Wauw
Så var det Birgitte grimstad.
Ja der ka' man bare se.
Men så får du da også lige teksten til den:
Samarkand
Da jeg vågned´, var der forårsduft omkring mig
Gennem vindu´t strøg en morgenbrise ind
I det klare solskin hilste alle ting mig
Og I puden var der aftryk af din kind
Og jeg tænkte straks, for løgn kan aldrig gavne
Nu´ der sket det, som vi talte om iblandt
Men jeg ønsker, du må få alt det, du savned´
Hvis du virk´lig kommer frem til Samarkand.
Og omkring mig hørtes livsmusikken spille,
Som jeg aldrig mer´ skal dele med en ven
Og skønt hjertet kaldte på dig, tav jeg stille
For jeg vidste, at du aldrig kom igen
Og jeg græd måske, for nætterne var svære
Men jeg håber, det blev drømmens land, du fandt
Og en anden bli´r, hvad aldrig jeg kan være
Hvis du virk´lig kommer frem til Samarkand.
Hvor jeg færdes, syn´s jeg alting hilser fra dig
Både sol og blæst og forår er som du
Og jeg savner dig, men har dog noget af dig
Det, du gav mig, det ta´r ingen fra mig nu
Og fortæller din fornuft et fremmed sted dig,
At vi skiltes, er det bare ikke sandt
I min tanke, tro og længsel er jeg med dig
Når en gang du kommer frem til Samarkand.
mvh dova