|
| Danmarks dårlige OECD-resultater Fra : Birgitte Abkjær |
Dato : 07-12-01 22:49 |
|
Hej
Nu skal vi igen høre, hvor dårligt de danske elever ligger i forhold til
andre lande m.h.t. kundskaber i bl.a. matematik og dansk.
Selvfølgelig er vores resultater dårlige - vi tester jo så at sige revl og
krat.
Den danske folkeskole er FOLKETS skole, derfor har vi alle slags elever i
vores klasser.
Det er "Den rummelige skole."
I næsten alle klasser sidder der en eller flere elever, som reelt ikke ville
have hørt til i en normalklasse.
Elever med større eller mindre hjerneskader, faktisk ordblinde og andre
såkaldte 20.1 eller 20.2 elever, som jo får ekstra støtte til at blive i en
normalklasse, fordi man vurdere at dette er bedst for barnets personlige
udvikling. Dette er jeg helt enig i, men kom ikke og fortæl mig, at denne
type elever optræder i læseundersøgelserne af bl.a de japanske elever!!
Jeg er testlærer, og tester alle de yngste elever to gange om året, bl.a.
for at se hvilke elever vi skal være ekstra opmærksomme på. Jeg har nu
erfaret, at man faktisk ikke skal lade elever, der får
ekstra/specialundervisning teste og indgå i disse statistikker.
Hvis dette er korrekt, og disse testresultater skal offentliggøres, skal jeg
nok sørge for at holde de svageste elever ude af statistikken. På den måde
vil vi optræde som en skole med god læseundervisning og dygtige elever - og
måske vil lærerne på min skole få mere i løn end kollegerne på naboskolen.
Dette ry om dygtige elever er jo godt af have, lige nu har vi bare et ry for
at være gode til at integrere børn med problemer i vores klasser med søde,
sociale og tolerante elever !!
VH Birgitte
| |
Niels Aage Schmidt (08-12-2001)
| Kommentar Fra : Niels Aage Schmidt |
Dato : 08-12-01 00:07 |
|
"Birgitte Abkjær" <paogba@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3c11387c$0$29591$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej
>
> Nu skal vi igen høre, hvor dårligt de danske elever ligger i forhold til
> andre lande m.h.t. kundskaber i bl.a. matematik og dansk.
>
> Selvfølgelig er vores resultater dårlige - vi tester jo så at sige revl og
> krat.
> Den danske folkeskole er FOLKETS skole, derfor har vi alle slags elever i
> vores klasser.
> Det er "Den rummelige skole."
Ifølge UT skal vi endelig benytte lave testresultater til at lægge pres på
politikerne, så vil de fluks komme med ekstra ressourcer, og så kan vi let
klare problemerne. Der er sandelig ingen, der tror, at de offentliggjorte
karakterer bruges forkert. Det er kun dumme journalister, som kommer med
helt fejlagtige overskrifter og sammenligninger.
UT vil barsle med en meget nuanceret sammenligningsmodel.
Men du har da ret! Fra nu af vil alle fornuftige lærere gøre følgende:
1. Med massivt psykisk pres mod elever og forældre søge at skaffe sig af med
de "svage" elever. Dem kan vi da ikke have mere, for de trækker vores
gennemsnit ned!
2. Hvis de alligevel bliver, så vil vi da af al kraft råde dem til at lade
være med at gå op til en afgangsprøve, for så påvirker de jo ikke
gennemsnittet.
3. Gøre alt hvad vi kan for at vore elever opnår høje karakterer. Skidt med
om de lærer noget, vi skal træne dem til en afgangsprøve. Det er det der
måles og derfor det, der er målet!!
Disse taktikker bruger vores lokale (højt placerede) efterskole! Som
forstanderen udtaler i avisen i dag: Vi tager jo kun de elever, som virkelig
ønsker en boglig efterskole. De andre er uønskede hos os!
(Jeg kommer der aldrig som censor, for jeg vil ikke presses for høje
karakterer.)
Det er vel nok kønne udsigter for de svage
vh Niels Aage
| |
Jørn Hedegaard Povls~ (10-12-2001)
| Kommentar Fra : Jørn Hedegaard Povls~ |
Dato : 10-12-01 09:15 |
|
Niels Aage Schmidt wrote:
> "Birgitte Abkjær" <paogba@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:3c11387c$0$29591$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Hej
> >
> > Nu skal vi igen høre, hvor dårligt de danske elever ligger i forhold til
> > andre lande m.h.t. kundskaber i bl.a. matematik og dansk.
> >
> > Selvfølgelig er vores resultater dårlige - vi tester jo så at sige revl og
> > krat.
> > Den danske folkeskole er FOLKETS skole, derfor har vi alle slags elever i
> > vores klasser.
> > Det er "Den rummelige skole."
>
> Ifølge UT skal vi endelig benytte lave testresultater til at lægge pres på
> politikerne, så vil de fluks komme med ekstra ressourcer, og så kan vi let
> klare problemerne. Der er sandelig ingen, der tror, at de offentliggjorte
> karakterer bruges forkert. Det er kun dumme journalister, som kommer med
> helt fejlagtige overskrifter og sammenligninger.
> UT vil barsle med en meget nuanceret sammenligningsmodel.
>
> Men du har da ret! Fra nu af vil alle fornuftige lærere gøre følgende:
> 1. Med massivt psykisk pres mod elever og forældre søge at skaffe sig af med
> de "svage" elever. Dem kan vi da ikke have mere, for de trækker vores
> gennemsnit ned!
>
Jeg synes tingene blandes sammen. Offentliggørelse af karakterlisterne
og resultaterne fra OECD undersøgelsen har alene et tidmæssigt
sammenfald. OECD undersøgelserne er da enormt spændende! og
indeholder mange flere nuancer end karakterlisterne. Men
nuanceringen fortoner sig selvfølgelig, når resutatet udbasuneres
som "Danmarks dårlige OECD-resultater". Med den smule jeg på nuværende
tidspunkt kender til OECD undersøgelsen, mener jeg, den viser gode resultater
i matematik, viser at danske børn er glade ved at gå i skole og viser, at børnene har en
stor faglig selvtillid. Det er vel godt nok?
Det går derimod ikka så godt med læsehasighed og ikke så godt med gennerel faglighed,
som vi måske kunne ønske, ligesom det måske også er diskutabelt, at den sociale arv har større
betydning i Danmark end i de omliggende lande.
Betvivler lærerne i gruppen disse resultater? og ser lærerne i gruppen
virkelig nogen kvalitet i at manipulere med kommende OECD-undersøgelser?
Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen
| |
Niels Aage Schmidt (10-12-2001)
| Kommentar Fra : Niels Aage Schmidt |
Dato : 10-12-01 15:00 |
|
"Jørn Hedegaard Povlsen" <jhp@com.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:3C146EFB.6A5B2DAA@com.dtu.dk...
> > Men du har da ret! Fra nu af vil alle fornuftige lærere gøre følgende:
> > 1. Med massivt psykisk pres mod elever og forældre søge at skaffe sig af
med
> > de "svage" elever. Dem kan vi da ikke have mere, for de trækker vores
> > gennemsnit ned!
> Jeg synes tingene blandes sammen. Offentliggørelse af karakterlisterne
> og resultaterne fra OECD undersøgelsen har alene et tidmæssigt
> sammenfald.
Indrømmet! Det kan se sådan ud. Ovenstående udtalelse om "alle fornuftige
lærere" var ironisk ment! Jag skal vist forfremtiden il at anvende smiley-er
bedre!! Det forhindrer ikke, at svage sjæle på udsatte skoler kunne bruge
teknikken. Det er allerede en velkendt kendsgerning at mange efterskoler
bruger den. Og de indrømmer det selv.
OECD undersøgelserne er da enormt spændende! og
> indeholder mange flere nuancer end karakterlisterne. Men
> nuanceringen fortoner sig selvfølgelig, når resutatet udbasuneres
> som "Danmarks dårlige OECD-resultater".
Ja skam få skandalejournalisterne, der går mere efter overskrifter end
kendsgerninger.
>Med den smule jeg på nuværende
> tidspunkt kender til OECD undersøgelsen, mener jeg, den viser gode
resultater
> i matematik, viser at danske børn er glade ved at gå i skole og viser, at
børnene har en
> stor faglig selvtillid. Det er vel godt nok?
> Det går derimod ikka så godt med læsehasighed og ikke så godt med gennerel
faglighed,
> som vi måske kunne ønske, ligesom det måske også er diskutabelt, at den
sociale arv har større
> betydning i Danmark end i de omliggende lande.
Desuden, at vi klarer os specielt dårligt i naturfag.
>
> Betvivler lærerne i gruppen disse resultater? og ser lærerne i gruppen
> virkelig nogen kvalitet i at manipulere med kommende OECD-undersøgelser?
Jeg betvivler ikke resultaterne, men kan se, at vilkårene i de enkelte lande
ikke er lige.
Dertil skal føjes, at undersøgelsen er langt bedre funderet end den første!!
Min konklusion er, at den tid, som blev skåret væk af Per Hækkerup samt de
timer som forsvandt i økonomisk svage kommuner pga. indførelsen af
minimumstimetal, den tid bør gives tilbage til skolen! Specielt mangler den
i dansk og naturfag. Vi er bare i det dilemma, at der ikke findes
kvalificerede lærere til at læse timerne.
Vi har fået ekstra timer de senere år, men de er udelukkende gået til ekstra
undervisning af elever med dansk som andetsprog (eller uden dansk sprog)
Jeg kunne personligt ikke drømme om at manipulere med resultater. Men jeg
vil bestemt blive bedre til at melde ud til kommunalbestyrelsen, når deres
ressourcer og krav ikke stemmer sammen.
hilsen Niels Aage
| |
Niels Aage Schmidt (01-01-2002)
| Kommentar Fra : Niels Aage Schmidt |
Dato : 01-01-02 10:46 |
|
En lille tilføjelse:
Det er tankevækkende, at de finske lærere har en helt anden og længere
uddannelse end de danske. Her kan være noget at lære for det danske
undervisningsministerium.
Til JHP:
Problemet med undervisningen i naturlære ( og naturfag) har du endnu ikke
givet et bud på, selv om du burde være kompetent til det med din baggrund.
Kommer den senere?? Det kunne være meget interessant!
hilsen og godt nytår
Niels Aage
| |
Jørn Hedegaard Povls~ (02-01-2002)
| Kommentar Fra : Jørn Hedegaard Povls~ |
Dato : 02-01-02 14:57 |
|
Niels Aage Schmidt wrote:
> En lille tilføjelse:
> Det er tankevækkende, at de finske lærere har en helt anden og længere
> uddannelse end de danske. Her kan være noget at lære for det danske
> undervisningsministerium.
Ja, det er også tankevækkende at lærerne har en højer status i Finland end her ,
og at der heller ikke er noget rekruteringsproblem. Måske ahw, der har finsk famile?
kan suplere?
>
> Til JHP:
> Problemet med undervisningen i naturlære ( og naturfag) har du endnu ikke
> givet et bud på, selv om du burde være kompetent til det med din baggrund.
> Kommer den senere?? Det kunne være meget interessant!
Skolen afspejler på mange måder det omgivende samfund, og ligesom
udstillingshylderne ude i landets boghandlere før jul var overklaskede med
letlæsningsbilledkogebøger, synes enhedslæreren, eleverne og forældrene
i treenighed, at hjemkundskab er mere vedkommende og velværeskabende
end fysik.
Men jeg tror at OECD-undersøgelsen bliver skelsættende, fordi lærere,
elever og forældre i treenighed også finder det utåleligt at være blandt
verdens dårligste i naturfag.
Naturfagssituationen kan alene blive bedre ved at fagligheden gennerelt højnes.
Dette kan man gøre ved at reducere antallet af liniefag i læreruddannelsen (hvor
matematikliniefaget f.eks p.t. svarer til 0,7 mandeår). Og ved at skolens ledelse
danner lærerteams, hvor det indprentes hver enkelt team ,at naturfag
og fysik skal inddrages i tværfaglige projekter. Det er defor vigtigt, at hvert lærerteam
har mindst en lærer med naturfaglig autoritet, og at der lyttes til denne lærer. Måske nogle
skoler kunne have glæde af at ansætte/udveksle nogle få gymnasielærere for at styrke
naturfagligheden i skolens lærerteams? og for at gøre overgangen mellem folkeskole
og gymnasium smidigere?.
Med venlig hilsen og godt nytår
Jørn Hedegaard Povlsen
| |
Niels Aage Schmidt (02-01-2002)
| Kommentar Fra : Niels Aage Schmidt |
Dato : 02-01-02 16:17 |
|
"Jørn Hedegaard Povlsen" <jhp@com.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:3C3311AE.2590230D@com.dtu.dk...
<klip>
> Skolen afspejler på mange måder det omgivende samfund, og ligesom
> udstillingshylderne ude i landets boghandlere før jul var overklaskede
med
> letlæsningsbilledkogebøger, synes enhedslæreren, eleverne og forældrene
> i treenighed, at hjemkundskab er mere vedkommende og velværeskabende
> end fysik.
Jeg har ikke før hørt, at alle tre grupper vurderer fysik lavt. Hvor ved du
det fra? Jeg ved, at nye lærerstuderende helst ikke vælger både matematik og
fysik, da de derved slår sig selv i hovedet med arbejde, men at også
forældrene er med er nyt for mig. Det er derimod givet, at faget har tildelt
for få timer i folkeskolen.
> Men jeg tror at OECD-undersøgelsen bliver skelsættende, fordi lærere,
> elever og forældre i treenighed også finder det utåleligt at være blandt
> verdens dårligste i naturfag.
Det ville da være glimrende.
> Naturfagssituationen kan alene blive bedre ved at fagligheden gennerelt
højnes.
> Dette kan man gøre ved at reducere antallet af liniefag i læreruddannelsen
(hvor
> matematikliniefaget f.eks p.t. svarer til 0,7 mandeår).
Det var måske en ide at reducere til 3 liniefag, hvis man tager både
matematik og fysik.
>Og ved at skolens ledelse
> danner lærerteams, hvor det indprentes hver enkelt team ,at naturfag
> og fysik skal inddrages i tværfaglige projekter. Det er defor vigtigt, at
hvert lærerteam
> har mindst en lærer med naturfaglig autoritet, og at der lyttes til denne
lærer.
Her er et problem, for vi har alt for få fagligt veluddannede fysiklærere.
Det samme er så vidt jeg ved tilfældet på gymnasierne, så her kan vist ikke
hentes lærerkræfter.
hilsen
Niels Aage
| |
Sophie Lee (04-01-2002)
| Kommentar Fra : Sophie Lee |
Dato : 04-01-02 14:00 |
|
"Jørn Hedegaard Povlsen" <jhp@com.dtu.dk> wrote in message
news:3C146EFB.6A5B2DAA@com.dtu.dk...
> Jeg synes tingene blandes sammen. Offentliggørelse af karakterlisterne
> og resultaterne fra OECD undersøgelsen har alene et tidmæssigt
> sammenfald. OECD undersøgelserne er da enormt spændende! og
> indeholder mange flere nuancer end karakterlisterne. Men
> nuanceringen fortoner sig selvfølgelig, når resutatet udbasuneres
> som "Danmarks dårlige OECD-resultater". Med den smule jeg på nuværende
> tidspunkt kender til OECD undersøgelsen, mener jeg, den viser gode resultater
> i matematik, viser at danske børn er glade ved at gå i skole og viser, at børnene har en
> stor faglig selvtillid. Det er vel godt nok?
> Det går derimod ikka så godt med læsehasighed og ikke så godt med gennerel faglighed,
> som vi måske kunne ønske, ligesom det måske også er diskutabelt, at den sociale arv har større
> betydning i Danmark end i de omliggende lande.
>
> Betvivler lærerne i gruppen disse resultater? og ser lærerne i gruppen
> virkelig nogen kvalitet i at manipulere med kommende OECD-undersøgelser?
Kan det skyldes at undersøgelsen er baseret på bestemte klassetrin?
Var det 9. og 10.? En anderledes "fordeling" af hvad et barn lærer gennem
hans/hendes uddannelse (både folkeskole og gymnasiet) vil måske forklare
forskellen. I sidste ende (når danske børn får deres studenterhuer) vil
en lignende undersøgelse sikkert vise noget andet. Så behøver undersøgelsen jo
ikke betyde at danske skoler er dårlige...? (Eller er det noget som er
indlysende og ikke pointen?)
Da jeg skulle hjælpe en
ven, som dengang gik i 10. klasse, med hans matematik lektier bemærkede jeg
at det, som _jeg_ havde lært på tilsvarende klassetrin (jeg har en udenlandsk
uddannelsesbaggrund, "International Baccalaureate", hvis der er nogen som
kender den), var klart på et meget højere niveau.
Mvh,
Sophie
ps. Arne, jo, jeg har mange gange bare drømt om at være lærer, men jeg tror
ikke det bliver min fremtid...jeg tror jeg sætter penge på et højere prioritet
end glæde... :( OG OG OG...fordi jeg er lidt træt af dpi og dp...
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
| |
Svend Pedersen (08-12-2001)
| Kommentar Fra : Svend Pedersen |
Dato : 08-12-01 09:25 |
|
"Birgitte Abkjær" <paogba@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3c11387c$0$29591$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej
>
> Nu skal vi igen høre, hvor dårligt de danske elever ligger i forhold til
> andre lande m.h.t. kundskaber i bl.a. matematik og dansk.
[klip]
> Hvis dette er korrekt, og disse testresultater skal offentliggøres, skal
jeg
> nok sørge for at holde de svageste elever ude af statistikken. På den måde
> vil vi optræde som en skole med god læseundervisning og dygtige elever -
og
> måske vil lærerne på min skole få mere i løn end kollegerne på naboskolen.
> Dette ry om dygtige elever er jo godt af have, lige nu har vi bare et ry
for
> at være gode til at integrere børn med problemer i vores klasser med søde,
> sociale og tolerante elever !!
Dét den danske folkeskole gør bedre end omverden, skal synliggøres, således
at omverden kan drage ved lære af os. Og vice versa. Den er ikke længere.
Hvorfor vi i Danmark skulle begynde at svindle med statistikken forstår jeg
ikke, for det snyder jo blot os selv.
Man kan altid begynde at diskutere forudsætningerne for statistikken, og
hvilke tal der indgår i den, men det er kun den kvarte sandhed. Der er helt
sikkert også forskel på, hvordan andre lande driver folkeskole, og så den
måde vi gør det på i Danmark, og jeg er hamrende overbevist om, at vi ikke
gør det rigtige på alle områder - det er selv folkeskolen og DPU jo begyndt
at indse.
Dialog på et velorienteret grundlag er nu engang fundamentet under den
bedste tænkelige styreform af alle - oplyst demokrati - og det forudsætter,
at samtlige elementer i sandheden, herunder karaktergennemsnit, kommer frem
i lyset.
Svend P
| |
Niels Aage Schmidt (08-12-2001)
| Kommentar Fra : Niels Aage Schmidt |
Dato : 08-12-01 12:45 |
|
"Svend Pedersen" <sv.pedersen@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3c11cdf6$0$25383$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Dialog på et velorienteret grundlag er nu engang fundamentet under den
> bedste tænkelige styreform af alle - oplyst demokrati - og det
forudsætter,
> at samtlige elementer i sandheden, herunder karaktergennemsnit, kommer
frem
> i lyset.
og nu venter vi så på alle de andre (og langt vigtigere) elementer også
kommer frem!! Vi skal sikkert helt ned til detaljevurderinger af det enkelte
hjem, den enkelte elev, den enkelte lærer og den enkelte skole??? Skal de
alle sammen lægges ud på internettet???
vh Niels Aage
| |
Peter Ole Kvint (08-12-2001)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 08-12-01 19:58 |
|
"Birgitte Abkjær" skriver:
>
> Hej
>
> Nu skal vi igen høre, hvor dårligt de danske elever ligger i forhold til
> andre lande m.h.t. kundskaber i bl.a. matematik og dansk.
>
> Selvfølgelig er vores resultater dårlige - vi tester jo så at sige revl og
> krat.
Hvis resultaterne er dårlige så er det godt,
for så for lærerene højrere løn
Hvis resultaterne er gode så kan vi nedskære 2% hvert år.
| |
Niels Aage Schmidt (10-12-2001)
| Kommentar Fra : Niels Aage Schmidt |
Dato : 10-12-01 15:18 |
|
"Peter Ole Kvint" <haabet@haabet.dk> skrev i en meddelelse
news:3C12629C.93501EFF@haabet.dk...
>
> Hvis resultaterne er dårlige så er det godt,
> for så for lærerene højrere løn
Gid det var så vel! Jeg tror ikke på overlægeeffekten.
> Hvis resultaterne er gode så kan vi nedskære 2% hvert år.
Så er det da godt, at de ikke er så gode endda.
vh Niels Aage
| |
|
|