/ Forside/ Teknologi / Telekommunikation / Mobil-Telefoni / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mobil-Telefoni
#NavnPoint
Klaudi 20830
refi 17101
Nordsted1 13879
o.v.n. 13756
Kortoverv.. 9673
thyfoon 6564
Ghettofam.. 6087
rotw 5524
katekismus 5124
10  g_h 4281
Fugtskadet Nokia mobil
Fra : alfaomega
Vist : 685 gange
20 point
Dato : 09-01-03 10:46

Er der nogen der har erfaring med at få erstattet en fugtskadet Nokia telefon?

Jeg købte juli 2002 en Nokia 3310 og den holdt op med at fungere i december, dvs. efter ca. 6 måneders almindelig brug. Nokias service afdeling har konstateret at printene nærmest er rådnet op af fugt. Med mit kendskab til elektronik kan det kun skyldes en produktionsfejl hos Nokia (kemikalierester og dårlig lakering). Nokia's mening om sagen er at jeg kan henvende mig hos forbrugerklagenævnet.

Mvh
Alfaomega


 
 
Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 09-01-03 11:21

ja, og det får du ikke en ski' ud af.... Når alt kommer til alt
så må du jo ikke have den tændt under fugtige forhold...og
det har med 250% sikkerhed også selvom du ikke er klar over det.

Bad luck


"alfaomega" <alfaomega.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:0wbT9.32389$Hl6.3345041@news010.worldonline.dk...
> Er der nogen der har erfaring med at få erstattet en fugtskadet Nokia
> telefon?
>
> Jeg købte juli 2002 en Nokia 3310 og den holdt op med at fungere i
> december, dvs. efter ca. 6 måneders almindelig brug. Nokias service
> afdeling har konstateret at printene nærmest er rådnet op af fugt. Med
> mit kendskab til elektronik kan det kun skyldes en produktionsfejl hos
> Nokia (kemikalierester og dårlig lakering). Nokia's mening om sagen er
> at jeg kan henvende mig hos forbrugerklagenævnet.
>
> Mvh
> Alfaomega
>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"
>



Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 09-01-03 12:01

alfaomega wrote:
> Jeg købte juli 2002 en Nokia 3310 og den holdt op med at fungere i
> december, dvs. efter ca. 6 måneders almindelig brug. Nokias service
> afdeling har konstateret at printene nærmest er rådnet op af fugt. Med
> mit kendskab til elektronik kan det kun skyldes en produktionsfejl hos
> Nokia (kemikalierester og dårlig lakering). Nokia's mening om sagen er
> at jeg kan henvende mig hos forbrugerklagenævnet.

Det er desværre set mange gange (*for* mange gange), at fugt får
skylden! Konstant dækker Nokia sig ind under dette. Der er ikke noget at
gøre, andet end at bide i det sure æble

\Mandal



Accepteret svar
Fra : majbritt05

Modtaget 20 point
Dato : 09-01-03 12:22

det ser desværre ikke ud til der er noget at gøre

Se her:

Forhandlere trætte af dårlige mobiltelefoner Tilmeld/frameld nyhedsbrev

Tidligere nyhedsbreve
Forbrugerne har døjet med dem i årevis. Forbrugerinformationen (FI) har påpeget problemet i test efter test, og klagerne er strømmet ind til Forbrugerklagenævnet.

Nu står forhandlerne også af: Problemet er mobiltelefoner, der er så følsomme over for fugt, at de ikke kan klare et ophold i en kropsnær skjortelomme, i en svedig hånd, eller i bilens handskerum natten over.

- De seneste år er fejlene på mobiltelefoner steget dramatisk. Det betyder, at reparationstiderne er blevet meget lange - og rigtig mange af mobiltelefonerne bliver dømt fugtskadede, oplyser Svend Sørensen. Han er formand for TDC Mobil Centers forhandlerforening.

Trods navnet består foreningen af selvstændige forhandlere. De døjer med de fugtskadede mobiltelefoner.

Forhandlere spilder tid

- En af forhandlerne gennemførte en undersøgelse af tidsforbrug. Den viste, at han brugte 30 procent af sin tid på reklamationer. I den tid tjener man ikke en krone, så det er spild for os, siger Svend Sørensen.

Forhandlerne er også trætte af at se forbrugernes vrede og skuffelse, når de må fortælle dem, at telefonerne er dømt fugtskadede af forretningernes værksted, og at reklamationsretten derfor ikke kan bruges. En afgørelse i Forbrugerklagenævnet har nemlig slået fast, at fugtskader i mobiltelefoner ikke kan udløse en erstatning eller ombytning.

Fakta: Nokia har problemer i fugttest

Nokia klarer sig dårligere end andre mærker i Forbrugerinformationens fugttest af 17 mobiltelefoner. Testen, der blev gennemført i december 2001 viser, at tre ud af de fem fugttestede Nokia mobiltelefoner dør helt. De tre døde Nokia telefoner er 3310, 3330 og 6210.

To Motorola er fugtestet. Heraf dør den ene, nemlig Motorola V66.

Fem Siemens er fugttestet, hvoraf en af dem, Siemens SL 45, dør.

Ericsson klarer sig bedst. Alle fem Ericsson telefoner, der fugttestes, kan bruges efter testen. Mange af de overlevende telefoner har dog problemer som f.eks. en ødelagt skærm.

Øvrige resultater af Forbrugerinformationens test af mobiltelefoner kan læses på www.fi.dk/test/telefoni/mobiltelefoner_2002/







Kommentar
Fra : kpm10


Dato : 09-01-03 13:24

Nokia sætter et lille klistermærke inde i tlf'en som der så skifter farvehvis den får fugt, uanset om tlf'en er tændt eller ej!

Jeg har nemlig også prøvet det samme, og fik vist klistermærket!

kpm10

Godkendelse af svar
Fra : alfaomega


Dato : 10-01-03 12:11

Tak for svarene. Der er desværre 100% enighed (4 ud af 4) om at der ikke er noget at gøre i den konkrete sag. Jeg har tabt og må acceptere at Nokia leverer mobiltelefoner, som under almindelig drift rådner op på under 6 måneder.

Omkring fugt problemet, så er det jo noget sludder at man ikke må bruge telefonen i fugtigt vejr. Der er jo altid 70-99% fugt i luften, check f.eks. DMI. Problemet opstår når der kondenseres vand fra luften i telefonen, og det sker typisk ved at en kold telefon tages med ind i varmen. Om den er tændt eller ej er så vidt jeg kan vurdere nærmest ligegyldigt for korrossionsproblemerne i og med opvarmningen i stand-by er meget lav. Hvis det har en effekt er det formodenlig positiv idet den kondenserede vand fordamper hurtigere.


Kommentar
Fra : alfaomega


Dato : 17-01-03 17:56

Nu har jeg skilt min defekte Nokia 3310 ad. Printet er nærmest tæret op på den side, der vender ud mod knapperne. Jeg tror problemet er at den tynde plasticfolie, som ligger tæt op ad printet, ikke tillader fordampning af vand på printet. Er der først kommet vand ind mellem printet og plasticfolien (på den ene eller den anden måde) er telefonen dømt til at dø.

Konklusion 1: hold dig fra Nokia 3310, hvis der er chance for at der kommer kondensvand eller vanddråber i nærheden af den.
Konklusion 2: har du allerede en Nokia 3310 og har du mistanke om at der er vand i den (f.eks. hvis du ser små vanddråber på indersiden af displayet) så få fat i en Torx-6 skruetrækker og skil telefonen helt ad. Så har du en chance for at nå at tørre den inden det er for sent.

Med venlig hilsen
Alfaomega

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409081
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste