/ Forside / Interesser / Fritid / Foto / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
Lys i låget (fortsat)
Fra : Morten Bock Sørensen


Dato : 07-01-02 22:24

Hej igen.

Nu har jeg efterhånden fundet ud af, at den _kan_ lade sig gøre at skaffe
diverse lysbokse, beregnet til at lægge oven på en alm. flatbedscanner, og
på den måde gøre det muligt at scanne farvenegativer. Nu er det store
spørgsmåle så: Er de pengene værd? Jeg har set en hos en svensk onlinebutik,
der kostede ca. 800kr. og det er vist nogenlunde det samme i tyskland.
Findes de herhjemme? Og hvad er prisen her? Er der nogen der har erfaringer
med denne type boks?

Jeg kan lige oplyse, at de bokse jeg har fundet har en lystemperatur på
5000K, hvilket skulle gøre, at scannerens egen lampe bliver "overlyst".

Hvis der er nogen der har set en lignende boks i en dansk fotohandel, så
hører jeg meget gerne fra jer.

Mvh. Morten Bock Sørensen.

--
Morten Bock Sørensen
Århus N
http://www.mortenbock.dk



 
 
Niels Ebbesen (07-01-2002)
Kommentar
Fra : Niels Ebbesen


Dato : 07-01-02 23:01



"Morten Bock Sørensen" wrote:

> Jeg kan lige oplyse, at de bokse jeg har fundet har en lystemperatur
> på 5000K, hvilket skulle gøre, at scannerens egen lampe bliver
> "overlyst".


Lystemperaturen er irrellevant i den sammenhæng, det handler om at lyset
fra boxen skal være temmelig meget kraftigere end scannerens reflekslys,
hvis den skal "overdøve" reflekslyset.

Jeg vil tro at du får meget store problemer med at reproducere
højlyspartier, og scanneren vil nok nægte at køre, hvis du fjerner det
lysstofrør der laver reflekslyset, en løsning kunne være at afmaske
lysstofrøret med sort papir, men det gør det jo bøvlet at veksle mellem
refleks- og diascanning.

En helt anden snak er, at din refleks scanner næppe har så gode tekniske
data, opløsning nok og høj nok D-max, at det er realistisk at anvende
den til diasscanning.

Jeg vil faktisk tro, at du vil opnå et bedre resultat, med en af de
billige 24x36 diascannere, jeg har set priser helt ned til 2.995 kr. Se
dette link: http://www.finnjensen.dk/dias%20scanner.htm

Det må ikke opfattes som en anbefaling, jeg har prøvet at købe en billig
flatbedscanner med diaslåg, den er god til refleks, men den kan ikke
scanne dias godt nok til mine behov, du kan se scanningerne på mit
photo-gallery, de klodser i skyggepartierne p.g.a. for lav D-max.

--
| Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen |
| http://www.niels-ebbesen.net - Free-lance grafik & webdesign |
| http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv |
| http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner |

Morten Bock Sørensen (07-01-2002)
Kommentar
Fra : Morten Bock Sørensen


Dato : 07-01-02 23:20

> Jeg vil tro at du får meget store problemer med at reproducere
> højlyspartier, og scanneren vil nok nægte at køre, hvis du fjerner det
> lysstofrør der laver reflekslyset, en løsning kunne være at afmaske
> lysstofrøret med sort papir, men det gør det jo bøvlet at veksle mellem
> refleks- og diascanning.

Jeg har overvejet den løsning, men nu vil jeg først se om det bliver
nødvendigt.

> En helt anden snak er, at din refleks scanner næppe har så gode tekniske
> data, opløsning nok og høj nok D-max, at det er realistisk at anvende
> den til diasscanning.

Jeg må hellere nævne, at jeg kun skal bruge scanningerne til hjemmeside og
fotoalbum på PC'en. Jeg skal ikke fremkalde mine fotos gennem scanneren.


> Jeg vil faktisk tro, at du vil opnå et bedre resultat, med en af de
> billige 24x36 diascannere, jeg har set priser helt ned til 2.995 kr. Se
> dette link: http://www.finnjensen.dk/dias%20scanner.htm

Jeg har sågar set én på www.edbpriser.dk til 1895,- men som du selv siger,
så er kvaliteten måske tvivlsom. Til gengæl så jeg at Phototeam har tilbud
på en nagetivscanner. Den er sat ned fra 10000,- til lidt over 3000,- Ret
godt tilbud så det ud til...hvis man har 3000,-...

mvh.
--
Morten Bock Sørensen
Århus N
http://www.mortenbock.dk



Morten Bock Sørensen (08-01-2002)
Kommentar
Fra : Morten Bock Sørensen


Dato : 08-01-02 10:03


> Hvis der er nogen der har set en lignende boks i en dansk fotohandel, så
> hører jeg meget gerne fra jer.

Jeg har nu fundet en Sandberg Diasforsats hos www.shg.dk som sælger den til
799,-.

Jeg er dog lidt tilbageholdende med at købe, da jeg har hørt at det kan give
problemer hvis éns scaner bruger LIDE teknologien fra canon. Andre der har
erfaringer med dette? Eller må jeg blot prøve mig frem?

/Morten



Niels Ebbesen (08-01-2002)
Kommentar
Fra : Niels Ebbesen


Dato : 08-01-02 10:41



"Morten Bock Sørensen" wrote:
>
> ......cut............ Eller må jeg blot prøve mig frem?


Det kan blive nogle dyre erfaringer, de fleste 220 V lyskilder står og
pulserer i takt med de 50 Hz som lysnettets vekselstrøm kører med, det
kan det meneskelige øje ikke opfatte, men en scanner vil være følsom
overfor disse svingninger, det kan f.eks. vise sig ved at hver anden
pixel-line er lidt mørkere.

Jeg vil antage, at hvis der ikke kan købes et originalt diaslåg til en
given scanner, så er den ikke kapabel til diasscanning, for hvorfor
skulle producenten afstå fra at tjene penge på at sælge diaslåg som
tilbehør, hvis scanneren kan bruges til diasscanning.

Men Storm P. har jo ikke levet forgæves, og hvis man har brugt tid og
mange penge på en modifikation af en refleksscanner, så er det nok en
naturlov, at man er tilbøjlig til at være tilfreds med et temmeligt
middelmådigt resultat...:)

--
| Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen |
| http://www.niels-ebbesen.net - Free-lance grafik & webdesign |
| http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv |
| http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner |

Kai Birger Nielsen (08-01-2002)
Kommentar
Fra : Kai Birger Nielsen


Dato : 08-01-02 13:06

In <3C3ABE8B.D5EDFE26@niels-ebbesen.net> Niels Ebbesen <info@niels-ebbesen.net> writes:

>Det kan blive nogle dyre erfaringer, de fleste 220 V lyskilder står og
>pulserer i takt med de 50 Hz som lysnettets vekselstrøm kører med, det
>kan det meneskelige øje ikke opfatte, men en scanner vil være følsom
>overfor disse svingninger, det kan f.eks. vise sig ved at hver anden
>pixel-line er lidt mørkere.

>Jeg vil antage, at hvis der ikke kan købes et originalt diaslåg til en
>given scanner, så er den ikke kapabel til diasscanning, for hvorfor
>skulle producenten afstå fra at tjene penge på at sælge diaslåg som
>tilbehør, hvis scanneren kan bruges til diasscanning.

Det lyder jo desværre meget fornuftigt.

>Men Storm P. har jo ikke levet forgæves, og hvis man har brugt tid og
>mange penge på en modifikation af en refleksscanner, så er det nok en
>naturlov, at man er tilbøjlig til at være tilfreds med et temmeligt
>middelmådigt resultat...:)

Jeg ved ikke med Morten, men jeg scanner mine gamle billeder ind
fordi de derved bliver langt mere tilgængelige for mig end når de
ligger i en kasse eller to på loftet. Kvaliteten af indscanningen
er jeg derfor ikke så pillen med. Jeg vil hellere have alle
billederne scannet ind i løbet af forholdsvis kort tid, så kan jeg
altid sortere i dem bagefter og evt scanne nogle få af dem ind
i en bedre kvalitet.
Det er et "for-sjov" projekt og jeg har ikke kæmpestore mængder
af dias liggende, så for mig er det interessante om jeg på en billig
måde kan scanne dias på min billige flatbedscanner.

Jeg vil hverken bruge megen tid eller mange penge på at modificere
en refleksscanner, men jeg vil være tilfreds med et middelmådigt
resultat

Hvor præcis finder jeg dine scanninger af dias på dit photosite ?
Jeg fandt et smukt billede af en pige med diasbriller, men jeg kunne
ikke se på det om det var scannet fra dias eller fra et papirbillede.

mvh Birger Nielsen (bnielsen@daimi.au.dk)



Niels Ebbesen (08-01-2002)
Kommentar
Fra : Niels Ebbesen


Dato : 08-01-02 17:50



Kai Birger Nielsen wrote:

> Hvor præcis finder jeg dine scanninger af dias på dit photosite ?
> Jeg fandt et smukt billede af en pige med diasbriller, men jeg kunne
> ikke se på det om det var scannet fra dias eller fra et papirbillede.


Der er 5 prewiew-ark på flg. URL:
http://www.photo-gallery.dk/oversigt/default.htm#anchor511434

Klik på de små billeder, så får du et stort.

Det med "nye scanninger", skal tas' med forhold, det efterhånden et års
tid siden jeg lavede scanningerne med en Microek ScanMaker X6, den er
bare ikke go' nok, den laver ikke scanninger der er retfærdige overfor
mine dias, det kan for fuldstændigheddens skyld oplyses, at det 6 x 4,5
cm dias jeg har scannet, 24x36 mm dias kan den slet ikke klare.

--
| Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen |
| http://www.niels-ebbesen.net - Free-lance grafik & webdesign |
| http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv |
| http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner |

Morten Bock Sørensen (08-01-2002)
Kommentar
Fra : Morten Bock Sørensen


Dato : 08-01-02 13:17

> Det kan blive nogle dyre erfaringer, de fleste 220 V lyskilder står og
> pulserer i takt med de 50 Hz som lysnettets vekselstrøm kører med, det
> kan det meneskelige øje ikke opfatte, men en scanner vil være følsom
> overfor disse svingninger, det kan f.eks. vise sig ved at hver anden
> pixel-line er lidt mørkere.

Men er dette også tilfældet for de "lysbokse" som man bruger til at kigge
sine dias og negativer igennem med? Jeg så idag en sådan lysboks i
Photocare, til 658,-. Den lyste med de 5200K som er nødvendigt, og var i en
rimelig størrelse. Den kunne faktisk køre på batteri, og et batteri kører
vel ikke med 50hz? Eller tager jeg fejl?

> Jeg vil antage, at hvis der ikke kan købes et originalt diaslåg til en
> given scanner, så er den ikke kapabel til diasscanning, for hvorfor
> skulle producenten afstå fra at tjene penge på at sælge diaslåg som
> tilbehør, hvis scanneren kan bruges til diasscanning.

Eller måske satser de på at folk stormer ud og køber en helt ny scanner i
stedet, hvilket stemningen herinde jo også vejer lidt imod. Og
indrømmet...hvis jeg havde tænkt mig godt om før jeg pakkede julegaven ud,
så kunne jeg måske have byttet mig til en langt nemmere løsning. men nu er
den taget i brug, og så er dét for sent.

> Men Storm P. har jo ikke levet forgæves, og hvis man har brugt tid og
> mange penge på en modifikation af en refleksscanner, så er det nok en
> naturlov, at man er tilbøjlig til at være tilfreds med et temmeligt
> middelmådigt resultat...:)

men hvis man fra starten sigter efter det middelmådige, så er der jo ingen
fare på færde.

--
Morten Bock Sørensen
Århus N
http://www.mortenbock.dk



Morten Bock Sørensen (08-01-2002)
Kommentar
Fra : Morten Bock Sørensen


Dato : 08-01-02 13:59


> Eller måske satser de på at folk stormer ud og køber en helt ny scanner i
> stedet, hvilket stemningen herinde jo også vejer lidt imod. Og
> indrømmet...hvis jeg havde tænkt mig godt om før jeg pakkede julegaven ud,
> så kunne jeg måske have byttet mig til en langt nemmere løsning. men nu er
> den taget i brug, og så er dét for sent.
>

Jeg gav mig selv en god idé, og ringede til www.struerdata.dk hvor min
scanner er købt. De var meget flinke, og sagde at vi nok godt kunne finde ud
af at bytte til en anden scanner, med indbygget diasadapter. De ville
lige undersøge markedet, og så vende tilbage til mig når de havde priser
klar. Men han snakkede om en Canon scanner til 1200,- hvor man kunne få en
adapter for 200,-. Det gir så samlet en ekstra pris på 600,- i forhold til
den scanner jeg afleverer tilbage, og bliver dermed langt det billigste
alternativ til de mere Storm P. agtige løsninger. Og nu ligger det jo så
heldigt, at min fødselsdag er lige rundt om hjørnet, så mon ikke man kunne
lokke de 600,- ud af de gamle, når man nu er fattig studerende.

mvh.
--
Morten Bock Sørensen
Århus N
http://www.mortenbock.dk



Kenneth Darling Soer~ (09-01-2002)
Kommentar
Fra : Kenneth Darling Soer~


Dato : 09-01-02 11:14

"Morten Bock Sørensen" <news@mortenbock.dk> wrote in
news:a1eqhg$94o$1@sunsite.dk:

> Jeg gav mig selv en god idé, og ringede til www.struerdata.dk hvor min
> scanner er købt. De var meget flinke, og sagde at vi nok godt kunne
> finde ud af at bytte til en anden scanner, med indbygget diasadapter.
> De ville lige undersøge markedet, og så vende tilbage til mig når
> de havde priser klar. Men han snakkede om en Canon scanner til 1200,-
> hvor man kunne få en adapter for 200,-. Det gir så samlet en ekstra
> pris på 600,- i forhold til den scanner jeg afleverer tilbage, og
> bliver dermed langt det billigste alternativ til de mere Storm P.
> agtige løsninger. Og nu ligger det jo så heldigt, at min fødselsdag er
> lige rundt om hjørnet, så mon ikke man kunne lokke de 600,- ud af de
> gamle, når man nu er fattig studerende.

God service - sådanne butikker er det værd at blive ved med at handle hos..
Nå men gør dig selv en tjeneste til og gå ind i comp.periphs.scanners (evt.
http://groups.google.com) og check hvad folk siger om de forskellige
flatbedscannere med dias adapter. Epson 1240, 1640 og 1650 tales der tit
godt om (ydelse vs. pris - jeg er klar over at de ingen match er for en
filmscanner). Der er også tit kommentarer om HP's modeller, men jeg har
ikke set så meget til Canon derinde, men jeg har heller ikke kigget så
meget efter Canon.


--
Hilsen
Kenneth


e-mail: kenneth at darling dot dk
http://www.fotokritik.dk/oversigt.html?bruger=48
http://www.photo.net/photodb/user?user_id=255231

Niels Ebbesen (09-01-2002)
Kommentar
Fra : Niels Ebbesen


Dato : 09-01-02 12:07



"Morten Bock Sørensen" wrote:

> Eller måske satser de på at folk stormer ud og køber en helt ny
> scanner i stedet, hvilket stemningen herinde jo også vejer lidt
> imod. Og indrømmet...hvis jeg havde tænkt mig godt om før jeg
> pakkede julegaven ud, så kunne jeg måske have byttet mig til en
> langt nemmere løsning. men nu er den taget i brug, og så er dét
> for sent.


I så fald er scannerproducenten langt fra sikker på at kunden vælger
hans produkt, der faktisk meget der taler for, at kunden vil vælge et
helt andet fabrikat, da han jo er utilfreds med at den scanner han har
ikke kan scanne dias, og ikke kan opgraderes til at kunne det.

Med et diaslåg som tilbehør, er scannerproducenten sikker på at
fastholde kunden, og mange vil måske vælge at købe netop den scanner,
fordi den senere kan opgraderes.

--
| Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen |
| http://www.niels-ebbesen.net - Free-lance grafik & webdesign |
| http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv |
| http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner |

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408622
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste