|
| langbarndom Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 04-12-01 03:59 |
|
Jeg vil gerne vide hvorfor mennesket har så lang en barndom?
Jeg har her nogen forslag:
Forklaringen på menneskets lange barndom skal nok søges i at mennesket
kan bære sine syge børn med sig, og made dem. Hvilket må betyde, at
børnedødeligheden for mennesker er meget mindre end for de fleste dyr.
Hvilket så igen betyder, at en bestand af mennesker skal føde færre
unger end dyr, for at opretholde bestanden.
Der findes andre dyr end mennesket, som har forholdsvis lang barndom,
det gælder Spækhuggeren, menneske aberne og ellefanten. Alle dyr uden
særligt mange naturlige fjender.
En gruppe mennesker, som havde vildsvinets eller hjortens frugtbarhed
ville hurtigt blive så mange, at de døde af sult.
Den lange barndom er, fra starten udviklet for at forhindre, at
mennesket formere sig eksplosivt.
Det er rigtigt, at mennesket lever i meget komplekse samfund i forhold
til dyr, men de meget komplekse samfund er højst 7000 år gamle. Den
lange barndom er mindst 200.000 år gammel.
Det er rigtigt, at mennesket er det mest intelligente dyr, det skyldes
at, det er mennesket, som selv har lavet intelligenstestene. Hvis
dyerne selv skulle lave intelligenstest så ville de vudere mere på
hurtighed og styrke. f.e.ks.: Rotter lære hurtiger end mennesker, da
lever i kortere tid, og derfor ikke har mulighed for at nå at lære det
samme tre gange.
| |
Laura (04-12-2001)
| Kommentar Fra : Laura |
Dato : 04-12-01 13:10 |
|
Endnu et forslag
jeg har engang læst, noget i retning af: At mennesket har udviklet sig til
have brug for alt det hjerne, fordi vi har anskaffet os sådan nogle
praktiske tingester, vi kalder hænder, de kan bruges til mange/uendeligt
mange formål og har givet os behov for den der kæmpehjerne. Derfor fødes
ungerne med et meget stort hovede, men det tager mange år at få
koordineret alle de muligheder vi har for at bruge vores kæmpehjerne, samt
at kunne udvikle resten af kroppen således at vi kan bære og bruge
hjernen...
Det var skrevet mere elegant, men jeg har desværre glemt hvor jeg har det
fra, men pointen var
Jo større intelligens = jo længere yngelplejeperiode.
Kommentarer til dine forslag:
> Forklaringen på menneskets lange barndom skal nok søges i at mennesket
> kan bære sine syge børn med sig, og made dem. Hvilket må betyde, at
> børnedødeligheden for mennesker er meget mindre end for de fleste dyr.
>
Men det skaber modsat også en lavere resistens; menneskebørn bliver syge
det gør elefantbørn eller rottebørn ikke.
>
>
> En gruppe mennesker, som havde vildsvinets eller hjortens frugtbarhed
> ville hurtigt blive så mange, at de døde af sult.
>
Mennesker _kan_ jo godt få 14- 17 børn, vi behøver ikke nøjes med 2,3. Så
det er mere et valg end det er begrænsende faktor....
>
> Den lange barndom er, fra starten udviklet for at forhindre, at
> mennesket formere sig eksplosivt.
>
> Det er rigtigt, at mennesket lever i meget komplekse samfund i forhold
> til dyr, men de meget komplekse samfund er højst 7000 år gamle. Den
> lange barndom er mindst 200.000 år gammel.
>
Det kommer an på hvad du definerer som komplekst... Og en lang barndom,
forældrene giver ikke slip på deres børn før ved 18-årsalderen (+- nogle
år) Fortidens kvinder var ikke nødvendigvis ældre end 8- 10 år..
>
> Det er rigtigt, at mennesket er det mest intelligente dyr, det skyldes
> at, det er mennesket, som selv har lavet intelligenstestene. Hvis
> dyerne selv skulle lave intelligenstest så ville de vudere mere på
> hurtighed og styrke. f.e.ks.: Rotter lære hurtiger end mennesker, da
> lever i kortere tid, og derfor ikke har mulighed for at nå at lære det
> samme tre gange.
Det er selvfølgelig klart at det er mennesker der har opfudet testene, men
du må da give ret i at de der hænder er en stor fordel? Og menneskets
hjerne er mere alsidig en rotters/køers/kattes...
God Jagt
¨Laura
| |
Uffe Holst (04-12-2001)
| Kommentar Fra : Uffe Holst |
Dato : 04-12-01 13:48 |
|
In an article of 4 Dec 2001 Laura wrote:
> > En gruppe mennesker, som havde vildsvinets eller hjortens frugtbarhed
> > ville hurtigt blive så mange, at de døde af sult.
>
> Mennesker _kan_ jo godt få 14- 17 børn, vi behøver ikke nøjes med 2,3. Så
> det er mere et valg end det er begrænsende faktor....
Men 14-17 børn er jo trods alt også meget begrænset i forhold til andre
dyr, der hvert år får kuld på 6-10 unger eller mere.
--
Uffe Holst
| |
Laura (04-12-2001)
| Kommentar Fra : Laura |
Dato : 04-12-01 15:18 |
|
jo, men det var bare fordi han havde brugt hjort som eksempel...
Uffe Holst wrote:
> In an article of 4 Dec 2001 Laura wrote:
>
> > > En gruppe mennesker, som havde vildsvinets eller hjortens frugtbarhed
> > > ville hurtigt blive så mange, at de døde af sult.
> >
> > Mennesker _kan_ jo godt få 14- 17 børn, vi behøver ikke nøjes med 2,3. Så
> > det er mere et valg end det er begrænsende faktor....
>
> Men 14-17 børn er jo trods alt også meget begrænset i forhold til andre
> dyr, der hvert år får kuld på 6-10 unger eller mere.
>
> --
> Uffe Holst
| |
Peter Ole Kvint (04-12-2001)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 04-12-01 20:28 |
|
>
> >
> >
> > En gruppe mennesker, som havde vildsvinets eller hjortens frugtbarhed
> > ville hurtigt blive så mange, at de døde af sult.
> >
>
> Mennesker _kan_ jo godt få 14- 17 børn, vi behøver ikke nøjes med 2,3. Så
> det er mere et valg end det er begrænsende faktor....
Mennesker kan ikke få nå at få mere end 6 børn, da de kun kan amme en af
gangen.
| |
Laura (04-12-2001)
| Kommentar Fra : Laura |
Dato : 04-12-01 20:38 |
|
Min morfar havde 13 søskende
Peter Ole Kvint wrote:
> >
> > >
> > >
> > > En gruppe mennesker, som havde vildsvinets eller hjortens frugtbarhed
> > > ville hurtigt blive så mange, at de døde af sult.
> > >
> >
> > Mennesker _kan_ jo godt få 14- 17 børn, vi behøver ikke nøjes med 2,3. Så
> > det er mere et valg end det er begrænsende faktor....
>
> Mennesker kan ikke få nå at få mere end 6 børn, da de kun kan amme en af
> gangen.
| |
Peter Ole Kvint (06-12-2001)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 06-12-01 01:19 |
|
Laura skriver:
>
> Min morfar havde 13 søskende
>
> Peter Ole Kvint wrote:
> > > > En gruppe mennesker, som havde vildsvinets eller hjortens frugtbarhed
> > > > ville hurtigt blive så mange, at de døde af sult.
> > > Mennesker _kan_ jo godt få 14- 17 børn, vi behøver ikke nøjes med 2,3. Så
> > > det er mere et valg end det er begrænsende faktor....
> >
> > Mennesker kan ikke få nå at få mere end 6 børn, da de kun kan amme en af
> > gangen.
Jeg snarker om narurmennesker. Mennesker med husdyr kan få flere børn.
| |
Morten Bjergstrøm (06-12-2001)
| Kommentar Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 06-12-01 10:02 |
|
Peter Ole Kvint <haabet@haabet.dk> skrev:
> Jeg snarker om narurmennesker. Mennesker med husdyr kan få flere
> børn.
Det er nogle interessante teorier du har. Kan du fortælle mig og andre,
hvorfor mennesker med husdyr kan få flere børn? Mener du, at dyrene
ammer børnene istedet for moderen, der ifølge dig kun kan amme et barn
af gangen?
--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk
| |
Peter Ole Kvint (07-12-2001)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 07-12-01 00:45 |
|
"Morten Bjergstrøm" skriver:
>
> Peter Ole Kvint <haabet@haabet.dk> skrev:
>
> > Jeg snarker om narurmennesker. Mennesker med husdyr kan få flere
> > børn.
>
> Det er nogle interessante teorier du har. Kan du fortælle mig og andre,
> hvorfor mennesker med husdyr kan få flere børn? Mener du, at dyrene
> ammer børnene istedet for moderen, der ifølge dig kun kan amme et barn
> af gangen?
Ja, naturfolk mangler børnemad.
Nogen mødre i Danmark kan sakkens amme to spædbørn,
men børnene bliver støre og i naturen kan der være problemer med fød
mængden til moderen, og i Danmark kan mødrene mærke at amning slanker.
| |
Klaus Alexander Seis~ (04-12-2001)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 04-12-01 21:00 |
|
Peter Ole Kvint skrev:
> Mennesker kan ikke få nå at få mere end 6 børn, da de kun kan
> amme en af gangen.
Hvor har du det tal fra? Jeg kender en zambisk dame på 51 år der har
11 børn - ingen tvillinger - og det er endda kun dem som er i live i
dag. Og hun har med garanti ikke fodret dem med modermælkserstatning.
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
| |
Peter B. Juul (04-12-2001)
| Kommentar Fra : Peter B. Juul |
Dato : 04-12-01 21:46 |
|
Klaus Alexander Seistrup <spamtrap@magnetic-ink.dk> writes:
> Hvor har du det tal fra?
Umm... Check afsenderen. POK har beriget os med mangt en åndrig
videnskabelig udtalelse gennem tiden.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Yes," said Winnie-the-Pooh.
The RockBear. ((^)) "I see now," said Winnie-the-Pooh.
I speak only 0}._.{0 "I have been Foolish and Deluded," said he,
for myself. O/ \O "and I am a Bear of no Brain at All."
| |
Peter Ole Kvint (06-12-2001)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 06-12-01 01:20 |
|
Klaus Alexander Seistrup skriver:
>
> Peter Ole Kvint skrev:
>
> > Mennesker kan ikke få nå at få mere end 6 børn, da de kun kan
> > amme en af gangen.
>
> Hvor har du det tal fra? Jeg kender en zambisk dame på 51 år der har
> 11 børn - ingen tvillinger - og det er endda kun dem som er i live i
> dag. Og hun har med garanti ikke fodret dem med modermælkserstatning.
Men med ko mælk og væling.
| |
Klaus Alexander Seis~ (06-12-2001)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 06-12-01 06:54 |
|
Peter Ole Kvint skrev:
>> Og hun har med garanti ikke fodret dem med modermælks-
>> erstatning.
>
> Men med ko mælk og væling.
Nej, hun har med garanti heller ikke givet dem komælk, for det har
hun ganske enkelt ikke haft råd til. Og majsvælling er først noget
man giver børnene når de også kan spise anden fast føde, for der er
ikke megen næring i majgrød kogt på vand og uden tilbehør.
Men fortæl os nu hvordan du er nået frem til de seks børn.
Mit regnestykke ser således ud:
Hvis en kvinde er fødedygtig i alderen 15-45 og hvis hun dier sit
barn i 15 måneder, kan hun nå at undfange og opfostre 15 børn. Og
sætter vi dieperioden op til hele 27 måneder, kan hun stadig nå at
tage vare på 10 børn.
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
| |
Peter Ole Kvint (07-12-2001)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 07-12-01 00:38 |
|
Klaus Alexander Seistrup skriver:
>
> Peter Ole Kvint skrev:
>
> >> Og hun har med garanti ikke fodret dem med modermælks-
> >> erstatning.
> >
> > Men med ko mælk og væling.
>
> Nej, hun har med garanti heller ikke givet dem komælk, for det har
> hun ganske enkelt ikke haft råd til.
Gedemælk er også godt.
> Og majsvælling er først noget
> man giver børnene når de også kan spise anden fast føde, for der er
> ikke megen næring i majgrød kogt på vand og uden tilbehør.
>
> Men fortæl os nu hvordan du er nået frem til de seks børn.
>
> Mit regnestykke ser således ud:
>
> Hvis en kvinde er fødedygtig i alderen 15-45 og hvis hun dier sit
> barn i 15 måneder, kan hun nå at undfange og opfostre 15 børn. Og
> sætter vi dieperioden op til hele 27 måneder, kan hun stadig nå at
> tage vare på 10 børn.
Mit regnestykke bygger på buskmands kvinderne. Og de ammer børnene i ca.
6år, 72 måneder, ligesom eskimoerne.
På grund af perioder med smal kost, er kvinderne kun frugtbare i alderen
18-40 og når hun dier sit barn i 6år, så kan hun at få et barn i alderen
19,25,31 og 37.
Altså kun fire børn.
| |
Klaus Alexander Seis~ (07-12-2001)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 07-12-01 06:33 |
|
Peter Ole Kvint skrev:
>> Nej, hun har med garanti heller ikke givet dem komælk, for
>> det har hun ganske enkelt ikke haft råd til.
>
> Gedemælk er også godt.
Uden tvivl, men hun har heller ikke haft nogle geder eller andre dyr
der kunne give hendes børn mælk - eller sagt på en anden måde: hun har
ammet dem alle selv.
> Mit regnestykke bygger på buskmands kvinderne.
Så kan du sige at for buskmandskvindernes vedkommende kan de nå at få
fire børn i deres fødedygtige alder, men du kan ikke generalisere og
sige at det gælder for alle kvinder (alene det at jeg kender en kvinde
som har ammet 11 børn selv skyder dine tal i sænk).
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
| |
Peter Ole Kvint (07-12-2001)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 07-12-01 21:11 |
|
Klaus Alexander Seistrup skriver:
>
> Uden tvivl, men hun har heller ikke haft nogle geder eller andre dyr
> der kunne give hendes børn mælk - eller sagt på en anden måde: hun har
> ammet dem alle selv.
>
> Så kan du sige at for buskmandskvindernes vedkommende kan de nå at få
> fire børn i deres fødedygtige alder, men du kan ikke generalisere og
> sige at det gælder for alle kvinder (alene det at jeg kender en kvinde
> som har ammet 11 børn selv skyder dine tal i sænk).
Hvordan har hun kunnet amme så mange børn. Hun har vel ikke mere end to
bryster.
Hun må have havt noget som de kunne leve af eller nogen døde små.
| |
Erik G Christensen (07-12-2001)
| Kommentar Fra : Erik G Christensen |
Dato : 07-12-01 21:27 |
|
Peter Ole Kvint wrote:
> Hvordan har hun kunnet amme så mange børn. Hun har vel ikke mere end to
> bryster.
> Hun må have havt noget som de kunne leve af eller nogen døde små.
tja, måske en eller to referancer til dine kilder, bare så'n at vi
andre kan komme på omgangshøjde ?
--
Regards Erik G Christensen
Adviser for danish farmers, economy
ICQ # 59294864
Prepare for the worse - always hope for the best
| |
Peter Ole Kvint (09-12-2001)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 09-12-01 02:36 |
|
Erik G Christensen skriver:
>
> Peter Ole Kvint wrote:
>
> > Hvordan har hun kunnet amme så mange børn. Hun har vel ikke mere end to
> > bryster.
> > Hun må have havt noget som de kunne leve af eller nogen døde små.
>
> tja, måske en eller to referancer til dine kilder, bare så'n at vi
> andre kan komme på omgangshøjde ?
>
En bog om Buskmænd som jeg har læst for mange årsiden.
| |
Klaus Alexander Seis~ (07-12-2001)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 07-12-01 22:02 |
|
Peter Ole Kvint skrev:
>> (alene det at jeg kender en kvinde som har ammet 11 børn selv
>> skyder dine tal i sænk).
>
> Hvordan har hun kunnet amme så mange børn. Hun har vel ikke mere
> end to bryster.
Nej, men et barn kan spise fast føde - og leve af det - længe før det
bliver de 6 år du regner med. Uden at vide det, gætter jeg på at hun
har ammet hvert barn i 1-2 år og så langsomt vænnet det til at spise
fast føde.
Jeg mener at din buskmandshypotese er helt hen i vejret.
> Hun må have havt noget som de kunne leve af eller nogen døde små.
Nej, som jeg tidligere fortalte, er de 11 børn alle overlevende, og der
er ingen tvillinger. Jeg er ikke klar over hvor mange børn hun har fået
i alt, og altså heller ikke hvor mange der er døde undervejs. Men hun
har altså 11 nulevende børn. Da jeg besøgte hende i sommers var hendes
ældste barn 33, det yngste knapt 4, og hun selv 51.
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
| |
Peter Ole Kvint (09-12-2001)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 09-12-01 02:35 |
|
Klaus Alexander Seistrup skriver:
>
> Peter Ole Kvint skrev:
ok 11 børn må være rekort for en stenalder kvinde,
men da der også er nogen barn løse kvinder, så bliver gennemsnittet 6!
| |
Klaus Alexander Seis~ (09-12-2001)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 09-12-01 06:56 |
|
Peter Ole Kvint skrev:
> ok 11 børn må være rekort for en stenalder kvinde,
Hvorialverden ved du det fra?
> men da der også er nogen barn løse kvinder, så bliver
> gennemsnittet 6!
Det gennemsnitlige antal børn for zambiske kvinder er 5,53 (kilde: "The
World Factbook", CIA), men du har hele tiden påstået at 6 børn var maxi-
mum, ikke et gennemsnit!
(Og hvis jeg parentetisk må give dig et venligt råd, så tag og aflæg
< http://www.fiduso.dk/> et besøg en dag ved lejlighed.)
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
| |
Peter Ole Kvint (09-12-2001)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 09-12-01 23:33 |
|
Klaus Alexander Seistrup skriver:
>
> Peter Ole Kvint skrev:
>
> > ok 11 børn må være rekort for en stenalder kvinde,
>
> Hvorialverden ved du det fra?
>
> > men da der også er nogen barn løse kvinder, så bliver
> > gennemsnittet 6!
>
> Det gennemsnitlige antal børn for zambiske kvinder er 5,53 (kilde: "The
> World Factbook", CIA), men du har hele tiden påstået at 6 børn var maxi-
> mum, ikke et gennemsnit!
>
Max for stenalder kvinder, ikke for zambiske kvinder er 5,53.
Jeg tæller ved 6års aldre hvor World Factbook tæller nyfødte.
| |
Klaus Alexander Seis~ (10-12-2001)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 10-12-01 06:50 |
|
Peter Ole Kvint skrev:
> Max for stenalder kvinder, ikke for zambiske kvinder er 5,53.
> Jeg tæller ved 6års aldre hvor World Factbook tæller nyfødte.
Nu har jeg vist fået nok af dit pladder.
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
| |
Peter B. Juul (10-12-2001)
| Kommentar Fra : Peter B. Juul |
Dato : 10-12-01 10:43 |
|
Peter Ole Kvint <haabet@haabet.dk> writes:
> Max for stenalder kvinder, ikke for zambiske kvinder er 5,53.
> Jeg tæller ved 6års aldre hvor World Factbook tæller nyfødte.
BST for mænd fra Zaïre er 8,42 ikke for danske kvinder. Jeg tæller
drengebørn ved 3 hvor DST tæller 1.
--
Peter B. Juul, o.-.o "En stærkt medvirkende Aarsag til Sprogets Forfald har
The RockBear. ((^)) vi her i Landet i en national Særegenhed, som jeg ikke
I speak only 0}._.{0 ved, at jeg har truffet i noget andet Land: Frygten for
for myself. O/ \O at skabe sig ved at tale korrekt." - Johannes V. Jensen
| |
Klaus Alexander Seis~ (10-12-2001)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 10-12-01 16:37 |
|
Peter B. Juul skrev:
> BST for mænd fra Zaïre er 8,42 ikke for danske kvinder.
> Jeg tæller drengebørn ved 3 hvor DST tæller 1.
LOL!
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
| |
Erik G Christensen (04-12-2001)
| Kommentar Fra : Erik G Christensen |
Dato : 04-12-01 21:51 |
|
Peter Ole Kvint wrote:
> Mennesker kan ikke få nå at få mere end 6 børn, da de kun kan amme en af
> gangen.
Du har da vist et ganske forkvaklet forhold til livet ?
Hvem ammer, ja hvis det er manden så tror jeg det, men
danske kvinder har da op til 19 børn.
Jeg tror endda, at der engang var et Søren Kirkegård legat til den mest
børnerige familie i danmark, det plejede at være 17 - 19 stk.
--
Regards Erik G Christensen
Adviser for danish farmers, economy
ICQ # 59294864
Prepare for the worse - always hope for the best
| |
Peter Ole Kvint (06-12-2001)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 06-12-01 01:17 |
|
Erik G Christensen skriver:
>
> Peter Ole Kvint wrote:
>
> > Mennesker kan ikke få nå at få mere end 6 børn, da de kun kan amme en af
> > gangen.
>
> Du har da vist et ganske forkvaklet forhold til livet ?
>
> Hvem ammer, ja hvis det er manden så tror jeg det, men
> danske kvinder har da op til 19 børn.
>
> Jeg tror endda, at der engang var et Søren Kirkegård legat til den mest
> børnerige familie i danmark, det plejede at være 17 - 19 stk.
Det er fordi de kan lave/købe baby mad og drikke ko-mælk.
Men barndommen fantes før at mennesket fik husdyr.
De mange børn er noget nyt
| |
Christian R. Larsen (06-12-2001)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 06-12-01 11:10 |
|
Peter Ole Kvint <haabet@haabet.dk> skrev i artiklen
<3C0D23C4.F0957889@haabet.dk>...
> Mennesker kan ikke få nå at få mere end 6 børn, da de kun kan amme en af
> gangen.
Men nu er der jo altså mennesker, der har fået mere end 6 børn. Generer det
dig ikke?
| |
Peter Ole Kvint (07-12-2001)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 07-12-01 00:09 |
|
"Christian R. Larsen" skriver:
>
> Peter Ole Kvint <haabet@haabet.dk> skrev i artiklen
> <3C0D23C4.F0957889@haabet.dk>...
> > Mennesker kan ikke få nå at få mere end 6 børn, da de kun kan amme en af
> > gangen.
>
> Men nu er der jo altså mennesker, der har fået mere end 6 børn. Generer det
> dig ikke?
Nej, for de lever af afgrøder og husdyr, noget som er nyt.
Kun 8000 år gammelt.
8000 er meget kort tid i menneskehedens historie.
| |
Christian R. Larsen (07-12-2001)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 07-12-01 10:36 |
|
Peter Ole Kvint <haabet@haabet.dk> skrev i artiklen
<3C0FFA95.6A8FB045@haabet.dk>...
> > Peter Ole Kvint <haabet@haabet.dk> skrev i artiklen
> > <3C0D23C4.F0957889@haabet.dk>...
> > > Mennesker kan ikke få nå at få mere end 6 børn, da de kun kan amme en
af
> > > gangen.
> >
> > Men nu er der jo altså mennesker, der har fået mere end 6 børn. Generer
det
> > dig ikke?
>
> Nej, for de lever af afgrøder og husdyr, noget som er nyt.
> Kun 8000 år gammelt.
> 8000 er meget kort tid i menneskehedens historie.
Men hvordan ved du, at der ikke har været jæger/samlere, der har fået +6
børn?
| |
Peter Ole Kvint (07-12-2001)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 07-12-01 21:14 |
|
"Christian R. Larsen" skriver:
>
> Peter Ole Kvint <haabet@haabet.dk> skrev i artiklen
> <3C0FFA95.6A8FB045@haabet.dk>...
> > > Peter Ole Kvint <haabet@haabet.dk> skrev i artiklen
> > > <3C0D23C4.F0957889@haabet.dk>...
> > > > Mennesker kan ikke få nå at få mere end 6 børn, da de kun kan amme en
> af
> > > > gangen.
> > >
> > > Men nu er der jo altså mennesker, der har fået mere end 6 børn. Generer
> det
> > > dig ikke?
> >
> > Nej, for de lever af afgrøder og husdyr, noget som er nyt.
> > Kun 8000 år gammelt.
> > 8000 er meget kort tid i menneskehedens historie.
>
> Men hvordan ved du, at der ikke har været jæger/samlere, der har fået +6
> børn?
Jo naturligvis det har været helt nomalt med mere end 6 fødsler, men de
har været nødtil at sætte nogen børn ud fordi de kun kunne amme en af
gangen.
| |
Erik G Christensen (07-12-2001)
| Kommentar Fra : Erik G Christensen |
Dato : 07-12-01 21:30 |
|
Peter Ole Kvint wrote:
>
> Jo naturligvis det har været helt nomalt med mere end 6 fødsler, men de
> har været nødtil at sætte nogen børn ud fordi de kun kunne amme en af
> gangen.
Og vil venligst henvise til et sted, hvor din teori kan bekræftes ?
--
Regards Erik G Christensen
Adviser for danish farmers, economy
ICQ # 59294864
Prepare for the worse - always hope for the best
| |
Christian R. Larsen (08-12-2001)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 08-12-01 00:30 |
|
"Peter Ole Kvint" <haabet@haabet.dk> wrote in message
news:3C1122ED.2DBB2736@haabet.dk...
> > Men hvordan ved du, at der ikke har været jæger/samlere, der har fået +6
> > børn?
>
> Jo naturligvis det har været helt nomalt med mere end 6 fødsler, men de
> har været nødtil at sætte nogen børn ud fordi de kun kunne amme en af
> gangen.
Og hvordan ved du så det?
| |
Peter Ole Kvint (09-12-2001)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 09-12-01 02:37 |
|
"Christian R. Larsen" skriver:
>
> "Peter Ole Kvint" <haabet@haabet.dk> wrote in message
> news:3C1122ED.2DBB2736@haabet.dk...
> > > Men hvordan ved du, at der ikke har været jæger/samlere, der har fået +6
> > > børn?
> >
> > Jo naturligvis det har været helt nomalt med mere end 6 fødsler, men de
> > har været nødtil at sætte nogen børn ud fordi de kun kunne amme en af
> > gangen.
>
> Og hvordan ved du så det?
Det sage de selv til en hvid mand som var ude at tale med dem.
| |
Christian R. Larsen (10-12-2001)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 10-12-01 11:38 |
|
Peter Ole Kvint <haabet@haabet.dk> skrev i artiklen
<3C12C056.E8DE83EF@haabet.dk>...
> > > Jo naturligvis det har været helt nomalt med mere end 6 fødsler, men
de
> > > har været nødtil at sætte nogen børn ud fordi de kun kunne amme en af
> > > gangen.
> >
> > Og hvordan ved du så det?
>
> Det sage de selv til en hvid mand som var ude at tale med dem.
Ahva? En hvid mand var ude og tale med nogle stenalderkvinder (jeg antager,
det foregik i stenalderen), og her fortalte dem ham så, at det var en
fysisk umulighed at få mere end 6 børn?
Og så lige en kommentar til en anden tråd:
POK:
"ok 11 børn må være rekort for en stenalder kvinde,
men da der også er nogen barn løse kvinder, så bliver gennemsnittet 6!"
Klaus Alexander Seistrup:
"Det gennemsnitlige antal børn for zambiske kvinder er 5,53 (kilde: "The
World Factbook", CIA), men du har hele tiden påstået at 6 børn var maxi-
mum, ikke et gennemsnit!"
POK:
"Max for stenalder kvinder, ikke for zambiske kvinder er 5,53.
Jeg tæller ved 6års aldre hvor World Factbook tæller nyfødte."
(1) Du vrøvler.
(2) Du modsiger dig selv.
(3) Du lytter ikke til facts.
(4) Du burde opgive denne diskussion.
| |
Thomas Riedel (04-12-2001)
| Kommentar Fra : Thomas Riedel |
Dato : 04-12-01 13:40 |
|
"Peter Ole Kvint" <haabet@haabet.dk> wrote in message
news:3C0C3BDE.FF2CC899@haabet.dk...
> Jeg vil gerne vide hvorfor mennesket har så lang en barndom?
>
> Det er rigtigt, at mennesket lever i meget komplekse samfund i forhold
> til dyr, men de meget komplekse samfund er højst 7000 år gamle. Den
> lange barndom er mindst 200.000 år gammel.
>
Selv i et mindre samfund på ca 50 individer er der ofte en yderst indviklet
social struktur.
Det tager tid at finde sig tilrette i strukturen. Det er den "sociale"
intelligens der tager tid at
tilegne sig, ikke den intellektuelle.
Thomas Riedel
| |
tomov (04-12-2001)
| Kommentar Fra : tomov |
Dato : 04-12-01 20:18 |
|
"Peter Ole Kvint" <haabet@haabet.dk> skrev i en meddelelse
news:3C0C3BDE.FF2CC899@haabet.dk...
> Jeg vil gerne vide hvorfor mennesket har så lang en barndom?
Det kan der sikkert gives mange svar på.
Et bud er at vores tidsopfattelse er logaritmisk.
Se selv her: http://www.ugle.dk/tid.html
Tom
| |
Preben Riis Sørensen (05-12-2001)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 05-12-01 01:51 |
|
Jo mere 'primitivt' et dyr er, jo mere fungerer det på medfødte instinkter.
Vi fungerer på så megen tillæring, at det tager en del år, for nogen hele
livet, at blive voksne, -ja nogen bliver det aldrig
Det er sært at tænke på, at det dyr (mennesket) der hersker og dominerer
denne Verden, netop fødes som det mest hjælpeløse og pasningskrævende af
alle.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Peter Ole Kvint (06-12-2001)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 06-12-01 01:13 |
|
"Preben Riis Sørensen" skriver:
>
> Jo mere 'primitivt' et dyr er, jo mere fungerer det på medfødte instinkter.
> Vi fungerer på så megen tillæring, at det tager en del år, for nogen hele
> livet, at blive voksne, -ja nogen bliver det aldrig
> Det er sært at tænke på, at det dyr (mennesket) der hersker og dominerer
> denne Verden, netop fødes som det mest hjælpeløse og pasningskrævende af
> alle.
Har du aldrig set en musse-unge, eller en kattekilling?
Er de ikke hjælpeløse?
| |
Peter Jensen (09-12-2001)
| Kommentar Fra : Peter Jensen |
Dato : 09-12-01 23:16 |
|
> > Jo mere 'primitivt' et dyr er, jo mere fungerer det på medfødte
instinkter.
> > Vi fungerer på så megen tillæring, at det tager en del år, for nogen
hele
> > livet, at blive voksne, -ja nogen bliver det aldrig
> > Det er sært at tænke på, at det dyr (mennesket) der hersker og dominerer
> > denne Verden, netop fødes som det mest hjælpeløse og pasningskrævende af
> > alle.
>
> Har du aldrig set en musse-unge, eller en kattekilling?
>
> Er de ikke hjælpeløse?
Jo, men knapt så længe som mennesker. Desuden kræver de ikke nær så meget
pasning.
--
PeKaJe
| |
|
|