/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Bidsår
Fra : snusi
Vist : 1380 gange
100 point
Dato : 13-10-05 21:02

Hej.
Min cairn bider sig ved haleroden, jeg har været hos dyrlægen, men som de andre gange hvor hun har gjort det, siger dyrlægen at jeg bare skal skifte foder, og jeg får noget at smøre hende med, men jeg er ikke tilfreds med dette, da det ikke hjælper alligevel.
Det er ikke lopper, det har både dyrlægen og jeg selv konstateret, og han ved faktisk ikke hvad det er der gør at hun bider sig der.
Findes der ikke noget andet jeg kan bruge. Synes heller ikke det er rimeligt at blive ved med at smøre hende med det salve fra dyrlægen, især ikke når det ingen effekt har.
Min dyrlæge bruger meget det med at det er foderet der skal skiftes

snusi

 
 
Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 13-10-05 21:20

der må jo være noget der irriterer der, men hvis det var foderet, ville jeg da tro at det var hele kroppen der blev irriteret.
men hvis den bliver ved flår den jo bare sig selv til blods, og så bliver det en selvforstærkende effekt.
men dyrlægen kan jo have ret. de bruger det jo med at have forstand på dyr, så der sker vel ikke noget ved at skifte foder et stykke tid, og så se, om det hjælper

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 13-10-05 21:31

vi har prøvet det samme ved vores hund---- det var arnalkirtlerne der skulle renses/trykkes ud, det hjalp omgående, det eneste problem med dette er at når det først er blevet gjort, skal det gøres jævnlige(med 1 -2 års mellemrum)
modersvilje

Kommentar
Fra : snusi


Dato : 13-10-05 21:38

Jeg har før prøvet at skifte foder, men det har igen virkning. Det er som om det er et tilbagevendende problem, når vi kommer hen mod september/oktober.
Ja det kunne være analkirtlerne, men dem tømmer jeg hos hende. Og ja det er rigtigt at når først man er begyndt at tømme dem, skal de tømmes jævnlig.
Dyrlægen viste mig engang hvordan det gøres, og det er faktisk ikke så svært

snusi

Kommentar
Fra : Juelsgaard


Dato : 13-10-05 22:41

Hvor længe prøvede du det andet foder? For foderskift er ikke noget der virker fra den ene dag til den anden. Når man f.eks. laver fodertest for allergi så fodrer man med allergifoder i 12 uger inden man kan udtale sig om effekten. Så hvis man blot tror at man kan fodre med noget andet i et par uger og så er det godt, så vil det aldrig hjælpe.

Hvis salven ikke hjælper er du jo nødt til at sige til dyrlægen at du ikke synes det bliver bedre. Hvis du ikke kommer igen med hunden kan dyrlægen jo ikke tro andet end at hans behandling har virket.

Hvis det er et tilbagevendende problem må man jo forsøge at afklare årsagen, som f.eks. kunne være allergi. Du bør derfor indlede et samarbejde med dyrlægen om at finde årsagen, og husk, dyrlægen ser jo kun hunden de gange du kommer med den og ved ikke hvad der foregår hjemme hos dig. Så hvis dyrlægen skal hjælpe er det meget vigtigt at du fortæller hvad der virker og ikke virker og hvornår du synes problemerne plejer at opstå.

Hvis du gerne vil have en eksperts vurdering af problemet, så findes der jo deciderede hudspecialister, f.eks. Flemming Kristensen (Nordsjælland).

Held og lykke med at opklare problemet.

Med venlig hilsen

Camilla Juelsgaard Jørgensen

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 13-10-05 22:50

og-har du gjort dyrlægen opmærksom på at det er et "efterårsproblem" ?

Jeg kommer til at tænke på om du har fået den testet for skab?

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 13-10-05 23:06

Allergi hos hunde lindres ofte ved, at skifte til et lavallergent foder som typisk er baseret på lam og ris, og så må det ikke indeholde ukontrollerede fyldstoffer. Desuden har det vist sig, at Omega 2og 3 olier har en gavnlig effekt på hudkløe.
Du skal lægge mærke til om der er noget der ændrer sig i hundens miljø om efteråret for der er helt klart ting i som udendørsliv med sol der kan holde visse hudirritationer nede på både dyr og mennesker.
Husk at være tålmodig når du skal konstatere forbedringer for de kommer langsomt.
Held og lykke med løsning af problemet.

Kommentar
Fra : harens


Dato : 14-10-05 12:24

Har du fået hunden trimmet? Hvis ikke, kan det også være problemet.
en cairn terrie skal trimmes 3-4 gange om året
venligst Harens

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 14-10-05 13:31
Kommentar
Fra : snusi


Dato : 14-10-05 20:28

Jeg har haft cairn i 8 år, så jeg ved godt den skal trimmes og det er ikke der problemet ligger. Det er efterhånden noget der har stået på i 3 år, men som skrevet er det først omkring september/oktober det starter. Jeg har prøvet to slags foder i en halv år, uden at det har hjulpet. Det sidste jeg fik anbefalet er noget der hedder Kronch som indeholder fiskeolie, og det har været rigtig godt, men nu er problemet kommet igen.
Jeg har hørt at nogen bruger aloe vera, er der nogen erfaring med det?

snusi


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-10-05 20:38

Jeg har med held brugt AloeVera gel til lindring, men du skal nu nok have fat i problemet via kosten. Hvad med Omega 2 og 3, min dyrlæge anbefaler det.

Kommentar
Fra : snusi


Dato : 14-10-05 21:25

Jeg har bare hørt at nogen bruger noget gel fra Aleo Vera, men jeg er meget usikker på dette og ville gerne høre lidt mere om det, hvis der nu var nogen der også havde haft gode eller dårlige erfaringer med det.

snusi

Kommentar
Fra : snusi


Dato : 14-10-05 21:30

Hvis jeg prøver Omega 2 og 3, hvor meget skal jeg så give hende? Og er det flydende, eller i kapsler, hvor købes det?

snusi

Kommentar
Fra : snusi


Dato : 14-10-05 21:32

Hov glemte lige at skrive at det gel jeg taler om er noget der skal i foderet

snusi

Accepteret svar
Fra : Birgitta

Modtaget 100 point
Dato : 14-10-05 21:49

snusi. Jeg synes, du skal overveje at skifte dyrlæge og finde en med speciale i hudsygdomme hos mindre husdyr.
HVIS det er noget allergibetinget, så kan du komme til at slås længe og inderligt med de hudproblemer.

En hudlæge kunne måske undersøge, om der er tale om støv/lagermideallergi, som jo vil blive værre om efteråret. Og som UDELUKKER brugen af AL tørfoder... For AL tørfoder, og ALLE kornprodukter indeholder også støv/lagermider.

HVIS det er sådan en allergi, så vil det kun blive værre og værre. Der kan hen ad vejen blive flere og flere ting, hun vil blive allergisk overfor. Jeg mener ikke din hund er så gammel? Så det kan sikkert nytte noget at gennemføre en desensibilisering, -vel at mærke hvis hun endnu ikke har allergi mod mere end nogle få ting.

Hvis du har mod på det, så kan BARF være en mulighed. Men ellers er det grundigt skyllede ris (ris indeholder også lagermider, men kan skylles et par gange inden kogning) og kød eller fisk, du kan prøve at give hende..
Jeg synes bare, at du skulle finde en hudspecialist først.

Nå, ja. Allison Wilson, Ballerup, er hudspecialist og dygtig...

Men find én i nærheden af, hvor du bor.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 14-10-05 21:56

Lige for en ordens skyld så skrev jeg forkert omkring de omega fedtsyrer der skulle stå Omega 6 og Omega 3. Jeg kender ikke dosis, men jeg vil mene at du skal gå efter foder der indeholder disse olier.
Med hensyn til Aloe Vera til indvortes brug så har jeg ikke prøvet DET på hunden.

Godkendelse af svar
Fra : snusi


Dato : 15-10-05 08:30

Tak for svaret Birgitta.

Ja, jeg tror jeg bliver nødt til at finde en hudspecialist for at komme videre med det. Det foder hun får nu indeholder Omega 6 og Omega 3. Hun får desuden i perioder Fiskeolie, men det hjælper ikke, så måske er det noget helt andet. Jeg finder en specialist
Tak for svarene alle sammen og go weekend

snusi
                        

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-10-05 14:00

Tak for accepten af mit svar, snusi.
Da min dejlige Ramses (med allergi) levede, da fik han en specielt sammensat olie med en nøje afstemt mængde essentielle fedtsyrer. Det var hudspecialisten, der ordinerede det.
Produktet hedder Viacutan (jeg er "gemmefreak" -ellers kunne jeg ikke huske navnet) og det er temmelig dyrt, men din hund er vist ikke så stor som Ramses, der vejede 50 kg. Så sådan en lille flaske holder længe.

http://www.boehringer-ingelheim.dk/Web/Boehringer+Ingelheim+Danmark/Animal+Health/Hobbydyr/Kosttilskud/Viacutan%AE+Plus

God bedring med hundepigen. Og god week-end til dig også.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste