---

Jeg har to terrier, en på 5 år og en på 1½ år. Når den store knurrer over et eller andet, styrter den lille hen til hende og begynder at bide hende.
I dag hvor vi var i haven, gravede den store et stor hul (noget hun elsker). Da vi skulle indenfor, tog min mand hende op af hullet, hvilket hun bestemt ikke var tilfreds med og knurrede (ikke noget han tager sig af), straks kom den lille styrtende og knurrede efter den store. Da min mand satte hende ned på jorden begyndte den lille at bide hende med det resultat at den store også blev vred, og jeg var nødt til at gå imellem dem.
Er der en ide til hvad jeg kan/skal gøre i sådan en situation?
Og hvorfor knurrer den lille egentlig straks hun hører at den store knurrer?

snusi

---

hvis din hund knurrer ad dig, er der kun en ting at gøre. fortæl den hvem der er flokfører.det kan godt lyde barskt, men et par solide lusinger af dem man ikke lige glemmer, burde løse problemet.
når hundene knurrer ad hinanden, skal du ikke gå imellem. de har deres egen måde at finde ud af rangordenen på, og når det er sat på plads, burde der ikke være flere problemer.

---

Snusi, jeg går ud fra at du er så klog, at du godt ved at lussinger ikke hjælper en døjt

Jeg har 4 hunde, jeg er øverste flokfører, i hundeflokken kommer så min sheltie på 13 år. Irettesætter jeg en af de andre hunde, så stå hun klar, knurrende og med gebisset fremme, hun skal nok bakke min beslutning op.

Dem der bliver irettesat af den gamle, underkaster sig straks, sådan er det bare. Alle mine er tæver.

Er dine to tæver? Hvis ja, så lad dem endelig IKKE selv afslutte en kamp, det kan meget vel blive sidste kamp i livet for en af dem, tæver slås ikke bare, de kæmper sq i ramme og ofte blodig alvor.

Et det han og tæve, så er det lidt bedre, hannen SKAL bøje af overfor tæven, det bør enhver normal han gøre.

To hanner spiller som oftest bare med musklerne, de vil sjældent skade hinanden for alvor.

Men de her hunderegler gælder altså kun for normale hunde.

Er det den lille i din flok, der er førerhund? Er han/hun/den lige under dig? Fordi så reagerer den da meget normalt.

Er den ikke lige efter dig, så er den muligvis ude på at overtage den stores position.

Men alfa og omega er: Det der vil du slet ikke se, så stop dem, ikke med tæv, men afled den lille når den puster sig op, med en godbid ( det arbejder den lige for med dæk, sit og stå), smid en bold til eller noget andet.

Du bør kunne stoppe den lille med en enkelt kommando: NEJ. Det træner du lige

---

Det er to tæver og jeg har hele tiden kunne mærke at den lille gerne vil være overhund (dog under mig). Mange gange bøjer den store af og lader den lille bestemme. Jeg ville egentlig gerne have at den store skulle være overhund (stadig under mig), og har arbejdet meget på dette, men det er som om hun har det godt med at der er en anden der bestemmer, dog ikke lige i det tilfælde jeg skriver om.
Jeg kunne aldrig drømme om at slå mine hunde. Jeg ved også at jeg aldrig ville lade mine hunde helt selv finde ud af hvem der er stærkest i en kamp, da det jo er tæver begge to.
Jeg gjorde det at jeg gik imellem dem og simpelthen sagde stop i en meget bestemt tone. De stoppede også straks, men jeg bryder mig ikke om at den lille straks kommer styrtende bare den store brummer lidt. Det er måske fordi den lille vil hjælpe mig, det er jeg ikke helt klar over.

snusi

---

Snusi, til en vis grænse skal du selv lade dem finde ud af, hvem der skal være overhund, men du må ikke acceptere at det foregår voldeligt.

Jeg ved i min hundeflok, hvem der overtager efter den gamle, det bliver ikke den næstældste på 10, men den tredje i flokken, hende på 6. Hende på 10 har slet ikke den psysiske styrke som flokfører og det lever hun jo fint med. Det gør den yngste på 5 også. Jeg har længe støttet hende på 6 i at hun overtager flokken ( når den gamle IKKE er i huset) på den måde at hun får mad først, snor på først, bliver sluppet løs først og det kører fint, hun bøjer stille af for sheltien, når hun er tilbage i huset.

Jeg får ingen kampe, når den gamle er på de evige jagtmarker, skiftet er klarlagt.

Du må acceptere at den lille nok bliver flokfører, prøv at støt hende i en peroide og se om det hjælper. Jo, jeg tror bestemt hun forsøger at bakke dig op.

Ligegyldigt hvem der er flokfører, det behøver slet ikke være den ældste, bare flokken fungerer og alle kender sin plads.

---

BTW, har den lille lige været i løbetid eller er der løbetid på vej?

Fordi det kan sommetider betyde at de spiller lidt op. Min den yngste kan godt spille førerhund i løbetid, hun bliver dog hurtigt sat på plads, når den er overstået. Det samme hvis en ligger med kuld, der kan de også overtage førerstillingen for en periode.

---

Tak for svaret maj_britt.

Ja det er sikkert der jeg har problemet, da jeg jo synes at den store skulle være flokfører. Det der skete forleden dag, var meget voldsom, og derfor gik jeg imellem. Det er også som om den store i den situation ikke vil have at den lille bliver førerhund, men i mange andre situationer er det ok.

snusi
                        

---

Det var så lidt, snusi.

Prøv at hent Dus med din hund af Eberhard Trumler på biblio, han beskriver de flokførerproblemer ret godt.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.