On Wed, 5 Dec 2001 01:14:08 +0100, "Jesper Nielsen"
<jn@nielsenit.dk> wrote:
> Jeg har brug for at kunne hardware loadbalance nogle servere,
> og jeg ville gerne høre jeres erfaringer med de forskellige
> mærker af switche på markedet.
Jeg har efterhånden lidt erfaring med de fleste Cisco-boxe, der
kan den slags.
Det billigste og langsommeste er at gøre det i routere eller
switche, der kan køre IOS SLB. Det fungerer OK for begrænset
funktionalitet og performance, og det er naturligvis kun billigst
hvis man har routerne i forvejen.
Lidt dyrere (fra 10 k$) er LocalDirector-serien, der er dedike-
rede boxe som man sætter op, typisk mellem to L2-switche. Det
fungerer også fint, men features er ikke overvældende, og perfor-
mance ligeså.
Hvis man har en C6K i forvejen, kan man bruge LocalDirector
sammen med switchen i et setup kaldet ASLB. Det er ekstremt
effektivt (15 Mpps) når sessionerne er sat op, men det virker kun
med Sup1.
Mest feature-rig er CSS 11000-serien. De kan stort set alt,
bortset fra at punktsvejse under vand, men det fremgår af
priserne, der starter ved 16 k$ for en lille pizza-box og går til
langt over 200 k$ for en fuldt udbygget chassis-baseret kasse.
CSS 11000-serien kan suppleres med en SSL-accelerator kaldet SCA
(Secure Content Accelerator), der kan off-loade SSL fra serverne.
De starter ved 9 k$.
Kostbart er også SLB-modulet til C6K (70 k$+switchen selv), men
det er også meget, meget hurtigt. Det kan supportere trafik i
Amazon.com-klassen. Jeg har ikke selv haft lejlighed til at pille
ved det.
Et (også meget hurtigt) alternativ til Cisco-boxene er Extreme
Networks' nye SummitPx1, der er for ny til at der er megen
erfaring med den herhjemme. Men dens specs er imponerende. (Den
er også til trafik i Amazon.com-klassen). Andre af Extremes
switche kan også lave (mere basal) load-balancering.
Der er fordele (fx. pris) og ulemper (fx. pris!) ved dem alle, og
hvad der er Godt(TM) eller Skidt(TM) for dig, det vil afhænge af
en lang række ting.
> Er det egentlig Layer 3 eller højere, der er brug for?
Det ved kun du, for det afhænger af, hvad du ønsker at load-
balancere. Typisk er det mindst L4 (portnumre), men det kan også
være højere (fx. load-balancering på URLs).
Jeg vil foreslå, at du ringer til din foretrukne netværkspusher,
forklarer ham, hvad du har brug for (antal og typer af porte,
hvilken form for load-balancering, redundans etc) og får ham til
at komme med et par forslag.
-A
--
Heroes: Vint Cerf & Bob Kahn, Leonard Kleinrock, Robert Metcalfe, Jon Postel
Links :
http://www.hojmark.org/networking/
FAQ :
http://www.net-faq.dk/