/ Forside/ Interesser / Fritid / Andet fritid / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet fritid
#NavnPoint
Nordsted1 19280
refi 8854
ans 7523
HelleBirg.. 6932
dova 6475
svendgive.. 4440
miritdk 4321
Teil 3746
jangchr 3744
10  Klaudi 3672
Sorte ruskindsstøvler "grimme"
Fra : pallenoc
Vist : 11865 gange
200 point
Dato : 14-02-06 10:12

Jeg har et par sorte ruskindsstøvler (som jeg er RIGTIG glad for). De er desværre blevet lidt "grimme" på specielt "snuderne". Hvor de ellers skulle være sorte er de nu nærmest blevet grålige. Det er ikke fordi de er nedslidte i den forstand, men mest af alt det salt og snavs sådan en vinter medfører.
Er det muligt at gøre mine "snuder" pæne sorte igen?

Mvh
Palle Jensen

 
 
Kommentar
Fra : 1anne


Dato : 14-02-06 10:17

Har du prøvet at dampe dem?

børst først snavs af med en blød børste. Kog noget vand og kom det i en gryde e.l og hold derefter støvlerne indover dampen og børst støvlerne igen. Gentag processen hvis nødvendigt.

Det plejer at virke med mine ruskinsstøvler.

God fornøjelse og held og lykke med det

Kommentar
Fra : Balcanard


Dato : 14-02-06 10:18

Er ovennævnte proces ikke nok, se da dette link http://www.texcare.dk/Leatherlotion_reklame.htm


Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 14-02-06 10:59

Skjolder fra sne og sjap fjernes med petroleum, kan ikke huske hvor jeg ved det fra men det virker, den lugtfri udgave er at foretrække

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 14-02-06 11:00

oggggg fra http://www.plet-rens.dk/index.php
Citat
Salt
Vejsalt på ruskind eller nubuck fjernes nemmest med en ruskindsbørste.
Rande fra sne eller salt er pletter fra vand og skal fjernes med et plejemiddel (f.eks. Woly) som du kan købe i skoforretningen

Held og lykke med fodetuierne
Søren




Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 14-02-06 11:11

Sidst men ikke mindst http://www.shoecare.dk/standard/?pid=13&mp=3&mc=13 og de kan jo ha' ret i hvad der skrives om: Til netop ruskind og nubuck er der ofte stor usikkerhed om den rigtige rensning

Kommentar
Fra : ans


Dato : 14-02-06 11:39

Citat
Skopleje
Skind fodtøj skal pudses og vedligeholdes for at beskytte det mod naturlig nedslidning og for at det skal se pænt ud i hele levetiden.

Der er nogle gode grunde til at anvende plejemidler:

For et syns skyld
Beskyttelse mod naturlig nedslidning, dvs. forlængelse af levetid
Beskyttelse mod vejrpåvirkninger
Beskyttelse mod kulde, salt på vejene osv.

Skind er et naturprodukt og dets naturlige styrke og skønhed bevares ved at pleje det ofte.

Under garveprocessen omdannes huder til skind (små dyr, som geder, får, svin osv.) og læder (store dyr som køer, kvier, bøfler, tyre osv. ), og de får derefter ikke mere den ”naturlige pleje” fra dyrets krop. Derfor skal skindet plejes for at give det den næring, det har behov for. Et par forsømte sko, hvor skindet er stift og krakeleret, kan ikke redes selv af de bedste plejemidler.

Rigtig pleje af sko
Nye sko:
· Imprægneringsmiddel uden silikone skal påføres på nye skind sko inden brug, på alle skindtyper, undtagen lakskind. Silikone er fremstillet af en mineralsk grundsubstans. Det er et opløsningsmiddel, som er skadeligt bl.a. for miljøet.

Sko i brug:
Rensning af sko:

· Rens sko med sko shampoo eller skindrens, alt afhængig af skindtype. Dette beskrives nærmere under ”Skindtyper”.

Tørring af sko:

· Våde sko skal tørre langsomt i stuetemperatur, da skindet ellers kan revne – sæt aldrig våde sko til tørring på en radiator. Det er en god idé at fylde sammenkrøllet avispapir i dem for at suge den værste fugtighed. Efter et par timer har papiret suget så meget det kan og tages ud igen, da det ellers vil holde på fugtigheden. Nyt avispapir kan evt. fyldes i, hvis skoene stadig er meget våde.

· Efter at de våde sko er blevet udtørret med avispapir 2 ganges skal der sættes trælæster i. Skolæster retter skoenes form og suger fugten til sig. De skal passe i faconen. Skolæster skal også sættes i hvis skoene ser ud som om de er tørre, hvis de har været brugt hele dagen.

· Sko bør tørre ca. 24 timer ved almindelig stuetemperatur. Gå ikke i de samme sko to dage i træk. Skind kan absorbere op til 30 % naturlig fugt (sved) i løbet af dagen. Fødder kan afgive 2-3 spiseskefulde væske per dag. Det er helt naturlig at fødder sveder, men det er unaturligt at fødder lugter. Det betyder at der er uønskede bakterier mellem tæerne. Disse bakterier kan fjernes ved hjælp af fod creme og andre fodplejende midler.

Imprægnering

· Udtørrede sko skal beskyttes regelmæssig med imprægneringsmiddel, som beskytter læderet mod fugt, snavs, olie, støv og pletter. Da der hele tiden sker en fordampning af imprægneringsmiddel fra skindoverfladen og ved slidtage, er det vigtigt at påføre imprægneringsmiddel uden silikone 2-3 gange om ugen i vådt vejr. Fedtholdige eller farveopfriskende plejemidler skal påføres efter imprægnering. Der er mange, der tror, at det skal være omvendt. Meningen med imprægnering er at beskytte skind, men ikke skocreme osv.

Pleje med fedt

· Vælg og brug rigtige plejemidler på udtørrede sko. Man må aldrig påføre imprægnering og andre plejemidler på fugtige sko. Ellers kan de rådne.

Pleje med farve

· Dette beskrives nærmere under ”Skindtyper”.

Valg af plejemiddel
· Køb imprægneringsmiddel uden silikone. Midlet skal bruges regelmæssigt på alle skind sko.

· Vælg det rigtige plejemiddel som passer til den aktuelle skindtype.

For at kunne pleje sine sko på den rigtige måde, skal man vide noget om forskellen på skindtyper.

Skindtyper
Der bruges glat narvlæder, nubuck, ruskind, ruspalt og flere andre typer skind til at fremstille sko:

Narvlæder, kendt som glatskind
Narvlæder er den mest anvendte skindtype. Det er glat på retsiden og ru (som ruskind) på vrangsiden.

Rengøring

Til rengøring kan bruges skindrens, rensecreme, shampoo og saddelsæbe.

Pleje

Læder plejes med skocreme i glas eller tube, skovoks eller fedtcreme, læderfedt og emulsionsprodukter.

Imprægnering

Læder imprægneres med imprægneringsmiddel uden silikone.

Farveopfriskning

Farven kan opfriskes med farvecreme, narvsværte (kan også omfarve), læderfarve (kan også omfarve) og skohvidt (kun til hvid farve).

Nubuck
Almindelig narvlæder (fra store dyr, som køer osv.) hvor den øverste del er fint slebet. Luven er ikke lang som ruskinds luven.

Hvis man bruger en almindelig skocreme på en nubuck sko, bliver skindet til glat skind.

Rengøring

Brug børste og rensegummi som mekanisk skopleje, skindrens, nubuck opfrisker og shampoo som kemisk skopleje.

Pleje

Cremegele og nubuck opfrisker

Imprægnering

Imprægneringsmiddel uden voks, fedt og silikone.

Farveopfriskning

Nubuck opfrisker, ruskindsfarve (kan også bruges til omfarvning)

Ruskind
Ruskind er skind fra små dyr som lam, får, geder, kalve, svin osv. Den er gennemfarvet, branchefolk kalder det anilinfarvet.

Man bruger vrangsiden (kødsiden), som er fintslebet. Den anden side, som kaldes narvlæder, er glat skind.

Rengøring

Ruskind er let at rengøre, fordi ruskindsiden er blød, tæt og dækket af en fin luv. Man kan ikke se ridser.

Brug børste og rensegummi som mekanisk skopleje, skindrens og shampoo som kemisk skopleje.

Pleje

Cremegele

Imprægnering

Imprægneringsmiddel uden voks, fedt og silikone.

Farveopfriskning

Ruskindsfarve


http://www.butik-avantgard.dk/Skopleje.htm





Accepteret svar
Fra : ans

Modtaget 200 point
Dato : 14-02-06 11:41

Det var ikke meningen det hele skulle gengives

Citat
Ruskind
Ruskind er skind fra små dyr som lam, får, geder, kalve, svin osv. Den er gennemfarvet, branchefolk kalder det anilinfarvet.

Man bruger vrangsiden (kødsiden), som er fintslebet. Den anden side, som kaldes narvlæder, er glat skind.

Rengøring

Ruskind er let at rengøre, fordi ruskindsiden er blød, tæt og dækket af en fin luv. Man kan ikke se ridser.

Brug børste og rensegummi som mekanisk skopleje, skindrens og shampoo som kemisk skopleje.

Pleje

Cremegele

Imprægnering

Imprægneringsmiddel uden voks, fedt og silikone.

Farveopfriskning

Ruskindsfarve






Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 14-02-06 12:20

Foreløbig MANGE TAK for alle jeres gode råd
Jeg må igang med at efterprøve dem .

Mvh
Palle

Kommentar
Fra : ligeham


Dato : 15-02-06 10:46

Hej
hvad gjorde ens bedsteforældre da de fik hvide sko og støvler af sne og sjap, har spurgt min gamle mormor noget der altid har virket er KERNEMÆLK brug en gammel tandbørste eller en klud der ikke fnugger SÅDAN

Godkendelse af svar
Fra : pallenoc


Dato : 24-02-06 17:21

MANGE Tak for svaret ans. Det var et fint "link" som jeg har brugt som "udgangspunkt" for min "behandling"

Også MANGE TAK til ALLE de andre gode råd!

Mvh
Palle

Kommentar
Fra : ans


Dato : 24-02-06 17:32

Selv tak

Jeg håber dine støvler bliver pæne igen.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409068
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste