Hej Helle
Da jeg var 19 år fik jeg en piercing i navlen. Jeg gjorde alt hvad jeg
skulle for at rengøre den, og alligevel fik jeg masser af betændelse i, og
måtte til sidst tage den ud til min store ærgelse. Jeg kan sagtens tåle
øreringe og fattede ikke hvad der gik galt. Et par år senere prøvede jeg
igen, og der skete det samme, og idag har jeg et kæmpe grimt ar over
navlen, hvor ringen har siddet, og det ærger mig meget om sommeren, fordi
det ser grimt ud, når jeg går med bar mave. Selvfølgelig giver det ikke et
så grimt ar på øret at du måske vil blive generet af det, men jeg vil råde
dig til at tage den ud alligevel, for ellers ender du med på den ene eller
anden måde at fortryde det. Jeg tror ikke der er så meget at gøre ved det,
når først der er så meget betændelse i.
MVH Mimi
"Helle Nielsen" <helle@jirty.dk> wrote in
news:3c10aaef$0$25383$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:
> Hejsa.
>
> Jeg er en pige på 19 år som for rigtig mange år siden fik lavet de
> traditionelle piercinger i hvert øre - et i hver. Det gik fint uden
> problemer og det er helet flot og godt.
>
> For nogle år siden fik jeg så en piercing i næsen OGSÅ uden problemer
> og den er også helet fint.
>
> Så for et par måneder siden fik jeg lavet en lille piercing over det
> traditionelle hul i højre øre - altså lige oven over så det er ikke
> højt oppe. Efter 4 uger skiftede jeg den og det blødte ret meget så jeg
> rensede det godt og satte en ny ren normal stift i - det gik egentlig
> også fint men 1-2 gange har der så været betændelse i for det vil ikke
> rigtig hele 100% - jeg har så renset både stiften og mit øre i
> klorhexidin og det har hjulpet. Det har så gået fint men her til morgen
> da jeg vågnede havde jeg vildt ondt i piercingen...den var hård og
> hævet så jeg tog den ud inden jeg skulle i bad og det væskede ret meget
> og blødte + der kom sådan noget brunligt væske/blod ud af den. Jeg
> kunne blive ved med at få en masse ud når jeg trykkede. Hurtigt fik jeg
> lagt stiften i rensevæske og gik så i bad hvor jeg vaskede det godt med
> varmt vand og en uparfumeret meget mild sæbe. Men det blev ved med at
> være hævet og gøre ondt. Det kan godt lidt virke som øret ligesom
> prøver at "æde" stiften - det heler slet ikke på den normale naturlige
> måde. Stiften er af ganske alm. sølv så det sker der ikke noget ved.
>
> Jeg ved ikke hvad der er det rigtige at gøre...skal jeg tage den ud og
> glemme alt om den piercing (hvilket jeg ville være ked af) eller skal
> jeg blive ved med at rense den?
>
> Er der andre som har oplevet det samme? hvad gjorde I ved det?
>
> Hilsen Helle med det røde øre
>
>