/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
"Adfærds-vanskeligheder"?
Fra : cjaab
Vist : 1378 gange
200 point
Dato : 14-06-06 19:19

Hejsa!
Min kære mormor og morfar har lige fået sig en slyngel af en schæfer-hvalp Men den er simpelthen fuldstændig uregerlig på stortset alle områder! Får den skæld-ud, gør den dem lige ind i hovedet og vil enten ikke stoppe med det sådan liiiige igen, eller så bider den. Ved godt at det der bideri stopper igen, men den er bedøvende ligeglad med hvordan vi reagerer på det. Har fået en masse forskællige råd om hvad der kan gøres, for at den stopper, som fx. så bare stik hånden længere ind i munden på den og så vil den stoppe, eller; piv som en hvalp når den gør det, eller; bid den i øret når den bider dig osv. Men den er bedøvende ligeglad! Når den så bliver sluppet igen, så springer den på en igen, uden overhovedet at vise det mnidste tegn på at det er fattet. Jeg er så (hvilket mine bedsteforældre ikke er) bange for at den kommer til at snappe nogen i ansigtet, da den gerne springer op i hovedet på folk. Og er ret bekymret, hvis der skulle være små børn i nærheden ad den.
Og så er der dens gøen... Den gør ustandseligt! Vi snakker om 5-10min. ad gangen! Selvom man sidder og snakker med den, så får den pludselig et "flip", og gjæffer bare. Man kan snakke til den, man kan ignorere den og man kan gå. Men det er den tilsyneladende også helt ligeglad med. Det eneste der kan få den til at tie stille i et par sekunder(ind i mellem), er en hundekiks. Og SÅ begynder den bare igen.
Mine stakkels bedsteforældre er helt stressede over deres lille nye, og aner ikke hvad de skal stille op...
Jeg selv, er også ved at løbe tør for gode ideer, så håber på lidt hjælp fra nogen der måske kender til et sådant problem? For har aldrig selv haft en hund der har opført sig på den måde...

Håber VIRKELIG nogen kan hjælpe dem!

 
 
Accepteret svar
Fra : bublebee

Modtaget 210 point
Dato : 14-06-06 19:23

Det lyder ikke som en ret god hund. Det eneste forslag jeg har er, at få en dygtig og erfaren hundetræner til, at se på den. Kan være han/hun har en god ide.

Min far er hundetræner, og du kan evt få hans mail adresse så kan det være han har en god ide.

Ellers så ja, har du så vidt jeg kan høre, prøvet mange af de rigtige ting.

Kommentar
Fra : cjaab


Dato : 14-06-06 19:32

Ja, kan da prøve med en træner (hvis jeg kan få dem overtalt til det), men ville da nu gerne høre om der var flere forslag inden, da jeg gerne vil se, om jeg selv kan få noget ud af det lille kræ... Men jeg er også ret sikker på, at de først tager en hundetræner eller psykolog som sidste udvej (nærrige gamle mennesker) Hæhæ!

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 14-06-06 19:33

mit forslag var, at du evt kunne skrive til min far og spørge om han har nogle ideer. det koster jo ikke noget

Kommentar
Fra : sofus.dk


Dato : 14-06-06 19:39

Dette er kun min MENING, som jeg til tider får mere HØVL for end,, en stakkels hund.
Det er IKKE hunden der fejler noget, men ejerne, der intet kender til opdragelse af samme.
De er simpelthen for flinke.

Hunden/barnet har ikke FATTET en pind af, hvem der er leder. HVOR
skal den lære det, at bide en hund i øret, hjælper, men hvis det skal være hvergang den gør noget, den har lært,,,,,,,at den egentlig godt må, får du en MØJHUND...

At stikke hånden i halsen på en hund,,,,,,,,,,,,det er NOGET MEN GØR, NÅR MAN LEGER.

ALDRIG.........

Når den begynder på narrestreger, eller ikke aflyder, GÅ/REJS DIG OP OG GÅ,
og VIS----- hunden du ikke finder dig i noget-----lad den stå og vent.

Og når der er MADTID, ÆDER LEDEREN FØRST; IKKE HUNDEN.......


Og så er det ellers på SKOLE med EJEREN, da det ALDRIG er dyret der fejler noget.








Kommentar
Fra : cjaab


Dato : 14-06-06 19:40

Ååååhh! Jamen det vil jeg da enormt gerne! Hvis han altså ikke har noget imod det?

Kommentar
Fra : cjaab


Dato : 14-06-06 19:45

De HAR jo altid haft hund, schæfer hver gang... De har da aldrig opført sig på den måde før... Men jeg kan godt forstå, at det måske kunne lyde somom de ikke anede hvad de gjorde (det gør de måske heller ikke) Men der er virkelig ved at være tyndet ud i gode råd, hvad den hund angår...

Kommentar
Fra : sofus.dk


Dato : 14-06-06 19:47

Men DYRET, der får skylden.
Og kommer til salg.
Eller DYRLÆGEN.

Bare min erfaring, med mange nye dyrejere.
Man BURDE F-------indføre regler for at holde en/et meget nemt dyr, der egentligt intet forventer.

Bortset, fra at blive FØRT, videre i livet, fra HVALP/møg irriternede alle til stede værende hund- men med respekt for dyret.

Held og Lykke.
Der har lige været en udsendelse over tv2/dr, prøv at søg der.

De hunde stod til at skulle i/til hundehimmelen.
Sørgeligt, men sandt.

Kommentar
Fra : sofus.dk


Dato : 14-06-06 19:51

Siger intet PERSONLIGT,,men tror, du ved hvor jeg vil hen.
Kan selvfølgeligt, være det var HUNDEN der var galt med.

Hvilket jeg tvivler på.
Men det kunne JO være, at de efterlyste,, sin egen Familie, der lige kunne komme og hjælpe.

Her stopper jeg.
Håber i får OPDRAGET dyret.


Kommentar
Fra : cjaab


Dato : 14-06-06 19:56

Ja, kender godt typen der gør den slags! Var (i folkeskolen) i prsktik på et dyrhospital... Det var mere end hvad jeg kunne holde til! Jeg kunne ha' fået så sidssygt mange dyr med hjem på den uge, det fatter man slet ikke! Men det var nu lige så tit, at det var fordi folk ikke ville ofre mere end en sprøjte på deres dyr når det blev sygt! Forfærdeligt!!!!
Men bare rolig, jeg er 100% sikker på, at den hund ikke får nye ejere resten af dens liv. (med mindre der skulle ske dem noget)

Kommentar
Fra : cjaab


Dato : 14-06-06 19:57

Mange tak! Vi vil gøre vores bedste!

Kommentar
Fra : sofus.dk


Dato : 14-06-06 20:01

Hej.
Kom bare lige forbi...

GO NOK

Så er vi/du hvor du bare beder om simpel hjælp.

Men som du selv antyder/ det kan gå hen og blive for meget med alle de stakkels DYR, der ikke kan sælges, BILLIGT nok.
SYND OG SKAM, og alverdens ULYKKE for dem der sælger,,,,,disse dyr.
HEJ


Kommentar
Fra : cjaab


Dato : 14-06-06 20:08

Jepper! Den kan være et lille bæst, men bæster har jo også "mødre" der holder af dem! Hæhæ!

Kommentar
Fra : sofus.dk


Dato : 14-06-06 20:22


ALT FOR SANDT.
Men KRÆET, skal jo, lige vide, hvem der står for maden, opdragelsen OSV.

Har kun KATTE, men de skal sgu, også vide hvem der ikke er KAT, ups, tror det var mig katten tænkte på.
Og den tillader sig ALT, simpelthen.
Ellers går hun.
Og når dyret/møgkatten ellers er blevet kløet og fodret, skal hun ud og slås med naboens katte.
Med kærlighed, til mig som følge, da jeg skal "slikke" hendes sår.
Og fodre damen med diverse, lækkerier,ja, så går hun sgu IGEN...


Så kunne visse mennesker, jo komme på den tanke, det er ikke dyret for MIG.

Men det problem du/i har,,,,tror jeg næppe er indvokset/avlet, så bare til en, der har lidt opdragelse.

Denne var bare ment, som en MEGET lille !!!
MEN, tror du ikke, at de sommetider tror det var dig, der stod der.
Mennesker savner, mennesker, siden TLF/MOB/NETTET

Ha det, inden jeg får SMÆK af andre brugere HER.
Meningen var go nok.....
Hej





Kommentar
Fra : sofus.dk


Dato : 14-06-06 20:36

Hopper her. da jeg ikke selv kan huske mere end 2 LINIER af gangen, kan jeg se, og inden jeg selv bliver til en/t kæledyr/pind------et eller andet min kat elsker.
Bare at ligge i mit skød, og blive fodret, og kløet
Og når der så kommer et sådant DYR, så glemmer mam hurtigt andre TING
Sorry, hvis du misforstod min MENING.
-------------
MEN stakkels dyr, til tider.


Kommentar
Fra : dova


Dato : 14-06-06 21:00

Nu mangler du en væsentlig oplysning:

Hvor gammel er kræet?



Hvis den var mere end 8 uger gammel da de fik den, har den tidligere ejer "spoleret den", og hvis den var 8 uger da de fik den,,ja så.......gæt selv.

Og noget der siger mig, at det er det sidste, ja det er simpelthen:
"Det eneste der kan få den til at holde kæft er en hundekiks"

Jamen Halloooo, kræet belønnes jo for sin dårlige opførsel.

Råd du dine bedsteforældre til at finde et hvalpekursus hurtigst muligt, så de kan lære hvordan hunden skal tackles, for hvis den først bliver ½ års tid eller mere, er det for sent:.


Jeg har engang overtaget sådan en hund der opførte sig sådan der.
Han var så bare et halvt år, og jeg var den 4. ejer på dyret, fordi ingen havde formået at give ham den hensigtsmæssige opdragelse og derfor havde givet op, og afhændet ham som "en sød og omgængelig og legesyg, lidt overkåd hvalp".
Jeg var skeptisk, for jeg ved hvor vigtigt det er, at en hund lærer den grundlæggende opdragelse inden den er 12 uger gammel, men ville alligevel gi ham en chance fordi han var en meget smuk hund. Og jeg havde haft Schäfere tidligere.
Efter 5 måneders desperate forsøg, rådførsel med diverse hundespecialister, adfærdsterapeuter o.lign. måtte der gives op, da han i 11 måneders alderen oveni sin ustyrlige adfærd, begyndte at blive agressiv.
Til sidst måtte jeg forsøge at træne ham om natten, fordi jeg ikke kunne have ham blandt andre mennesker, da han både væltede voksne og barnevogne omkuld.

Han blev aflivet efter "fagfolks" anbefalinger.

Forklaringen på adfærden var, at hunden aldrig havde lært hvordan den skulle gebærde sig over for mennesker.
Den vidste ikke hvem der bestemte, og ville ikke acceptere at andre end ham var lederen.
Og lederstillingen kunne han alligevel ikke tackle, óg derfor opførte han sig sådan fordi han var usikker og frustreret.

Og p.g.a. han var blevet et halvt år inden jeg fik ham, var den opførsel så indarbejdet hos ham, at det ikke var muligt at "omprogrammere" ham.


Så det er de barske udsigter for dine bedsteforældres hund, såfremt der ikke NU gøres noget drastisk ved deres måde at håndtere ham på.


mvh dova

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 14-06-06 21:07


Har I prøvet at ignorere ham? Vend ryggen til ham, gå når han ter sig sådan.

Det er dog ikke normal hvalpeadfærd, han kan selvfølgelig være socialt utilpasset, men han kan også være atypisk for racen. Få evt. hjælp fra DKK og få en afklaring af om det er det ene eller det andet. I kan ikke selv håndtere situationen og få noget godt ud af det.

mvh
qfha

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 14-06-06 21:11

1. hvor gammel er hunden ??

Kommentar
Fra : cjaab


Dato : 14-06-06 22:53

Uhh! En masse svar
Jeg er ikke 100% sikker på hundens alder men det må være ca. 2mdr. siden de fik den (såvidt jeg kan regne mig frem til) og den skulle være 8 uger den gang. Men er ikke 100% sikker, da jeg synes det var en halv-stor hvalp, men igen det ku' jo være at den bare var en stor hvalp. (Man ved jo aldrig med folk der siger at det er første gang tæven får hvalpe osv.) Men den havde da stadig "hængeører"... Nu blev jeg snart helt bange for, om de måske kunne være blevet snydt? Neeej, sikkert ikke...

Nå, men problemet med denneher hundekiks... Det var selvfølgelig min kære kusine der gav den den... Hun troede den larmede af den grund. Men som sagt, var der kun ro, mens den blev spist (2 sek.), og så vidt jeg ved (er ikke sikker selvf.) så har de ikke selv gjort det siden. Dvs. har ikke set dem gøre det...

- Dova- Er da ked af at høre om den oplevelse! Håber virkelig ikke det kommer til at blive aktuelt her da Men da de bor helt ude hvor kragerne de vender, så hvis den skulle gå hen og blive aggressiv, er der ikke ret mange den ville kunne gøre noget (udover dem selv og os nærmeste, lad os håbe at det aldrig kommer til at ske!!!) Siger ikke at de skal tolerere den slags, overhovedet ikke! I hvert fald, så ville det da være det bedste sted at have "sådan en", tror jeg...

Så jeg må nok hellere se, om min mor og jeg kan lægge tilstrækkeligt meget præs på dem, til at søge prof. hjælp, hvis ikke det stopper om en uges tid eller to...

Puh... Bliver mere og mere bekymret!



Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 14-06-06 23:19

Lige meget hvor gammel hunden var, kan den altid rettes ind igen

Men min far har ikke spor imod det cjaab. Han har arbejdet med hunde de sidste 20 år, og ved hvad han snakker om. Han hjælper hellere end gerne hvor han kan.

Hans mail er batman@zaber.dk

Håber i finder ud af noget.

Mvh jane

Kommentar
Fra : sofus.dk


Dato : 14-06-06 23:27



Kommentar
Fra : vesterbo


Dato : 14-06-06 23:28

Det handler om lederskabet, og dine bedsteforældrer har det åbenbart ikke, selvom de har haft schæfer i mange år. Dels er hunde forskellige, og dels er de ikke alle lige lette at blive leder for - og selvom man bliver mere erfaren med årene, får man ikke flere kræfter eller mere energi. Hunden her ved ikke, hvem der bestemmer, og det lyder til, at den gerne vil dominere. Den vil blive en pest, hvis I ikke gør noget nu. Kontakt enten en adfærdsbehandler eller DKK og få råd. Det vil hjælpe, at gå til træning med hunden, men det er muligt, at der skal en professionel til, for at bryde den onde cirkel.

Vi bruger selv følgende metode til at vise, hvem der bestemmer, hvis der indimellem skulle opstå tvivl:

1. Man sætter sig på hug foran hunden, og tager fat i "kinderne" på den - ikke hårdt.

2. Stir den ind i øjnene og hold dens hoved fast, så den ikke kan se væk, til den giver et underkastelsessignal (slikker sig om munden, gaber eller smasker). Det er vigtigt, at halen er i ro, når hunden giver signalet. Sig evt.: "Det er mig, der bestemmer!". Øvelsen gøres med opspilede øjne. Vis evt. tænder, hvis hunden ikke vil give sig.

3. Når hunden har vist, at du bestemmer, skal den roses - ikke før.

Øvelsen kan tage lang tid i starten, men bør ikke gøre det med en hvalp.

Øvelsen er lettest at gennemføre, hvis hunden ikke er ophidset, og skal udføres roligt og bestemt.

Denne metode har vi brugt på ca. 10 hunde, og rigtigt udført, virker den hver gang. Det er ikke en hårdhændet metode, og den kan gentages efter behov.

Øvelsen skal kombineres med "ja/nej" øvekser for at understrege dit/jeres lederskab.

I "Hunden", som er kommet i dag, er der på side 37 en annonce for en ny bog af anders Hallgren - "Alfasyndromet" - den er sikkert god at få forstand af.

Du er velkommen til at skrive til vores private mail.

mvh
vesterbo




Kommentar
Fra : dova


Dato : 14-06-06 23:44

Citat
Jeg er ikke 100% sikker på hundens alder men det må være ca. 2mdr. siden de fik den (såvidt jeg kan regne mig frem til) og den skulle være 8 uger den gang. Men er ikke 100% sikker, da jeg synes det var en halv-stor hvalp, men igen det ku' jo være at den bare var en stor hvalp. (Man ved jo aldrig med folk der siger at det er første gang tæven får hvalpe osv.) Men den havde da stadig "hængeører"... Nu blev jeg snart helt bange for, om de måske kunne være blevet snydt? Neeej, sikkert ikke...


En Schäferhvalp på 8 uger er altså ikke ret stor.

Stadig "lille, bred og klumpet", med forholdsvis korte ben og hale.

Det "rigtige Schäferlook i miniudgave", får den først når den er omkring 12 uger.

Hængeørerne kan du ikke regne med, men hvis den hele tiden kan holde dem oprejst nu, må den være omkring et halvt år



Og så dette her:

Citat
Man sætter sig på hug foran hunden, og tager fat i "kinderne" på den - ikke hårdt.

2. Stir den ind i øjnene og hold dens hoved fast, så den ikke kan se væk, til den giver et underkastelsessignal



Det er nok noget af det eneste de ikke skal gøre med sådan en hund, for med den adfærd du beskriver den har, vil det kun fremme evt. agressive tendenser, da det ikke lyder som om det er en hvalp der vil lade sig kue, hvilket den fremgangsmåde ellers er velegnet til ved en hund.


mvh dova


Kommentar
Fra : vesterbo


Dato : 15-06-06 00:00

Kommentar til dova:

Der er ikke tale om at kue hunden - det er derfor, man rosen den bagefter - kun at vise, hvem der bestemmer. Øvelsen virker fint på ulvehund, lab, rottweiler, schnauzer, euratier osv., men schæfer er selvfølgelig noget blødere, så lederdominans skal ikke overdrives.

Hvis hvalpen ikke vil respektere lederen, får de aldrig løst problemet.

mvh
vesterbo

Kommentar
Fra : sofus.dk


Dato : 15-06-06 02:14

Hvis hvalpen ikke vil respektere lederen, får de aldrig løst problemet.





Kommentar
Fra : sofus.dk


Dato : 15-06-06 02:23



Kommentar
Fra : hundelene


Dato : 15-06-06 08:29

Opsøg en adfærdsbehandler!
Strafmetoder hjælper ikke, specielt ikke på den hund du beskriver, - efter min mening. Iøvrigt forsøger en hund ikke at dominere, men den kunne være usikker, angst, stresset eller genetisk forstyrret i hovedet el. andet. Mange muligheder. Dine bedsteforældre har et ansvar, når de har anskaffet sig en hund, og de skylder hunden at hjælpe den (og Dem selv). Trænere/adfærdsbehandlere er ikke billige, men en god investering. De skulle jo gerne have glæde af hinanden i mange år! Find en´ der anvender bløde metoder. Hunden bør altid have et valg. Det har den t.ex ikke, hvis du tager fat i hundens kinder og stirrer på den. Stakkels hund, som herved risikerer at blive endnu mere usikker, frustreret, misforstået og aggresiv. En hund skulle jo nødig blive en´ lang magtkamp med NEJ, NEJ OG NEJ til hunden og en masse negativitet, men istedet en respekteret "kammerat". At opdrage en hund (specielt denne skønne race) tager tid og en masse tålmodighed. Hunden har også brug for en MASSE stimulering tilpasset netop den´ hund (ikke bare "kaste bold", som kan forhøje dens stressniveau).
Kan ikke sige/skrive det højt nok : LÆS ANDERS HALLGREN´S NYESTE BOG OM LEDERSKAB.
Det var så min mening, som sikkert ikke falder i god jord her
Held og Lykke ! - med overtalelsesevnerne.

Kommentar
Fra : cjaab


Dato : 15-06-06 09:30

-Hundelene- Alle meninger og kommentarer er MERE end velkommende! For vil jo bare den og deres bedste! Så ingen sure miner herfra da! Skal alligevel ned i byen idag, så kigger lige efter den bog flere af jer anbefaler. Det kunne jo være en tidlig fødselsdagsgave til morfaren...

-Dova- Efter hvad du lige har skrevet, kommer jeg virkelig i tvivl om hundens alder. For den HAR "stridt-ører" nu, og det fik den kort efter de købte den. Den ser nu stadig lidt sjov ud, da benene er for lange, ørene er for store osv. Men alligevel.... Så vidt jeg ved, så var den også den sidste der var tilbage af kuldet... Sikke noget P...!

-Vesterbo- Ved godt at de andre ikke bryder sig om metoden men at holde den og holde øjenkontakt for at få den til at "oergive" sig. Men vi har prøvet noget lignende. Det havde desværre, absolut ingen effekt på den heller. Den var bedøvende ligeglad. Jo, den pev lidt (fordi den ikke ville holdes) men så snart den blev sluppet, "tyggede" den videre og blev helt overskruet...

-Bublebee- Tusinde tak! Vil lige prøve at skrive imorgen en gang (når min mormor har været og har fået sat sit hår). Så kan hun selv læse, hvad der alt er blevet skrevet, og så kan vi sammen spørge ham til råds.

Alle- I fatter ikke hvor glad jeg er for, at i gider sidde jer ned og hjælpe os! Jeg vil også få snakket med min mor, for at få hende til at hjælpe med at lægge større pres på, for at kunne få den til en prof. !

Jeg vil lade tråden være åben, til mine bedsteforældre har set den og vi har snakket grundigt om hvad der skal gøres. (hvilket jo nok er lidt indlysende) Men alligevel... De aner ikke at jeg har stillet det her spørgsmål herinde, så jeg tror lige de skal få lov til at se, til de ikke tror det er noget jeg bare finder. på Hæhæ!
Ville da også blive glad, hvis der var flere der i mellemtiden ville komme men gode råd, da man ALDRIG kan få for meget af den slags!



Kommentar
Fra : akle


Dato : 15-06-06 11:40

Hej >cjaab<!
Ja, men så får du da et lille indlæg mere!

Din beskrivelse af dine bedsteforældres shæfer-hvalp, er som taget ud fra vor nyanskaffede Gule Labrador-hvalps personligheds-journal! - Aldrig har vi da oplevet en så livlig og uregerlig hvalp, - og - da vi også har alderen som bedsteforældre, var det en overgang, vi syntes opdragelses-opgaven med denne hvalp var en for stor mundfuld. (Tidligere har vi haft; Mellempuddel (han), ChowChow (tæve), Collie (tæve) uden problemer). Først nu, 1½ måneds tid efter vi fik hvalpen hjem (alder 8 uger), kan vi begynde at se fremgang, dog i blandt kan hvalpen godt "flippe ud" igen, ved at gø uafladeligt, snappe, rive i tøjet, springe op osv. - Vor taktik har været at vende hvalpen ryggen når den "er efter os" - eller bare gå væk, dvs. simpelthen ignorere den (med ryggen til), så følger den altid efter os - og med lidt afstand mellem hvalp og os, sætter vi os på hug og kalder på den. Når han kommer får han STOR ROS! I starten blev han atter overstadig ved at få ros, men nu er han begyndt at nyde det og sætter sig når vi klapper ham. For øvrigt klapper vi kun hunden på kroppen, ikke på hovedet, da sidstnævnte kan virke som en "truende" bevægelse fra hånden. Det er også helt tydeligt at vor hvalp (en hanhund), vil bestemme og være "lederen", hvilket den ikke får lov til! Blandt andet, lad aldrig hvalpen "gå først" ud eller ind ad døren, bilen, havelågen, eller hvor det skal være. Det er lederen der skal gå først, og dette er ejeren, (mennesket). Gå lange ture 2-3 gange dagligt (dét er også god motion for bedsteforældre) og giv hvalpen perioder på gåturen med "fri" - ordlyden, hvor den får lov til at være uden snor. Ros den højlydt når den lystrer ved at "komme". Ved skæld ud, bruger vi kun ordet "NEJ" i en hård tone. Godbidder skal hvalpen kun have, når den har gjort noget rigtigt, i begyndelsen måske uforvarende, - men senere vil den, ved gentagelser, kunne fatte sammenhængen ved det specielle ord og menneskets ros + godbid.
Vi kan også mærke at hvalpen vil have "gang i os" når den gøer iltert og snapper. Det er al dens energi, der har brug for at få afløb, f.eks. i form af leg eller gåture. Det sker også at vi bruger denne energi på, at den selv skal søge sin føde. En håndfuld (senere to) tørpiller bliver sprædt ud over græsplænen med ordet "søg", og hvalpen lærer efterhånden hvad "søg" betyder, og den får brugt en stor del af sin energi ved selv at skulle finde føden. Ved gåture i snor, bruger vi kun ordene "rolig" når den trækker, "plads" når den går på forkert side og ellers "dygtig" når den gør det rigtigt. De rosende ord skal gentages flere gange i et lyst, rosende tonefald.
Vore bestræbelser har først "givet pote" i de sidste 2-3 dage, så jeg kan kun sige; giv ikke op, men vær vedvarende og konsekvent!
Nu mangler vi kun at følge det hele op, - samt lære hvalpen at opføre sig roligt overfor kattene, da de absolut ikke bryder sig om en hoppende og vilter hund der vil lege, og da slet ikke vor højgravide hunkat, som i disse dage har svært ved at komme hurtigt på afstand.

Til slut kan jeg varmt anbefale; hvalpe- og ungdyrstræning med hunden. Dette har vi selv været med til tidligere, og dette vil vi også gøre den her gang, - da en hvalp/unghund har godt af lære det sociale samvær, samt tilpasse sig adfærdsmønsteret i blandt mennesker og andre hunde.
Held og lykke fremover!

MVH Akle

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-06-06 14:31

Tjah... Hvor har dine bedsteforældre fået den hvalp fra? Opdrætteren er det bedste sted at søge råd hos.

Hvis han er begyndt at skifte tænder, så er han nok et halvt års tid. Hvis han slet ikke har tabt nogen tænder endnu, så er han nok yngre. -Så passer det nok med de 4 måneder. Det er forskelligt, hvornår schæferhvalpens ører kommer op og stå.
Jeg går ud fra, at det er en han?

Men jeg synes det er meget svært at sige, om der er noget i vejen med hvalpen, -eller om det er bedsteforældrenes opdragelse, der er noget galt med.

Du skriver, at de har haft schæferhunde før? Hvad er forskellen? Har de tidligere haft tæver og er gået over til han? Eller har de købt en "lavprisschæfer" uden stambog? Blev deres sidste schæferhund ret gammel?
Hvad med dig selv? Har DU hund? Du virker mere bekymret end dine bedsteforældre?

Men helt konkrete råd:
Hvis den gøer når den får skældud, så skal I nok HELT lade være med at skælde den ud.........
Sandsynligvis fatter den slet ikke, hvad "skældud" er, så den bliver bare SMÆK forvirret. Og så gøer og gøer og gøer den.... Alle former for straf, stirren osv. vil sikkert få den til at reagere lige sådan.

Så det drejer sig om at UNDGÅ, at den gør noget, som den ikke må. Og det kan I gøre ved hele tiden at holde den beskæftiget med noget det gerne må og som den kan få ros for. Masser af små opgaver er godt, -finde ting, hente ting og selvfølgelig almindelige lydighedsøvelser som "sit", "dæk", "gi' pote", "rul rundt" og hvad I kan finde på. Altsammen krydret med masser af ros og godbidder hver gang den gør det rigtige.
Det er et stort arbejde at have en aktiv hvalp, og det ved dine bedsteforældre måske godt, så derfor tager de det måske mere roligt end du gør. Især hvis du kun har haft erfaringer med voksne schæferhunde.

Men det ville bestemt lette arbejdet for dine bedsteforældre hvis de kunne overkomme at gå til træning. Og det ville være sjovere for hvalpen. Schæferhunde kan jo godt lide at have "et arbejde".


Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 15-06-06 15:01

De burde næsten se "hundehviskeren" på Tv2 om onsdagen :) han er dygtig og et ret godt program...

Kommentar
Fra : cjaab


Dato : 15-06-06 16:51

-Brigitta- Vil lige starte med at besvare dine spørgsmål... Hunden er en tæve. De har aldrig haft en hanhund før (det vil min mormor ikke have, spørg mig ikke hvorfor). Så vidt jeg ved, er den ikke begyndt at tabe tænder endnu, der ser ikke ud til at mangle nogen (syle) heller. Så jeg går ud fra det er godt? Og ja, de har købt en såkaldt "lavpris schæfer", den har ingen stambog. Så den var naturligvis ikke SÅ dyr igen. Folkene havde begge forældre som de så så. Den sidste de havde, blev aflivet 3 uger inden de fik den lille nye, og den blev 11 eller 12, så den var ikke helt ung mere, af en så "stor" race at være (kræft)... Og nej, jeg har ingen hund for tiden. Har haft før, men har ikke pladsen og de rette omgivelser lige nu. Så holder mig til mine 2 katte, til jeg får pladsen osv. til det. Men når det kommer, så ville det nok ikke være en schæfer jeg ville vælge, men det er vel også et temperamentsspørgsmål Og ja, jeg er ret bekymret, da de for det første tror på alt hvad folk siger til dem, og fordi den er helt uregerlig og viser overhovedet ingen tegn på at "forstå", at den ikke må bide eller gø som en besat konstant. For når den får et af sine "gø-anfald" så er den ikke til at komme i kontakt med. Eller når de skølder ud, når den bider, så farer den hen og afreagerer på noget. Det kan være den nederdel min mormor har på, et par sko en af dem har på, eller simpelthen bide i anklen. Og det er jo bare det, at hvis den bliver ved med det når den bliver større også, så kan de jo komme alvorligt til skade...
Og ja, jeg er nok mere nervøs end de er. Men jeg synes bare ikke at det er normalt ikke at kunne komme i kontakt med den, andet end hvis den er træt og ligger sig på ens skød for at sove... For ellers, er det jo en enormt kær "lille" hund. Vi er jo alle faldet pladask for den! Man kan jo ikke andet...

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-06-06 18:07

Jeg tror såmænd at hun slet ikke forstår hvorfor I skælder hende ud. Hun bliver smækforvirret. Sådan var min Silke nemlig også, da hun var lille.
Og når hun ikke er begyndt at skifte tænder, -selv om hun bruger dem en masse, så passer det nok at hun er omkring 4 måneder.. Så det er ikke en tidligere ejers "skyld" at hun er stresset...
Og som sagt, så må man jo bare lade være med at skælde ud... Der skal andre midler til.
Hvis hun gør noget, hun ikke må, så prøv at aflede hende og lokke hende til at gøre noget, hun godt må, og som hun kan få ros for.

Eksempel:
Hvis hun springer op med forpoterne på bordet, eller hvis hun hopper op i møbler hun ikke må være i, så er det fristende at skælde hende ud... Men det forstår hun garanteret ikke. Kald på hende i stedet for "KOM snuske" (eller hvad hun nu hedder). Og når hun så kommer, så skal hun jo have masser af ros og måske en godbid. Hvis hun IKKE kommer, så er det tilladt at huje, klappe, kravle rundt på gulvet eller lave andre mærkelige ting for at hun skal se, hvor spændende du er.
Det samme hvis hun rusker i gardinet, spiser af potteplanterne eller hvad hun nu kan finde på..: KALD på hende, --sørg for at være så spændende, at hun ikke kan lade være med at komme, -og ros!!!

Og så tænk lige på, at jo mere I giver hende at lave (Øvelser. IKKE stressende bolde-trækkelege eller slåskampe..) jo mindre vil hun have brug for at finde på noget selv.

Hvis man anskaffer sig en brugshund uden at bruge den, så finder den selv på noget at lave!!



Kommentar
Fra : rotw


Dato : 15-06-06 18:46

håber ikke den er 8 uge da hvalpen først må tages fra moderen når de er 8 uger gammel så den er vel 16 uger gammel.
1. hunden er på vippen hvalpe kan i rette sættes på følge måde når den gør nået den ikke må bruges ORDET NEJ MED BESTEMT STEMME (IKKE RÅBE AF HUNDEN) stopper hvalpen ikke gentages det NEJ SAMTIDIG MED AT MAN TAGER HVALPEN I NAKKESKINNET:hvalpen kan komme med et piv og det gør ikke nået slip hvalpen (ikke flå hoved af den vel) moderen gør det på samme måde
2. lær hvalpen ordet NEJ = tag en guf bed hunden sætte sig læg guffen 1 meter (i hånden evt.) der fra brug ordet nej når hunden prøver at tage guffen bed hunden sætte sig igen osv. når hunden bliver hvor du har sæt den udbrøller man DYGTIGE med lys stemme og i samme øjeblik får hunden guffen.
3. føren går "når man følger det" ALTID UD AF DØREN FØRST


Kommentar
Fra : cjaab


Dato : 15-06-06 18:51

Lyder fornuftigt! Det vil jeg lade gå videre... Må da også sige at jeg er noget lettet over at de så nok ikke er blevet "snydt" alligevel. Man ved jo aldrig med sådan noget... Det er nok også mig der er lidt pyldret, men de er jo ikke helt nye mere, så ser jo helst ikke at den går hen og tager styringen fra dem (hvilket den jo er godt på vej til at gøre)...

Kommentar
Fra : akle


Dato : 16-06-06 12:40

... for mig at se, mangler hvalpen aktiviteter, - og derved finder den selv på unoder. Bliver der gået lange ture med den? Den har en masse "krudt og energi" i sig, som den skal af med.
Ellers; se min tidligere kommentar, med beskrivelse af egne erfaringer med vor "atombombe-hvalp".
MVH Akle


Kommentar
Fra : cjaab


Dato : 16-06-06 13:08

-Akle- Ja, min morfar går da meget med den. Første gang kl. 6 om mogenen (en halv times tid) og så en 5-6 småture i løbet af dagen. Og så igen en ordentlig tur på mellem 1 1/2 til 2 timer inden de går i seng ved midnatstid... Så tror ikke det er turene der mangler... Men det kunne godt være at den (som Brigitta siger) at den skulle have lidt udfordringer i stedet for, eller sammen med, de rusketure den får med sit reb og slåskampene den får med min lillebror og mig...
Må da sige, at jeg med iver, har læst alle indlægene i denne tråd, og vil lade alt hvad der er blevet skrevet gå videre! Så må det jo være lidt op til dem selv og se hvad de vil bruge. Men vil da under alle omstændigheder lægge pres på, så de i hvert fald kommer til hvalpetræning og senere, hvis det ikke forbedrer sig, så til en specialist. Men lad os da håbe at det ikke når så langt!

Havde aller mest lyst til at give jer alle sammen point for jeres svar, da jeg virkelig har syntes at de var enormt gode og meget relevante!

Nu må vi se... Bedsteforældrene kommer idag, og så kan de læse alt hvad der er skrevet, og så synes jeg at det må være lidt op til dem at give point til det svar de selv synes de har fået mest ud af

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 16-06-06 13:39

AUWWWW!!!!!!!
Der er problemet!!!!!! NUL! rusketure, NUL! slåskampe!!!!!!!!!!!

Den søde hund er simpelthen stresset! Og hvordan i alverden kan I forvente, at hun i en alder af bare 4 måneder skal kunne vide, at det er i orden at bide i tov når man leger, men ikke i ankler, kjoler eller lignende.

Hun kan da kun tro, at når I råber op og skælder ud, så er det bare endnu en skæg og voldsom leg. ---Og så råber hun også op og "skælder ud".

I tobenede skal være Rooooooooooolige... Og lære hende små tricks i stedet for at "lege" og slås med hende.

Derfor er hun sikkert også meget nemmere at omgås når dine bedsteforældre er alene med hende..


Kommentar
Fra : cjaab


Dato : 16-06-06 13:51

Det kan der måske være noget om... Men ved så ikke helt hvor nem hun er, når de er alene med hende... Min morfars hænder, ankler og tøj, siger ret meget. Det samme hos min mormor... Hun ejer ikke et helt par nylonstrømer eller en nederdel unden den er "frynset" i bunden... Og så er det jo også lidt svært ikke at små-fnise lidt, når hun brokker sig...
<og selvfølgelig er meget af det jo hvalpe-nøkker, men synes bare det er gået en anelse over gvind...

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 16-06-06 14:07

Jaah, jeg måtte også droppe det med at have nederdel på, den sommer hvor Silke var hvalp..

Og de der små spidse tænder, de hapser lige fast og flænser i kjolekanten... Sådan en kjole der blafrer lidt i vinden, den ligner jo en ruskeklud, der er ude på at drille..

Du og din bror kan hjælpe til med at dæmpe gemytterne når I er på besøg. Når bedsteforældrene er alene med hende, så går det såmænd nok meget godt. Lidt ballade skal der jo være med en 4 måneders hvalp.

Bedsteforældre har jo heller ikke altid lyst til at bede deres børnebørn om at dæmpe sig når de er på besøg. De vil jo sikkert også gerne have, at I er glade for hinanden.. Men I skal nok finde en anden -og roligere måde at være sammen med hvalpen.

Kommentar
Fra : cairn


Dato : 16-06-06 21:20

Bortset fra alle de mange gode råd om hundeopdragelse og træning af hvalpe, vil jeg lige nævne en historie. Vi havde engang en nabo, der hele livet havde haft Schæferhunde. Mange dejlige hunde, men pludselig en dag, da hans seneste hvalp var nået 1 års tid, så fik den en hjerneblødning og sprang på ham. Den er selvfølgelig en kedelig og grim historie. Om hvalpen var dårligt opdræt, eller det var tilfældigt ved jeg ikke. Han beholdt den et stykke tid efter første bid, da han håbede, at det "ville gå over/var et uheld", men måtte give op. Han valgte dog at købe Schæfer igen, og det fik fint.

Alle hvalpe napper jo i alt muligt i starten, så måske går det over igen. Sørg for masser af tyggeben eller lignende, måske kan den få "tygget lidt af der". Der skal jo være noget, hunden kan underholde sig med. Der findes meget legetøj til hunde i dag, de kan more sig med.

Er du sikker på, at dine bedsteforældre er bestemte nok overfor hvalpen. De skal jo have en kærlig og bestemt hånd - og de (bedsteforældrene) skal være enige om opdragelsen. Den ene må ikke sige ja, når den anden vender ryggen til, hvis den anden ville have sagt nej.

Jeg vil dog anbefale, at I taler med en hundeadfærdspsykolog, hvis problemer varer ved flere måneder endnu.

Jeg bryder mig absolut ikke om at aflive hunde, med mindre det er ekstremt nødvendigt, og/eller at folk bare giver op, hvis de har problemer. Så må man enten gå til eksperter, til hundetræning eller andet og se, om man kan rette op på problemet. (Jeg ved godt, du intet nævnte om aflivning).

Jeg er vild med hunde af alle racer, men jeg ved, at jeg er ikke bestemt/myndig nok til, at jeg nogensinde ville kunne opdrage en stor hund som f.eks. Schæfer. Derfor går jeg efter mellemstore hunde, som jeg ved, at jeg kan opdrage på.

Er du sikker på, om bedsteforældrene kan opdrage en så stor hund? Du skriver ikke, om de er vant til at opdrage store hunde. Måske skulle de have haft en mellemstor eller lille hund i stedet.

Kommentar
Fra : cairn


Dato : 16-06-06 21:20

Bortset fra alle de mange gode råd om hundeopdragelse og træning af hvalpe, vil jeg lige nævne en historie. Vi havde engang en nabo, der hele livet havde haft Schæferhunde. Mange dejlige hunde, men pludselig en dag, da hans seneste hvalp var nået 1 års tid, så fik den en hjerneblødning og sprang på ham. Den er selvfølgelig en kedelig og grim historie. Om hvalpen var dårligt opdræt, eller det var tilfældigt ved jeg ikke. Han beholdt den et stykke tid efter første bid, da han håbede, at det "ville gå over/var et uheld", men måtte give op. Han valgte dog at købe Schæfer igen, og det fik fint.

Alle hvalpe napper jo i alt muligt i starten, så måske går det over igen. Sørg for masser af tyggeben eller lignende, måske kan den få "tygget lidt af der". Der skal jo være noget, hunden kan underholde sig med. Der findes meget legetøj til hunde i dag, de kan more sig med.

Er du sikker på, at dine bedsteforældre er bestemte nok overfor hvalpen. De skal jo have en kærlig og bestemt hånd - og de (bedsteforældrene) skal være enige om opdragelsen. Den ene må ikke sige ja, når den anden vender ryggen til, hvis den anden ville have sagt nej.

Jeg vil dog anbefale, at I taler med en hundeadfærdspsykolog, hvis problemer varer ved flere måneder endnu.

Jeg bryder mig absolut ikke om at aflive hunde, med mindre det er ekstremt nødvendigt, og/eller at folk bare giver op, hvis de har problemer. Så må man enten gå til eksperter, til hundetræning eller andet og se, om man kan rette op på problemet. (Jeg ved godt, du intet nævnte om aflivning).

Jeg er vild med hunde af alle racer, men jeg ved, at jeg er ikke bestemt/myndig nok til, at jeg nogensinde ville kunne opdrage en stor hund som f.eks. Schæfer. Derfor går jeg efter mellemstore hunde, som jeg ved, at jeg kan opdrage på.

Er du sikker på, om bedsteforældrene kan opdrage en så stor hund? Du skriver ikke, om de er vant til at opdrage store hunde. Måske skulle de have haft en mellemstor eller lille hund i stedet.

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 16-06-06 21:23

Har du prøvet at skrive til min far endnu ?

Kommentar
Fra : cairn


Dato : 16-06-06 21:34

Jeg glemte at skrive, at skulle jeres bedsteforældre give op, så gå til en af de mange steder, hvor man kan gå med hunde, der så kan få nye ejere, f.eks. Dyrenes Beskyttelse.

Kommentar
Fra : cjaab


Dato : 16-06-06 22:20

Nu har jeg vist mine bedsteforældre denne tråd og de var lidt forbavsede over alle de råd der har været her!
Vi blev enige om at min morfar vil tage den lille til hvalpetræning ved det næste holdstart. De ville også give den lidt mere udfordring via forskellige opgaver og søge-lege... Og skulle det blive ved med dens "nøkker", så gå skridtet og finde en specialist... (Håber de holder hvad de lover)

-Bublebee- De brød sig ikke om at vi skulle skrive til din far, så det lader jeg så være med.. Men ellers TUSINDE tak for tilbudet!!! Det var enormt sødt af både dig og din far!

Godkendelse af svar
Fra : cjaab


Dato : 16-06-06 22:26

Tak for svaret bublebee.
Vi blev enige om at du skulle have point'sne for det gode tilbud du og din far gav. Så mange tak skal du have!

Til alle andre! Her siger vi også tusinde tak for hjælpen! Det har alt sammen været meget informativt og der var rigtig mange gode tips, som vil blive prøvet af på bedste vis! Mange tak skal i allesammen have!

Rigtig go' weekend til jer alle!

V. H.

Carina

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 16-06-06 22:30

Jamen mange tak for pintene, og tilbuddet står ved magt.

han har som sagt arbejdet med hunde de sidste 20 år. Har været Danmarksmester med sine boxere i brugshunde arbejde flere gange og sådan.

Og han vil stadig gerne give jer gode råd hvis i vil have det. Det er ikke spor til ulejlighed.

Håber i får fundet ud af noget og at det bliver en god hund.

Mange hilsner herfra

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 16-06-06 22:32

pointene skulle der stå - hehe flot jane

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste