Dag/periode forståelsen, er ikke det 19 århundredes svar på Charles Darwin
 og Evulotions Teorien. For lang tid forinden, eksisterede der en
 anderkendelse af at ordet dag (hebr-yom) kunne betyde - en lang tidsperiode.
 Selv om der ikke er noget formelt bevis på dag/periode forståelsen i
 ortodoks (katolsk) reformerte kredse før tiden hvor personer som Hugh Miller
 og Robert Shaw  repræsenterede Free Church of Skotland. (1840ff). Har der
 sandsynligvis været en udbredt forståelse, der behandlede de seks kreative
 skabelsesdage som udtryk for lange tidsperrioder.
 
 Den jødiske åbenbarings bog - Book of Jubilees, skrevet i det andet
 århundrede før Kristus, siger i 4,29-30. "ved udgangen af det 19 jubelår i
 løbet af den syvende uge i dets sjete år (930) - døde Adam. Alle hans børn
 begravede ham i det land hvor han blev skabt. Han var det første menneske
 der blev begravet. Han manglede 70 år i at nå alderen 1000 år, fordi 1000 år
 er èn dag i det vidnesbyrd himmelen har skænket os. Af denne grund, står der
 om træet til Kundskab skrevet : "Den dag du spiser af det skal du dø".
 Derfor, fuldførte han ikke årene i denne dag, fordi han døde i løbet af den.
 
 Augustin (AD354-430) Diskutere skabelsen ved fem/seks forskellige
 lejligheder. Han spekulerede i forskellige mulige måder at anskue meningen
 med de seks kreative dage på, men talte dog mest for den anskuelse der
 tolker skabelsen som øjeblikkelig/momentan. In the City of God
 (book11,chapter 6), skriver han " Hvilken type dag der er tale om er
 ekstremt svært at fastslå, eller måske enda umuligt for os at fatte".
 
 John Calvin brugte udtrykket "i rummet af seks dage" i hans kommentare til
 1Mos.1,5. Øjensynligt for at distancere sig selv fra Augustins spekulationer
 og stillingstagen for øjeblikkelig/momentan skabelse.Han referer til andre
 (Basil og Ambrose) som også taler imod øjeblikkelig/momentan skabelse, ved
 det synspunkt at solen først blev skabt den fjerde dag. Et synspunkt som
 også, i Calvins komentare til 1Mos.1,14 bliver indikeret som værende hans
 opfattelse.
 
 William Perkins (1558-1602) Distancere, ligesom Calvin, sig selv fra
 anskuelsen af skaberværket, som skabt momentant "i et nu" og taler om
 skabelse i seks tydeligt adskilte perioder af tid. Hvor sol, måne og
 stjerner ikke blev skabt før den fjerde dag.
 
 Thomas Burnet (1635-1715) Hofpræst hos Kong William III, indtil han faldt i
 unåde pga. nogle af hans synspunkter i 1Mos. Argumenterede for at de seks
 dage kunne repræsentere udefinerbare perrioder af tid. Burnets arbejde, som
 blev meget rost af vennen Sir Isaac Newton, byggede overvejende på den
 opfattelse af solen først blev skabt på den fjerde dag.
 
 i året 1698 fremlagde William Whiston, engelsk baptist og kendt for sin
 afhandling af Josephus arbejde, synspunktet at de seks dage var at betragte
 som år.
 
 Hermann Venema (1697-1787) hollandsk teolog, er citeret for dette udsagn: "
 Moses taler ikke om almindelige dage, men om år og århundreder". Hvilket
 viser at et sådant syn var gældende hos nogle i hans kreds.
 
 I det 19 århundrede, før Darwins - Arternes oprindelse - og midt i den megen
 diskussion om geologisk basis for en "gammel jord". Beskriver Robert Shaw
 positivt den mulighed at betragte de seks skabelsesdage som tidsaldre.
 (1845: Exposition of the Westminster Confession of Faith)
 
 Prof. Tayler Lewis, Reformed Church of America , taler for lange tidsaldre i
 skabelsesdagene, i bogen Six Days of Creation (1855). Dette gør også Donnald
 Macdonnald, præst i Free Church of Scotland, i hans, Creation and the Fall
 (1856) : forsvar og fremstilling af de tre første kapitler i 1Mos. Et værk
 som Charles H Spuergeon kommenterede således : "Vi tøver ikke med at
 anderkende dette værk, som den mest komplette undersøgelse af den litteratur
 og tolkning der findes om skabelsen og syndefaldet, som er fremkommet i
 England".
 
 I tillæg til dette kan nævnes flere Old Princeton og Westminster Seminary
 teologer, der støtter dag/periode opfattelsen, samt flere presbyritanere,
 hvoraf James Montgommery Boice og hans tre.binds værk : Commentary on
 Genesis, skal nævnes. Heri gennemgåes, evulotion, theistic evulotion, gap
 teorien, skabelses på 6x24 timer og progressiv skabelse i kapitlerne 5 - 9 i
 bind et og konkluder ved at foretrække dag/periode opfattelsen.
 
 Kilde :
 
 Creation Study Committee
 Presbyterian Church in America.
 
 --
 
 ************
 E. Dalgas
 erik-dalgas@mail.sonofon.dk
 **********************************
 
 
 
 
 
 
 
 
  
            
             |