/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
hvorfor mere tidevand nogle steder
Fra : LINDSTRØM


Dato : 30-12-01 22:11

Kender I det. En flok ingeniører og andre kloge hoveder sidder til en
jule/nytårs-frokost. En har været på Fanø og undret sig over tidevandet og
så har vi balladen.
Måske er der en her, der kan hjælpe. Hvad er i grunden forklaringen på, at
tidevandet er mere voldsomt nogle steder på kloden end andre? Eksempelvis
den engelske kanal í f.t. Skagen.
Månen burde vel trække nogenlunde lige meget hele vejen rundt eller hur?


Mange hilsner og godt nytår

Lindstrøm



 
 
Martin Højriis Krist~ (30-12-2001)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 30-12-01 22:11

"LINDSTRØM" <DSL47510@VIP.CYBERCITY.DK> skrev i en meddelelse
news:a0nvel$7me$1@news.cybercity.dk...
> Måske er der en her, der kan hjælpe. Hvad er i grunden forklaringen
på, at
> tidevandet er mere voldsomt nogle steder på kloden end andre?
Eksempelvis
> den engelske kanal í f.t. Skagen.
> Månen burde vel trække nogenlunde lige meget hele vejen rundt eller
hur?

Det har blandt andet noget at gøre med vanddybden og tilløbskanaler at
gøre, men jeg kan ikke lige opstille den perfekte model

--
Martin Højriis Kristensen - http://www.makr.dk/?usenet
http://www.makr.dk/?javaspil - Underholdning for folket
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC Internet



Preben Riis Sørensen (31-12-2001)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 31-12-01 01:34

> > Månen burde vel trække nogenlunde lige meget hele vejen rundt eller
> hur?
>
> Det har blandt andet noget at gøre med vanddybden og tilløbskanaler at
> gøre, men jeg kan ikke lige opstille den perfekte model
>
> --
> Martin Højriis Kristensen

Det opfører sig som en bølge ville gøre, hvad det jo også er. Her vil
sammenløb fra to retninger kunne forøge det meget, men opstemning i lange
fjorde og pludseligt møde med lange landstrækninger fra dybt vand kan være
nogle af mulighederne.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Esben Mose Hansen (05-01-2002)
Kommentar
Fra : Esben Mose Hansen


Dato : 05-01-02 12:41

LINDSTRØM wrote:

> Kender I det. En flok ingeniører og andre kloge hoveder sidder til en
> jule/nytårs-frokost. En har været på Fanø og undret sig over tidevandet og
> så har vi balladen.
> Måske er der en her, der kan hjælpe. Hvad er i grunden forklaringen på, at
> tidevandet er mere voldsomt nogle steder på kloden end andre? Eksempelvis
> den engelske kanal í f.t. Skagen.
> Månen burde vel trække nogenlunde lige meget hele vejen rundt eller hur?


Herhjemme er vind den altafgørende faktor --- det egentlige tidevand
beløber sig vist til nogle cm.

Andre steder danner tidevandsbølgen konstruktiv interferens med sig selv
i stor stil... det giver et meget regulært og volsomt tidevand. Det sker
i fjorde og den slags... en energisk person kunne regne sig frem til
præcis hvor dyb fjorden skal være for at opnå den maksimale effekt. En
sådan skulle vist ligge et sted i Asien.


--
mvh. Esben
home.worldonline.dk/~mesben


Erik G Christensen (05-01-2002)
Kommentar
Fra : Erik G Christensen


Dato : 05-01-02 20:05

Esben Mose Hansen wrote:
> LINDSTRØM wrote:
> > Måske er der en her, der kan hjælpe. Hvad er i grunden forklaringen på, at
> > tidevandet er mere voldsomt nogle steder på kloden end andre? Eksempelvis
> > den engelske kanal í f.t. Skagen.

> Herhjemme er vind den altafgørende faktor --- det egentlige tidevand
> beløber sig vist til nogle cm.

Det lyder umiddelbart som det rene vrøvl

Så du har vel et par henvisninger ?

--
Regards Erik G Christensen
Adviser for danish farmers, economy
ICQ # 59294864
Prepare for the worse - always hope for the best

Esben Mose Hansen (12-01-2002)
Kommentar
Fra : Esben Mose Hansen


Dato : 12-01-02 01:24

Erik G Christensen wrote:

> Esben Mose Hansen wrote:
>
>>LINDSTRØM wrote:
>>
>>>Måske er der en her, der kan hjælpe. Hvad er i grunden forklaringen på, at
>>>tidevandet er mere voldsomt nogle steder på kloden end andre? Eksempelvis
>>>den engelske kanal í f.t. Skagen.
>>>
>
>>Herhjemme er vind den altafgørende faktor --- det egentlige tidevand
>>beløber sig vist til nogle cm.
>>
>
> Det lyder umiddelbart som det rene vrøvl
>
> Så du har vel et par henvisninger ?
>

Tidevand i Danmark, som graf... (skift evt. datoen ud...)

http://servlet.dmi.dk/vandstand/servlet/MaritimServlet?type=Tidevand&pres=Graf&stat=20002&date=20020112


Lidt generelt om tidevand:   

http://www.jal.cc.il.us/~mikolajsawicki/tides_new2.pdf

Og her et link til en side om et sted der har meget tidevand:

http://www.scottwalking.com/quickfacts.html

Og citeret herfra hvorfor at tidevandet er kraftigt her:

* Small Atlantic tides drive the Bay of Fundy/Gulf of Maine system near
resonance to produce the huge tides.

Rækker det?

--
mvh. Esben
home.worldonline.dk/~mesben


Jeppe Seidelin Dam (06-01-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Seidelin Dam


Dato : 06-01-02 17:39

>Hvad er i grunden forklaringen på, at tidevandet er mere voldsomt nogle >steder på kloden end andre? Eksempelvis den engelske kanal
í f.t. Skagen.

Over havet bevæger tidevandsbølger sig mod uret med landet på den højre side af bevægelsesretnigen (nordlige halvkugle). Både Månen
og Solen danner tidevandsbølger på Jorden.

I Nordsøen kommer der to tidevandsbølger ind fra Atlanten. Den ene kommer ind fra den Engelske Kanal og bevæger sig op mod Jylland.
Den anden kommer nord om Skotland og bevæger sig ned langs England kyst. Ved den Engelske Kanal ryger en lille del af bølgen ud,
mens resten forsætter rundt.
På grund af interferens kommer der et maximalt signal ved Englands sydøstkyst og i den Engelske Kanal. Endvidere kommer der et
lokalt maksimum i Helgolandsbugten.

> Månen burde vel trække nogenlunde lige meget hele vejen rundt eller hur?

Månen og Solen trækker lige meget hele vejen rundt, men der er mere at hive i over store vandmasser.

Uddybende forklaring kan bl.a. findes i "Introductory dynamical oceanography" af Stephen Pond og George L Pickard

Venlig hilsen Meta Dam


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste