"Vibeke Jørgensen" <noyb@hotmail.com> skrev...
> har aet ham mens han ligger på siden. Men maven er off limit, er det
> normalt? Sidder der noget dernede som de ikke vil have man piller ved?
Hej Vibeke
Det er helt normalt!
Maven er den del, der skal beskyttes for evt. fjender - der er katten mest
sårbar - og katte lader sig derfor kun røre på maven, hvis de er helt trygge
og har stor tillid til dig. Det kan du ikke helt forvente, at han har endnu,
da du jo lige har fået dem inden for
Mange katte lader desuden kun deres
ejere kæle dem på maven.
Nogle katte vænner sig aldrig til at blive rørt på maven - andre æææælsker
det. Min kastrat Cino kaster sig i grams for hvem-som-helst og lader dem
gerne overnusse ham på maven - når han så lige synes det bliver for meget
(eller han bare ikke gider mere, eller det kilder eller (find selv på flere
), så bliver ens hånd bestemt skubbet væk af hans bagben. Det er først
efter han er blevet kastreret, han er begyndt på det - da han var fertil,
var det kun os, der måtte røre ham på maven. Vores sidste hankat elskede
også mave-nusseri - faktisk _krævede_ han det! Hver morgen, når jeg sad i
sofaen og forsøgte at vågne (svært, jeg er meget B-menneske...), kom han
møvende op til mig, satte sig på skødet af mig på sin rumpe, og lod sig
glide baglæns, så han til sidst lå på ryggen - og så kunne jeg ellers godt
gå i gang! Hvis det skete, at jeg var kommet for sent op og bare ikke havde
tid til at nusse ham i mindst 10-15 minutter, blev han smækfornærmet og løb
hylende omkring mine ben.
Mvh. Camilla
> Mvh
> Vibeke