Top 10 brugere |
Andet familie & relationer
| |
|
| Til Vil.du Fra : Trine08 | Vist : 492 gange 400 point Dato : 04-10-05 01:59 |
|
http://kandu.dk/dk/tip/12395
Wow hvor var det et dejligt tip
det burde ha haft 100 stjerner.
Du har bare SÅ meget ret i det hele....rigti dejligt at læse.
| |
| Kommentar Fra : smxxx |
Dato : 04-10-05 02:32 |
|
Hej
Kan kun sige en ting.
Nyd familien, mens du har den,
Kirkegårde er der mange af.
Der skal ikke meget til før, at den er VÆK.
Har ikke set/hørt min i mange år, men det hjælper, når arven skal udbetales....... .FØJ for den DA.......
25 km det kan siges, at være langt nu om dage, telefonen, JO den virker, skærmen/pc virker også,,,,,
heller ingen mail.
Forhjul/baghjul,,,,,,ikke stavet rigtigt,,,,,,, men en/et JUL/HELLIGDAG,,,,, burde være glædens dag
Skal vi bytte familie.
Ha en god .....
mvh
| |
|
Man skal huske de ældre i familien - JA! men husk også liiige "dem ude på sidelinien" der ikke har egen familie, og som "kun" er f.eks. moster........
Hanne
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 04-10-05 14:16 |
|
Ja, det var et meget kærligt og nødvendigt tip...
Jeg sidder her med tårerne rendende ned af kinderne og mindes min mor, der døde sidste sommer.
Der var INGEN i familien, der syntes de kunne tage sig tid til at kikke ind, da hun fyldte 90. Det kan være, at de forventede en formel invitation, men det kunne hun slet ikke klare. Og jeg havde ikke overskud til andet end bare at være der for hende, ---fordi jeg var den eneste..
Og hendes sidste mange juledage, fødselsdage, påsker og pinser var ikke meget anderledes..
Jeg tror, at man bliver hærdet, --næsten afstumpet-- hvis man ikke tager sig tiden til omsorgen for de gamle og syge i familien.. Så også af egoistiske grunde -for at bevare sin egen sjæls blødhed og varme, så er det nok meget, meget sundt at finde tiden til besøg, -og finde overskuddet til nærværelse..
| |
| Kommentar Fra : vil.du |
Dato : 04-10-05 14:35 |
|
Hej Trine08 og I andre.
Mange tak Trine men det var slet slet ikke nødvendigt!!
Og dernæst - dejlige moster til Camilla - lov mig een ting:Sæt ALDRIG nogensinde ordet 'kun' foran ordet 'moster'!! I dét du har berettet her på kandu, fra tid til anden, er jeg skam mere end overbevist om at du er SÅ meget for din niece og jeg kan sagtens forestille mig at det bliver DIG hun vil komme til i sit liv - både med det glad og det triste - tro mig...din niece kan godt se hvad det er der foregår! Jeg sender dig en sækfuld varme tanker og ÆRGRER mig samtidig over at mine unger ikke har være så heldige at have en moster som dig! Jeg er enebarn og derfor er det småt med mostre/onkler her - de har en enkelt onkel (såkaldt farbror) som de ikke ser noget til.
Birgitta - Utak er verdens løn - men ved du hvad Birgitta - gør som jeg...sig til dig selv at DU var der!! DU var dén der fik lov at elske - og tro mig...du var dén der blev elsket!
En formel invitation? Familie eller venner skal ikke have en formel invitation for at besøge en gammel - så kan det næsten være ligemeget? Hvis ikke besøget er gjort med hjertet men udelukkende af 'pligt', så kan man lige så godt lade være, for jeg er helt overbevist om at den gamle vil mærke uviljen ganske tydeligt - husk på at...blot fordi man er gammel, har man jo ikke mistet evnen til at tænke eller fundere (jeg ved godt at der findes senil demens, men så snakker vi jo svækkelse i almindelighed, det er en helt anden snak) - men tværtom har de gamle haft et helt liv til at lære at 'læse' deres medmennesker - og mon ikke de er udlært. Jeg tror ikke vi kan 'forestille' os for vores gamle.
Tiden gør at vi bliver dårlige til at 'give' - vi har så travlt...men vi skal huske på at ved at 'give' til vores gamle, får vi tusindfold retur - de har SÅ meget at øse af, de har oplevet så meget. Bare tænk på et eventyr der kunne være at få en 90 årig til at fortælle om 'dengang jeg gik i skole' - jeg personligt, kender ingen børn som ikke ville spidse ører og lytte spændt til sådan en beretning. Vi får igen.
Alt godt til Jer og Jeres!
Venlig hilsen vil.du/Dorthe.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 04-10-05 15:03 |
|
Selvfølgelig har du ret, Dorthe. Jeg ville bare sådan ønske, at jeg kunne have givet min mor noget "familieomsorg" i hendes allersidste tid..
Men hun havde ikke meget at give.. --var ikke specielt god til at "fortælle historier" --i hvert fald ikke sådan som moderne børn kunne ønske det.
Jeg tror, at man skal passe på ikke at overvurdere den umiddelbare "gevinst", der kan være ved at give til vores gamle.
Det, jeg har fået igen, det er en stor sorg over hendes død. Tro det, eller lad være, men det er altså en meget positiv og god følelse. Det betyder også, at jeg "tør" det nære forhold til andre mennesker. Og jeg "tør" andre menneskers sorg.
Ligesom man går glip af noget vigtigt, hvis man ikke har prøvet at have børn ("låne" eller egne), så går man altså også glip at noget utroligt vigtigt hvis man ikke "har" gamle...
| |
| Accepteret svar Fra : vil.du | Modtaget 400 point Dato : 04-10-05 15:59 |
|
Hej Birgitta.
Jamen netop - din mor har jo 'givet' dig en masse - hvor mange tror du der 'tør' se andre menneskers sorg i øjnene? Hvor mange tror du der 'tør'nærvær i en krisesituation - jo, din mor har givet - og det har du så sandelig osse!
Sådan noget som 'familieomsorg' er meget relativt - du har været der mens din mor vidste du var der. den aller sidste tid trækker man sig langsomt tilbage fra livet - og dermed fra andre mennesker. 'Familieomsorgen' kunne have været at holde i hånd - eller den kunne have været noget andet. Fakta er at du ikke kan bruge 'det' til noget nu - det du derimod kan bruge, det er netop at du var der da der var behov.
Giv dig selv lov at sørge over din mors død - men giv også dig selv lov at tilgive hvad der måtte være at tilgive. Man kan ikke bruge ordene 'hvis bare' til ret meget andet end selvpineri. Du VED at du var der for din mor, dengang - det er dét du skal forsøge at forholde dig til og glæd dig over at det kunne lade sig gøre at du var der! For mange er det ikke en mulighed - der er mange forhindringer der kan være veje, små børn - afstand - psykiske forhindringer - fysiske forhindringer - en uforstående arbejdsplads, mange mange sten kan ligge i vejen - men DU var der!
Jeg selv lever efter sætningen 'Giv dem en blomst mens de lever' - det er nemlig en god ting, og jeg behøver vel ikke at præcisere at 'blomst' også skal tages i overført betydning - nemlig overført til 'vær der'....'vær der for men mens de lever'.
Vær stolt af dig selv Birgitta og vær god ved dig selv - men brug den tid har har behov for, til at sørge. Når du så pludselig mærker at sorgen er en smule på afstand, så er det meget vigtigt at du giver dig selv lov at være glad igen - det er ikke en forbrydelse at være glad og vi svigter ikke vore elskede afdøde kære, ved at tillade os at blive glade igen. Jeg vil næsten sige tværtimod - for mon ikke vore kære ville blive oprigtigt kede af det, hvis de vidste at de, med deres bortgang, var 'skyld i' at vi skulle gå og være kede af det i urimelig lang tid? Jeg tror de vil være meget mere tilfredse hvis vi tillader os at blive glade igen.....vel at mærke uden at føle dårlig samvittighed over at være det.
Sorg er en underlig tilstand - den er nødvendig men underlig. Hvorfor skal vi absolut ligefrem LEDE efter noget vi kan have dårlig samvittighed over? 'bare jeg havde' - 'hvis nu jeg havde sagt' - 'var det nu osse rigtigt at' osv. osv...alt sammen noget der ikke kan bruges til noget men blot tanker der opstår fordi vi leder og tænker - en del i en vigtig sorgproces som vi skal igennem og som skal have den tid det nu engang tager. Tiden er forskellig for os allesammen - man er ikke et dårligere menneske fordi man 'kun' sørger i 2 måneder og man er ikke et bedre menneske fordi man stadig sørger efter 5 år - det er individuelt og tiden må respekteres.
Så jo Birgitta - du har givet og du har fået. Når jeg beskrev eksemplet med 'historiefortællingen' var det ment som een af mange glæder vi kan have og nyde sammen med vore gamle.
Venlig hilsen Dorthe.
| |
| Godkendelse af svar Fra : Trine08 |
Dato : 04-10-05 17:34 |
|
Tak for svaret vil.du.
Ja, syntes ikke jeg kan tilføje noget i denne samtale. Men jeg vil dog gerne havde lov at fremhæve et par ord sagt af Birgitta som jeg syntes var rigti gode:
Det, jeg har fået igen, det er en stor sorg over hendes død. Tro det, eller lad være, men det er altså en meget positiv og god følelse. Det betyder også, at jeg "tør" det nære forhold til andre mennesker. Og jeg "tør" andre menneskers sorg.
Tak for de fine indlæg til jer alle sammen.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 04-10-05 18:14 |
|
Kloge, søde Dorthe.. Tak for alle dine dejlige ord. Og hvor har du ret i det, du skriver. Jeg kan da heller ikke bebrejde min familie, at de ikke var der for min mor. Jeg kan kun være bekymret for dem, for de HAR nok "mange sten på vejen"..
Jeg ved ikke, hvordan andre helt privat har det med sorg.. Men jeg kan sagtens rumme at sidde her og være rørt til tårer over din forståelse for min sorg.. Og ALLIGEVEL grine og pjatte i en anden tråd... Eller med veninderne i "den virkelige verden". Min sorg udelukker ikke min glæde, -eller til tider lykke. Tværtimod..
----Hvor var det bare fint, Trine08, at du fik lavet denne tråd...
| |
|
vil.du - tak for de pæne ord!
De varmer rigtigt meget - jeg vil prøve at huske på dem, når jeg er trist over familieriet.
Hanne
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|