|
| Agility Fra : mapse | Vist : 623 gange 200 point Dato : 24-08-06 10:21 |
|
Hejsa.
Jeg har en "gammeldags" labrador - stor han på 40 kg
Han er ret vild med en lille agility-bane vi har på træningspladsen, og nu overvejer jeg at gå til "rigtig" agility med ham. Men jeg er lidt i tvivl om det vil slide for meget på ham, da han jo er en tung hund i forhold til mange af de små hunde der dyrker Agility. Jeg aner ikke noget om agility - og ved derfor heller ikke helt hvilken type hunde der dyrker det - men har dog set, at det er rigtig mange små hunde. Så er det "lukket land" for store hunde eller?? Jeg vil jo helst ikke ødelægge hans ben og ryg.
KH Mapse
| |
| Kommentar Fra : Bulldog |
Dato : 24-08-06 10:35 |
|
Jeg har da set masser af lab og andre store hunde løbe agility´, men jeg ved ikke om han er for tung, men det kan jeg ikke forestille mig. Hvis jeg var dig ville jeg henvende mig på en agility trænings plads og tale med dem.
Jan
| |
| Kommentar Fra : bublebee |
Dato : 24-08-06 12:36 |
|
De store hunde kan også godt dyrke agillity. Det går bare ikke lige så hurtigt som med de små. Det er god motion og en god lydighedsøvelse at få hunden til at gøre tingene bare ved at sige det.
Jeg sys du skal melde dig til. Snak evt med træneren af det hold og spørg hvad han/hun sys.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 24-08-06 12:50 |
|
Du skal bruge din fornuft! Kun du kender din hund.
Kan du få ham til at tage forhindringerne uden at springe ned i utide?
Har han stærke forben? For det er i høj grad dem, der bliver belastet..
Og hvor gammel er han?
En ung 40 kilos hund har bestemt ikke godt af at springe ned fra forhindringerne, der jo kan være over 1 meter høje. Her tænker jeg på "A'et", "balancebommen" og måske "vippen".
Jeg mener, at man nogle steder har specielle baner til begyndere hvor forhindringerne ikke er så høje....
Du kan IKKE forvente, at din hund selv lader være med at springe ned i utide. Og bare ét forkert spring kan ødelægge din hunds ben for resten af livet.
Men hvis I allerede har erfaringer med forhindringerne i al fredsommelighed, og din hund IKKE springer ned i utide, hverken fra bommen eller A-et, så kan I sagtens have glæde af agility. Du skal bare hele tiden huske på, at det er ekstra vigtigt, at din hund overholder reglerne om at han skal HELT ned på det hvide stykke før han hopper ned på jorden. -For de lettere hunde betyder det muligvis minus-points hvis de springer for tidligt. Men for din hund kan det også betyde et langvarigt skadet ben.
Og så skal du tænke på, at det er sundest for din hund at være lidt tynd, især når han dyrker en sport, der belaster hans forben.
| |
|
Store hunde kan være lige så gode til agillity som små hunde ....... Jeg har selv haft en Rottweiler som jeg gik til agillity med i lidt over 1 år og er stoppet fordi hun blev desvære påkørt for 10 md. siden ..... det er godt og go til noget som agillity for det er sjovt både for dig og din hund
| |
| Kommentar Fra : Søssan |
Dato : 29-08-06 12:33 |
|
Bare lige en lille indskudt bemærkning.
Min datter går til agility med vores border terrier, som jo er en lille hund. På holdet er der også mange store hunde. Og størrelsen er ikke = med at de er langsomme. Hundene er hver gang delt op i hold efter størrelse på 2 baner ved siden af hinanden, så stor kontra lille, giver ingen problemer i selve træningen.
Syns du skal melde ham til. Alle hunde kan trænes, bare i hver deres tempo. Nogen er hurtigere til at lære end andre. Vores er f.eks. en terrier med egne meninger, han lærer skam det samme som de andre, bare når det passer ham
Agility er sjov for dig og din hund. Og når du allerede nu ved, at han kan lide det....
Venligst
Laila
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 29-08-06 13:38 |
|
jeg er da ret enig i at agility er sjovt og godt at dyrke sammen med sin hund. Men flere af forhindringerne er lavet til små eller lettere hunde. F.eks. er balancebommen måske 30-40 cm bred. Det er nærmest en motorvej for en chihuahua. Mens en sankt bernhardshund kun lige kan finde plads til at anbringe sine poter.
Det betyder ikke så meget, når hunden først har opnået sikkerhed. Men især i starten vil store hunde være mere utrygge ved de forhindringer, der medfører at de skal bevæge sig et stykke op over jordens overflade. Og den utryghed kan få dem til at springe ned i utide.
Derfor kan det være en godt ide at optræne sikkerheden et sted hvor man har lave forhindringer. Balancebommen er jo nøjagtige lige så svær at løbe på, hvis den kun er en halv meter over jorden.
De hunde, man ser til træning og til opvisninger er jo de hunde, der er sluppet godt fra starten uden at få skader. De hunde der får skader ser man jo ikke mere til...
Jeg havde en dejlig stor Berner Sennen engang. Vi gik til lydighedsprøver. En af øvelserne var "spring". I klasse 1 var det ikke noget problem. Hunden skal bare springe over en forhindring. Føreren løber samtidig frem så hunden kan sætte sig på plads efter springet.
Men i klasse 2 skal føreren blive stående efter at hunden er sprunget. På kommandoen "tilbage spring" skal hunden så springe tilbage.
Min dejlige Ramses 1. var glad for lydighed og glad for mig. Og han var jo klar over, at han skulle tilbage med det samme efter springet. Derfor begyndte han at vende rundt lige så snart han havde sat af, så han roterede på sine forben ..... -Vi nåede kun at gå til klasse 2 prøve en enkelt gang eller to, så var hans forben ødelagt.... Han måtte opereres da han var et par år gammel, men han kom aldrig til at gå normalt igen...
Der var da ingen, der advarede os om, at han måske var for tung til lige netop det spring.
Det er DIG, Mapse, og din hund, der skal leve med følgerne af et evt. forkert spring. Ikke træneren eller os kandu brugere.
Derfor skal DU vurdere, om det er forsvarligt, at lige netop DIN hund går i gang med agility..
| |
| Kommentar Fra : mapse |
Dato : 29-08-06 21:54 |
|
Kære Birgitta. Jeg er rigtig ked af at høre, at din Ramses var uheldig i springet, det er altid rigtig rigtig trist når der sker noget med ens kære hunde. Og jeg er da selvfølgelig helt klar over, at det er mig selv i den sidste ende der skal afgøre om vi skal gå til agility eller ej, og at det er mig selv der skal leve med om han får en skade eller ej. Jeg har trænet rigtig meget med ham - blandt andet i Beredskabet, og der er virkelig forhindringsbaner der vil noget - og vi har trænet i DcH med spring frem og tilbage og i Brugshundeklubber med vipper og balancebomme - så han har prøvet det - og han springer ikke ned - og jeg kunne selvfølgelig ikke drømme om at "bede ham" gøre noget jeg ved han ikke ville bryde sig om - eller som kunne skade ham - jeg vil jo gerne beholde ham mange år endnu Men jeg forstår godt din bekymring
Mit spørgsmål blev stillet som det gjorde (med ben og ryg) for ligesom at få "hærdede" agility folk til at fortælle om deres erfaringer med om det var lukket land for store hunde - for helt sikkert, jeg elsker min hund og han skal bestemt ikke skades.
Jeg er altid meget imponeret over din store viden om hunde og dine altid kvalificerede svar - og jeg lover dig "jeg skal nok passe på ham - og selv tage ansvar for ham" - jeg vil nødig stå som jer med Ramses - det gør så ondt når der sker noget med de kære dyr.
| |
| Godkendelse af svar Fra : mapse |
Dato : 29-08-06 21:57 |
|
Først tak til jer alle for jeres søde svar - endnu engang er jeg blevet utrolig glad for den enorme hjælp jeg altid får når jeg stiller spørgsmål herinde.
Da jeg kun kan gi' point til en, bliver det til dig Akle, da du har samme slags hund og har prøvet agility - og netop lægger vægt på at det kan være sjovt selvom det måske ikke bliver til konkurrencer. Så nu håber jeg bare jeg finder en klub der har plads til os
Kærlig hilsen
Mapse
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 30-08-06 15:33 |
|
Nårh, mapse. Det glæder mig, at du passer på dig dejlige hund. Det lyder som om I allerede er ret erfarne i agility-lignende ting. Så er det da bare at gå i gang. Det er jo altid sjovere at træne på et hold end at træne helt alene.
Ja, det var synd for Ramses at han skulle få ødelagt sit liv på grund af lydigheds træning.
Jeg har haft 3 berner sennen siden da, og nu har jeg jo en golden retriever. Og de har alle gået til prøve i klasse 2. Hver gang har jeg startet med at lære dem, at de skal springe over forhindringen ---og så sitte. Og derefter skal de blive siddende til jeg kommanderer "tilbage spring". De har hurtigt bestået klassen, så de har kunnet gå videre til klasse 3, hvor der ikke er det problem.
Rigtig god fornøjelse med agilityen..
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|