/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Hvor meget mad
Fra : snusi
Vist : 4458 gange
100 point
Dato : 17-10-05 15:17

Min datter har lige fået en pomerianhvalp på 8 uger, og der hvor den kommer fra har de aldrig fodret med færdigkøbt foder. De har fået rugbrød med leverpostej og noget fra aftensmaden + tun og tykmælk. Jeg har selv to hunde, men de har altid fået foder af mærkerne Eucanuba, og nu får de noget der hedder Kronch. Jeg synes det er dejligt fordi det er nemt at se hvor meget de skal have. Jeg kan ikke rigtig hjælpe min datter nu. Er der nogen der ved hvor meget sådan en lille hvalp skal spise og hvor tit?

snusi

 
 
Kommentar
Fra : hawaii7


Dato : 17-10-05 16:01

Spør dyrehandleren hvor du køber dit foder, de skal vide det.




Hilsen
hawaii7

Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 17-10-05 16:15

Da det er en lille hund så er det jo ikke de store mængder den skal have ad gangen, men jeg vil sige at den i den første tid skal have mad efter ædelyst så den bliver mæt fordelt over 3 måltider om dagen, jeg har selv små hvalpe og de får hvad de kan spise og det er ikke særligt meget så hvis en voksen Pomerian spiser 200 gram mad om dagen hvilket nok er meget, så er det den fordeling der skal til over 3 måltider til en hvalp, du kan jo se den vejledende vægt af mad på de produkter du køber, men husk de er kun vejledende, nogen hunde skal have lidt mere end der står og andre skal have lidt mindre end der står og sådan er det. Lige i starten skal i ikke være bange for at den spiser for meget, men på længere sigt skal i justere det så den ikke bliver for tyk.
På den vejledning jeg har står der hvis hunden vejer 2,5 kg skal der regnes med 90 gram foder i 4 mdr. alderen hvis det er et højt ydende foder, så skal det igen fordeles over 3 gange på en dag så det er meget små potioner pr. gang den skal have og så vidt jeg kan finde frem til så er det jo ikke en hund der i sig selv vejer særligt meget når den er voksen. Den skal have mad efter hvor meget den vejer. Det er det nærmeste jeg kan komme frem til. Da det ikke er den race jeg har kan det være svært at vejlede direkte, tag fat i en anden opdrætter eller en du kender der har den race og spørg hvor meget de giver deres hund.
MVH Bevi54

Kommentar
Fra : snusi


Dato : 17-10-05 16:36

Det er åbenbart meningen at min datter vil fortsætte med rugbrød og noget fra aftensmaden. Skal jeg bare gå ud fra hvad der står på foderposerne og så regne det om til rugbrød og hvad den ellers skal have af mad. Hold op jeg synes det er svært når hunden ikke skal have færdigfoder Det har jeg aldrig prøvet, men min datter bestemmer jo selv, vil bare gerne hjælpe hende, da hun synes det er svært at finde ud af hvor meget den skal have.

snusi

Accepteret svar
Fra : bevi54

Modtaget 100 point
Dato : 17-10-05 17:08

Som sagt skal du ikke være bange for hvad og hvor meget den spiser, men har den komfimeret 2 store skiver rugbrød så har den fået alt rigeligt, nu skal den ikke have for meget brød, det fordøjer den ikke særlig godt, den må hellere få ris, grøntsager og kartofler ved siden af det kød som den skal have, fordelt på en tredie del kød en tredie del grønsager og en tredie del ris af det som hunden vejer, sådan en lille hund vil jeg gætte på, at den kan hvis den er rigtigt sulten nok tage 50 gram ris 50 gram kød og 50 gram grøntsager fordelt på en hel dag, lad den kun få rugbrød en gang om ugen, den må hellere få lyst brød, men dog heller ikke for meget, den skal have grøntsager og ris og kartoffel produkter ikke så meget brød, jeg ved godt det er nemmest, men det er ikke godt for en hund i voksealderen. Kød og fisk med før omtalte grøntsager er godt. lidt tykmælk om morgen hvis den vil have det er også ok evt. med opblødte havregryn.
MVH Bevi54

Godkendelse af svar
Fra : snusi


Dato : 17-10-05 17:10

Tak for svaret bevi54.

Det giver jeg straks videre

snusi
                        

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-10-05 18:35

Hej, snusi.
Ved du hvad, -opdrætteren vil simpelthen ELSKE at komme med råd om fodring. Jeg er helt sikker på, at der sidder nogle mennesker og tænker på, hvordan deres kære små hvalpe har det efter de er rejst fra deres mor.

Der er BESTEMT ikke noget galt i, at din datter ringer til opdrætteren og spørger om, hvor meget hvalpene plejer at spise.. Og hvor meget de skal have..

Men det ER da sværere med hjemmelavet mad, især til hvalpe. -Det er nok en ide at få en snak med dyrlægen om fodring eller vitamintilskud når hvalpen på et tidspunkt skal vaccineres...

Og pas på, den ikke bliver for tyk. Det bliver pomser altså let. Og det er næsten ikke til at få dem slanket igen fordi de er så små og jo ikke skal have ret meget mad..

Kommentar
Fra : snusi


Dato : 17-10-05 19:07

Ja, problemet er bare at opdrætteren er taget på ferie i 14 dage til Tyrkiet Jeg havde heller ikke regnet med at hundehvalpen skulle have hjemmelavet mad, og havde derfor ikke tænkt på at vi ville få problemer der. Jeg har selv haft cairn i 8 år, og de har altid fået færdigkøbt foder, og det er bestemt noget lettere.

snusi

Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 17-10-05 19:14

Ja det er afgjort lettere med tør mad og det er der heller ikke noget i vejen for at i giver den målt op med ca. 100 gram måske stigende til 150 gram om dagen. fordelt over tre gange på dagen.
Læs foder anvisningen på det tørfoder i giver den og vej så hvalpen for at finde ud af hvor meget og hvor lidt i skal give den, vægten på foder posen er kun en anvisning og som før beskrevet skal i selv finde ud af hvor meget jeres hund skal have. Men forhør dig hos en der ved noget om denne race. Det er nok bedst.
MVH Bevi54

Kommentar
Fra : snusi


Dato : 17-10-05 20:14

Ja, det er lettere med tør mad, men min datter vil ikke have at hvalpen skal have tørkost Hvis hun ville det, havde jeg ikke problemer med at finde ud af hvor meget mad den skulle have.
Jeg kender ikke selv til racen, og kender faktisk ikke nogen der har en pomerian.

snusi

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-10-05 21:12

Hun må da have fået en eller anden "brugsanvisning" der hvor hun har købt hvalpen... Man hælder da ikke bare et kuld 8-ugers hvalpe ud og rejser til Tyrkiet.. Er DET en DKK-kennel???

Ups, jeg kender én der har en ung (1½ år) poms, men jeg tror ærligt talt, at hun gav ham tørfoder fra starten af... Men jeg kan da spørge hende i morgen.. Han var 8 uger, da hun fik ham..

Kommentar
Fra : snusi


Dato : 17-10-05 21:41

Brugsanvisning, tja. Det er en privat som har to pomerianer. Da vi kom derop, ville jeg snakke med hende om foder, men hun sagde straks at hos dem får hundene "menneskemad" og da mine hunde får tørfoder, kunne jeg godt høre at det ikke lige var det vi skulle snakke om.
Men lige meget med det, jeg kan jo fint få hjælp her på Kandu
Har aftalt med min datter at hun giver hvalpen grøntsager, ris og kød, og lidt tykmælk, og efterhånden skal hun hælde lidt tørfoder i, og til sidst skulle det gerne kun være tørfoder hunden får.

snusi


Kommentar
Fra : ampere


Dato : 18-10-05 10:31

Når din datters hund ikke får tørfoder, skal hun huske at give hvalpen/hunden generelt noget den kan bide i, så tænderne bliver renset.

AMP

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 18-10-05 13:52

Det lyder godt, at I forsøger at få hvalpen over på tørfoder...
Jeg snakkede med hende jeg kender, der har en pommeranier. Og hun var noget rystet over, at hvalpen fik leverpostejmadder. Som hun sagde: Hvor i alverden får hvalpene dog mineraler og vitaminer fra til at udvikle sig sundt og harmonisk?
Måske skulle I lige slå en smut forbi en dyrlæge (uden hund, så koster det ikke noget) og spørge efter nogle gratisprøver til sådan en lille hvalp? Så kan I måske få lidt råd med på vejen om evt. vitamintilskud.. Jeg tænker på, om man ikke kan give sådan en lille forsømt hvalp en smule Wolles WOW, som er et glimrende natur-vitaminpulver. Men JEG ville ikke selv ikke begynde at eksperimentere uden råd fra dyrlægen... Den ER jo meget lille..

Jeg håber ikke, at din datter har givet ret meget for den lille hvalp... Når den ikke er stambogsført og det er et familieopdræt, så er der ingen garanti på.. Hvis den ikke overlever kostskiftet, så er pengene tabt.....

Er der dokumentation for ormekur, vaccinationer og helbredscheck? ER hvalpen blevet chipset eller tatoveret?

Hvis der ikke er det, så ville jeg FLUKS bestille tid hos dyrlægen til sundhedschek.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste