---

Jeg skrev for nogle år siden et indlæg i dette forum angående min ene kat, der elskede at "patte" på mig, når vi lå i sengen. Det gik primært ud over mit ene bryst og var temmeligt generende - fine lange kattekløer på bar hud er vist ikke noget, nogen nyder . Der kom flere forskellige typer svar - nogen konstruktive, andre syntes, jeg bare skulle lade ham gøre det, for det var jo bare et kontaktspørgsmål (fra byens nok mest snotforkælede kat ) og endnu andre blev ret pornografiske - og blev heldigvis blacklistet for det!

Nu kommer pointen: Han stoppede ikke og det endte med at koste mig utallige bylder i brystet, dræn tre gange, to operationer for at få fjernet bylder og 3½ års jævnlig gang på Hørsholm Sygehus - og derudover skal jeg nu have meget stærk penicillin for en simpel halsbetændelse, fordi jeg har haft så meget og så voldsom betændelse i kroppen over længere tid . Det er endt så lykkeligt, som det kan - bortset fra mine grimme ar og alt det andet kedelige - med, at tilpas mange gange NEJ efterfulgt af en arm, der skubbede ham væk, har gjort at han er stoppet og det er nu snart et år siden, der sidst har været betændelse.


Mange hilsner

Slambert

---

Ja, hvad man dog ikke finder sig i fra en kat

Det er en vane mange katte har, og i stedet for at fastholde dem i et sådant uhensigtsmæssigt adfærdsmønster, bør man altid vænne dem af med det.


mvh dova

---

ja de dejlige katte

jeg havde også et ligne problem med min kat men tigerbalsam på min krop før nat tid fik hurtigt katten til at finde et nyt sted at sove

stort mmmiiiiaaauuuuu her fra Mallorca

---

Kender godt problemet! Min mors ene kat gør det samme. Men heldigvis gør han det for det meste på tæpper og lign. nu. Alt dette bare fordi han kom fra sin mor for tidligt...

---

Jeg tror nu mest, det var for ren putte-nusse-hygge, han gjorde det - det og så mad er hans største fornøjelser . Han og hans bror blev nemlig først taget fra deres mor, da de var 12 uger - og broderen har aldrig haft de tendenser.

---

Jeg havde nok valgt at sige fra noget før...

---

min forrige dejlige hankat....den elskede at sutte på finger...jeg skulle puttemin finger op i ganen på ham og han holdt fast..
ved ikke om det var et behov fordi han var taget for tidligt...ved ikke hvornår han blev fjernet, da jheg først fik ham da han var 2 år...
min nuværende lille prinsesse blev fundet da hun og hendes søskende var ca. 4-5 uger og jeg har haft hende fra hun v ar ca. 8 uger..hiun har ikke dette behov....men derimod gik jeg rundt med hende inde under tøjet på maven som en anden lille babylige til den dag hun blev for stor og tung....
lyder rigtig urart med bylder og sår....
men jeps...pebermynteolie kan hjælpe eller tigerbalsam....min kan ikke fordrage det, men den gamle elskede pebermynten..han slubrede det i sig...hvis jeg havde noget på et sår ect..
så det er åbentbart individuelt hvad katte kanli af den slags dufte...
mvh...miss.j...miauuuuuuuuuuuuuuuu

---

Hej slambert.
Hvor er det dejligt, at du holder så meget af din kat. Når man ser, hvordan folk somme tider behandler deres dyr, så er det jo en ren solskinshistorie - hvis man altså lukker øjnene for dine lidelser. Jeg må tilstå, at jeg nok ikke var gået så langt, selv om jeg er vild med vores dyr. Min kat giver trods alt kun små bylder. Eller har gjort. Nu er han blevet udekat, så nu kan det selvfølgelig være, det bliver værre. Hvor mange tusind gange skulle du sige nej og skubbe ham væk???
Hilsen Jette

---

Hej Jette

Ja, hvis man er til krammebamser, så er en erotisk buttet brun burmeser ikke det værste, man kan få og det er da også enormt hyggeligt, når han vil ned under dynen og putte. Den første tid efter han var holdt op med sin uvane lå jeg HELT stille - og selvom kl. måske kun var 5 om morgenen...... men han HAR lært det - heldigvis!!

Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg måtte sige nej i løbet af de 2½ år - gudskelov var det da ikke hver nat, han gjorde det, men som de fleste ved, får du kun en kat til at gøre noget ved at være konsekvent. Nej er så også en af de få kommandoer, mine har lært (det ER trods alt hankatte ).

Mine katte er mine børn - så der var jo ingen tvivl om, at løsningen var at ændre på hans opførsel, ikke hans tilstedeværelse i huset. De opfører sig også som børn - og på nogen punkter som hunde, eftersom vi kan gå tur uden snor (hvor jeg bestemmer, hvor vi går hen).

Hilsen Mette

---

deter så sjovt det der med at gå tur med sin kat..
for mange herrens år siden, i start 70'erne, da havde jeg nogen venner der boede i en skov nede ved vordingborg...deres missekat gik altid tur sammen med os andre eller selvfølgelig katteejerne selv...når de gik tur i skoven..ret morsomt og sødt...jeg har billeder af den fede fotos fra skoven og alle os den gik tur sammen med..
min forrige kat lå også under dynen og puttede, det var sindsyg hyggeligt det gider min lille pusser jeg har nu desværre ikke..øv...
de er sku da skønne de der bløde dyr og så når de kommer og kæler om morgenen og "siger stå så op..."
miau fra miss.j.

---

Hej Mette.
Jeg synes, du har nogle usædvanlige katte. Eller også er mine usædvanlige. Det er kun den ældste (krammekatten), der overhovedet lystrer et nej - og kommer når jeg kalder. Han kan endda blive siddende (nogle gange), når jeg siger det til ham. Og når vi skal sove, ligger han ved mit øre med hovedet på min skulder.

De to "små" - som er grunden til, at de blev udekatte, sidder på ledningen til høreapperatet. Den lille hun mener, at hun skal bestemme (ellers tisser hun bare på os, det skarn). Nogle gange er jeg nødt til at give hende et ordentligt møgfald. Den lille han har vor herre vist glemt at give en hjerne. Men han er utrolig kær alligevel. Det er de allle tre, og jeg har ikke et roligt øjeblik, nu de er kommet ud. Men de to små egnede sig ikke som indekatte, og det blev tydeligere og tydeligere. Så enten skulle de ud, eller også skulle vi finde et andet hjem til dem. Og jeg har det ligesom dig. Det er mine unger, så man giver dem jo ikke væk godvilligt. Nu håber jeg bare, at de klarer den.

Jeg kunne ikke lade være med at grine, da jeg læste dine katte gik tur med dig. Vores første kat gik også med på luftetur med hunden. Først kom hunden og min samlever, og en meter bagefter kom katten med halen højt i vejret - med sand dødsforagt for alt, hvad der hed trafik. Folk gloede noget, når trekløveret kom. De havde vist aldrig set en kat gå luftetur med en hund før. Og når jeg kom bagerst i kørestolen, så måbede de, så de var ved at tabe underskuffen. Men så vidt jeg kunne se, var det den bedste måde at sikre missepigen på. Men hun endte med at blive kørt over alligevel, da hun var på et af sine selvstændige "togter".
Hilsen Jette

---

Hej Jette

Det var trist at høre om din kat - jeg mistede selv min første kat til trafikken , men sålænge man kan trøste sig med, at man har givet dem et godt liv, så er det ikke så slemt endda (efter et stykke tid, altså). Det bedste, du kan gøre for dine katte, er at lade dem leve det liv, der ligger deres natur nærmest - det er ikke mange katte, der egner sig til at være inde hele tiden og i de fleste tilfælde går det godt, bare man ikke bor ALT for tæt på befærdede veje eller alle de andre farer, jeg sikkert ikke behøver belære dig om. Bl.a. valgte jeg at lade mine katte løbe løs, mens der var overvågningszone for fugleinfluenza i området. Held og lykke med dit projekt

Da vi gik tur i vinter, gik Guinness (den erotisk buttede) forrest med højt hævet hale og hårene ned langs ryggen strittende i vejret! Han var meeeeget nysgerrig, men de andre katte skulle altså lige vide, han var farlig......... Hmmmmmm - vi taler her om den kat, hvis eneste tyverisikring ligger i, at folk skvatter over ham, hvis ikke de hilser med det samme .

Faktisk har jeg prøvet at gå tur med flere katte + hund og kattens største fornøjelse er som regel at løbe i forvejen og så springe op i hovedet på hunden og løbe væk (den ved jo, hunden ikke kan løbe efter). Udspekulerede små sataner

Jeg boede i lejlighed med dem de første tre år og dér kom de kun ud og løbe, hvis jeg var med - når jeg så ikke gad længere, fik jeg øjenkontakt med den ene (førerkatten), sagde højt og tydeligt "farvel" og vendte ryggen til dem. Før jeg var nået tilbage til blokken, stod de allerede ved døren!! Tænk, hvis mor forlod dem..... Ligesom NEJ virker "farvel" heldigvis stadig, når jeg vil have, de skal ind og de liiiiiiige skal prøve mine grænser af. Men jo - mine katte er usædvanlige, de passer ikke særligt godt ind i nogen manualer. Min prægning af dem - og at jeg er centrum for deres tilværelse - gjorde det til gengæld enormt let for mig at flytte - de var ude fra den første dag og har aldrig været i tvivl om, hvor mooooar var

Hilsen Mette

---

Hej Mette.
Ja, katte er nogle sjove størrelser. Jeg kan lige se jeres ture for mig. Lige før blev mit nervesystem sat på en mindre prøve. Der var katteslagsmål lige uden for vinduet, og jeg var bange for, at det var vores lille hun, der fik på hatten. Men hun kom ned fra klatremiljøet, så snart jeg kaldte. Så det er nok den "lille" han, der tog sig en kamp om territoriet. Han skal jo først til at skabe det. Så nu håber jeg, han snart kommer ind, så jeg kan se, om han er i et helt stykke. Han har aldrig været oppe og slås før. Den gamle tæver ham aldrig, selv om han er fræk. Han vender sig bare og marcherer af sted på stive ben og en MEGET bestemt gangart. Det er han til gengæld Danmarksmester i, tror jeg. Han gør det også, hver gang han bliver fornærmet, og det bliver han tit. Hvis han bliver rigtig fornærmet, så springer han en halv meter op i luften, vender deroppe og slår op med bagenden som en anden hest, og så drøner han af sted, når han lander. Første gang knækkede jeg sammen af grin, da han gjorde det. Men SÅ bliver jeg ikke tilgivet. Det tog ham også et par dage at komme sig over mit grineri, da han kom hoppende ind i køkkenet med kattelemmen om maven. Jeg nærmest græd af grin. Men sjovt nok, så er den lille han blevet meget mere kælen, siden han blev udegående - altså de min. vi ser ham. Han har travlt med at udforske verden.
Hilsen Jette

---

Godmorgen Jette

Ja, det er jo et spændende liv, I har givet ham ved at lade ham komme ud og prøve kræfter med verden , men til gengæld bliver man jo så rigeligt belønnet...... Det er meget naturligt, at han er gladere for jer nu og han vil jo gerne fortælle, hvad der foregår - jeg får tit en "sang fra de varme lande" (fornøjelsen ved at have burmesere - de snakker som et vandfald!!), men hans base hos jer vil altid være det vigtigste. Jeg tænker tit på dem som børn - bogstavelig talt - fordi de lever meget efter de mest basale instinkter - mad, kærlighed, tillid og ikke mindst søvn .

Det bedste ved at have flere katte er deres forskellige personligheder - jeg kan lige forestille mig din kat vralte afsted dybt fornærmet, fordi der er blevet grinet af ham og hvem i alverden ville kunne holde sig fra at skrige af grin ved synet af en kat med kattelemmen om maven - muuuuligvis et tegn på, at man er ved at blive lidt tyk. Jeg har også en springfyr, men det er dog kun efter det, der er for enden af hans drillepind (noget af det bedste legetøj, jeg nogensinde har købt). Det er imponerende, at de ikke slår sig på et eller andet.

Vi skal til dyrlægen her til formiddag - primært for at blive vaccineret og pillet ved og alt det væmmelige, men også fordi Bailey (den knap så buttede) strintede indendørs forleden, så det skal lige checkes, om der er noget galt med ham eller om det "bare" er en del af deres magtkamp. Da de var mindre, var det ham, der styrede tingenes gang og nu har Guinness taget lidt rigeligt over. Når deres slåskampe bliver for voldsomme kan jeg heldigvis bare sige "UD!" og så kan de løbe krudtet af sig udenfor...... Så lad os håbe det bedste, han har været udsat for lidt af hvert i sit liv allerede (astmatisk bronkitis og gigt i den ene albue, så han har været halt to gange) og er ikke vild med tanken om at få flere piller end højest nødvendigt

Hilsen Mette

---

Hej igen, Mette.
Det er da synd for Bailey. Ak ja, der er vist ingen, hverken dyr eller mennesker, der slipper helt for at få et eller andet stygt. Vores hund har en slem allergi, så hun får to Medrol (binyrebarkhormon) om dagen. Vores gamle kat får med jævne mellemrum blærebetændelse/sten, selv om han får specialkost. Den lille hun fik blærebetændelse tre gange i træk inden for nogle få mdr. Og så er der vores lille "dummernick". Det eneste han fejler, er at han kun er udstyret med en minimal hjerne. Det er ham, jeg er mest bekymret for bliver kørt ned. Men i aftes kom han da ind kort efter slagsmålet uden en skramme. Jeg var bange for, at hvis han var ved at få tæv, ville løbe ud på vejen for at komme væk, og så blive kørt over.

Vores de to små snakker også som et vandfald. Især hunnen. Hun burde have heddet Nille eller Xantippe, for hun er godt nok en skrap madamme, når hun står der og giver ordrer. Men lige så skrap hun kan være, lige så blid og kærlig er hun det meste af tiden. Og så er hun meget klog. Den gamle siger sjældent noget, men det sker. Han snorker til gengæld som en ulykke, når han sover. Og det gør han tit.
Hilsen Jette

---

Hejsa

Vi slap billigt denne gang - på alle punkter. Dyrlægen tog en urinprøve, der var fin, så det er "bare" et adfærdsproblem - en eller anden kat har stresset ham og problemet er, at det er ikke så svært. Sjovt, som to kuldbrødre kan være så forskellige . Så nu har jeg "fået" noget Feliway med hjem og håber, det vil lette lidt på stemningen herinde...........Lige pt. er den meget død, fordi de begge bliver meget sløve af vaccinationen - Guinness har ikke engang hilst på mig, siden jeg kom hjem

Jeg kan ikke forestille mig, at din klovn er mere klovn end Guinness - han har præsteret at brække to tæer bare fordi han absolut skulle kravle op på en træstige for at se, hvad der var for oven. Den væltede!!! Og ville man have bandage på? Næææææ nej, da han havde slikket tre bandager af på 1½ uge gav dyrlægen op - hun sagde endda, han havde blinket af hende ved den sidste konsultation. Snu lille rad!! I temmelig lang tid bagefter havde han næsten ingen hår på bagbenet - de var jo røget med sammen med bandagen .

Hilsen Mette

---

Det var da heldigt, at der ikke var noget slemt i vejen med ham. iok. (Nå, den gamle kom lige og skrev til dig også. Han kan ikke tåle, jeg sidder ved tastaturet, uden at han skal sætte sig foran/på det.)

Ja, de skal ikke meget til at stresse en kat. Vi havde en kat, som ikke kunne tåle, at der blev flyttet så meget som en lille bitte ting. Så gik han helt i sort, og gik og hylede og jamrede OG jagede livet af de andre. Jeg er temmelig sikker på, han havde depressioner, selv om det ikke er en almindelig antagelse, at en kat skulle kunne have det. Men til sidst mente dyrlægen, at han skulle have fred. Måske især fordi den lille hun var ved at blive nervevrag. Og han havde jaget en af vores andre katte fra sans og samling, selv om vi prøvede at beskytte hende alt det vi kunne. Vi prøvede at finde et andet hjem til ham, men der var ingen, der ville have en kat på 9 år, så det endte med, at han blev aflivet. Men det er en frygtelig ting af gøre, og jeg har det stadig dårligt med det. Men som dyrlægen sagde, så var den helt galt i hovedet på ham. Nu har han da fred, men jeg savner min smukke kat. Han var utrolig flot. Han var kulsort, og hans pels skinnede, så den lignede sølv. Og han var utrolig god til at fange mus, og dem havde vi mange af på det tidspunkt. Den lille hun har fået det væsentligt bedre. Hun er ikke nær så skræmt mere, men dog stadig bange, når der er pludselige lyde eller bevægelser. Hun sover som regel ved mit ben. Så er hun i sikkerhed, mener hun vel. (det er hun også. Ingen får lov at jage hende, når jeg kan forhindre det.)

Men mens jeg skrev alt dette, har jeg fået mig et problem. Min seng er fyldt op med en hund og to katte. Så mener de måske, at jeg kan sove i klatrestativet eller en hule?? Nu vil jeg gå ud i køkkenet og "tabe" et par kugler på gulvet. Så er der da højst en hund tilbage, og så skal jeg bare spørge, hvem der skal have en "cookie". Så kommer hun også styrtende, som om hun har ild bagi. Og da cookierene er tandrensekiks, så er det jo ikke så slemt. I morgen hjælper hun med havearbejde, og så er det arbejdet af igen.
Nu vil jeg lege "børnelokker".

Hilsen Jette

---

Hej Jette

Kender godt den hjælpende pote på tastaturet - den får jeg også tit fra Guinness, for tænk, hvis jeg skulle glemme, at han også var her!!! .

Her i huset er der stadig meeeeeget fredeligt - de ligger og sover hver sit sted nu, men har dog været oppe og spise lidt. Jeg havde min seng helt for mig selv i nat for første gang i mange år , men til daglig har jeg dog fordelen af, at der kun er mig, så om ikke andet kan jeg rykke over under den anden dyne, når de breder sig for meget.......... Det er jo meget lettere at fortrække end tro, man kan have sin seng for sig selv, når de først har fundet fidusen

Bailey er meget ligesom din hunkat - der skal ingenting til at skræmme ham og det er så synd, men alle gæster har fået strenge ordrer på ikke bevidst at forskrække ham og selv børnene forstår det godt - heldigvis . Og hvis man bare giver ham lidt tid, er han jo en sød og kærlig mis, der gerne vil hilse på fremmede (hvis de sidder stille) og eeeeeeeelsker at kramme sin mor .

Jeg forstår nu godt, de hellere vil sove i det her vejr - jeg gider heller ikke noget lige nu....

Hilsen

Mette

---

Hej Mette.
Jeg har skrevet til dig under private indlæg. Jeg tror ikke rigtigt, de andre gider læse om vores små vidundere.

Hilsen Jette

---

Tak for svaret Jernladyen. Jeg lukker denne tråd nu, inden der nogen, der bliver sure.....

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.