Du bør nok sørge for at træne dine ryg- og mavemuskler, begge dele er nødvendige at styrke for at få en sund ryg. Det er selvfølgelig under forudsætning af, at din læge siger god for at du må rygtræne.
Gennem din læge kan du få en henvisning til ryghold og fysioterapeuter, som viser dig, hvordan man styrker alle de rette muskelgrupper.
Svømning er også godt.
Og så kan jeg anbefale dig Callanetics, som er en bestemt form for styrke- og smidighedstræning for folk med rygproblemer. Man kan få bøger, bånd og dvd'er med træningsprogrammer, man kan arbejde efter. Kvinden, der opfandt Callanetics, havde selv voldsomt mange rygproblemer og lægerne spåede hende et liv i rullestol, men hun tænkte, at det skulle bare ikke ske, så hun studerede yogateknikker og andre programmer og udviklede sit eget rygtræningsprogram, som alle kan følge UDEN at gøre skade på deres ryg. Forudsat selvfølgelig, at de har lægens ord for at de MÅ træne ryggen.
Jeg har selv lidt meget af rygproblemer og havde en periode på et par måneder engang, hvor jeg kun kunne kravle, men hverken stå, gå eller ligge for bare smerter. Lægerne kunne ikke finde ud af andet end at min ryg var en lille smule skæv, men ikke nok til at forårsage alle de smerter, jeg havde. Blokader og smertestillende hjalp ikke spor.
Men så hørte jeg om Callanetics og købte mig et videobånd med et træningsprogram for begyndere - og det skal være for begyndere, for man skal være meget stærk for at kunne klare programmerne for de øvede. Det træningsprogram jeg har på video hedder "Beginning Callanetics" og er med Callan Pinckney, som er kvinden der opfandt Callanetics.
Jeg lavede øvelserne stille og roligt hver dag i 1 uge, og så begyndte jeg at kunne gå igen. For mig har de øvelser været helt uvurderlige, og så snart jeg får rygproblemer, begynder jeg på hendes øvelser igen. De er virkelig effektive, og man får det så godt.
Jeg er en høj pige ligesom dig, dog ikke SÅ høj som du er. Det er jo meget almindeligt for folk med lange rygge, at de får problemer og smerter, så det er SÅ vigtigt at holde sig i form.
Rigtig god bedring, håber meget at du finder ud af noget, som kan hjælpe dig!