Bent Mouritzen wrote:
> Men nu skal jeg "bare" have afgjort hvilket af de Kameraer jeg nævnte
> jeg skal falde for, så et lille "hint" ville være velkomment
Jeg kender kun de pågældne kameraer ud fra hvad jeg har læst om dem, så
jeg er næsten lige så klog som du selv er. Og de erfaringer jeg har,
bygger isoleret på tre andre kamera modeller.
Det er faktisk meget svært at rådgive andre om køb af digicam, alle
digicams har svaghedder og styrker, og da du ikke engang selv vil kunne
forudsige alle de formål hvor du vil bruge kameraet, så kan man ikke
sige hvilkelt at to næsten ens kameraer du vil blive mest tilfreds med -
det er jo lidt som at vælge bil, hvad er bedst Toyota eller Nissan.
Jeg kan dog fortælle dig, at med et digicam er det gratis at tage
billeder, og så længe du ikke printer billederne ud, så vil det være
sådan, at jo flere billeder du tager, des bedre får du forrentet din
investering. Du skal være opmærksom på, at billeder fylder godt på
harddisken, og at en CD-brænder er et must, for det vil jo være
brandærgeligt at miste alle sine billeder, hvis harddisken går i udu.
Og så skal du vide, at det digicam du køber i dag, er en forældet og en
næsten værdiløs oldsag om 2 til 3 år, udviklingen går utroligt stærkt,
mit gæt er at top-modellerne vi ha' 10 Megapixel om to år.
En trøst kan være, at du med dit første digicam høster en masse
erfariger, så du er meget bedre rustet, når du om et par år vil købe dit
kamera nummer to.
Du kan tage et kik på Steve's Digicams
http://www.steves-digicams.com
han har lavet test af næsten alle digicams, og du kan sammenligne de
tekniske data.
Det eneste generelle punkt som jeg kan fremhæve, er at alle digicams
bruger strøm, som kvinder på udsalg bruger penge, derfor skal man ikke
vælge et kamera, som kræver et specielt udformet batteri, de er nemlig
rå-dyre, vælg blandt de modeller der anvender alm. AA-batterier, og køb
nogle genopladlige NMiH batterier og en god lader. Jeg har selv 8 sæt
NMiH batterier på h.h.v. 1600 og 1800 mah.
Og hvis jeg må være subjektiv, så vil jeg personligt foretrække at
kameraet bruger SmartMedia kort, fremfor de lidt dyrere CompactFlash
kort, det er dog ikke et afgørende punkt. Et råd kunne også være, at man
hellere må købe 4 stk. 32 Megabyte kort end et på 128 Megabyte, et
hukommelseskort kan gå i udu, og så vil tabet ikke være lige så stort.
--
| Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen |
|
http://www.niels-ebbesen.net - Free-lance grafik & webdesign |
|
http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv |
|
http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner |