---

Hejsan

Som nogen allerede ved, er det første gang, jeg
selv har haft killinger og de medfølgende, glæder,
sorger og bekymringer - heldigvis flest glæder

Jeg har selv beholdt en killing - Kesto - som var
med på udstilling i Remisen i dag. Hans søster,
Namacoola, var ikke med, men jeg havde "Til
Salg"-Brochurer med på hende. Killingerne er fra
30/5, så jeg vil gerne snart have hende ud i sit
blivende hjem, før hun bliver for knyttet til mig.

Jeg talte med et yngre par på Remisen, der var
interesserede i Namacoola og de ringede
allerede da jeg kom hjem og ville gerne se hende
samme dag og det kunne de da godt få lov til.

Jeg havde på forhånd fortalt dem, hvilken kat
Namacolla er. Hun er en fin, lille, lidt forsigtig pige,
der dog er extremt kælen, når først hun har set folk
lidt an. Men hun er altså ikke sådan en
frembrusende lille størrelse, der kaster sig på
skødet af hvem som helst. Hun har tidligere boet
hos opdrætteren i 1 ½ måned og da var hun
bange for det nye sted de første par dage, men
efter 3-4 dage, var hun meget kælen og
kontaktsøgende overfor dem. Hun er desuden en
kat, der knytter sig meget stærkt til sine
mennesker, når først, de er godkendt. Hun er
blevet en hel del mere udadvendt med alderen,
men, som sagt, er der grænser

Nå, men manden var tydeligvis vant til en anden
type kat og greb meget ud efter Namacoola og
holdt hende fast. Det bryder den lille dame sig jo
ikke om, og jo mere han holdt fast jo mere
protesterede hun selvfølgelig. Han var ret
bekymret over, at hun ikke bare lige ville lade sig
håndtere, og mente at sådan som en kat er ved
det første indtryk, sådan vil den blive ved at være
(!) Jeg fortalte selvfølgelig, at hun lige skulle se
folk an, men normalt var meget kælen.

Parret virkede som om, at de var oprigtigt glade
for katte, og jeg tror at de vil behandle deres
kommende kat godt, men........

Jeg er ret sikker på, at jeg kunne have solgt
hende, men i stedet valgte jeg at sige til dem, at
jeg syntes, at de skulle tænke over det og se på
nogle andre katte - måske kan de finde en kat,
hvor kemien er helt rigtig.

Efter at have tænkt nærmere over det, tror jeg
ikke, at Namacoola er den rigtige kat for dem. De
vil meget gerne have en hunkat og vil gerne have,
at det er en lille nipsting - også som voksen. Det
kan Namacoola jo godt opfylde, men jeg tror, at
det vil være bedre for dem med en kat, der er lidt
mere frembrusende ved første møde. Og så tror
jeg altså på, at katten nogle gange opfører sig,
som man forventer og hvis de forventer, at hun er
sky og til og med vil "jagte" hende, så er det
måske også sådan, at det vil blive.

Desuden har jeg det lidt sådan, at jeg ikke har lyst
til at overbevise dem om, at de skal købe hende.
Det er dem, der skal overbevise mig om, at det er
hende, de vil have. Namacoola fortjener at få et
hjem, hvor de elsker hende _fordi_ hun er den kat
hun er, og ikke _på trods af_ at hun er den kat,
hun er.

Jeg kan godt forestille mig, at de vender tilbage til
mig, men jeg har besluttet, at hun ikke bliver solgt
til dem.

Er jeg meget sippet/pyldret ? Hvordan gør I andre,
når I skal sælge killinger ?

Jeg har ikke tænkt mig, at ændre min beslutning,
men det kunne være interessant at høre, hvordan I
andre tackler det og hvilke grænser, I har.

--
Helle
DeKatten: http://dekatten.dk
Kattenet: http://kattenet.dk

---

Hej Helle
Har ingen erfaringer her, men skriver alligevel, du skal nok høre fra
opdrætterne.
Jeg fik tilbud fra Terese i sin tid om at få en hunkat og så opdrætte, men
sagde nej,
for jeg ved jeg ikke ville kunne komme af med killingerne og ingen ville
være gode nok
til mine killinger, som en anden skrev, så skulle jeg også have både
besøgsret og alt muligt, så
jeg ville være total umulig. Jeg tror mit første krav ville være at de havde
haft kat før og
at de ikke havde børn (og at de skulle have 2 killinger ad gangen, og at de
højst var alene
i 8 timer om dagen, og at de skulle være indekatte, og billeder af
lejligheden/huset så jeg
kunne se at der var krassetræ til loftet og masser af legetøj, og gerne der
var adgang til en
løbegård, og navnet på deres dyrlæge der gerne skulle have døgnvagt, ønsker
om at få
tilsendt billeder af kattene af og til, bestemme hvilken mad de fik, og
besøgsret - uanmeldt hihi,
og og og), så du kan nok se, jeg ville være meget værre og ville aldrig få
solgt en killing.
Nej spøg til side, jeg forstår fuldt ud dine betænkeligheder, og nej, du er
ved gud ikke for sippet/pyldret. Nu var jeg ikke i situationen, men som
beskrevet tror jeg heller ikke jeg
havde solgt til dem, de skulle jo have nærmet sig hende mere forsigtigt, hun
skal jo ikke
slås for at komme fri, så bliver hun jo bange
Efter jeg har skrevet i denne gruppe siden den startede, har jeg da lært at
der heldigvis
er lige så mange der er vilde med katte som jeg er og behandler katte som
jeg gør,
og der er da rigtigt mange her i gruppen jeg uden betænkeligheder ville
aflevere en killing til,
men jeg har selvfølgelig også læst deres indlæg gennem længere tid.
Så op med humøret, du skal nok finde de rigtige, du skal bare følge din
intuition så tror
jeg ikke du går galt i byen.
Hilsen Denise

---

Hej Helle

Jeg synes også, at det er det rigtigste af dig at lade være med at sælge
Namacoola til dem. De lyder som flinke mennesker, men hvis de ønsker sig en
rubust krammekat, der kommer styrtende med det samme, ville det være bedre
at de købte sådan en kat -bedre både for dem, Namacoola og den kat, de så
købte.

MVH Grit


--
Ginkgo Norske Skovkatte
http://www.dk-ginkgo.dk/

---

"Helle Andersen" <katte@mail.dk> writes:



> Nå, men manden var tydeligvis vant til en anden
> type kat og greb meget ud efter Namacoola og
> holdt hende fast. Det bryder den lille dame sig jo
> ikke om, og jo mere han holdt fast jo mere
> protesterede hun selvfølgelig. Han var ret
> bekymret over, at hun ikke bare lige ville lade sig
> håndtere, og mente at sådan som en kat er ved
> det første indtryk, sådan vil den blive ved at være
> (!) Jeg fortalte selvfølgelig, at hun lige skulle se
> folk an, men normalt var meget kælen.

I betragtning af at du klart fortalte dem, at hun først ville have lov
til at se dem an og du i forvejen har erfaringer med, hvordan hun
reagerede da hun var på "ferie" hos opdrætteren. Synes jeg at han
overreagerede ved mødet med hende. Ok, jeg har jo set billeder af de
små og det kribler da også i mig for en ordentlig nussetur "så der står
pels i alle retninger :D" Jeg er sikker på, at man ikke skal gribe
katten, men i stedet lade den lugte lidt til en finger og så
forsigtigt nulre lidt. Fordi den så har en mulighed for at vælge
hvordan den vil reagere..

> Jeg er ret sikker på, at jeg kunne have solgt
> hende, men i stedet valgte jeg at sige til dem, at
> jeg syntes, at de skulle tænke over det og se på
> nogle andre katte - måske kan de finde en kat,
> hvor kemien er helt rigtig.

Smukt træk, hellere være helt sikker på at det er det rigtige sted den
"lille" flytter hen og så beholde den lidt længere end bare at vælge
den første bedste løsning.

> Efter at have tænkt nærmere over det, tror jeg
> ikke, at Namacoola er den rigtige kat for dem. De
> vil meget gerne have en hunkat og vil gerne have,
> at det er en lille nipsting - også som voksen. Det
> kan Namacoola jo godt opfylde, men jeg tror, at
> det vil være bedre for dem med en kat, der er lidt
> mere frembrusende ved første møde. Og så tror
> jeg altså på, at katten nogle gange opfører sig,
> som man forventer og hvis de forventer, at hun er
> sky og til og med vil "jagte" hende, så er det
> måske også sådan, at det vil blive.

Det vil jo ødelægge forholdet mellem mennesker og katten..

> Desuden har jeg det lidt sådan, at jeg ikke har lyst
> til at overbevise dem om, at de skal købe hende.
> Det er dem, der skal overbevise mig om, at det er
> hende, de vil have. Namacoola fortjener at få et
> hjem, hvor de elsker hende _fordi_ hun er den kat
> hun er, og ikke _på trods af_ at hun er den kat,
> hun er.

Det vil du også selv bedst kunne leve med, jeg har ikke altid været
100% sikker på de mennesker som adopterede en killing og der går ikke
en dag, hvor jeg tænker over hvordan det er gået med de små pus...

> Er jeg meget sippet/pyldret ? Hvordan gør I andre,
> når I skal sælge killinger ?

Tjae... Du vil kattens bedste og det synes jeg bør komme forud for al
din tvivl. Så klap dig selv på skulderen og sig det var den rigtige
beslutning jeg tog, fordi jeg tænkte på kattens bedste..:D

> Jeg har ikke tænkt mig, at ændre min beslutning,
> men det kunne være interessant at høre, hvordan I
> andre tackler det og hvilke grænser, I har.

Godt nok..:D

Jeg er blevet klogere siden Melissa fik sine første mivere, for jeg
har som nævnt også været i en situation, hvor jeg ikke var helt
sikker. Men langt de fleste gange var jeg sikker på at de fik et godt
hjem, for det var ikke værre end at der kunne blive plads til et par
misser mere, selv om der måske nok ville blive lidt pladsproblemer.

Min grænse går klart ved, et menneske som reagerer lige modsat af det
som opdrætteren har fortalt om mitten. Det synes jeg tyder på barnlig
trods opførsel og som sådan er jeg ikke lige så sikker på, at det ikke
også vil være tilfældet i den daglige omgang...

En lille anekdote kan understrege mit første afsnit : Som jeg skrev i
et tidligere indlæg, kom jeg hjem og lugtede af en anden misser. Det
er også en ret reserveret kat og selv ham som bor sammen med hende som
er missens mor er hun reserveret over for, men ved at gå stille og
roligt frem (som beskrevet ovenfor) fik jeg først lov til at nusse
hende lidt og siden smeltede hun helt og ville ligge på skødet,
hvilket så vidt jeg forstod var første gang nogensinde, at hun har
gjort det på en mand..
--
Med venlig hilsen & miauu
Henrik & Melissa
Denne msg er lavet i & postet med gnus

---

Helle Andersen skriver:

> Er jeg meget sippet/pyldret ? Hvordan gør I andre,
> når I skal sælge killinger ?

Hej Helle!
I sidste ende er det dig, og kun dig, der kan afgøre hvor dine killinger
skal hen. Føler du ikke at dette er det rigtige hjem til Namacoola,
jamen så skal hun da ikke der hen! Det lyder på din beskrivelse som om
de ikke havde helt den ønskede fintfølelse, og da du lægger meget vægt
på den, ja så gør du da det helt rigtige. Tænk hvis du solgte hende, og
så gik rundt og var i tvivl om det var den rigtige beslutning!

Nu er jeg jo bestemt ikke opdrætter, men har blot haft et enkelt kuld på
4 huskatte der skulle afsættes. En kom til min bror og en til en nær
ven. En ville vi selv beholde, og den sidste skulle så sælges til en
arbejdskollega. De virkede også meget flinke, og havde haft en kat der
netop var død af alderdom, så der var ikke noget at udsætte på dem som
katteejere. Men alligevel var der en lille tvivl. Da vi over telefonen
havde aftalt at de skulle hente den dagen efter, kiggede min kæreste og
jeg på hinanden, så at vi tænkte det samme, og så ringede jeg tilbage og
måtte tilstå, at vi ikke kunne gå af med ham. Enden af det hele blev så
at vi også beholdt ham, hvilket hans bror jo var vildt glad for. Nu bor
de begge her hos os som inde-katte med løbegård sammen med deres mor og
tre andre katte. Alle vores hunkatte er blevet steriliseret, og med en
afsætningsrate på kun 50%, er det nok det bedste *smil* !

Hilsen Dorthe ( - og de to terrorist killinger Kalle og Dvaske, der har
holdt sofa-ræs den halve nat).

---

Helle, nu har flere jo svaret og jeg som aldeles uvidendende i
salgshenseende vil da alligevel gi' mit besyv med.
Jeg har jo købt Atlantis for en uge siden og jeg ser jo sagen fra den
anden side, nemlig at jeg havde nogle forventninger til hvad for en kat
jeg købte, så ligesom jeg stillede spørgsmål til Joana omkring
Atlantis, så stillede hun da også spørgsmål omkring mine holdninger til
katte.
Jeg mener at det er utroligt vigtigt at ha' tillid til hinanden der er
jo to ting i det. For det første taler vi om et levende væsen som man
forhåbentligt skal leve med i mange år, derudover er der jo også det at
man, stadig med købers øjne, betaler mange penge for kræet og så skal
den da bestemt også være "lige den".
For mig at se hvis manden ikke lytter til dig som af gode grunde kender
katten bedst hvem lytter han så til?
Og så vil jeg altså også indsparke den kommentar at hvis man forventer
at komme ud til et dyr man ikke kender og bare lige kan tage det op
uden videre, undskyld min påstand, men så mangler man i mine øjne
fintfølelse. Jeg tror ikke jeg til dato har oplevet et dyr jeg bare
kunne komme ind af døren og tage op, men de fleste har da når de har
set mig an ønsket at hilse på. Altså giv tid de skal nok komme.
Hvis jeg havde forventet at Atlantis bare var lykkelig for at flytte
var jeg da blevet slemt skuffet for hele det først døgn var han da
utroligt utryg, men det var da kun hvad jeg forventede. Han har fået
tid og sikke en mis han er
Lyt til dine instikter det tror jeg at man skal.

--
Kate

Fjern noget fra adressen ved privat svar.

---

Hej Helle
Desuden har jeg det lidt sådan, at jeg ikke har lyst
til at overbevise dem om, at de skal købe hende.
Det er dem, der skal overbevise mig om, at det er
hende, de vil have. Namacoola fortjener at få et
hjem, hvor de elsker hende _fordi_ hun er den kat
hun er, og ikke _på trods af_ at hun er den kat,
hun er.
-----------------------------
Det er nemlig rigtigt, jeg har med tiden lært at følge
min intuition og kattenes reaktioner, mere end købers
"søde ord" jeg tror at det er en klog og rigtig
beslutning du har taget, så giv Namacoola et stort
kram og glem det par.

hilsen
Marianne

Hellemose Somali
skatkat@telefona.dk

Some people have lives, -others have cats

---

"Marianne Hellemose" <skatkat@telefona.dk> wrote in message
news:3c0bd238$0$10684$4d4eb98e@read.news.dk.uu.net...

> -----------------------------
> Det er nemlig rigtigt, jeg har med tiden lært at følge
> min intuition og kattenes reaktioner, mere end købers
> "søde ord" jeg tror at det er en klog og rigtig
> beslutning du har taget,

*fniz* denne her tager jeg lige til mig som en lille kompliment til mig*G*
og så give rjeg lige rasmine en ekstra nussetur når vi putter på sofaen om
lidt)
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

Sabina skrev:

*fniz* denne her tager jeg lige til mig som en lille kompliment til mig*G*
og så give rjeg lige rasmine en ekstra nussetur når vi putter på sofaen om
lidt)

hej Sabina
Helt fint med mig, du kan sagtens pudse glorien,
og give Sweety og Rasmine en nusser fra mig også.

knus
Marianne

Hellemose Somali
skatkat@telefona.dk

Some people have lives, -others have cats

---

Hej Helle!

Nej, du er ikke pylret eller sippet. Det kan godt være at du gør dig
unødige bekymringer (det er jo svært at afgøre fra os andre, der ikke
har mødt "køberne"), men hvis du ikke føler at det er det helt rigtige
sted, ja så er det simpelthen ikke det - punktum.
Jeg har flere gange sagt nej til at sælge killing, og ingen af gangene
har jeg fortrudt det. Bare tanken om, at jeg skulle gå og bekymre mig
om, om det nu var det rigtige sted til min killing, ja den er ikke til
at bære. Desværre er det ikke altid man kan skue hunden på hårene, og
som opdrætter må man nok forsøge at vænne sig til tanken om at man ikke
kan være lige heldig med alle de hjem man finder til sine "børn". Man
kan forsøge efter bedste evne, men man kan ikke gardere sig mod alt. Det
kan være en skilsmisse, hvor ingen lige pludseligt vil have kattene
eller lign. Man hører desværre tit den slags historier, og som sagt tror
jeg altså ikke man kan gardere sig mod alt. Jeg håber dog på at jeg
aldrig kommer til at opleve den slags (7-9-13). En ting er dog hvad der
kommer til at ske af "uforudsete" ting, en anden er hvis man allerede på
salgstidspunktet er "utryg". I det tilfælde tror jeg helt bestem at man
skal gøre hvad ens hjerte fortæller en.

Mange hilsner fra Trine P.

Piltoft´s Siamese & Oriental Shorthair´s
e-mail: piltofts@post.tele.dk
Web: http://home0.inet.tele.dk/piltofts/

---

Hej Helle
Jeg syntes du handler helt rigtig når du siger, at du ikke vil sælge
Namacoola til de mennesker.
Man skal ikke sælge en killing for enhver pris, der findes tonsvise af
mennesker der gerne vil købe en killing som Namacoola.
Vi har importeret mange af vores katte, og kun en' af disse har vi ikke selv
hentet hos opdrætteren, det har vi mange gange fortrudt, da vi nu står med
mange spørgsmål som kun kan besvares via mail.
Det har for os været ret vigtig, at se både stedet hvor katten/killingen er
vokset op, og allerhelst se begge katteforældre. Se kattenes levemåde, se
hvordan de trives og frem for alt deres temperament.
Vi har altid lavet en aftale om, at både opdrætter og vi kan fortryde uden
dårlige undskyldninger, det kan jo være af flere forskellige årsager.
Så hold på din mening og holdning, jeg er sikker på, at der findes den helt
rigtige familie til netop Namacoola.

Mange miauuer fra Birgitte
www.truetrust.dk
birgitte@truetrust.dk
Vi har både NFO og MCO killinger


"Helle Andersen" <katte@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3c0ad629$0$25373$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hejsan
>
> Som nogen allerede ved, er det første gang, jeg
> selv har haft killinger og de medfølgende, glæder,
> sorger og bekymringer - heldigvis flest glæder
>
> Jeg har selv beholdt en killing - Kesto - som var
> med på udstilling i Remisen i dag. Hans søster,
> Namacoola, var ikke med, men jeg havde "Til
> Salg"-Brochurer med på hende. Killingerne er fra
> 30/5, så jeg vil gerne snart have hende ud i sit
> blivende hjem, før hun bliver for knyttet til mig.
>
> Jeg talte med et yngre par på Remisen, der var
> interesserede i Namacoola og de ringede
> allerede da jeg kom hjem og ville gerne se hende
> samme dag og det kunne de da godt få lov til.
>
> Jeg havde på forhånd fortalt dem, hvilken kat
> Namacolla er. Hun er en fin, lille, lidt forsigtig pige,
> der dog er extremt kælen, når først hun har set folk
> lidt an. Men hun er altså ikke sådan en
> frembrusende lille størrelse, der kaster sig på
> skødet af hvem som helst. Hun har tidligere boet
> hos opdrætteren i 1 ½ måned og da var hun
> bange for det nye sted de første par dage, men
> efter 3-4 dage, var hun meget kælen og
> kontaktsøgende overfor dem. Hun er desuden en
> kat, der knytter sig meget stærkt til sine
> mennesker, når først, de er godkendt. Hun er
> blevet en hel del mere udadvendt med alderen,
> men, som sagt, er der grænser
>
> Nå, men manden var tydeligvis vant til en anden
> type kat og greb meget ud efter Namacoola og
> holdt hende fast. Det bryder den lille dame sig jo
> ikke om, og jo mere han holdt fast jo mere
> protesterede hun selvfølgelig. Han var ret
> bekymret over, at hun ikke bare lige ville lade sig
> håndtere, og mente at sådan som en kat er ved
> det første indtryk, sådan vil den blive ved at være
> (!) Jeg fortalte selvfølgelig, at hun lige skulle se
> folk an, men normalt var meget kælen.
>
> Parret virkede som om, at de var oprigtigt glade
> for katte, og jeg tror at de vil behandle deres
> kommende kat godt, men........
>
> Jeg er ret sikker på, at jeg kunne have solgt
> hende, men i stedet valgte jeg at sige til dem, at
> jeg syntes, at de skulle tænke over det og se på
> nogle andre katte - måske kan de finde en kat,
> hvor kemien er helt rigtig.
>
> Efter at have tænkt nærmere over det, tror jeg
> ikke, at Namacoola er den rigtige kat for dem. De
> vil meget gerne have en hunkat og vil gerne have,
> at det er en lille nipsting - også som voksen. Det
> kan Namacoola jo godt opfylde, men jeg tror, at
> det vil være bedre for dem med en kat, der er lidt
> mere frembrusende ved første møde. Og så tror
> jeg altså på, at katten nogle gange opfører sig,
> som man forventer og hvis de forventer, at hun er
> sky og til og med vil "jagte" hende, så er det
> måske også sådan, at det vil blive.
>
> Desuden har jeg det lidt sådan, at jeg ikke har lyst
> til at overbevise dem om, at de skal købe hende.
> Det er dem, der skal overbevise mig om, at det er
> hende, de vil have. Namacoola fortjener at få et
> hjem, hvor de elsker hende _fordi_ hun er den kat
> hun er, og ikke _på trods af_ at hun er den kat,
> hun er.
>
> Jeg kan godt forestille mig, at de vender tilbage til
> mig, men jeg har besluttet, at hun ikke bliver solgt
> til dem.
>
> Er jeg meget sippet/pyldret ? Hvordan gør I andre,
> når I skal sælge killinger ?
>
> Jeg har ikke tænkt mig, at ændre min beslutning,
> men det kunne være interessant at høre, hvordan I
> andre tackler det og hvilke grænser, I har.
>
> --
> Helle
> DeKatten: http://dekatten.dk
> Kattenet: http://kattenet.dk
>
>


---
Outgoing mail is certified Virus Free.
DK. True Trust
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.303 / Virus Database: 164 - Release Date: 24-11-2001

---

Tak for jeres respektive bidrag

Jeg er ikke bekymret for, om jeg skal få hende
solgt - jeg er kun bekymret over, at hun er så
knyttet til mig efterhånden, så det vil være bedre
for hende, at flytte inden hun er voksen og bedre
kan tilpasse sig.

Men det skal ikke være for enhver pris, for så har
hun bedre af, at blive her indtil videre. Jeg ved, at
der findes mennesker, som vil passe godt på min
lille pige og elske hende som hun er og tage det
som en ekstra charme.

Personligt er jeg vild med hendes personlighed
og det må der også være andre, der er

Og Namacoola ? Tja, min "sky" lille missepige
sidder højt spindende hér på min skulder og
nuldrer rundt i mit hår

Og så til noget helt andet:
I anledning af julen, har jeg uploaded et nyt
forsidebillede af Kesto på
http://kattenet.dk/indexkat.htm
Er han ikke cute ??? Se også det nederste
billede af Chabél på http://kattenet.dk/chabel.htm
*fnis*

Helle
DeKatten: http://dekatten.dk
Kattenet: http://kattenet.dk

---

> I anledning af julen, har jeg uploaded et nyt
> forsidebillede af Kesto på
> http://kattenet.dk/indexkat.htm
> Er han ikke cute ??? Se også det nederste
> billede af Chabél på http://kattenet.dk/chabel.htm
> *fnis*
>
> Helle
> DeKatten: http://dekatten.dk
> Kattenet: http://kattenet.dk
>
>

Nåååååååå nogle søde julemisser *S*
Hvor længe fik huen lov at sidde? *G*

Hilsen
Joan
>

---

"Joan Frederiksen" <joan.frederiksen@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse news:3c0bf297$0$25405$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Nåååååååå nogle søde julemisser *S*
> Hvor længe fik huen lov at sidde? *G*

På Kesto ca. 1 ½ sekund Chabél sad bare og
stirrede anklagende på mig *gg*
--
Helle
DeKatten: http://dekatten.dk
Kattenet: http://kattenet.dk

---

"Helle Andersen" <katte@mail.dk> skrev...
> Og så til noget helt andet:
> I anledning af julen, har jeg uploaded et nyt
> forsidebillede af Kesto på
> http://kattenet.dk/indexkat.htm
> Er han ikke cute ??? Se også det nederste
> billede af Chabél på http://kattenet.dk/chabel.htm
> *fnis*

Herlige billeder!! Skal også prøve nissehuerne af her i forsamlingen, selvom
jeg tvivler på at misserne har planer om at lade dem sidde så længe, at jeg
kan nå at forevige øjeblikket... Ja, dvs. måske Dizzy kunne overtales
til at have den på bare et lille stykke tid - hvis han overhovedet opdager,
at jeg har placeret tingesten på hans store knold

Mvh.
Camilla
--
Camischa's burmesere
http://www.burmese.dk

> Helle
> DeKatten: http://dekatten.dk
> Kattenet: http://kattenet.dk

---

Hej Helle.
Behold hende!!!
Den der underlige fornemmelse i maven skal du ikke ignorere... det er
tegn på at din intuition vil fortælle dig noget... Nemlig at disse
ellers så søde mennesker IKKE er de rigtige for Namacoola!!!
Og nej - jeg mener ikke du er pyldret!
Hvorfor tror du, at vi i sin tid beholdt Tjalfe??? Da jeg endelig havde
fundet én køber, som jeg følte, at jeg kunne være tryg ved... Jamen da
var missen blevet 6½ måned og var stærkt knyttet til Jan... Og Jan var
lige så knyttet til ham Og så blev der altså ikke noget ud af den
handel! Faktisk fik jeg nogle temmelig grove bemærkninger om hvad han
mente om at jeg sådan gik rundt og solgte "hans" kat På trods af at
Jan klart og tydekligt havde sagt, at vi ikke skulle have mere end to
katte (og vi havde jo allerede besluttet at beholde Tamlin)...

Samtidig sidder jeg med en (næsten kættersk tanke her i katte-gruppen
om at hvis manden ønsker et dyr, som skal komme til ham med det
samme, så burde han måske begynde at se sig om efter en...
hundehvalp!!!! Hunde findes jo også i små "nemt håndterlige" størrelser
*sss*
Nej - undskyld... dér kom "løvemoderen" vist op i mig *SUK*

Mvh Ann

---

"Ann K" <tsars@os.dk> writes:

> Samtidig sidder jeg med en (næsten kættersk tanke her i katte-gruppen
> om at hvis manden ønsker et dyr, som skal komme til ham med det
> samme, så burde han måske begynde at se sig om efter en...
> hundehvalp!!!! Hunde findes jo også i små "nemt håndterlige" størrelser
> *sss*
> Nej - undskyld... dér kom "løvemoderen" vist op i mig *SUK*
>
> Mvh Ann

Ja, eller åbne køleskabet.. det virker altid her i huset.

--
Med venlig hilsen & miauu
Henrik & Melissa
Denne msg er lavet i & postet med gnus

---

d. 03/12/01 22:25 skrev Helle Andersen på katte@mail.dk i artiklen
3c0beea8$0$7884$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:

> Og så til noget helt andet:
> I anledning af julen, har jeg uploaded et nyt
> forsidebillede af Kesto på
> http://kattenet.dk/indexkat.htm

Hvor er det herligt! Jeg tør slet ikke forsøge med sådan noget i "levende
live" - så jeg har snydt og sat huen på Donna bagefter i computeren ))
--
Mange hilsner fra Ann R
Ditte & Donnas katteside: http://www.geocities.com/ann_rudbeck

I had been told that the training procedure with cats was difficult. It's
not. Mine had me trained in two days.
- Bill Dana

---

"Helle Andersen" <katte@mail.dk> skrev...
SNIP

> Nå, men manden var tydeligvis vant til en anden
> type kat og greb meget ud efter Namacoola og
> holdt hende fast. Det bryder den lille dame sig jo
> ikke om, og jo mere han holdt fast jo mere
> protesterede hun selvfølgelig. Han var ret
> bekymret over, at hun ikke bare lige ville lade sig
> håndtere, og mente at sådan som en kat er ved
> det første indtryk, sådan vil den blive ved at være
> (!) Jeg fortalte selvfølgelig, at hun lige skulle se
> folk an, men normalt var meget kælen.

Naturligt nok at hun protesterer - uanset hvad, så er killinger jo
killinger, og hvis de ikke lige gider, så gider de ikke!!
Jeg har også haft besøg af folk, som på min hjemmeside og andre steder har
læst, at burmesere er noget af de mest kontaktsøgende og kælne der findes
(hvilket jeg stadig mener...), og er blevet en anelse skuffede ved første
syn af killinger, fordi de havde travlt med at lege osv. og _slet_ ikke gad
sidde stille længe nok til at blive nusset! Hvis folk ikke kan komme ud over
at killinger altså er forskellige - fra voksne katte og fra hinanden - så er
det bare synd for dem!

> Parret virkede som om, at de var oprigtigt glade
> for katte, og jeg tror at de vil behandle deres
> kommende kat godt, men........
> Jeg er ret sikker på, at jeg kunne have solgt
> hende, men i stedet valgte jeg at sige til dem, at
> jeg syntes, at de skulle tænke over det og se på
> nogle andre katte - måske kan de finde en kat,
> hvor kemien er helt rigtig.

Ja, selvfølgelig - har en gang haft killingekøbere på besøg, som godt nok
synes at burmeserkillingerne var meget livlige (og så bed en i damens dyre
lædertaske-strop... hvilket bestemt ikke var velset af hende), så de endte
med at købe en siameser i stedet!! Gad vide, om hun mon ikke er gået over
til stoftasker sidenhen...?
Det skal såmænd nok lykkes dem at finde den helt rigtige kat, for de er jo
forskellige.

> Efter at have tænkt nærmere over det, tror jeg
> ikke, at Namacoola er den rigtige kat for dem. De
> vil meget gerne have en hunkat og vil gerne have,
> at det er en lille nipsting - også som voksen. Det
> kan Namacoola jo godt opfylde, men jeg tror, at
> det vil være bedre for dem med en kat, der er lidt
> mere frembrusende ved første møde. Og så tror
> jeg altså på, at katten nogle gange opfører sig,
> som man forventer og hvis de forventer, at hun er
> sky og til og med vil "jagte" hende, så er det
> måske også sådan, at det vil blive.

Ofte opfører kattene som man forventer - eller også gør de det
stik-modsatte! Som nu fx da jeg havde fortalt Raiku om at Jackie nok ikke
var den rigtige kat for dem, fordi hun netop var lidt sky - vældig kælen,
men gad ikke altid fremmede mv. - og så kaster kræet sig gud-hjælpe-mig over
Raikus mand, der naturligvis smelter som smør over modtagelsen. Og Fine, som
de faktisk var kommet for at kigge på, gloede olmt på dem fra en stol i ca.
10 sekunder, hvorpå hun gik ind og sov på sengen
Til gengæld var hun meget imødekommende overfor de næste som kom på besøg,
hvor hun også endte med at flytte hen og har det dejligt!

> Desuden har jeg det lidt sådan, at jeg ikke har lyst
> til at overbevise dem om, at de skal købe hende.
> Det er dem, der skal overbevise mig om, at det er
> hende, de vil have. Namacoola fortjener at få et
> hjem, hvor de elsker hende _fordi_ hun er den kat
> hun er, og ikke _på trods af_ at hun er den kat,
> hun er.

Næh - at overbevise folk om noget dur ikke... ikke efter min erfaring,
ihvertfald. De skal selv ville det, ellers er de nok ikke i stand til at
give katten det hjem, som lige netop den fortjener. Og det ville heller ikke
være til deres eget bedste hvis manden egentlig gerne vil have en mis, der
kaster sig over gæsterne, fremfor at sidde lidt afventende og kigge på dem.
Der er masser af mennesker, der gerne vil have en kat, som viser at den
"elsker" sine mennesker, men ikke nødvendigvis kaster sig i grams for
hvem-som-helst, så jeg er sikker på, at hun nok skal få det hjem, hun har
brug for.

> Jeg kan godt forestille mig, at de vender tilbage til
> mig, men jeg har besluttet, at hun ikke bliver solgt
> til dem.
> Er jeg meget sippet/pyldret ? Hvordan gør I andre,
> når I skal sælge killinger ?

Nej, jeg synes ikke du er sippet/pylret - jeg har heldigvis aldrig været
nødt til at sige nej til en killingkøber - nok fordi at jeg har meget svært
ved at skjule hvis jeg ikke bryder mig om folk (og jeg heller ikke har
forsøgt...), så dem jeg ikke har kunnet lide, har ikke henvendt sig
yderligere efter første besøg. Jeg tror ganske enkelt, at de har fattet
vinket med vognstangen og fundet andre opdrættere, hvor kemien åbenbart har
passet bedre.

> Jeg har ikke tænkt mig, at ændre min beslutning,
> men det kunne være interessant at høre, hvordan I
> andre tackler det og hvilke grænser, I har.

Jeg kan ikke rigtig forklare hvor mine grænser er, det er bare en
fornemmelse ud fra købernes (forkert ord i denne sammenhæng...) håndtering
af kattene, attitude osv. Dog går mine helt klare grænser ved, at de har
planer om at lade deres fertile katte gå ude, at de vil lave
blandingskillinger eller lignende. Og jeg skriver bevidst ikke, at jeg slet
ikke vil sælge kat til folk, som vil lade dem gå frit, for jeg har netop i
dag haft besøg af et smaddersødt par, som i forvejen har to huskatte på hhv.
10 og 12 år, der går ude - og som også ville lade deres næste kat komme ud
til sommer... Det er bestemt ikke min yndlingsting, men killingerne her
sælges neutraliserede, så den kommer ihvertfald ikke i uføre pga.
kønsmodenhed, og de lader aldrig deres katte være ude hele natten og når de
ikke er hjemme, og det princip kan jeg godt lide. Nå, nu må vi se om de
overhovedet vil købe en killing før jeg bekymrer mig alt for meget på
forhånd
Og btw - den time hvor de var her, snorksov de allesammen (på nær lige én,
som var vågen længe nok til at de kunne se, at der også *var* liv i dem) og
de voksne havde selvfølgelig også lige haft en gang fræs inden de kom og var
helt udsplattede - og så står man ellers dér med alle sine forklaringer om
hvor livlige de er osv. *snooork* - er det ikke bare typisk katte?!

Mvh.
Camilla
--
Camischa's burmesere
http://www.burmese.dk

> --
> Helle
> DeKatten: http://dekatten.dk
> Kattenet: http://kattenet.dk
>
>

---

d. 03/12/01 23:23 skrev Camilla Scharff på camischa@jubiimail.dk i artiklen
9ugu6l$6pg$1@news.cybercity.dk:

> Ja, selvfølgelig - har en gang haft killingekøbere på besøg, som godt nok
> synes at burmeserkillingerne var meget livlige (og så bed en i damens dyre
> lædertaske-strop... hvilket bestemt ikke var velset af hende), så de endte
> med at købe en siameser i stedet!!

*Fniis*! Mon det var meget anderledes?? I øvrigt, mon hun burde have kat i
det hele taget? Der ryger altså et og andet her og der - og man vænner sig
hurtigt til ikke at tage det så tungt...
For resten, Camilla, hvis du har plads til flere på fredag vil jeg osse
gerne med.
--
Mange hilsner fra Ann R
Ditte & Donnas katteside: http://www.geocities.com/ann_rudbeck

I had been told that the training procedure with cats was difficult. It's
not. Mine had me trained in two days.
- Bill Dana

---

d. 03/12/01 2:28 skrev Helle Andersen på katte@mail.dk i artiklen
3c0ad629$0$25373$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:

Hun er en fin, lille, lidt forsigtig pige,
> der dog er extremt kælen, når først hun har set folk
> lidt an. Men hun er altså ikke sådan en
> frembrusende lille størrelse, der kaster sig på
> skødet af hvem som helst.

Hej Helle

Hun lyder ligesom Ditte Jeg fik Ditte i favnen den første gang vi mødte
hende - og hun ville ned! Det kom hun selvfølgelig. Derudover tror jeg slet
ikke vi rørte Ditte. Hun sad lidt undselig på afstand og kiggede på, at vi
legede med Donna. Ikke desto mindre gjorde hun altså indtryk!
Da vi fik hende hjem gik der et par dage, før hun ville snakke med os - og
de første uger troede vi hun var en kat der ikke spandt. Men så en dag blev
vi meget klogere. Missen lød som om hun havde slugt en motor!
Idag har vi den mest hengivne og tillidsfulde lille kat. Idag er det hende
der først kommer hen til gæster, det første år sad hun under sengen fra de
kom til de gik. Og hun har fået helt samme opvækst som Donna, så det er
deres personligheder, der er forskellige.
Og ved du hvad - købere der ikke forstår at det første møde skal foregå på
missens præmisser, har misforstået et eller andet fundamentalt. Jeg ville
have gjort det samme som du.
--
Mange hilsner fra Ann R
Ditte & Donnas katteside: http://www.geocities.com/ann_rudbeck

There are many intelligent species in the universe. They are all owned by
cats.
- Anonymous