> I begge disse tilfælde har man faktisk bud på, hvorfor det forholder sig,
> som det gør.
De bud man man har stammer fra noget matematik, der er så langhåret, at der
ikke er nogen der rigtigt forstår hvad der egentlig sker. Ikke at matematik
er en dårlig ting, misforstå mig nu rigtigt
, men for at beskrive de
situationer du her taler om, skal man anvende ekstremt abstrakt matematik.
Det er så mere tvivlsomt om Naturen virkelig behøver matematik så indviklet
som den du her taler om.
> Antallet af dimensioner (og forholdet mellem de rumlige og tidslige
> dimensioner) kan f.eks. ikke være vilkårlig. I langt de fleste tilfælde
> opnår man situationer, der er inkonsistente - dvs de er i logisk modstrid
> med sig selv. I andre situationer opnås tilstande der er ekstremt
ustabile,
> og som lynhurtigt kollapser igen.
Her er igen nogen der har regnet på hvad der nu sker hvis Verden var opstået
med vores fysiske love, men med et andet antal dimensioner. Jeg er ikke
sikker på, at man kan bruge det til ret meget, da der i disse hypotetiske
verdener kunne eksistere nogle fysiske love så underlige at det kunne ske,
at de ikke var ustabile(?)
> Blot for at antyde en mulighed : Man kan evt. forestille sig at der fra en
> given 0-tilstand (med ingen energi, masse, dimensioner) vil kunne ske et
> utal af tilfældige udfoldninger i mange dimensionskombinationer, men kun i
> ganske få tilfælde vil disse kombinationer give mening. Indenfor de
såkaldte
Give mening, i forhold til hvad? Hvad vi mennesker synes er meningsfyldt?
Vil det sige, at hvis der er noget der ikke giver mening, så kan det ikke
eksistere
?
> TOE-teorier håber man på, at der kun vil være et selvkonsistent scenarie,
> der kan forklare naturens grundkræfter og struktur.
> At ladninger er kvantiserede forklares i disse teorier ved, at der
> forekommer ekstra dimensioner udover dem, vi kender. Disse ekstra
> dimensioner ses normalt ikke, da de er oprullede med en skalalængde
omkring
> Planck-længden.
Det må fremtidige eksperimenter afgøre. Det ville da være spændende hvis det
var tilfældet.
> Problemet er netop ikke, at vi ikke
> kan forklare fænomenerne - problemet er, at der findes for mange
> forklaringer - og at vi ikke kan skelne mellem sande og falske teorier
pga.
> utilstrækkelige/umulige eksperimentelle tests.
Det er fuldstændig ligemeget om en teori er "sand" eller "falsk". Sålænge
den giver korrekte forudsigelser på det vi kan måle, er det en brugbar
teori. Det afgørende i en naturvidenskabelig teori er om den er brugbar.
Således er Newtons tyngdelov en brugbar teori, når man ser på de ydre
planeters bane, hvorimod den ikke (over længere tid) giver nøjagtige
forudsigelser for Merkurs bane. Her må man ty til Generel Relativitetsteori.
Jeg tror dette er essensen af denne diskussion. I naturvidenskaben findes
ikke sande og falske teorier. Der findes kun brugbare og forkerte teorier.
En teori, der kommer med en forudsigelse, der ikke stemmer med det man har
målt, er forkert. Hvis Gud lavede en teori for hvordan Universet skulle
opføre sig efter Skabelsen, og vi aldrig finder denne teori, men en teori
der korrekt forudsiger alle vores målinger, så kan vi konkludere at vi har
fundet Teorien om Alting.
Med venlig hilsen
Jes Hansen