/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Bag Mine specielle sigtebrød med madrest
Odada har modtaget 10 point for dette tip
Fra : Odada
Vist : 809 gange

Dato : 19-09-17 14:10

Kort og godt: Køb 1 kg sigtemel og brug opskriften på posen på sigtebrødet og kom af med nogle madrester ved at bage et brød mere.

Jeg har prøvet følgende rester af, alle med gode resultater. Men disse brød bliver så mine specielle, at de kun kan fremstilles denne ene gang.

Brug rester af og gerne flere - de sidste krumme - ikke en favorit - udløbet dato:
Morgenmadsprodukter - Nesquik - Haverfras - Cornflaks
Mel - rug - ris -malt - byg - maizena - haverklid
Gryn - haver - majs - manna
Blendet Kerner - nødder - solsikker
Mysli
Tørret frugt - rosiner
Knust knækbrød - kiks
Risengrød - havre
Gulerodssalat

- Mængden skal svare til hvad der kan være i en sandkageform + sammen med den væskemængde der gør det grødagtig i konsistens.

Opskrift:

50 g gær
6 dl kærnemælk (eller rest mælk, vand samt ca. 1 ss syre - rest citronsaft - eddike - æblecidereddike - rødvinseddike)
ca. 4-500 g rester
2 tsk. salt - rest kryddersalt
ca. 1000 g sigtemel
ca. 25 g fedtstof - rest flydende margarine - rest stegefedt fra fjerkræ - rest plantemargarine

Bageforme: To stk brødforme 2l samt en stk sandkageform.
I rørremaskine ved lav hastighed:

Gær røres let med kærnemælk (evt. syre tilsættes senere). Og skal henstå i 20 min, for at undgå gærsmag i brødet.
Tilsæt dine specielle rester og salt og rør rundt.
Tilsæt ca. halvdelen af sigtemelet og rør rundt.
Tilsæt fedtstof og evt. syre.
Tilsæt resten af sigtemelet og måske noget vand til den rette konsistens - let klistret.
Rør ved lav hastighed i 20 min.
Dejen skal hæve tildækket i ca. 30 min
De tre forme smøres godt.
Dejen formes til to ligestore brød samt et mindre brød og lægges i formene.
Hæve igen tildækket i ca. 30 min.
Opvarm ovnen til 200 grader -omkring et kvarter.
Brødene snittes med en kniv på langs og pensles med rest kaffe.
Lad brødene hæve lidt op igen ca. 5 min.
Bages på rist nederst i ovnen (sandkageformen sættes i midten) i 30 min.
Tag brødene ud af formene og læg brødene på risten igen uden form med bunden opad og bag igen i 5 min.
Tag det lille brød ud på en rist og læg bagepapir og rent viskestykke over.
Bag de to store brød 5 min. mere.
Afkøl brødene, og skæres midt over og lægges i fryseren i hver sin pose.
Glæd dig over - at næste gang bliver brødene nok også gode.


 
 
Bedømmelse

Fra : netop


Dato : 19-09-17 21:41


Lyder ærlig talt lidt ulækkert

Kommentar

Fra : Odada


Dato : 19-09-17 22:23

At syntes, at egne madrester ulækkert er er en skam.
At smide mad ud er spild.

Men at rydde op i sit mel og grynskab er kedeligt.
At nyde hjemmebagt brød er dejligt.

Bedømmelse

Fra : marken84


Dato : 20-09-17 01:06


Hver sin lyst - jeg finder andre måder at anvende mine rester...

Bedømmelse

Fra : for_lækker


Dato : 20-09-17 11:45

Fint tip til 5*......Tak

Bedømmelse

Fra : mig-selv


Dato : 20-09-17 21:18

Hvorfor ikke, man laver også sammen kogte retter af gamle ting i køleren.
Jeg er dog ikke den store bager - men kan sagtens følge meningen.

Kommentar

Fra : Odada


Dato : 20-09-17 21:31

Jeg havde det svært at få anvendt resterne fra børnenes morgenmadsprodukter, uden at jeg selv skulle tygge igennem det til morgenmad, og også børns grødmenyer. Derfor fandt jeg på ideen med sigtebrød.

Og så kunne boghvedegrynene også blive brugt, når grød alligevel ikke var så spændende. Rester at forskelligt groft mel kan nemt anvendes uden at skulle finde en opskrift der passede til restmængden.

Jeg har også prøvet at købe proteiner som tørre knækkede gule ærter, som så blev malet til mel og brugt. Det giver en god smag.

Min slumpeopskrift er ca. 15 år gammel opskrift, så måske er der flere ideer.

For det er fint at finde andre måder at anvende rester på.


Bedømmelse

Fra : katekismus


Dato : 21-09-17 15:47

Altid godt med nybagt brød!

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177574
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409056
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste