/ Forside/ Interesser / Fritid / Motorcykler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Vinteren nærmer sig.
Fra : renekure
Vist : 672 gange
200 point
Dato : 23-10-06 09:52

Hej Alle.

Lad mig indledningsvis fortælle at jeg er helt nybagt motorcykelejer, og er derfor helt på bar bund med det praktiske omkring motorcykler. - Men jeg er samtidig også en meget motorcykelejer, da min gamle drengedrøm endelig er gået i opfyldelse, da jeg for snart en måned siden købte en (næsten) ny Suzuki VL800 Volusia

Men nu nærmer vinteren sig, desværre - og en masse spørgsmål trænger sig på.
Her håber jeg på lidt hjælp og gode råd fra alle jer.

Vinteropbevaring:
Skal jeg lade den opstalde hos en forhandler, eller skal jeg putte den ind i en "pose/garage" ?
Jeg har en dobbelt carport/garage der er indrettet således at der er en lukket port og en åben port (til bilen). Motorcyklen kan altså stå i tørvejr hjemme hos mig selv, og den vil også være rimelig svær at stjæle, da den i givet fald skal løftes over bilen. Denne løsning hælder jeg mest til, og hvis jeg så kombinerer dette med en såkaldt "pose/garage" så er den jo også rimeligt beskyttet imod støv og snavs (og naboens lede kat, der plejer at sætte de dejligste fodspor på min bil ).

Men hvad er jeres mening omkring dette ?

Og hvis jeg så ellers vælger denne løsning .

Skal jeg afmonterer batteriet?
Hvad med Olie og Benzin - skal den "tømmes"
Hvad nu når den er vandkølet - skal vandet tappes af ?

Er der andre ting jeg skal være opmærksom på ?

Håber på lidt god råd fra jer.

Mvh René

 
 
Kommentar
Fra : nilsg


Dato : 23-10-06 14:13

Her kan du finde lidt læsning om vinteropbevaring:
http://www.dmc-org.dk/faq-vinter.html

Prøv selv at søge på fx. google og find andet.
nilsg

Kommentar
Fra : dova


Dato : 23-10-06 14:19

Nyvasket, nypudset, cromdele o.s.v. rustbeskyttes.
Af med batteriet og ind i varmen....oplad det ca en gang pr måned.
Skift olie, som igen skal skiftes før sæsonstart.
Fyld benzintanken helt op for at undgå dannelse af kondens i tanken.

Vandkølet, der skal selvfølgelig være frostsikret væske på anlægget.

Kan ikke huske om der er centralstøtteben, men hvis, sæt den på det og sæt noget under, sådan at dækkene ikke hviler direkte på jorden og bliver skæve.

Og så sæt du ganske roligt modellen i garage.

Og så forresten.....naboens kat er ikke led
Den følger kun sin natur med at hoppe op på ting....det er naboen der er led, fordi han ikke holder misser hjemme ved sig selv


mvh dova

Accepteret svar
Fra : strits

Modtaget 200 point
Dato : 23-10-06 17:10

Hej
Har selv prøvet en forhandler med dårlig resultat. Den blev opbevaret i et rum, som ikke var opvarmet, så der var kommet en del rust, som jeg selv måtte ordne. (selvfølgelig er der også gode forhandler, men hvem?)

De opbevaringsposer, skulle efter sigende være gode, vel og mærket, hvis det er en af dem, som er inpræneret med noget anti-fugtmiddel. (virker kun et par år)

Byg dog et lille isuleret rum til maskinen, som kan opvarmes til 5 grader (eventuelt med en affugter, ellers skal den rustbeskyttet). Så slipper du både for katte og tyve.

Tanken skal fyldes. Olien behøver først at skiftes inden ny sæson. Batteriet skal opbevares frostfrit og oplades med mellemrum (husk at se efter vand). Klods maskinen op, så julene er fri. Hæld lidt olie i alle bevægelige kabler (kobling, bremser o.l.)



Kommentar
Fra : nilsg


Dato : 23-10-06 18:24

Citat
Olien behøver først at skiftes inden ny sæson.

Nej olien skal skiftes inden du sætter den til side.
I gammel olie er der vand og svovl = h2so4 = svovlsyre.
nilsg

Godkendelse af svar
Fra : renekure


Dato : 03-11-06 10:08

Tak for svaret strits.

Strits svar + det tips han netop har lagt op, belyser på bedste vis mit spørgsmål.

Men I andre er også kommet med virkelig gode svar (som sædvanlig) Takker mange gange.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste