|
| urinsyregigt Fra : denevigeuheldige | Vist : 9230 gange 40 point Dato : 21-01-06 22:32 |
|
Hej med jer. Jeg har store problemer med mine ben p.g.a. urinsyregigt. Mest i højre ben omkring leddene.
Jeg har fået og læst så mange gode råd mod dette problem, også af min egen læge, at jeg snart bliver bims og meget forvirret om mulighederne for at få det bedre.
Jeg vil ikke her komme ind på detaljer og ønsker kun effektive råd fra andre brugere SOM SELV DØJER MED DISSE PROBLEMER og hvad I har eller gør ved problemet for at få det bare lidt bedre.
Jeg er så egentlig kun interesseret i at høre om egne personlige erfaringer.
På forhånd tak.
(har desværre kun 40 point at give ud af)
| |
| Kommentar Fra : Chamira |
Dato : 21-01-06 23:26 |
|
Hej denevigeuheldige,
Jeg har desværre ikke egne erfaringer at dele ud af, men min chef gennem flere år, led voldsomt under urinsyregigt.
Han prøvede også "alt" hvad der findes af lægeordineret medicin, naturpræparater, kostomlægning, "gode råd" osv. osv.
Men det der hjalp ham i sidste ende, og var en varig løsning var akupunktur.
I starten tror jeg, han var ret ofte afsted til behandling (måske 1-2 gange om ugen), men da der først var bedring (efter 3 mdr. vil jeg tro) blev hyppigheden af behandlinger trappet ned til 1 gang pr. md., og til sidst efter behov.
Jeg arbejder ikke i pågældene supermarked mere, men handler der jævnligt, og jeg kan ikke huske at have set ham halte siden jeg arbejdede for ham. Desuden arbejder han igen min. 50 timer om ugen, er begyndt til "old boys" fodbold og jeg tror umiddelbart han selv mener, han er kureret.
Ved ikke om det er en løsning for dig, men det er da værd at overveje.
God bedring, og undskyld det lange svar.
Mvh,
Chamira
| |
| Kommentar Fra : pabloj |
Dato : 21-01-06 23:59 |
|
Når det starter, tager jeg Diclon tabletter, det skal ikke være depottabletter, jeg tager 3 -4 stk, 1 morgen og 1 aften.
Det tager toppen af det.
Jeg har været ved en zoneterapeut, det hjalp en hel del.
Skær ned på kaffen, drik masser af postevand var nogle af de råd hun gav mig, om det er det der hjælper ved jeg ikke, men jeg har fået det bedre efter at have fulgt dem.
Jes
| |
|
Tak for jeres indlæg. Jeg synes det lyder som en god idè den med akupunktur. Det er faktisk også næsten det eneste jeg tror ville kunne hjælpe. Desværre er det bare så dyrt når man næsten ingen penge har i forvejen
Chamira> tror du det kunne være en mulighed for at jeg kunne få lov til at kontakte din gamle chef for at høre hans erfaringer og hvordan jeg måske kan gribe det hele an. Ikke fordi jeg vil tage hele hånden når du rækker mig lillefingeren, men hverdagen er næsten uholdbar og jeg er pokkers tæt må at måtte opgive mit arbejde - og så ved jeg hvad klokken har slået. 42 år er for tidlig for mig at opgive
| |
|
hej med di du uheldige,
ja, det er noget djævelskab, som jeg har lidt af i mange år.
er endt med Hexanurat (dss:Allopurinol) 300 mg 1 tabl. dgl. det hjælper mig i det daglige. akupunktur er desværre også for dyrt for mig. vand er godt i rigelige mængder, mere end 1 ltr. daglig. kaffe?
mht. oksekød, rødvin osv., så var jeg vegetar og rørte aldrig spiritus, da jeg fik mit første anfald.
jeg har senere erfaret, at lægevidenskaben står på bar bund.
tal med din læge om at få taget den store tur mht. blodprøver.
| |
| Accepteret svar Fra : sofus.dk | Modtaget 40 point Dato : 22-01-06 08:37 |
|
Urinsyregigt viser sig som en akut gigtbetændelse i et eller flere led. Hyppigst rammes et led i storetåen, men også andre led kan angribes, f.eks. ankelled, knæled, håndled og fingerled. Symptomerne udvikles i løbet af få timer og viser sig ved, at de ramte led gør meget ondt og bliver ømme, samtidig med at de hæver og bliver røde. Man kan også få feber.
Sædvanligvis klinger anfaldet af i løbet af 4-10 dage - også uden behandling. Nogle mennesker får kun et enkelt eller ganske få anfald i deres liv, mens andre kan få gentagne anfald.
Er man ofte plaget af urinsyregigt, og bliver sygdommen ikke behandlet, kan man med tiden få varige skader i sine led. Enkelte kan få kroniske ledsymptomer, der kan minde om leddegigt.
Den alvorligste komplikation ved urinsyregigt kan forekomme i nyrerne. Her kan aflejringer af urinsyre medføre, at nyrefunktionen nedsættes. Det sker dog sjældent i dag, hvor sygdommen behandles i tide. Desuden kan krystallerne medføre nyresten.
Hvad udløser et anfald?
Hvis man har et forhøjet indhold af urinsyre i blodet, kan et nyt anfald udløses, hvis man f.eks. spiser et større måltid med rigelige mængder kød og alkohol. Det kan også ske, hvis man anstrenger sig særligt meget fysisk, eller man bliver syg af f.eks. influenza.
Et typisk eksempel er en fest med god og rigelig mad og drikke samt efterfølgende dans. Efter nogle timer, dvs. sidst på natten eller om morgenen, kan man vågne med et voldsomt ømt og rødt led.
Hvordan stilles diagnosen?
Ens læge vil sandsynligvis få mistanke om, at man har urinsyregigt, hvis man får pludselige smerter i et enkelt eller få led, især hvis leddet eller leddene også er røde, hævede og varme. Den vigtigste undersøgelse er en ledpunktur, hvor lægen med en kanyle tømmer ledvæsken ud af det ømme led. Når man undersøger ledvæsken vil lægen i givet fald straks i mikroskopet kunne se de karakteristiske nåleformede urinsyrekrystaller. Det er også vigtigt at undersøge ledvæsken for bakterier, da en bakteriel infektion i led kan give samme symptomer.
I en blodprøve kan lægen i tilfælde af urinsyregigt tit - men ikke altid - se, at koncentrationen af urinsyre er forhøjet. Forhøjet urinsyrekoncentration ses imidlertid også hos mange, som aldrig får symptomer på urinsyregigt, så en blodprøve er i sig selv ikke nok til at stille diagnosen urinsyregigt.
Hvis man har en nyresten, kan en undersøgelse af stenen afgøre, om det drejer sig om en urinnyresten.
Hvis man har urinsyreaflejringer-de gullig-hvide knuder - kan lægen med en nål suge materiale ud fra en sådan og - i givet fald - se urinsyrekrystaller i mikroskopet.
Hvilke sygdomme kan minde om urinsyregigt?
Et rødt, smertende og hævet led, måske ledsaget af feber, kan skyldes en infektion i leddet, som det altid er vigtigt at udelukke. Også aflejring af en anden type krystaller, pyrofosfatkrystaller, kan give symptomer, der minder om urinsyregigt. Ved mikroskopi af ledvæsken kan man tydeligt skelne mellem de to typer af krystaller. Det er vigtigt, da den medicin, der nedsætter urinsyreindholdet i blodet, ikke har nogen virkning ved den sjældne sygdom pyrofosfatgigt.
Slidgigt i et storetåled eller et knæled kan også give rødme og smerter, som kan minde om urinsyregigt. I sjældne tilfælde kan urinsyregigt minde om leddegigt eller psoriasisgigt.
----------------------------
Hentet fra
http://www.gigtforeningen.dk/E44CA937-9ABC-4604-8CDD-0883C000B08F.W5Doc
| |
| Kommentar Fra : Chamira |
Dato : 22-01-06 12:18 |
|
Hej igen uheldige,
Jeg spørger ham næste gang, jeg kommer forbi supermarkedet (bor pt. midlertidig i en anden by, da vi har købt hus vi først overtager 1. april).
Hvis han ikke har noget imod du kontakter ham, kan du få min junk-mail adresse her, og så hans telefonnummer den vej.
Hvis der går for længe til jeg kommer forbi forretningen, ringer jeg og hører ham istedet. Men bliv ikke skuffet, hvis han ikke vil kontaktes af en fremmed, han er på vej til 60 år, og vil måske synes, det er en kende for mærkeligt.
Endnu engang held og lykke med helbredet. 42 år er jo ingen alder.
Mvh,
Chamira
| |
|
Tak for ulejligheden chamira. Jeg venter gerne:)
| |
|
Desværre har jeg d.d. fået det negative svar fra lægen at der ikke var tale om urinsyregigt, men begyndende ledgigt som jeg må begynde at lære at leve med. Det har jeg skam ikke tænkt mig, så nu må jeg søge nettet tyndt for at få så meget info som muligt.
Piller og medicin har jeg ingen planer om at fylde mig med.
| |
| Kommentar Fra : Chamira |
Dato : 29-01-06 11:37 |
|
Hej Evigt uheldige,
Nu har jeg endelig snakket med min gamle chef og ville ind og smide et svar til dig, og så kan jeg se på dit indlæg af 23. januar, at du er kommet fra asken og i ilden... hvor uheldig har man lov til at være??
Al mulig held og lykke med at blive rask, ledegigt er ikke en sjov sygdom at leve med.
Kærlig hilsen
Chamira
Ps.
Chefen ville forresten helst se sig frabedt at du ringede... men det behøver han jo ikke bekymre sig om nu... desværre!
| |
|
Tak for svaret sofus.dk.
Efter grundige undersøgelser på sygehuset har det vist sig at der var brud på flere tæer og en "plamage" midt på foden (har vist tabt noget tungt ned over den engang). Har nu gået med gipsben i 3 uger og scal næste uge knoglescannes i foden.
| |
| Kommentar Fra : EiHaBr |
Dato : 20-03-08 21:16 |
|
Hej
Glucosamin kan lindre lidt har jeg prøvet og ved det virker.
Prøv at læse denne link om der er noget du kan bruge.
http://podagra.no/dansk/
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|