"cybs" <cybs@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:E9a08.2$jn5.723@news.get2net.dk...
> Pønser du på at sætte gang i et eller andet, Puk - så kom frem
> med det! Erfaringer kunne man jo evt indhente ved at skrive til
> de danskere, der figurerer i databasen, og spørge, om de
> nogensinde fik byttet.
Jep det gjorde jeg faktisk indtil jeg så hvor lidt interesse der
var for det i en gruppe som denne. Min idé gik på at lave det
som et frivilligt projekt i samarbejde med eksempelvis Dansk
Handicap Forbund. Tanken var at kontakte dem og se om de kunne
være interesserede i noget i den stil. Hvis de var det ville jeg
så forsøge at sætte gang i et projekt sammen med en gammel studie
kammerat. Vi er begge uddannet datamatikere og arbejder som
programmører og systemudviklere. For at få sat hurtigt gang i
sådan et projekt kunne jeg kontakte min gamle skole og se om ikke
en gruppe af 5.semester datamatikere kunne have lyst til at tage
udfordringen op som hovedopgave. På den måde kunne man få lavet
de indledende analyser af hvordan sådan et system skulle fungere
forholdsvis hurtigt. Samtidig kunne de studerende få et
meningsfuldt 5.semester projekt og projektet kunne så afsluttes
(det er for stor en opgave at gøre helt færdig som hovedopgave)
af mig selv og andre programmører der gerne ville være med i
noget frivilligt arbejde.
Det var sådan set blot en idé til, hvordan mange kunne få glæde
af det samme projekt. Os der arbejder som programmører vil gerne
bruge de nyere teknikker inden for internet udvikling, men der er
lidt stille i IT branchen i den retning for tiden og hvis vi
gerne vil holde trit med den tekniske udvikling, skal vi selv
være lidt på tæerne. De studerende mangler tit hovedopgaver med
indhold i. Det er nu engang sjovere at bruge 3-4 måneder på et
projekt, hvis man ved, at det vil blive brugt til noget senere
hen. Endvidere vil det give de studerende en del indsigt at
arbejde sammen med færdig-uddannede systemudviklere og sluttelig
så ville det jo altså også komme en masse slutbrugere til gode i
sidste ende. Altså i mine øjne en win-win-win situation, hvor
alle får noget ud af at deltage. Lige præcis det med at alle
føler de får noget ud af det, tror jeg kan være en meget vigtig
motivationsfaktor og motivation er ofte et vigtigt kriterie for
success.
> Selv synes jeg, at tanken er både lokkende og skræmmende - men
> med internettet er der jo mulighed for at lære hinanden ret
godt
> at kende, før man bestemmer sig.
Jeg kan forestille mig at det lyder skræmmende for dig af præcis
samme grunde som boligbytte lyder skræmmende for
mig.........altså det her med fremmede mennesker som bor i ens
hjem, mens man ikke er der. Eller er der nogle andre ting, som
du mener yderligere komplicerer det specifikt for fysisk
handicappede?
Mange hilsner
Puk