skrive-egenskaber )

Jeg er ikke det mindste i tvivl, om dine skriveegenskaber *S* Og se selv
hvor godt du skriver her i gruppen Jeg nyder og læser meget gerne det du
skriver. Så hep hep fra mig *S*

Hilsen
Joan
www.nepton.dk/catz

---

"Aristo" skrev:
> Hej Nyhedsgruppe
>
> Først og fremmest tak til Kate, Joan, Birgitte og Jette for deres
> henvendelser til mig.
>
> Også tusind tak for Jeres ros til mig. Det føles lidt mærkeligt at modtage
> ros nu, for I er faktisk nogle af de første som nogensinde har givet mig
ros
> for mit arbejde med kattene i 1996 ( bortset fra mine forældre og
dyrlægen )
> Jeg fik i hver fald meget skældud den gang. Om mit hjerte er stort, ved
jeg
> ikke. Jeg befandt mig bare i en situation, hvor andres manglede initiativ
og
> uforståenhed, tvang mig til at gøre noget.

Ros? Det manglede da bare!

> Til Kate og Jette.
>
> Jeg ved faktisk ikke hvad vi kan gøre ved problemet med disse damernes
> uvidenhed.

Følg efter dem og find ud af hvor de bor.... og så kunne det jo være at du
"fejlagtigt" kom til at poste deres adresser her i gruppen hæ-hæ (jeg skal
gerne være den første til at sende dem et par ord). Nå, okay - det var nok
igen en af mine på-kanten-af-loven-idéer ... men hvor ville det være fedt
hvis disse damer pludselig modtog 50 breve der forklarede dem hvorfor de
skal stoppe.

[klip]
> men i stedet opdagede jeg til min egen forfærdelse, at
> familien havde stoppet fodringen og katten var væk. Jeg ledte efter den
> omkring i 14 dage, men jeg kunne ikke finde den.
> Skæbnen ville så, at en dag jeg gik ude i haven for at nyde efterårssolen,
> ja så dukkede der et lille hoved frem i hækken. Jeg kunne med det samme
se
> hvem det var. Det var den lille mis. Jeg kaldte mis mis, og den løb i
armene
> på mig. Hvordan den havde fundet ud til mig, som bor i den anden ende af
> byen, ja det ved jeg ikke. Historien kunne nu have endt lykkelig, men
> desværre var missen så medtaget og så sygdomsplaget, at den døde i mine
arme
> samme dag.

Næste gang må du love mig at du tager et billede af det stakkes kræ og
smider det i postkassen hos familien med en seddel "Her har I resultatet af
jeres tankeløshed!".
Igen én idé udsprunget af mit raseri ... (sorry, jeg kan ikke lade være)

[klip]
> Jeg vil da gerne skrive en artikel til Jeres hjemmeside ( selvom jeg nu
har
> mine tvivl om mine skrive-egenskaber ), men jeg ved ikke hvordan jeg
gør???

For det første ... dine formuleringsevner fejler intet! Og din måde at
skrive på når helt ind i sjælen.

**** Sådan gør du: ****

Send mig en mail hvor du angiver:
Dit for- og efternavn
Ønsket brugernavn (max 8 karakterer)
Ønsket password (max 8 karakterer)
Din email adresse (adressen vil være synlig for dem der læser dine
artikler)
Adressen på din hjemmeside (hvis du har én)

Når jeg har oprettet dig, sender jeg dig besked. Derefter gør du således for
at skrive en artikel:

Skriv din artikel i en lille tekstbehandler som f.eks. Notesblok
Gå til http://www.omnix.dk/~jni/kat
Tryk på login i nederste højre
Log på med brugernavn og password
Klik på "Opret artikel"
Vælg en passende kategori i det første felt (Kategorien "Daglig
pleje/pasning" er nok mest passende for dette emne).
Markér al teksten i den teksbehandler hvor du skrev din artikel og tryk
[Ctrl]+[C] for at kopiere.
Placer derefter markøren i feltet "Indhold" på hjemmesiden og tryk
[Ctrl]+[V] for at indsætte teksten.
Klik på knappen "Upload artikel"

Voila!

Glæder mig til at se resultatet ... og du er naturligvis velkommen til
at skrive artikler/historier eller FAQ til alle andre kategorier også, når
skrivelysten kommer over dig.

Mvh. Jette

---

Endnu et tegne på et godt hjerte
Hej Hanne
Sikke et kæmpehjerte du har, og jeg håber da inderligt på, at når nu sorgen
har lagt sig lidt, at du igen går på udkig efter en der har behov for din
kærlighed.
Missehilsner fra Birgitte
www.truetrust.dk

"Aristo" <aristocat@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3c45b099$0$205$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
> Hej Nyhedsgruppe
>
> Endnu en gang tak til alle dem som har været så søde at skrive disse
> opmuntrende og hjertevarme hilsner til mig.
> Jeg er glad for at denne nyhedsgruppe eksisterer, og jeg vil med glæde
gerne
> være en del af dens fremtidige eksistens.
>
> Jeg elsker nemlig også katte og har haft den fornøjelse at have katte tæt
> inde på livet siden børnehaveklassen.
> Teddy har derfor ikke været min eneste kat og hvis han havde været her nu
> havde han haft selskab af 3 persere, 1 maine coon og 1 hellig birma og så
en
> enkelt collie.
> Da jeg tidligere har skrevet at Teddy var speciel, så er det bl. a. fordi
> han blev enlille solstrålehistorie midt i en hård periode i mit liv.
Tilbage
> i 1996 gik jeg nemlig i gang med at indfange en del af byens voksende
> vildkattebestand på eget initiativ og regning. Jeg var blevet træt af at
se
> alle disse syge voksne katte og deres ligeså syge og hjælpeløse killinger
> som lå rundt omkring fordi deres moder var i gang med at flytte med dem -
> endnu en gang. Andre folk synes jeg var tosset, men jeg var ligeglad for
> dette var blevet min hjertesag. Desværre var alle killinger og deres mødre
> så ramt af sygdom at de alle blev aflivet...lige på nær Teddy som var et
> lille raskt mirakel. Jeg lod nogle få raske hankatte leve og i nogle år
> derefter var derfor ingen voksende vildkattebestand i byen. Men nu er det
> gået galt igen. En samvittighedsløs kvinde er flyttet uden at tage sin 2
> hunkatte med og de har nu bidraget til en voksende bestand. Og atter ser
jeg
> disse syge katte og killinger.
> Sidstnævnte døjer udover sygdomme også med angreb fra husskader. Det er
> svært at se på og jeg kan ikke sidde stille og acceptere dette.
> Desværre er der 2 ældre damer som fodrer kattene. De ser helst at der
bliver
> så mange katte så muligt og de kalder kattene for deres, men så snart en
af
> kattene bliver syge så er det pluselig ikke deres kat og de foretager sig
> intet for at hjælpe kattene.
> Jeg kan stadig huske et grotesk eksempel, hvor jeg havde fået øje på en
> hankat hvis endetarme hang ud af enden. Den stakkels kat gennemgik en
> voldsom pine hver gang han skulle på wc, men da jeg pointerede det overfor
> en af damerne, sagde hun blot, at han skulle nok klare den, og så skulle
jeg
> iøvrigt lade katten være.
> Det sidste gjorde jeg ikke, jeg tog katten op til dyrlægen, som sjældent
> havde set lignende og ikke tøvede med aflivning. Selvfølgelig blev de
gamle
> damer meget vrede, men jeg kan leve med deres vrede.
>
> Det var lidt om mig og mit forhold til katte.
>
> Kattehilsen
>
> Hanne
>
>


---
DK. True Trust
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.314 / Virus Database: 175 - Release Date: 11-01-2002

---

Kære Hanne,

jeg er dybt imponeret over din indsats og aktivitet på kattenes vegne!

Og jeg føler med dig i savnet af Teddy - min højt elskede kat døde i
sommer, 17 år gammel. Nu har jeg så fået to nye små legebørn, men jeg
glæder mig til jeg atter møder "Tykke" ved regnbuebroen...

Jeg håber du får glæde af os alle her i nyhedsgruppen. Jeg har forresten
også en Maine Coon!

/Pernille

---

Misserne og jeg koncentrerer os lige om at sende de allervarmeste
vibrationer til dig for det du har gjort, og det du gør, for kattene. Har et
sted på Nettet læst, at dyr faktisk er engle, som er sat på jorden med det
formål at lære mennesket medfølelse .... noget tyder dog på, at ikke kun
firbenede kan lære os om denne evne. Måske du faktisk også har et par
gennemsigtige men ganske buskede, tabbystribede vinger på ryggen Rart at
kattene hvor du bor har fået en skytsengel og ikke skal udbrede kendskabet
til medfølelse, omsorg og ansvar alene. Et eksempel til efterfølgelse er du
.... det er lige hvad du er!
Knus fra Gitte og de varmeste spinbrum fra Laban og Freja

----- Original Message -----
From: "Aristo" <aristocat@mail.dk>
Newsgroups: dk.fritid.dyr.kat
Sent: Wednesday, January 16, 2002 5:56 PM
Subject: Hej igen

< snip ... en masse der gjorde at jeg fik en klump i halsen>

---

Wow...bare der fandes flere folk som dig (og færre af folk som de to ældre
damer). Hvor er det et flot stykke arbejde jeg må give Gitte ret der er nu
lidt engleadfærd over dig.

Det er trist med Teddy, jeg føler med dig.......

Camilla Christiansen

"Aristo" <aristocat@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3c45b099$0$205$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
> Hej Nyhedsgruppe
>
> Endnu en gang tak til alle dem som har været så søde at skrive disse
> opmuntrende og hjertevarme hilsner til mig.
> Jeg er glad for at denne nyhedsgruppe eksisterer, og jeg vil med glæde
gerne
> være en del af dens fremtidige eksistens.
>
> Jeg elsker nemlig også katte og har haft den fornøjelse at have katte tæt
> inde på livet siden børnehaveklassen.
> Teddy har derfor ikke været min eneste kat og hvis han havde været her nu
> havde han haft selskab af 3 persere, 1 maine coon og 1 hellig birma og så
en
> enkelt collie.
> Da jeg tidligere har skrevet at Teddy var speciel, så er det bl. a. fordi
> han blev enlille solstrålehistorie midt i en hård periode i mit liv.
Tilbage
> i 1996 gik jeg nemlig i gang med at indfange en del af byens voksende
> vildkattebestand på eget initiativ og regning. Jeg var blevet træt af at
se
> alle disse syge voksne katte og deres ligeså syge og hjælpeløse killinger
> som lå rundt omkring fordi deres moder var i gang med at flytte med dem -
> endnu en gang. Andre folk synes jeg var tosset, men jeg var ligeglad for
> dette var blevet min hjertesag. Desværre var alle killinger og deres mødre
> så ramt af sygdom at de alle blev aflivet...lige på nær Teddy som var et
> lille raskt mirakel. Jeg lod nogle få raske hankatte leve og i nogle år
> derefter var derfor ingen voksende vildkattebestand i byen. Men nu er det
> gået galt igen. En samvittighedsløs kvinde er flyttet uden at tage sin 2
> hunkatte med og de har nu bidraget til en voksende bestand. Og atter ser
jeg
> disse syge katte og killinger.
> Sidstnævnte døjer udover sygdomme også med angreb fra husskader. Det er
> svært at se på og jeg kan ikke sidde stille og acceptere dette.
> Desværre er der 2 ældre damer som fodrer kattene. De ser helst at der
bliver
> så mange katte så muligt og de kalder kattene for deres, men så snart en
af
> kattene bliver syge så er det pluselig ikke deres kat og de foretager sig
> intet for at hjælpe kattene.
> Jeg kan stadig huske et grotesk eksempel, hvor jeg havde fået øje på en
> hankat hvis endetarme hang ud af enden. Den stakkels kat gennemgik en
> voldsom pine hver gang han skulle på wc, men da jeg pointerede det overfor
> en af damerne, sagde hun blot, at han skulle nok klare den, og så skulle
jeg
> iøvrigt lade katten være.
> Det sidste gjorde jeg ikke, jeg tog katten op til dyrlægen, som sjældent
> havde set lignende og ikke tøvede med aflivning. Selvfølgelig blev de
gamle
> damer meget vrede, men jeg kan leve med deres vrede.
>
> Det var lidt om mig og mit forhold til katte.
>
> Kattehilsen
>
> Hanne
>
>