In article <06MZ7.9528$aS.1397011@news010.worldonline.dk>,
malling@iname.com says...
> Vi venter barn til juni, men vi ville jo gerne udnytte udsalget nu til at
> anskaffe os nogle af tingene. Det er også rart ikke at skulle ud i sidste
> øjeblik. Vi har ikke noget i forvejen, så vi skal ud og anskaffe alting.
Tillykke med den kommende familieforøgese
> 1. Findes der en liste et eller andet sted over alle de ting man skal bruge?
Forbrugerstyrelsen har lavet en "baby-mappe", som I kan bestille. Her får
I de seneste resultater af de tests, som er blevet lavet på barnevogne,
høje stole, autostole, lifte oma omkring sikkerhed, brugervenlighed osv.
Den er altså ret god at have ved hånden, når man skal bevæge sig ud i
junglen af babyudstyr.
Der er også en liste over de ting, som det er en god idé at have
anskaffet, inden baby ankommer - og de ting, som man kan vente med at
anskaffe, indtil man rent faktisk mangler dem.
> 2. Har I set nogen steder hvor de har gode tilbud?
BabySam plejer at have gode tilbud...
> 3. Er der nogen ting man skal være specielt opmærksom på vedr. barnevogn
I skal vide, hvad Jeres behov er. Skal den være nem at folde sammen, så
den kan være i bilen? Skal den ofte ud i busser og toge og på lange
gåture? Skal Jeres barn sove til middag i den de næste 2-3 år?
Umiddelbart vil jeg sige, at I skal koncentrere Jer om enten Scandia,
Odder eller Brio. De er alle solide, sikkerhedsmæssige forsvarlige og
brugervenlige vogne med store liggemål og med forskellige fordele. En
Scandia er eksempelvis ret tung at køre med i længere tid, mens Brio er
noget lettere - til gengæld er Scandia (efter min mening) mere stabil og
sikker at lade barnet stå og sove i pga vægten. I kunne eventuelt vælge
at købe en brugt, stor vogn til sovevogn, hvis I ellers har mere brug for
en mindre, lettere vogn i hverdagen.
Man kan få barnevogne med indstilleligt styr, og dette kan være værd at
overveje, hvis der er stor forskel i højden på mor og far.
> 4. Kan man bruge liften fra en barnevogn i bilen, eller er det bedre at
> anskaffe en autolift? De havde en autolift i Bilka til 399 kr. Er der nogen
> som som har erfaringer med den?
I BabySam kan man leje udstyr til bilen, hvilket kan være en rigtig god
idé, for det første års tid skal man altså skifte udstyr en del gange,
hvis det skal være optimalt for barnet.
De første tre måneder bør barnet ligge ned, og hvis man har en lift med
hårde sider, kan man godt bruge den sammen med et liftnet.
--
Kirstine
*trying to do what works - trying to do what matters*