|
| Gas køleskab problem Fra : henrikhihat | Vist : 3010 gange 100 point Dato : 04-05-06 17:33 |
|
Jeg har lige set lidt på andre spørgsmål og svar om emnet.
Jeg har herfor lige ringet til et muligt værksted, som oplyser at der er to måneders ventetid...
Sagen er at jeg til brug udendørs i et separat køkken-telt på en low-tech campingplads (Høve Camping) bruger et absorptionskøleskab (Electrolux). Skabet er normalt monteret i en trækasse, men er nu med stort besvær hevet ud så jeg kunne fjerne skidt. Dette er gjort med en børste, dér hvor gas møder piezo-tænding. -Skabet tænder nu en fin blå flamme. Efter kort tid udvikles denne dog til en væsentligt større gul og flakkende flamme, og så er det at jeg, meget hurtigt, slukker for gassen, før lugten af brand breder sig.
Skal jeg ringe videre til forhandlere? eller har nogen en god og sikkerhedsmæssigt forsvarlig idé til fjernelse af denne potente opflammen. Eller kender nogen en oplagt gaskøleskabs-ekspert i Københavns området ?
Henrik
| |
| Accepteret svar Fra : transor | Modtaget 100 point Dato : 04-05-06 19:15 |
|
Skidtet / rusten du har løsnet er faldet ned på selve brænderen. Der skal det fjernes fra for at flammen kan dannes rigtigt..
Måske kan du nøjes med at blæse det væk med pumpen til en luftmadras.
I værste fald skal brænderen afmonteres og renses.
Det er ikke så svært.
Værste amatørfejl med gasdele er at stramme forskruninger for hårdt , så de går i stykker og giver lækage. Der skal spændes med "kvindehånd"
| |
| Godkendelse af svar Fra : henrikhihat |
Dato : 14-05-06 00:23 |
|
Tak for svaret transor.
Lige hvad jeg skulle bruge. Der var rester af en edderkop og dens bolig i brænderens centrum. Dit svar gav mig det fornødne mod til pille mere, end jeg hidtil havde gjort (brænderen skulle demonteres). Mange tak.
henrikhihat
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|