mf wrote:
> Jeg går og overvejer et nyt digicam, men ved ikke hvilket. Jeg har
> haft et Canon S20, men var ikke tilfreds med farverne - meget
> varierende resultater indendørs, og generelt for blå nuancer efter
> min mening.
Hvis du har et analogt kamera, så prøv at købe en dia-film, tag så de 36
billeder under forskellige lysforhold, ligesom når du fotograferer med
dit digicam, efter fremkaldensen kan du på et lysbord prøve at gennemse
lysbillederne, og se så hvor mange af dem der står helt perfekt.
Du kan også bruge en farvenegativ-film, men så skal du få lavet et
kontaktark, hvor der ikke er korrigeret individuelt, det må ikke være
alm. kopier de er nemlig korrigeret individuelt i kopieringen.
Jeg vil vædde på at du vil opdage, at dit resultatet på mange måder
ligner det råmateriale, der kommer ud af dit digicam.
De billeder der kommer fra et digicam, er nemlig et råmateriale der skal
justeres og korrigeres i et billedbehandligsprogram (det digitale
mørkekammer), og når du erkender det faktum, så vil du opdage at alle
digicam's kan lave gode billeder.
En dag som idag har lyset været meget koldt (blåligt), og alle billeder
fra i dag vil virke lidt blålige, det kan modvirkes ved en kalibrering
af hvidballancen inden optagelsen, men det kan også reguleres
efterfølgende, ved at man i et billedbehandligsprogram dæmper den blå
farvekanal en lille smule.
Kompensioner i forhold til lysets temperatur, er faktisk tusind gange
nemmere med et digicam, end det er med et traditionelt kamere og analoge
film, der skal man ha' en dyr farvetemperaturmåler, og et kæmpe udvalg
af wrattenfiltre, hvis man i optagelsen vil kompensere lysets temperatur.
Så du skal læse og forstå den manuel der fulgte med dit digicam, og så
skal sætte dig ind i hvordan du kan efterbehandle og justere dine
råbilleder i et billedbehandlingsprogram, når du har det på plads, så
vil du opdage, at dit digicam tager gode billeder.
Mit første digicam var et Canon PowerShot 350, og jeg kan kun sige, at
Canon's digicam's har en god og realistisk farvegengivelse.
--
| Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen |
|
http://www.niels-ebbesen.net - Free-lance grafik & webdesign |
|
http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv |
|
http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner |