"Jonas Lüttichau" <jonas@magnetixspam.dk> skrev i en meddelelse
news:E5tQ7.331$tU2.91462787@news.orangenet.dk...
> hvidbalance stod på auto.. det var med den interne blitz..
Ok ... så er det derfor. Flash-lys er altid koldt (= blåt),
hvis man ikke sætter filter for. Derfor er dine billeder
blevet blå.
Lys er en mærkelig størrelse. Hvidt lys (som det der kommer
fra solen) er fysisk set sammensat af alle regnbuens farver.
Når lyset rammer vandoverfladen og fortsætter ned gennem
dybet, sker der en gradvis opsplitning af farverne. De varme
toner absorberes først. Jo længere man kommer ned, jo koldere
(blåt) vil indtrykket af lyset blive.
Det menneskelig øje indstiller sig selv efter det (ligesom
øjet heller ikke har behov for at skifte hvidbalance, når vi
bevæger os fra indenfor til udenfor). Men det gør kameraet
ikke.
Altså: Jeg ville i dit tilfælde have taget billedet med udendørs
hvidbalance og (om muligt) have sat et varmt tonet filter foran
flashen.
Det kan jeg jo sagtens sige nu. Heldigvis kan du rette op på
det i det digitale mærkekammer:
http://hjem.get2net.dk/bif/fisk.jpg
(Skruet 10% op for lys, 20% op for kontrast, 100% for rød,
-60% for grøn og -30 for blå i Paint Shop Pro)
Mvh.
Jacob W. Jensen