|
| Toypuddel hvalp Fra : sonjor | Vist : 9066 gange 50 point Dato : 09-05-06 23:04 |
|
Jeg mistede i påsken min lille puddel, der blev aflivet p.g.a.sygdom i bugspytkirtlen. Jeg ledte så efter en ny Toypuddel og bestilte en hos en opdrætter (DKK). Min lille ny blev født i morges, så nu glæder vi os (også vores anden puddel). Jeg fik at vide, at den vejede 145 g (er det ikke meget for en Toy?) Kender nogen til en evt. vækstkurve for sådanne små fyre? Moderen gik mere end en uge over tiden og fik kun den ene hvalp.
Hilsen Sonja
Ps: håber ikke den bliver større end at den kan sidde i en cykelkurv
| |
| Kommentar Fra : vesterbo |
Dato : 09-05-06 23:52 |
|
Jamen, det bliver da spændende, at du skal have en lille hvalp. Held og lykke.
Jeg ville ringe til Pudelklubbens formand og spørge, om de kan sige noget om tilvækst og kurver m.v. En tommelfingerregel er, at hvalpen skal have fordoblet sin vægt på en uge.
"Hvalpe fordobler deres vægt hver af de første leveuger" citat Esther Kofod.
Du kan låne følgende bøger på biblioteket: Hvalpe på vej af Birgitte Schjøth og Min hund skal have hvalpe af Esther Kofod. Her står lidt om det. Du kan også læse om hvalpens faser m.v.
Jeg kan ikke huske det, men muligvis står der også noget i Politikens hundebog og i Hvalpebogen af Gwen Bailey (som jeg synes er uundværlige).
Hilsen
vesterbo
| |
| Kommentar Fra : vesterbo |
Dato : 09-05-06 23:54 |
| | |
| Accepteret svar Fra : Birgitta | Modtaget 50 point Dato : 10-05-06 14:09 |
|
Hejsa. Og tillykke med den "lykkelige nedkomst"...
Det var hårdt med lille Zulu, men der er ikke så meget andet at gøre end at finde en ny lille hvalp og håbe på det bedste for ham.
Har du ikke selv erfaring med toy- puddelhvalpe? Ved du ikke, hvad Zulu og Tico vejede ved fødslen? Ellers kunne du måske få det oplyst hos opdrætteren.
Men du skal jo også tænke på, at en "enehvalp" VIL være lidt større ved fødslen end hvis der havde været 2-3 hvalpe eller flere. --Det vigtigste er vel, at hvalpen er sund. Og han bliver under alle omstændigheder næppe meget større end sine forældre. Så han kan da sagtens være i en cykelkurv.
--Hvis du tænker på udstilling, så kan du få det indført i jeres DKK købsaftale, -jeg tænker på en slags garanti for, at det ER en toy-puddel du har købt. Du kan i hvert fald snakke med opdrætteren om, hvor store hvalpe af tidligere kuld er blevet.
Og forresten! Husk lige, at hvis du har DKK registreringsnummer på forældredyrene så kan du selv gå ind på DKK's hundewebsite og undersøge hvordan de og deres familie (hvalpe, forældre, søskende) er blevet præmieret til prøver og på udstillinger.. Det kan være meget interessant...
http://www.hundeweb.dk/dkkapp/ET_Reg/openIndex/et_reg/forside.html
Den indeholder oplysninger om alle DKK stambogsførte hunde for de sidste 25 år og indtil dec. 2005.
Denne side er stadig tilgængelig for alle. Senere på året vil den kun være tilgængelig for DKK-medlemmer. Men til gengæld vil den blive opdateret daglig.
| |
| Godkendelse af svar Fra : sonjor |
Dato : 10-05-06 14:27 |
|
Tak for svaret Birgitta. Tak for gode råd. Min første Toy Tico( som nu er knap 2 år) og også Zulu, var ikke DKK stambogsførte, men købt samme sted. Jeg fik opgivet en vægt på Tico på 105 g, men han kom hjem med pelsen fuld af lopper og et rigtig grimt parvo tilfælde og vejer nu 6,5 kg måler knap 40 cm og er ikke for fed, så han er endda en stor dværg.
Zulu fik jeg ingen fødselsvægt på, det kunne opdrætteren ikke huske, og Zulu begyndte jo at tabe sig p.g.a.sygdommen, så den kurve kan jeg heller ikke helt støtte mig til. Jeg er nu blevet klogere og køber en DKK-hvalp. Mit problem er jo bare prisforskellen 3.500 kontra 7-8000. Jeg er pensionist og har ikke for meget at gøre med, men dyrlægeregningerne medregnet, går det nu nok.
Hilsen Sonja
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 10-05-06 14:54 |
|
Jeg er selv pensionist, sonjor. Og det må bare ikke forhindere os i at betale det, det koster at få en hvalp fra en anerkendt kennel. Hvis ikke vi har råd til de 5-10.000 som vores yndlingsrace koster, så skal vi måske holde os til blandingshunde, -evt. internathunde.
Køb ALDRIG en billig hund, der kun "ligner" det vi vil have... --Og for en pensionist er 3500 kr da også en slags penge, som kan være "ud af vinduet".. Der er INGEN garanti eller hjælp at hente hvis man køber hvalp af en stueopdrætter uden DKK stambog. Købeloven gælder ikke engang, hvis opdrætteren ikke er registreret som virksomhed.
Men ligesom med børn, så er det først og fremmest hvalpens trivsel, du skal være opmærksom på. Om han vokser lidt hurtigere eller langsommere, det er ikke lige så væsentligt. Og når du kun har erfaring med syge hvalpe, så vil din lille ny måske virke lidt større og lidt mere robust end Tico og Zulu.
jammen, Sonja.... Hvordan KUNNE du dog finde på at købe Zulu samme sted som du havde købt Tico med lopper og parvo......
Nu håber jeg, at din nye opdrætter er et sted i nærheden af hvor du bor, så du kan komme og besøge hvalpen lige så snart han er gammel nok. Det er noget ganske særligt at følge sin hvalp i ugerne inden man kan få den hjem.
Men tak for accepten af mit svar..
Og prøv at kikke på den der DKK hundeweb-side så snart du har registreringsnummer på forældrene.
Held og lykke med den lille..
| |
| Kommentar Fra : sonjor |
Dato : 11-05-06 10:53 |
|
Hej Birgitta
Min nye opdrætter bor desværre godt 100 km. væk, men vi har campingvogn, så vi vil tage nogen ture til den pågældende egn, så vi kan se ham nogle gange. Tak for adressen til hundewebsiden, den vil jeg gemme og bruge så snart jeg kan. Ja, bagefter må jeg med skam indrømme, at det var utrolig dumt at købe hvalpen Zulu samme sted, men vi kender familien lidt, og Zulu var "barn" af helt andre forældre, vi så dog kun moderen. Nu er det så slut, pågældende opdrætter er netop idag anmeldt til politiet for bl.a. falske stambøger !! UF. Man kan ikke "skue hunden på hårene", altså opdrættere.
Hilsen Sonja
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 11-05-06 13:45 |
|
Hej, Sonja.
Har din nye opdrætter ikke en hjemmeside, så du i det mindste kan følge hvalpens udvikling?
Hvem er din nye opdrætter?
Du har næsten 8 uger til at forberede dig. Det kan være en god ide at melde sig ind i Dansk Kennelklub. Så får du et rigtig godt klubblad med oplysninger om aktiviteter og masser af gode hundeartikler.
På Hjemmesiden her har du mulighed for at se en DVD der hedder: "Skal du have hund?"
Den indeholder mange gode oplysninger.
http://www.dansk-kennel-klub.dk/1
I det hele taget er der mange gode oplysninger på DKK's hjemmeside. -
--Ikke den samme som DKK's "hundeweb" som jeg anbefalede tidligere..
http://www.hundeweb.dk/dkkapp/ET_Reg/openIndex/et_reg/forside.html
| |
| Kommentar Fra : sonjor |
Dato : 11-05-06 14:10 |
|
Hej Birgitta.
Nej min opdrætter - Inge Børgesen i Otterup - har kun en meget enkel hjemmeside, som kun omfatter hendes klippesalon i Odense
http://www.odense.lokale.net/inges-hundesalon/
Det med medlemsskab af DKK vil jeg lige overveje, men det vil jeg nok gøre.
Hilsen Sonja
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 11-05-06 14:50 |
|
Nååh, -det kan da godt være, at Inge kan sætte nogle billeder ind af det lille myr...
Og ellers kan hun da lave en 123-hjemmeside... Det kan alle finde ud af... Og den koster ikke noget den første måned..
---Hun kan selvfølgelig også bare sende dig billeder pr. mail.
| |
| Kommentar Fra : sonjor |
Dato : 12-05-06 17:10 |
|
Hej Birgitta
Tak for rådet. Jeg har fået min opdrætter til at love at sende billeder af og til på mail, så nu kan jeg glæde mig til det også. Han skal hedde Jalte (skulle være noget med J).
Jeg har fundet en hjemmeside, der beskriver nogle ulykkelige forhold om kennel Greenland, som både Tico og Zulu stammer fra :
http://www.foreningen-hundes-trivsel.dk/
se nyheder samt de 3 afsnit om Greenland
hilsen Sonja
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 12-05-06 19:47 |
|
Hej, Sonja.
Når jeg klikker på linket, så kommer der en fejlmeddelelse, så jeg kan ikke komme videre... Øuv.
det er noget med ActiveX som jeg giver lov til at køre, men så kommer der en fejlmelding, og så bliver siden lukket ned... --Og det er lige meget, hvordan jeg prøver at komme ind på siden. Jeg har prøvet over "google" også.......
Jalte er da et godt navn, -jeg havde engang en bernersennen-pige, der hed "Jalta" i stambogen. Hun kom nu til at hedde "Ronja" i daglig tale. Men det kan man jo gøre som man har lyst til..
Hvad hunden skal hedde ved du ikke helt sikkert før du står med ham i hænderne... --Uuh, husk at have fotografiapparatet med den dag...
| |
| Kommentar Fra : sonjor |
Dato : 12-05-06 20:17 |
|
Ja fotoapparatet skal jeg huske, måske også videoen. Jeg har en lille video fra Ticos opvækst fra 3-4-5-6-7 uger
Det var rigtig ærgerligt at du ikke kunne se den hjemmeside, det er altså gyselig læsning. Måske er der så andre herinde, der ser det. Efter min mening er Kennel Greenland en af dem, der bør stoppes eller i alt fald holdes øje med.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 12-05-06 21:06 |
|
Ja, der er mange af den slags steder...
Det er også derfor jeg altid anbefaler kommende hundeejere at købe en hvalp med DKK-stambog. Der er altså mere orden i sagerne i Dansk Kennelklub. Og mange flere gode tilbud.
Det er bare hårdt for alle dem, der må lære lektien på den barske måde.
Men jo flere negative historier der kommer ud, jo større håb er der om at kommende hundeejere tager ved lære INDEN de kommer ud for de hjerteskærende oplevelser som du også har haft.
Det er næsten umuligt at gøre noget overfor dårlige opdrættere. Det er svært, -men måske alligevel nemmere- at få køberne til at lytte til advarslerne.
Jeg håber at din lille Jalte rigtig trives og vokser præcis som han skal.
Men hvor er 8 uger lang tid når man går og venter..
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|