|
|
 | Jubiiii!
Fra :  Axelise  | Vist : 1468 gange
100 point
Dato : 26-06-06 14:40 |
|
Ikke så meget et spørgsmål......blot en trang til at lufte min glæde blandt andre medfølende hunde-ejere 
Min amerikanske bulldog Axel (på 8½ år) har gennem årene lidt af det ene og det andet. For 2 år siden fik han konstateret svær hofteledsdysplasi samt gigt begge skuldre, albuer, poter + de 3 nederste led i rygsøjlen. Han kom på smertestillende gigtmedicin samt fik lagt guld ind i samtlige ramte led, og det hjalp heldigvis meget.
Men samtidig begyndte han at døje med svær furunkulose og jeg har stået på hovedet for at ændre kost og kosttilskud, for at lette hans gener. Han fik også konstateret begyndende nyresvigt, - dette kunne spores i urinen.
Nå. Jeg frygtede jo allerede for 2 år siden at jeg skulle begynde at tage afsked med min elskede hund, men nu har vi netop været til det årlige dyrlæge-tjek, og Axel er frisk som en havørn! Alt er bare FINT, og der var ikke antudningen af nyresvigt/belastning at spore i urinprøven.
Han får Wolle's WOW samt en masse urtepiller fra Wolle, som hjælper på furunkulosen, så han har masser af god energi og er en meget glad hund.
Jeg havde håbet på, at urinprøven bare ville vise, at det i det mindste ikke gik TILBAGE med ham, men nu har jeg så fået den vidunderlige besked, at han er tip-top og i fin form på trods af svage led og hofter.
Selvfølgelig skal jeg stadigvæk passe på ham, men noget tyder på, at hvis jeg bare fortsætter på denne måde, så kan han godt leve 1½ måske 2 år endnu.
Så jeg er LYKKELIG!
Det er jo kun andre hunde-ejere, der gider at glædes med én, når ens hund har det godt - så derfor denne lille glade meldning i hundeforum på Kandu!
| |
 | Accepteret svar
Fra : Jernladyen  | 
Modtaget 110 point
Dato : 26-06-06 14:47 |
| | |
 | Kommentar
Fra : Birgitta  |
Dato : 26-06-06 14:55 |
|
Nåårh!! Hvor var det godt at høre! Tillykke med det!
Silke har osse meget fine poter i øjeblikket. Det er nok en kombination af Wolles Wow og det fine tørre vejr, vi har haft.
Men hvis Axel har det godt, så kan han vel osse leve mere end de snoldede 1½ år, du giver ham..
Hvad får han egentlig af mad nu? Han lever vel næppe af wolles alene 
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 26-06-06 15:20 |
|
Nej Birgitta, det har du så sandelig ret i!
Axel får Oliver's Senior Diet, som ikke er så proteinholdigt. For at få Wolle's til at glide ned (han synes nemlig i modsætning til din Silke ikke, at Wolle's WOW bare er guf) får han lidt ½ dåse tun eller anden fisk oveni. Jeg har droppet alle BARF-fodrings metoder, da det ikke har gjort noget godt for Axels furunkulose. Og jeg har fået at vide fra Wolle, at jeg helst ikke må give ham kød, når han har de hudproblemer, så det er slut med lammeben Han må dog gerne få fik i små doser, og det er han heldigvis meget glad for.
Hej fjendsbo, Wolle er et firma, der laver kosttilskud til både mennesker og dyr. Wolle's WOW indeholder vitaminer og spormineraler, og det er godt til min hund, som er en ældre herre og dermed har et lidt svækket immunsystem.
Amerikanske bulldogs går ikke for at leve så længe. Min dyrlæge siger, at hun aldrig har set en amerikansk bulldog blive mere end 9 år. Det er jo en tung race, og det slider på leddene, - især når leddene gør ondt. Jeg har dog hørt omamerikanske bulldogs, der blev både 11 og 12 år, men de havde så til gengæld heller ikke HD og de øvrige gigtproblemer, som Axel har.
| |
 | Kommentar
Fra : fjendsbo |
Dato : 26-06-06 15:31 |
|
Tak for svaret Axellise. Håber du og din hund får nogle gode år sammen endnu, og at han ikke får alt for mange smerter før han rammer hundehimlen.
Det er så trist når at dyrlægen skal give den sidste sprøjte - heldigvis har vi, de to gange det har været nødvendigt, haft dyrlægen ude ved os, så hundende kunne dø i deres egen stol. De blev begge to over 10 år gamle, men fik gigt og måtte aflives. Den ene fordi han blev påkørt, og den anden fordi han havde for mange smerter, på trods af medicinen.
Nå men nu skla jeg ikke have ødelægge den gode stemning. så held og lykke med Axel
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 26-06-06 15:59 |
|
Nææh, den gode Axel ville sikkert hellere have barf...
Men jeg er selv ret skeptisk fordi jeg engang for mange år siden har haft en stor, tung hanhund, Ramses d. 1. -bernersennen, som jeg nok fodrede ihjel med proteinrigt mad, som til dels lignede barf.
Store, tunge hunde har ikke så godt af for mange proteiner. Og det er også hårdt ved nyrerne.
...Men der er jo rigtig mange, der er glade for BARF, og vi må bare konstatere, at hunde er forskellige. -Ligesom mennesker. Det, der er godt for den ene kan være skidt for den anden.
Olivers er altså godt foder. Silke har fået det hele livet i forskellige varianter. Lige nu får hun Olivers Lamb. Og halvdelen af vores hundevenner køber også Olivers.
Og så kan jeg meget godt bruge, at de kommer og afleverer hundemaden her hos os, så jeg ikke skal cykle rundt med tunge sække på bagagebæreren.
-----Hvis Axel er glad for fisk, så kan du da blande Wow med fiskeolie. Olivers har en glimrende lakseolie som de kalder Omega 3 Boost. Den koster kun 95 kr for en hel liter. Men den lugter altså af fisk, så du skal kun købe den hvis han kan lide fisk.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 26-06-06 16:19 |
| | |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 26-06-06 16:25 |
|
fjendsbo...du spolerer slet ikke det gode humør!
Fordi min hund har og har haft så mange skavanker, ligger det altid i baghovedet på mig, at han skal have det GODT mens han er her. Det betyder også, at jeg må tage afsked med ham, den dag han IKKE har det godt nok.
Uha...jeg gruer for den dag, vi må sige farvel til ham. Det bliver ganske enkelt HELT rædselsfuldt. 
Jeg ved godt at jeg bare skal nyde ham, mens jeg har ham. Og det GØR jeg. Men på vej hjem fra dyrlægen i dag var jeg så glad, at jeg fældede en tåre.
Jeg ved ikke, hvordan andre hundeejere kommer igennem den sorg, det må være at tage afsked med sin hund. Kuren er nok at få en ny hund....men det kan vel aldrig blive det samme??? Kan man elske hund nr. 2 ligeså højt??
Jeg har jo ikke børn, så det har givetvis meget med det at gøre....altså at jeg elsker min hund så højt.
| |
 | Kommentar
Fra : vil.du |
Dato : 26-06-06 16:40 |
|
Hej Axels mor
TILLYKKE med din vidunderlige glæde 
Og JA - man kan sagtens elske nr. 2 kæledyr lige så højt som nr. 1!!
OG - nr.3
OG - nr.4
OG nr. 5
osv. osv. osv...
- sådan er vi bare, vi der har kæledyr 
Det er dejligt at se en tråd som denne - tak for dén!
VUF fra Dorthe.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 26-06-06 17:49 |
|
Ja, jeg var (også) totalt knust, da min sidste hund, Ramses d. 2. døde, -selv om jeg havde forberedt mig på det så godt som muligt. Jeg VIDSTE at jeg skulle have hund igen. Og hvalpe ER jo vidunderlige... Så det var det eneste, jeg kunne finde trøst ved, da han endelig måtte aflives... Jeg måtte finde en lille hvalp. --Jeg havde allerede besluttet, at det skulle være en golden-pige, så den dag han blev aflivet, sad jeg her ved tastaturet og tudede og ledte efter en hundehvalp..
Og det samme, da min Ronja døde for for endnu længere tid siden. Samme dag hun var væk, gik jeg i gang med at lede.
Eneste problem har været, at savnet efter min hund har været så stort, så jeg ikke har været i stand til en objektiv vurdering af de hvalpe jeg fandt. Det har været rent held, at det lykkedes mig at falde over så pragtfulde hunde som Ramses og Silke.
Jeg tror nok, at det at købe ny hvalp er det, jeg synes det har været allersværest at være alene om.
---JO!!! man kan elske hund nummer 2 lige så højt. Og nummer 3. ---Jeg er nået til nummer 7 og jeg garanterer for, at Silke er noget helt specielt. Og den dejligste og bedste hund i verden!!
Men det var Ramses 2. også, og Ronja. Og Claire. Og Ramses 1. Og Klavs. Og Trille..... Og vidt forskellige har de været...
Men det er kun de sidste tre, jeg har været alene med. Det gør en forskel. Man knytter sig utrolig meget til en hund, man er alene med.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 26-06-06 19:30 |
|
Ja, man knytter sig.....
Jeg fik Axel på et tidspunkt, hvor jeg havde en depression og var meget meget dårlig. Men glæden ved ham og kærligheden til ham trak mig ud af døren. Nu gjaldt det ikke bare MINE behov, - HANS behov for træning, leg og motion kom i første række.
Og siden kom en skilsmisse med megen sorg. Sådan går vi mennesker jo så mange svære ting igennem her i livet, og jeg har bare oplevet, hvor fantastisk Axel har været til at trøste mig, og det knytter jo nogle stærke bånd. Dengang jeg havde det meget skidt, lagde han sig helt op ad mig med hovedet indtil mit - som om han ville trække alle de grimme tanker ud af mit hovede. Når jeg fik det bedre, trak han sig lidt mere væk.
Da jeg mødte min nuværende mand, var der ingen jalousi fra Axels side. Han blev bare glad fordi der nu var dobbelt så megen kærlighed til ham!
Det er godt at høre, at man kan elske alle de hunde, der måtte følge efter den første. Det er virkelig en trøst. Man er meget bundet, når man har en hund, og nogle ting bliver lidt mere krævende, - men den glæde det er at leve sammen med et dejligt kæledyr og elske det er jo ubetalelig!
Vi er ved at planlægge vores sommer, og det har været lidt af et puslespil, for det er vigtigt for mig at Axel bliver passet et sted, hvor jeg ved han er glad og får alle sine behov dækket. Ellers kan jeg jo ikke nyde min ferie! Vi tog ham helst med os allevegne, men det duer ikke at tage ham med til svigerforældrene i Sønderjylland, for han æder bare katten  og til september skal vi til Mallorca 1 uge, og der kan han jo altså bare heller ikke komme med.....
| |
|
Jeg tror det er bedre, man ser efter en hvalp, mens den hund man har stadig er i live. Ikke lige hvalpen, men kennelen den er på. Da vores Tanja blev aflivet p.g.a.gallopperende kræft, var jeg så ked af det at jeg var lige glad med, hvilken hvalp vi fik. Det var min samlever, der bestemte, at vi skulle have Nanna. Jeg var lige glad. Ingen hund kunne nogen sinde komme på højde med min Tanja. Og der gik faktisk lang tid, før jeg kunne se, hvor pragtfuld en hund Nanna er. Nu er det hende, ingen nogensinde kan komme på højde med. Og sådan er det sikkert også med den næste. Men nu ved jeg da, hvor slemt det bliver, så jeg kan forberede mig på det. Og det bliver sikkert også noget andet med Nanna, fordi hun hele tiden kører på kanten af, hvad man kan tillade sig at byde et dyr m.h.t. allergi m.m. Så hvert år tror jeg, at det bliver det sidste, og det har jeg troet siden hun var 3-4 år. Så det er som om, jeg er så godt forberedt, som man kan blive. Men tomheden bagefter er forfærdelig. Og da Tanja døde, kunne jeg blive ved med at høre hendes halsbånd klirre, og hendes kløer på gulvet. Det var til at blive vanvittig af. 
Hilsen Jette
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 27-06-06 08:29 |
|
Uha ja, Jette. Det er jo lige nøjagtig sådan noget jeg frygter, når jeg engang i fremtiden bliver nødt til at tage afsked med Axel. Lyden af poter henover gulvet og lyden af hundekurven der knirker. Det bliver svært, når stuerne engang bliver stille.
MIn eneste trøst er, at min mand er ligeså tosset med Axel som jeg er...han kan få tårer i øjnene bare ved at TÆNKE på, hvor sød og dejlig den hund er. Jeg tror at det bliver (lidt) lettere, når man kan dele sorgen med nogen.
Jeg havde slet ikke tænkt på at se på en kennel, mens Axel stadigvæk er i live. Det kan være at jeg skal til at se mig om efter en god kennel og bare snakke med dem og kigge.....
Men det bliver ikke en amerikansk bulldog næste gang. Jeg er vild med racen og deres temterament på alle måder...undtagen lige på et meget afgørende område: andre hunde af samme køn. Og dén tur orker jeg altså ikke én gang til. Næste hund skal være en tæve, og den skal kunne omgås andre hunde af både eget og modsatte køn.
| |
|
Måske han det sammen med, at Tanja var min første "helt egen hund". Jeg havde hende, da jeg flyttede sammen med min samlever, så de første 3 år fik vi et meget, meget tæt forhold. Min mor så altid undrende på os, når vi var hjemme og besøge hende, for som hun sagde: det var ligesom om Tanja forstod næsten alt hvad jeg sagde. Men det var jo nok til dels fordi hun var en meget klog hund, dels fordi jeg tale med hende hele tiden, når vi gik lufteture. Hun var en meget bange hvalp, da jeg købte hende. Kampesten, liggende lygtepæle, skraldesække, der "stod forkert". Netop p.g.a. hendes angst, talte jeg utrolig meget med hende, så hun var optaget af, hvad jeg sagde, i stedet for det hun var bange for, mens jeg strøede godbidder rundt om den rædselsvækkende ting. Når hun så opdagede, at det ikke var farligt, var der ikke mere angst på den ting. Men det tog jo sin tid, inden vi kom alt igenne. Torden og nytårsskyts nåede jeg aldrig at pille af hende. Men det tror jeg heller ikke var lykkede, uanset hvor gammel hun var blevet. Hun gik totalt i panik med de to ting. Ikke bare bange. Og det var ikke blevet spor bedre da hun var 7 end da hun var hvalp.
Hilsen Jette
| |
 | Kommentar
Fra : DCH  |
Dato : 27-06-06 18:25 |
|
 Ej for synes jeg det er en super dejlig besked at høre at Axel nu er fit for fight.. Der er simpelthen ikke noget skønnere
Rigtig mange gange tillykke med det - håber som de andre at I får jer nogle rigtige gode år sammen og helt så mange som muligt.
VH Mika
| |
| Kommentar
Fra : DCH |
Dato : 28-06-06 10:43 |
|
Hej
Jo det er bare så skønt...
| |
| Godkendelse af svar
Fra : Axelise |
Dato : 01-07-06 17:02 |
| | |
|
Selv tak, Axelise 
Hilsen Jette
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|