On Thu, 06 Dec 2001 00:09:12 +0100, Henning <newsmail@mailme.dk>
wrote:
> Jeg søger et "billigt" allround kamera til ganske almindelig 35mm
> film. Det skal selvfølgelig kunne det hele - dvs. zoom, autoblitz,
> auto-tilbagespoling, sætte dato på billedet osv. Hvad ellers skal man
> forlange?
He-he, at det kan tage gode billeder måske?
Nu er jeg
måske gammeldags, men du nævner en masse fancy faciliteter som ikke
nødvendigvis gør billederne bedre. Hvis pengene ofres på alle de ting,
er der ikke så meget tilbage at bruge på et godt objektiv og god
kvalitet af lukker, lysmåler, kamerahus osv. Et zoom-objektiv f.eks.
vil alt andet lige være dyrere, mindre lysfølsomt og mindre
skarpttegnende en et fast objektiv. Personligt vil jeg mene, at først
og fremmest skal den grundlæggende kvalitet være i orden. Derefter kan
man begynde at hælde smarte ting som zoom, auto-tilbagespoling og
sådan noget på. I dag vil det nu nok være svært at finde et kamera,
der ikke har al mulig bekvem elektronik, så du skal nok få det meste
af det alligevel. Men jeg synes, du først og fremmest skal fokusere
på, om kameraet er af god kvalitet og tager gode billeder. Dernæst kan
du se på smarte features.
--
Med venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg