/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Løbetid.
Fra : Birgitta
Vist : 1633 gange
300 point
Dato : 12-02-06 15:15

Så har Silke været i løbetid i en uge, og vi nærmer os de "spændende" dage.

Som I måske ved, så er hun en hund, der næsten altid går løs, så hun er elendig til at gå i snor i længere tid.
I øjeblikket får hun lov til at gå løs til jeg spotter en hanhund i horisonten. Så kalder jeg på hende, -hun kommer og får snor på. Sammen forsvarer vi så hendes dyd.

Men jeg ved jo godt, at det vil blive sværere og sværere de næste dage.
Så jeg tænkte, at I, tapre kandu-brugere, måske har nogle ideer til hvordan vi lettest overlever de næste par uger...
Der er MANGE hanhunde i omegnen. Og -Nej, hun kan IKKE nøjes med at komme ud i haven, -den er lillebitte.

Hvad gør I??

 
 
Kommentar
Fra : nakuaq


Dato : 12-02-06 15:27

Hejsa
Du kan prøve at give hende klorofyl - det kan mindske duften hos hende læs om det på http://www.google.dk/search?hl=da&q=klorofyl+hunde&meta=
Held og lykke
Nakuaq
www.narsarsuaq.dk


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 12-02-06 15:31

Har DU prøvet det, nakuaq ?

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 12-02-06 15:38

---der står, at man skal starte et par dage før hun kommer i løbetid....... med 15 piller om dagen...

-Så skulle vi være startet i midten af december, hvor vi ventede løbetidsstart...
Nu er alle hanhundene HELT klar over, hvor langt hun er nået i sin løbetid.....
Uha, det kan vist blive hårdt...

Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 12-02-06 15:50

-Hej Birgitta
Du kunne jo gå en anden tur end lige omkring alle han hundene.
Hvis du har mulighed for det så omlæg din gå tur med hende, hvor der ikke er så stor trafik af han hunde. Det ville jeg gøre hvis jeg var dig. God gå tur.
MVH Bevi54

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 12-02-06 16:09

Hej Birgitta.
Jeg fik det råd til hundetræning engang, at jeg kunne prøve med at give 30 kolrofyl om dagen. Det tog også en del af lugten, virkede det til. Det var kun vores nabohunde, der kunne lugte hende, når de "duttede" næse gennem hegnet. Ellers så prøv at øge antallet lidt. Jeg tror ikke, det er noget de kan tage skade af, men hør lige dyrlægen først. Held og lykke med jobbet som caperone.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : vesterbo


Dato : 12-02-06 16:15

Vi har en mose og en skov, vi bruger i vores område. Til daglig går vi i mosen, men når Wilma er i løbetid, så går vi i skoven. Der kommer ikke ret mange hunde. Den bliver ligefrem kaldt løbetidsskoven eller dydens skov. Det er en mindre skov, men hvis man går lidt langsomt og helt ud i hjørnerne, kan vi få turen til at vare 3/4 time. ½ time tager en rundtur ved almindelig gang. Vi har også en større skov, men den overlader vi til hanhundene

Wilma kommer normalt under løbetiden når vi kalder på hende. Hun løber ikke bevidst væk, dog kan man jo ikke være for sikker, HVIS der kommer en hanhund.

Så mit råd vil også være: Gå tur andre steder end normalt - også af hensyn til hanhundene, som jo bliver helt kulrede af Silkes duft i øjeblikket og ikke er til at styre for ejerne...

Hos os er det største problem, at vi også har to hanhunde..... Kan I forestille jer det..... Vi regner med, at Wilma kommer i løbetid om en uges tid, og så har vi balladen. Vi bliver nødt til at gå tur med dem hver for sig, så der bliver brugt noget tid på at gå tur.....




Kommentar
Fra : Boxerpige101


Dato : 12-02-06 16:16

Jeg ved der findes en spray man kan spraye hunden med bag i inden man går luftetur, men om den kan holde hanhundene helt væk skal være usagt.
I øvrigt synes jeg det er meget farligt, hvis man da ikke ønsker blandingshvalpe, at gå med hunden løs i løbetiden, husk det er ikke kun hanhunden der opsøger tæven men også omvendt og du resikerer meget nemt at hun stikker begge forpoterne i ørene når du kalder, og husk at det er ALTID tæveejerens skyld hvis tæven bliver paret for så er der ikke blevet holdt kontrol over hende og opsyn nok, det siger retten i hvert fald, jeg er ikke enig

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 12-02-06 16:39


Du må ud i nattens mulm og mørke og håbe på alle hanhundene er gået til ro

Der er ikke så meget at gøre end at holde sig på afstand af de ihærdige. Der er ingen spray der kan narre en hanhund

Du må korte turene lidt af i den uge.

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 12-02-06 16:54


Hmm hvad med et kyskhedsbælte

Kommentar
Fra : vesterbo


Dato : 12-02-06 16:59

boxerpige101: Jeg har også hørt det der med, at det er tæveejerens skyld, hvis der kommer hvalpe, men er der et sted, hvor man kan se det? F.eks en dom el.lign. på nettet? Jeg har til gengæld også hørt (selvfølelig fra en hanhundeejer) , at det ikke passer. Så det ville være dejligt med noget dokumentation.

Med hensyn til at lade tæven gå løs, vil jeg sige, at man kender jo sin tæve. Jeg ved, at jeg kan kalde min til mig, hvis der ikke er en hanhund indenfor ca. 30-50 m. Hun er 6 år gammel, og det har altid virket, hun har aldrig vist interesse for at løbe væk. Men man skal også have lidt is i maven og være lidt mere oppe på dupperne og se om hjørner m.v., men jeg synes, at det er synd at gå med dem i snor i al den tid, når de er vant til at løbe løs.

Jeg kender også en tæveejer, som stort set ikke lukker hunden udenfor en dør i over 3 uger. Det er lige før, at den skal tisse på altanen. Se det synes jeg er synd.

Kommentar
Fra : nakuaq


Dato : 12-02-06 17:02

Hejsa igen
Ja jeg har prøvet det og du kan sagtens give hende det nu også - så bare igang så de stakkels hanhunde kan få ro
Nakuaq
www.narsarsuaq.dk


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 12-02-06 17:09

Puha, ja... Det der med klorofyl ville nok være en god ide, men jeg tror, at alle hunde i omegnen allerede er HELT klar over, at Silke er i uge to af sin løbetid. Indtil videre så snerrer og snapper hun, eller hun smider sig ned på ryggen, så der er endnu ikke den store fare.

Jo, det VILLE være rart om jeg kunne gå et andet sted end vi plejer. Men vi bor i en ret tæt bebyggelse mellem to temmelig befærdede veje. For at komme til et "fremmed" område, så er jeg nødt til at krydse en af de to veje, -og hvis en hanhund får fært af hende, så er jeg bange for, at den følger efter. --Godtnok er de der drenge brandirriterende i øjeblikket, men jeg ønsker dem bestemt ikke kørt ned. -Jeg har selv haft en hanhund, der blev kørt ned på den ene af vejene da veninden i løbetid blev luftet på den anden side... Og vi bor IKKE lige op af vejen.

Helt bortset fra det, så er der altså også hanhunde på den anden side af vejen...

--Vi har et dejligt stort område, hvor der faktisk ikke kommer så mange hunde, men vi SKAL igennem det befærdede område først. Og selv om der måske ikke liiiige er nogen hunde når vi går forbi, så skal de sgu nok finde os. Og så kommer de spurtende uden ejer...
Så står jeg der med min lille forskrækkede hund i snor og flere glubske ulve der prøver på alt muligt uhørt.... I øjeblikket kan jeg bare forsøge at gemme hendes lille rumpe mellem mine fødder og så skælde d'herrer ud og forsøge at sende dem hjem. Og så håbe på, at ejerne dukker op hurtigt... Det er ikke muligt at gå, hvis der er et par løse kavalerer i nærheden...


Kommentar
Fra : qfha


Dato : 12-02-06 17:10


Ang. om det er tæveejerens ansvar om der sker parring, er jeg ganske enig i det synspunkt. Den eneste undtagelse er efter min mening, hvis hanhunden decideret "bryder ind" i en aflukket have.

Man kan ikke ændre hanhundens natur og skal heller ikke gøre det, man må tage sine forholdsregler. Det er i bund og grund et spørgsmål om ansvar.

Og for de som tror jeg har hanhund med den holdning, kan jeg som en bibemærkning nævne, at jeg har kennel med såvel hanhund som tæver.

Accepteret svar
Fra : qfha

Modtaget 300 point
Dato : 12-02-06 17:12


Jeg ville snuppe en forstøverflaske med eddikevand med i lommen som et minimum af selvforsvar.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 12-02-06 17:13

---øøøh, det kan da ikke være tæveejerens skyld hvis tæven bliver "voldet" mens den er i snor... Eller hun vrider sig ud af halsbåndet i panik over de nærgående drenge...



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 12-02-06 17:15

Det vil jeg da egentlig overveje....... eddikevand.....

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 12-02-06 17:21

Nu er det normalt kun to dag som er højeksplosive, her mener jeg man må ændre adfærd, så hun ikke kommer i nærheden af hanhundene. Selvfølgelig kan man være uheldig, at de står på lur omkring hjørnet, det kan da ske. Oftest er det muligt at smutte ud med tæven på en hurtig mission, og så må de længere ture komme efter et par dage.

Kommentar
Fra : vesterbo


Dato : 12-02-06 17:37

Birgitta, hvis du har mulighed for at køre Silke et sted hen i bil, så kan hanhundene ikke få færten af hende.

De områder jeg omtaler ligger et par km fra, hvor vi bor, så vi kører altid hen, hvor vi går tur - bortset fra aftenturen, som foregår i snor i nærområdet på gader og stræder.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 12-02-06 17:45

----Det er jo bare ikke til at vide, om hun er villig hvis man ikke møder hanhunde...
Jeg VED at i øjeblikket er hun absolut ikke interesseret. Og vi kan gøre fælles front mod rødderne...

--Og vi kan ikke bare gå en kort tur, for hun kan ikke engang tisse, hvis der er en løs han, der lurer på hende i baggrunden..

...Jeg HAR faktisk sådan en lille sprøjteflaske med klorhexidin... Den vil jeg rengøre og hælde eddikevand i.. Så er den klar til aftenturen.....
Hvor meget eddike, -for at det generer uden at skade?



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 12-02-06 17:46

Jeg har ikke bil...

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 12-02-06 18:23

Eddikeblanding f.eks. 1:3 altså tre dele vand. Det tager de ingen skade af, men de synes det er grimt og generer snuden.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 12-02-06 18:54

det er nok mere eddike, end jeg ville have brugt...
Men jeg forsøger...
I hører, hvordan det går...

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 13-02-06 17:19

Nå, vi var ude og gå aftentur i går kl. 20.30. Der gik jeg ud fra, at alle sad og så Krøniken, så vi kunne have marken for os selv.
Det var ret tåget, men der så ikke ud til at være nogen hunde. Så jeg slap Silke fri og kastede bold til hende et par gange...
Og så kom en stor sort labrador pludselig buldrende ud af rimtågen... Jeg kaldte på Silke, og hun kom på plads og i snor i løbet af NOtime. Fyren kom susende hen og ville sniffe, men jeg sigtede og skød ham lige midt på snuden med min lille Silkedydsforsvarer... Og til min største overraskelse så nøs fyren en gang .... og så løb han sgu' videre! Ejeren så jeg aldrig noget til, -han sad nok og så Krøniken. Silke blev i snor på resten af turen.

Nu sørger jeg for at have vores "våben" med hver gang, vi går tur. Og det kan da holde hanhundene på afstand, mens vi venter på ejeren. Men det tager ikke helt pippet fra dem, som jeg oplevede det i går aftes... Måske har jeg lavet opløsningen for tynd, 1:5, --Jeg vil jo ikke skade de stakkels forførte hanhunde..

Jeg hæver pointsene fordi jeg synes, at det simpelthen var så glimrende et råd jeg har fået af qfha.
Men jeg venter lige et par dage med at lukke.

Godkendelse af svar
Fra : Birgitta


Dato : 14-02-06 18:16

Tak for svaret qfha. Det var liige, hvad jeg havde brug for...

Her til morgen var det en stor ung collie, der bare var SÅ forelsket. --Vi havde problemer med ham i går også, og hans far var verbalt meget grov og forviste os nærmest fra jordens overflade.

I dag kom han lystigt gungrende henne på VORES mark. Rickie, som han hedder, bor henne ved en anden mark. Men jeg var jo forberedt og ventede til han var nær nok. Så fik han et strint lige over snuden. Han spjættede og hoppede lidt baglæns, men han var da ikke hårdere ramt end at han skulle prøve igen.
Jeg hørte, at hans koleriske far kom trampende og råbende bagved mig, så det var kun i kort tid, jeg skulle holde Rickie på afstand. Så fik jeg gudhjælpemig et rap af en hundesnor over ryggen og lige efter en knytnæve i siden. Hvad giver I!!! Jeg blev simpelthen SÅ rasende!!!

Det ligner da ikke noget at slå på folk! Vi skal da være her allesammen!

Det underligste ved det er, at den samme fyr selv havde hunhund for lidt over et år siden.....
Men mange kan SIMPELTHEN ikke klare, hvis de ikke kan styre deres hunde.

Jeg glæææææder mig til at det er overstået..................

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 14-02-06 18:34


Godt at høre, at du kan få det til at fungere. Nup en peberspray med til føreren

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste