/ Forside / Interesser / Fritid / Andet fritid / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet fritid
#NavnPoint
Nordsted1 19280
refi 8854
ans 7523
HelleBirg.. 6932
dova 6475
svendgive.. 4440
miritdk 4321
Teil 3746
jangchr 3744
10  Klaudi 3672
Strikket sokker
Fra : Jens&Lone


Dato : 17-11-01 00:05

Hej
Er der nogen der kan hjælpe med strikkeopskrifter på sokker - til både børn
og voksne?
På forhånd tak
Mvh.
Lone



 
 
Birthe Pedersen (20-11-2001)
Kommentar
Fra : Birthe Pedersen


Dato : 20-11-01 21:32

Jens&Lone wrote:
>
> Hej
> Er der nogen der kan hjælpe med strikkeopskrifter på sokker - til både børn
> og voksne?
> På forhånd tak
> Mvh.
> Lone

Hej Lone

*Sokker strikket rundt på 4 pinde, både til voksne og børn*

Dette er en generel opskrift (jeg har ingen nedskrevet, har lært denne
sokkeopskrift af min mor da jeg var en stor pige, og tror nok det er den
gængse..) så der må laves en strikkeprøve før man går i gang. Eller gå
evt. bare i gang og se så sidenhen hvilken størrelse det bliver.
Men her er princippet:

Slå masker op på 4 strømpepinde, lige mange på hver pind. Strik rib
rundt, 2 ret - 2 vrang (eller 1 ret - 1 vrang) til ribben har den
ønskede længde. Kan evt. ombukkes.
Når der skiftes til glatstrik tages 4 m ind, en på hver pind. Strik glat
rundt til ønsket længde er nået.

Hæl: Strik kun 2 pinde, vend derefter arb. og strik glat frem og
tilbage, til højden på hælen er nået (ca. 5-7 cm alt efter størrelse).
På næste retpind strikkes halvdelen af m minus 1, de næste 2 m strikkes
ret sammen, strik 1 m. Arb. vendes, strik 1 vr, 2 vr. sammen, 1 vr.
Vend. Nu kan man se at der dannes et "hul" eller mellemrum hvor der er
vendt. Strik hen til hullet. De to m på hver side af dette "hul"
strikkes ret sammen, næste m ret, vend. Samme princip på vrangsiden.
Fortsæt indtil der ikke er flere "huller" at strikke sammen og
maskeantallet er halveret. Slut på en retpind, idet maskerne deles på 2
pinde.

Nu samles langs den venstre kant m op, ca. 50% flere end der er opslået
på hver pind til at begynde med. D.v.s. har man et maskeantal på 4 gange
14 m skal der samles 14 plus 7 m op, altså 21. Sådan cirka. 20 eller 22
er også i orden.
De to pinde der danner oversiden af foden strikkes og derefeter samles
også op langs højre hælkant, samme antal som på den venstre side. Strik
de sidste m op til midten af bunden på foden på samme pind som bruges
til opsamling. Der er nu 2 pinde med det rigtige antal masker og to
pinde med flere. Disse skal lukkes af over de følgende omgange og danne
en kile på siden af foden.
Næste omg. strikkes uden indtagninger. Omg. starter på bundens (hælens)
midte. Dernæst tages ind på hveranden omg.: på første pind (venstre
side) strikkes de 2 sidste m ret sammen. På fjerde pind strikkes de 2
første m sammen drejet ret. Når der igen er lige mange masker på alle
pinde er indtagningerne slut og der strikkes ret rundt indtil tåen skal
strikkes.

Tåen (kan) strikkes således: De to sidste masker på hver pind strikkes
ret sammen på hveranden omgang indtil der kun er halvdelen af maskerne
tilbage. Derefter tages ind på hver omgang til der er to m tilbage på
hver pind. Garnet brydes og trækkes igennem de sidste 8 masker. Enden
sys ned efter at der er strammet til.

Makkeren strikkes på samme måde.

Håber du kan bruge min "opskrift" og den ikke er for forvirrende -
ellers spørg!
God strikkelyst!

Mvh.
Birthe Pedersen

--
** GarnGalleriet & KunstHåndværkeren **
**** http://www.garngalleriet.dk ****

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409068
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste