---

Det er måske et lidt underligt spørgsmål. Men nu har nogle kammerater og
jeg snart diskuteret det i tre måneder, og vil gerne have en opklaring.

I forbindelse med at jeg skulle navngive en fil med relation til 2001
brugte jeg forkortelsen x2k1 istedet for x2001. Her blev vi meget uenige :)

A mener at 2k1 skal læses som 2100, mens B mener at det skal læses som
2001. A's forklaring stammer fra svagstrømsverdenen hvor man åbentbart
bruger det på den måde ifbm. nogle modstande.

Min, B's, forklaring bygger på ren logik. K betyder jo kilo, 1000. Derfor
må det skulle tolkes som 2000 og 1. Hvis man vil have 2100 som resultat, må
det blive 2,1K man skal arbejde med.

Kort sagt: 2K1 = 2100 eller 2001 ?

--
Christian Jørgensen / Never test for a bug you don't know how to fix.
http://www.razor.dk /

---

> Kort sagt: 2K1 = 2100 eller 2001 ?

Jeg ville nok læse det som 2100, men jeg er nok farvet af min
ingeniørmæssige baggrund.

Hvis det læses som et romertal, vil det dog give 2001.

Gad vide hvad de ville mene om dit spørgsmål i news:dk.kultur.sprog
--
PeKaJe

---

Christian Joergensen wrote:
> Kort sagt: 2K1 = 2100 eller 2001 ?

Svaret må være: Ja

Det afhænger tydeligvis af hvem der læser det, og i hvilken sammehæng.
Begge måder at læse det på kan både siges at være rigtige og forkerte.

2K1 kan forresten også tolkes som 2049. 2K ifm computere er jo 2048.

Risikoen for misforståelser skulle til gengæld være minimal ved at skrive
2001 i stedet for........

Mvh. Johnnie

---

Johnnie Hougaard Nielsen <sfromis@post1.tele.dk> writes:

> Christian Joergensen wrote:
>> Kort sagt: 2K1 = 2100 eller 2001 ?
>
> Svaret må være: Ja

Enig. Eller for at trække den lidt længere ud, så må 2K1 betyde 2000,
hvis man opfatter 1 som en ualmindelig sjusket måde at angive en
ubenævnt størelse på - Altså 2000 1-taller.

> 2K1 kan forresten også tolkes som 2049. 2K ifm computere er jo 2048.

Tid 2K i computerverden er 1. januar 1970 klokken 00.34.08.

> Risikoen for misforståelser skulle til gengæld være minimal ved at skrive
> 2001 i stedet for........

Enig, der er også lettere at sortere og læse. Og så skal man have
mange filer før det enkelte sparede tegn kan betale sig.

--
Når folk spørger mig, om jeg er nørd, bliver jeg altid ilde til mode
og svarer lidt undskyldende: "Nej, jeg bruger RedHat".
-- Allan Olesen på dk.edb.system.unix

---

> Enig, der er også lettere at sortere og læse. Og så skal man have
> mange filer før det enkelte sparede tegn kan betale sig.

Man sparer jo ikke en byte ved at skrive 2k1 istedet for 2001. Filnavnet har
samme længde uanset.. både som langt og kort filnavn i dette tilfælde.

---

"Jayhawk" <alamyx@softhome.net> writes:

> Man sparer jo ikke en byte ved at skrive 2k1 istedet for 2001. Filnavnet har
> samme længde uanset.. både som langt og kort filnavn i dette tilfælde.

Nårm jeg tæller så er '2k1' tre tegn langt og '2001' fire tegn
langt. Er vi ueninge om hvordan filnavne bliver gemt i forskellige
filsystemer?

--
Når folk spørger mig, om jeg er nørd, bliver jeg altid ilde til mode
og svarer lidt undskyldende: "Nej, jeg bruger RedHat".
-- Allan Olesen på dk.edb.system.unix

---

On Sun, 13 Jan 2002 13:06:33 +0100, Peter Makholm <peter@makholm.net>
wrote:

>Nårm jeg tæller så er '2k1' tre tegn langt og '2001' fire tegn
>langt. Er vi ueninge om hvordan filnavne bliver gemt i forskellige
>filsystemer?

Svjh har de fleste filsystemer et maksimalt antal tegn et filnavn kan
være.
Dette er tilmed en mindre end længden af den del af data-recorden i
filsystemet, der opbevarer filnavnet.

Dvs. er maks. længde 63 tegn (VFAT V1, hvis jeg ikke huske helt
forkert og ISO-9660) så fylder hvert filnavn 64 bytes uanset hvad.
Teknisk hedder det null-padded, dvs man fylder "null"er på i
slutningen, indtil hullet er fyldt op ...

Svenne
--
Mail usenet@krap.dk - svenne@krap.dk - PGP key id : 0xDF484022
ICQ: 5434480 - http://www.krap.dk - http://www.krap.net
PGP Key http://keys.pgp.dk:11371/pks/lookup?op=get&search=0xDF484022

---

> Nårm jeg tæller så er '2k1' tre tegn langt og '2001' fire tegn
> langt. Er vi ueninge om hvordan filnavne bliver gemt i forskellige
> filsystemer?

Det er vi nok

---

In article <4891016.v0AFFIfN46@flaf>, "Christian Joergensen"
<mail@phpguru.dk> wrote:

> Det er måske et lidt underligt spørgsmål. Men nu har nogle kammerater og
> jeg snart diskuteret det i tre måneder, og vil gerne have en opklaring.
>
> I forbindelse med at jeg skulle navngive en fil med relation til 2001
> brugte jeg forkortelsen x2k1 istedet for x2001. Her blev vi meget uenige
> :)
>
> A mener at 2k1 skal læses som 2100, mens B mener at det skal læses som
> 2001. A's forklaring stammer fra svagstrømsverdenen hvor man åbentbart
> bruger det på den måde ifbm. nogle modstande.
>
> Min, B's, forklaring bygger på ren logik. K betyder jo kilo, 1000.
> Derfor må det skulle tolkes som 2000 og 1. Hvis man vil have 2100 som
> resultat, må det blive 2,1K man skal arbejde med.
>
> Kort sagt: 2K1 = 2100 eller 2001 ?
>

Indefor elektronik ville det blive læst som 2100. Netop fordi, som du
selv skriver, det er det samme som 2,1 k.

2001 = 2k+1

Det andet virker ulogisk for mig, men jeg kan da nemt følge hvorfor det
skulle være 2001.

--
.~. Thomas Klietsch m a t h n e s s @ z 4 2 . d k
/V\
// \\ To bend the spoon, you have to first realize there is no spoon.
/( )\ It's a butterknife you idiot!
^`~'^

---

2k1 = 2 * 1000 * 1 = 2000


"Mathness" <mathness@spam.z42.dk.off> skrev i en meddelelse
news:pan.2002.01.13.03.30.21.437.1959@spam.z42.dk.off...
> In article <4891016.v0AFFIfN46@flaf>, "Christian Joergensen"
> <mail@phpguru.dk> wrote:
>
> > Det er måske et lidt underligt spørgsmål. Men nu har nogle kammerater og
> > jeg snart diskuteret det i tre måneder, og vil gerne have en opklaring.
> >
> > I forbindelse med at jeg skulle navngive en fil med relation til 2001
> > brugte jeg forkortelsen x2k1 istedet for x2001. Her blev vi meget uenige
> > :)
> >
> > A mener at 2k1 skal læses som 2100, mens B mener at det skal læses som
> > 2001. A's forklaring stammer fra svagstrømsverdenen hvor man åbentbart
> > bruger det på den måde ifbm. nogle modstande.
> >
> > Min, B's, forklaring bygger på ren logik. K betyder jo kilo, 1000.
> > Derfor må det skulle tolkes som 2000 og 1. Hvis man vil have 2100 som
> > resultat, må det blive 2,1K man skal arbejde med.
> >
> > Kort sagt: 2K1 = 2100 eller 2001 ?
> >
>
> Indefor elektronik ville det blive læst som 2100. Netop fordi, som du
> selv skriver, det er det samme som 2,1 k.
>
> 2001 = 2k+1
>
> Det andet virker ulogisk for mig, men jeg kan da nemt følge hvorfor det
> skulle være 2001.
>
> --
> .~. Thomas Klietsch m a t h n e s s @ z 4 2 . d k
> /V\
> // \\ To bend the spoon, you have to first realize there is no spoon.
> /( )\ It's a butterknife you idiot!
> ^`~'^

---

Her er et eksempel fra en elev der gang ind i en parentes:

3(x+½) = 3x + 3½

Det sjove består i at det sidste led opfattes som brøken 7/2.

Blandede tal, bvadr!

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:

>Blandede tal, bvadr!

Brøker, bvadr!

Heltal, bvadr!

Decimaltal, bvadr!

Komplekse tal, bvadr!

.... eller skulle man hellere sige:

Elever der ikke gør sig umage med at lære tingene ordentligt,
bvadr!

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:ifke4u0refaj39a9froptmpgjfcgg1ag0f@news.stofanet.dk...
> Jeppe Stig Nielsen skrev:
>
> >Blandede tal, bvadr!
>
> Brøker, bvadr!, Heltal, bvadr!, Decimaltal, bvadr!, Komplekse tal,
bvadr!

Hov hov. Jeg holder med Jeppe og hans bvadr! til blandede tal.
De andre tal (specielt de hele, se signatur) bedes du straks holde op
med skose.

> ... eller skulle man hellere sige:
>
> Elever der ikke gør sig umage med at lære tingene ordentligt,

Det er ikke det er er problemet, det er årsagen til de ikke forstår
det.

Der er flere problemer med notationen, der anvendes til blandede tal:

1. Elever har ofte svært ved at forstå, at 7/5 er et tal.
"Jamen vi skal dividere for at få resultatet: 1.4"
Skal man lære eleverne at acceptere 7/5 som et tal,
skal der være fordele ved det.

2. Det er beværligere at bruge blandede tal i udregninger for
man skal regne frem og tilbage.

3. Der er en tvetydighed ved notationen med underforstået gange.
(Hvilket triggede Jeppes reaktion).
Citat: Hvorfor betyder 3x "3 gange x", når 3 1/2 betyder "3 plus
1/2" ?


Det eneste forsvar for blandede tal er, at de gør det nemmere at
vurdere
størrelsesforhold.

--
Jens Axel Søgaard

"Die ganzen Zahlen hat der liebe Gott gemacht, alles andere ist
Menschenwerk."
- Kronecker in Berlin, in 1886.

---

Jens Axel Søgaard skrev:

>> Elever der ikke gør sig umage med at lære tingene ordentligt,

>Det er ikke det er er problemet, det er årsagen til de ikke forstår
>det.

Hm.

>1. Elever har ofte svært ved at forstå, at 7/5 er et tal.

Nej. Hvis man indfører blandede tal før (formelt indlært)
division, så er det slet ikke noget problem. Jeg lærte mine
elever om blandede tal helt fra 1. klasse - sammen med praktisk
division uden at bruge glosen, og indførte først formel division
i 6. De blev gradvist vænnet til at x, 2½, 7/5 (med både skrå og
vandret delestreg), og 3,87 alle var talnavne.

>2. Det er beværligere at bruge blandede tal i udregninger for
> man skal regne frem og tilbage.

Ja. Det er også besværligt at uddrage en kvadratrod.

>3. Der er en tvetydighed ved notationen med underforstået gange.

Ja og nej. Det kan næppe undgås at man lige skal vende den tanke
et øjeblik, men det er ikke svært at skelne mellem tal og
bogstaver. Der er jo heller ingen der i alvor foreslår at 33=9.

> (Hvilket triggede Jeppes reaktion).

Det forstod jeg godt.

>Det eneste forsvar for blandede tal er, at de gør det nemmere at
>vurdere størrelsesforhold.

Jeg forsvarede ikke noget. Jeg kastede matematisk viden i smasken
på mine elever - jo mere, jo bedre (i et passende tempo). Om de
skulle bruge det, og til hvad, var ikke mit problem.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> >3. Der er en tvetydighed ved notationen med underforstået gange.
>
> Ja og nej. Det kan næppe undgås at man lige skal vende den tanke
> et øjeblik, men det er ikke svært at skelne mellem tal og
> bogstaver. Der er jo heller ingen der i alvor foreslår at 33=9.

Det kan du selvfølgelige have ret i!

Alligevel er hovedreglen vel at juxtaponerede størrelser skal
multipliceres (og ikke adderes).
Hvis man nu skriver

m
k ---
n

kan man så (møde folk der vil) opfatte det som k+m/n? Vistnok ikke.
Vi kan måske kunkludere at multiplikationstegnet aldrig bør udelades
mellem to eksplicit angivne tal, men gerne udelades når én eller begge
faktorer er "et bogstav".

For resten: Synes I at det er korrekt at skrive 1½pi uden nogen tegn
mellem 1-talet og brøkstregen, eller mellem brøkstregen og det græske
bogstav? "1½pi" = 3pi/2 .

>
> > (Hvilket triggede Jeppes reaktion).
>
> Det forstod jeg godt.

Lad os starte en religionskrig for eller imod blandede tal.

Efterhånden møder man kun ganske sjældent brøker i dagligdagen (altså
på varedeklarationer etc.etc.), og især blandede tal og uægte brøker
er sjældne. Man kunne derfor af rent pædagogiske grunde overveje om
det er nyttigt at undervise i disse ting. Her er det min mening at man
kan smide de blandede tal væk og på den måde undgå unødig forvirring
om brøkregnereglerne.

Uægte brøker skal bevares, for de er almidelige i matematik på lidt
højere niveauer, og de hører sammen med almindelige divisionsstykker
på en naturlig måde (og division kan naturligvis ikke udgå af pensum).

Blandede tal, derimod, er (forhåbentlig) et uddøende fænomen.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:

>For resten: Synes I at det er korrekt at skrive 1½pi uden nogen tegn
>mellem 1-talet og brøkstregen, eller mellem brøkstregen og det græske
>bogstav? "1½pi" = 3pi/2 .

Nej, der vil jeg nok foretrække 3/2pi.

>Efterhånden møder man kun ganske sjældent brøker i dagligdagen (altså
>på varedeklarationer etc.etc.), og især blandede tal og uægte brøker
>er sjældne.

Er "halvanden" og "toenhalv" og lignende ikke rimeligt meget
brugt?

>Man kunne derfor af rent pædagogiske grunde overveje om
>det er nyttigt at undervise i disse ting.

Hvis du spørger eleverne, især dem der har forladt skolen, kunne
nok halvdelen af pensum undværes. Hvis man tænker på generel
matematisk forståelse, er der ikke sket den mindste skade ved at
undervise i et sjældent benyttet emne.

Jeg tror ikke at man kan komme uden om blandede tal. Google:
halvanden:   1360
toenhalv:   4
to en halv:   64
to og en halv:   22
toogenhalv:   3

>Her er det min mening at man kan smide de blandede tal væk og på den måde
>undgå unødig forvirring om brøkregnereglerne.

Tjo ... man kan ikke undgå at overveje hvor mange hele der er
indeholdt i en brøk, og så er der ikke langt til et blandet tal.
Det vil være kunstigt at undgå dem.

>Uægte brøker skal bevares, for de er almidelige i matematik på lidt
>højere niveauer, og de hører sammen med almindelige divisionsstykker
>på en naturlig måde (og division kan naturligvis ikke udgå af pensum).

Det gør blandede tal også.

>Blandede tal, derimod, er (forhåbentlig) et uddøende fænomen.

Jeg tror at de er udødelige.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:ir2g4u0fsc5viutv6mggkc7k9815t4vc8j@news.stofanet.dk...
> Jeppe Stig Nielsen skrev:

> >Efterhånden møder man kun ganske sjældent brøker i dagligdagen
(altså
> >på varedeklarationer etc.etc.), og især blandede tal og uægte
brøker
> >er sjældne.
>
> Er "halvanden" og "toenhalv" og lignende ikke rimeligt meget
> brugt?

Jo, men de bruges kun som benævelser, ikke til at regne med.

[snip]

> Tjo ... man kan ikke undgå at overveje hvor mange hele der er
> indeholdt i en brøk, og så er der ikke langt til et blandet tal.
> Det vil være kunstigt at undgå dem.

Ja, men man behøver jo ikke at forlange at alle resultater skal
leveres som blandet tal.
Det vil være relevant i de opgaver, hvor der regnes stk-antal ud, men
ikke
opgaver som udelukkende handler om talforståelse.

> >Uægte brøker skal bevares, for de er almidelige i matematik på lidt
> >højere niveauer, og de hører sammen med almindelige
divisionsstykker
> >på en naturlig måde (og division kan naturligvis ikke udgå af
pensum).
>
> Det gør blandede tal også.
>
> >Blandede tal, derimod, er (forhåbentlig) et uddøende fænomen.
>
> Jeg tror at de er udødelige.

Det tror jeg også. Især tror, de "små" blandede tal er de mest
sejlivede.

--
Jens Axel

---

Jens Axel Søgaard skrev:

>Ja, men man behøver jo ikke at forlange at alle resultater skal
>leveres som blandet tal.

Helt enig. Man skal overveje hvilken form der er mest
hensigtsmæssig når man afleverer et svar.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Jeppe Stig Nielsen skrev:
>
> >For resten: Synes I at det er korrekt at skrive 1½pi uden nogen tegn
> >mellem 1-talet og brøkstregen, eller mellem brøkstregen og det græske
> >bogstav? "1½pi" = 3pi/2 .
>
> Nej, der vil jeg nok foretrække 3/2pi.

Helt fint (altså med vandret brøkstreg).

>
> >Efterhånden møder man kun ganske sjældent brøker i dagligdagen (altså
> >på varedeklarationer etc.etc.), og især blandede tal og uægte brøker
> >er sjældne.
>
> Er "halvanden" og "toenhalv" og lignende ikke rimeligt meget
> brugt?

Nu er halvtredje, halvfjerde etc. jo uddøde i mange dialekter, men det
er slet ikke pointen her.

Jeg mener at selvom folk siger "én en halv"/"halvanden" og "to en halv",
så skriver de det som 1,5 hhv. 2,5 med cifre.

Se bare de nye mælkeemballager. Slut med "1/1 liter letmælk", nu hedder
det vel sagtens "1.5 L letmælk" (har ikke lige tjekket, men er sikker
på at der bruges decimaltegn (muligvis dog komma)).

Min påstand er at brøker på skrift udgår fra dagligdags "ineksakte"
mængdeangivelser (længdeangivelser etc.).

Og hvorfra véd du at halvanden er en læsemåde for 1½? Det kan jo lige
så godt være en læsemåde for 1,5 eller 3/2.

Klokkeslættet "halv to" skrives jo fx "13.30"...

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:

> Slut med "1/1 liter letmælk", nu hedder det vel sagtens "1.5 L
> letmælk"

På en karton fra Harmonie (hvor har de dog fået det afsluttende e fra?)
i mit køleskab står der "1 liter skummetmælk".


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:

>Jeg mener at selvom folk siger "én en halv"/"halvanden" og "to en halv",
>så skriver de det som 1,5 hhv. 2,5 med cifre.

Det ville faktisk undre mig.

>Se bare de nye mælkeemballager. Slut med "1/1 liter letmælk", nu hedder
>det vel sagtens "1.5 L letmælk"

På min økologiske skummetmælk fra Arla står der "1 liter
skummetmælk". På en noname æblejuice står der "1.0 L" men
nedenunder står der "fruit juice" så det kan man ikke rigtig
regne med.

>Og hvorfra véd du at halvanden er en læsemåde for 1½?

Et nonsensspørgsmål. Naturligvis er "halvanden" en læsemåde for
1½.

>Det kan jo lige så godt være en læsemåde for 1,5 eller 3/2.

Ja da.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:

> Vi kan måske kunkludere at multiplikationstegnet aldrig bør udelades
> mellem to eksplicit angivne tal, men gerne udelades når én eller begge
> faktorer er "et bogstav".

Det er i hvert fald hvad jeg selv gør.

> For resten: Synes I at det er korrekt at skrive 1½pi

Jeg synes generelt blandede tal er noget sjusk, specielt i en sammenhæng
som denne.

..Henrik

--
"Det er fundamentalt noget humanistisk vås, at der er noget,
der hedder blød matematik."
--- citat Henrik Jeppesen, dekan for det naturvidenskabelige fakultet

---

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> wrote in message
news:3C47FB3D.C57C3AB8@jeppesn.dk...

> Hvis man nu skriver
>
> m
> k ---
> n
>
> kan man så (møde folk der vil) opfatte det som k+m/n? Vistnok ikke.
> Vi kan måske kunkludere at multiplikationstegnet aldrig bør udelades
> mellem to eksplicit angivne tal, men gerne udelades når én eller
begge
> faktorer er "et bogstav".

Det er bare træls, at reglen,

"Hvis to størrelser er lige store, så kan man bytte den ene ud med
den anden",

skal kompromiteres med forbehold.
Der er ingen problemer semantisk, men syntaktisk er det kære
underforståede gange.

> For resten: Synes I at det er korrekt at skrive 1½pi uden nogen
tegn
> mellem 1-talet og brøkstregen, eller mellem brøkstregen og det
græske
> bogstav? "1½pi" = 3pi/2 .

Jeg skriver 3pi/2, men det havde du vel gættet
Men du peger selvfølgelig på, at det kan opfattes som både

(1 1/2) * Pi og 1 * (1/2 * pi)

Det er vist svært at komme med en regel, som fjerner alle
tvetydigheder involverende
blandede tal.

> Lad os starte en religionskrig for eller imod blandede tal.

Bliver det næste en folkefront?

> Uægte brøker skal bevares, for de er almidelige i matematik på lidt
> højere niveauer, og de hører sammen med almindelige divisionsstykker
> på en naturlig måde (og division kan naturligvis ikke udgå af
pensum).

Udtrykket uægte brøker er egentlig underligt.

Er en uægte brøk en brøk?


--
Jens Axel

---

Jens Axel Søgaard skrev:

>Udtrykket uægte brøker er egentlig underligt.

Ja, men det er "stambrøk" vel også?

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:47ji4uccmd39esjpt90ifg90sr2bka2gvp@news.stofanet.dk...
> Jens Axel Søgaard skrev:
>
> >Udtrykket uægte brøker er egentlig underligt.
>
> Ja, men det er "stambrøk" vel også?

Knap så underligt.

Man kan vel godt sige, at 2/7, 3/7 og 4/7 alle stammer fra den samme
brøk 1/7.


Der er andre pudsigheder i den matematiske sprogbrug.

Et "åbent udsagn" er ikke et "udsagn". Så hvis man opfatter "åbent"
som et tilllægsord risikere at løbe ind i misforståelser.

--
Jens Axel

---

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:kqmf4u8d9u57280s1890766iiurm83ff7t@news.stofanet.dk...
> Jens Axel Søgaard skrev:
>
> >> Elever der ikke gør sig umage med at lære tingene ordentligt,
>
> >Det er ikke det er er problemet, det er årsagen til de ikke forstår
> >det.
>
> Hm.
>
> >1. Elever har ofte svært ved at forstå, at 7/5 er et tal.
>
> Nej. Hvis man indfører blandede tal før (formelt indlært)
> division, så er det slet ikke noget problem.

Det kan du have ret i.

> Jeg lærte mine
> elever om blandede tal helt fra 1. klasse - sammen med praktisk
> division uden at bruge glosen, og indførte først formel division
> i 6. De blev gradvist vænnet til at x, 2½, 7/5 (med både skrå og
> vandret delestreg), og 3,87 alle var talnavne.

Jeg er bare bange for, at folk glemmer at 7/5 er et tal, når
de først får vænnet sig til kommatallene. Fingerkløen
efter en lommeregner er desværre usædvanlig stor,
når folk ser 7/5.

> >2. Det er beværligere at bruge blandede tal i udregninger for
> > man skal regne frem og tilbage.
>
> Ja. Det er også besværligt at uddrage en kvadratrod.

Når man har to skrivemåder for brøker, bør man da vælge den
skrivemåde,
som er mest hensigtsmæssig til det formål, man vil anvende brøkerne
til.
Hvis man konsekvent skriver brøker som p/q bliver både additions-
såvel som
multiplikationsstykker nemmere. Der er altså praktiske fordele ved
ikke at skrive
dem som blandede tal.

Jeg kan ikke helt se, hvor du vil hen med kvadratroden.

> >3. Der er en tvetydighed ved notationen med underforstået gange.
>
> Ja og nej. Det kan næppe undgås at man lige skal vende den tanke
> et øjeblik, men det er ikke svært at skelne mellem tal og
> bogstaver. Der er jo heller ingen der i alvor foreslår at 33=9.

Tjoh. Ja. Argumentet 2 er klart bedre mod blandede tal.
Jeg ser ikke så alvorligt på tvetydigheden, det er bare dråben, der
får bægeret til at flyde over.

> > (Hvilket triggede Jeppes reaktion).
>
> Det forstod jeg godt.

Jo - det var bare for at man ikke skulle jeg havde glemt det, med al
min snak i
1. og 2. (smilende ansigt).

> >Det eneste forsvar for blandede tal er, at de gør det nemmere at
> >vurdere størrelsesforhold.
>
> Jeg forsvarede ikke noget. Jeg kastede matematisk viden i smasken
> på mine elever - jo mere, jo bedre (i et passende tempo). Om de
> skulle bruge det, og til hvad, var ikke mit problem.

Relevans bliver vigtigere og vigtigere jo ældre folk bliver.
Selvom vi forsøger at skjule det, opdager folk som regel,
at der mere i livet end matematik.

--
Jens Axel

---

Scripsit "Jens Axel Søgaard" <usenet@jasoegaard.dk>

> Hvis man konsekvent skriver brøker som p/q bliver både additions-
> såvel som multiplikationsstykker nemmere. Der er altså praktiske
> fordele ved ikke at skrive dem som blandede tal.

Ja, men en hurtig vurdering af indbyrdes størrelsesforhold bliver
sværere. Det kræver noget udregning at hitte ud af om 355/113 er
større eller mindre end 193/71 - hvis hvis man opgiver tallene som
3 16/133 henholdsvis 2 51/71 ses det lynhurtigt.

Men så "skæve" tal vil man jo nok i vore dage foretrække at skrive
som decimaltal, de er jo alligevel oftest tilnærmelser.

--
Henning Makholm "Manden med det store pindsvin er
kommet vel ombord i den grønne dobbeltdækker."

---

Jens Axel Søgaard skrev:

>Jeg er bare bange for, at folk glemmer at 7/5 er et tal, når
>de først får vænnet sig til kommatallene. Fingerkløen
>efter en lommeregner er desværre usædvanlig stor,
>når folk ser 7/5.

Jo, men det er en udsøgt fornøjelse at trykke divisionen ind på
en TI med pretty print og indstillet til præcision. Den afleverer
svaret <tada.wav>: 7/5 (godt nok med vandret brøkstreg).

Jeg er enig i dine betragtninger. Jeg har set en god matematiker
trække lommeregneren frem for at regne 6*3 midt i en stribe
beregninger af rumarealerne i et hus.

>Jeg kan ikke helt se, hvor du vil hen med kvadratroden.

At matematik er svær eller besværlig, er ikke et argument imod at
lære det - men måske nok imod at benytte det i en konkret
sammehæng hvis der er nemmere metoder til rådighed.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:4aji4ugc5rdcm3bpiu6q5fuhckaqc4gs65@news.stofanet.dk...
> Jens Axel Søgaard skrev:
>
> >Jeg er bare bange for, at folk glemmer at 7/5 er et tal, når
> >de først får vænnet sig til kommatallene. Fingerkløen
> >efter en lommeregner er desværre usædvanlig stor,
> >når folk ser 7/5.
>
> Jo, men det er en udsøgt fornøjelse at trykke divisionen ind på
> en TI med pretty print og indstillet til præcision. Den afleverer
> svaret <tada.wav>: 7/5 (godt nok med vandret brøkstreg).



> Jeg er enig i dine betragtninger. Jeg har set en god matematiker
> trække lommeregneren frem for at regne 6*3 midt i en stribe
> beregninger af rumarealerne i et hus.

Pinligt.

--
Jens Axel

---