Gopler :Nogle af havets farligste beboere er goplerne. Den australske havhveps regnes for havets giftigste skabning og den har mange dødsfald på samvittigheden. Den forekommer især i Australiens tropiske vande. Her har man godt styr på forekomsterne, så lyt altid til de lokale dykkercentres råd. Ved mange strande må man kun svømme iført heldragt.
De fleste gopler har nældeceller, der brænder. Hold god afstand til deres tentakler og rør aldrig ved selv den mindste og uskyldigt udseende gople. Havhvepsen tilhører denne kategori.
Behandling: Havhveps. Opsøg hospital snarest. Andre gopler: Badning med eddike. Tentaklerne bliver ofte siddende. De kan fjernes med pincet
Gopler har det man kalder nældeceller, denne type celler ser man også hos koraldyr og andre polypdyr.
Nældeceller er væskefyldte blærer, hvor der er en tornet tråd inden i. Denne tråd kan pludseligt skydes ud og gribe om eller gennembore byttet.
Når nældecellerne sidder på en såkaldt brændegople, fremkalder de den dejlige brændende og sviende fornemmelse i huden hos os forsvarsløse mennesker
Gopler - brandmænd og vandmænd
Et fænomen, der er karakteristisk for sommerperioden, er forekomsten af brændegopler og øregopler - populært kaldet brandmænd og vandmænd. I denne sommer har der i juni-juli været usædvanligt store forekomster af brandmænd specielt i Århus Bugt området. Men hvad er goplerne for nogle dyr og hvordan lever de ?
Polypdyr
Brandmænd og vandmænd er såkaldte polypdyr. De optræder i to former, dels som en lille fastsiddende cylindrisk eller bægerformet polyp, og dels som en større fritsvømmende gople.
Fotoet viser bræmmer af sammenskyllede vandmænd på lavt vand i Kattegat.
Formering
Der findes både han- og hun-gopler, og den kønnede formering finder sted i sommerperioden. De befrugtede æg sidder fast på modergoplens underside i mundarmene, indtil de klækkes til små larver. Larverne svømmer rundt i nogle dage, hvorefter de slår sig ned på sten, muslinge skaller, alger eller lignende, og de udvikles herefter til små polypper. Polyppen, der er flerårig, kan nu formere sig ved deling eller ved at danne knopper, som enten bliver til nye polypper eller til fritsvømmende gopler.Dannelsen af gopler foregår ved tværdeling af polyppen. Brandmanden danner 1-2 gopler om foråret, og om sommeren kan der foregå endnu en gopledannelse. Vandmanden kan danne op til 12 gopler i det tidlige forår, og under gunstige forhold kan vandmanden danne endnu et hold gopler samme forår eller forsommer. Antallet af gopler afhænger både af fødetilgængelig heden og af saltholdigheden. Når goplen afsnøres fra polyppen, er den kun få millimeter i diameter, men den vokser hurtigt og kan nå sin fulde størrelse i løbet af omkring 3 måneder.
Vandmændene dør oftest i sensommeren, når de er 4-5 måneder gamle, men brandmændene kan optræde i betydelige mængder i efteråret, som følge af gopledannelsen i sommerperioden, og nogen brandmænd dør først i vinterperioden.
Udseende
Vandmanden (Aurelia aurita) er typisk op til 25-30 cm i diameter, og dens skiveformede legeme er farveløs og gennemsigtig. De unge hunner har ofte rødligt til violette kønsorganer, og hannerne har hvide kønsorganer, men hen på sommeren er kønsorganerne ofte hvide hos begge køn. Brandmanden findes i to arter, den almindelige orangerøde brandmand (Cyanea capillata), der typisk er 25-35 cm i diameter, og den blå brandmand (Cyanea lamarcki), der typisk er 15-20 cm i diameter. Brandmænd kan dog blive endnu større, og der er bl.a. i det nordlige Atlanterhav målt eksemplarer på over 2 meter i diameter. I Kattegat er den orangerøde brandmand hyppigst forekommende. Den blå brandmand foretrækker områder med højere saltholdighed, og er almindelig ved den jyske vestkyst, men undertiden føres goplerne med havstrømmene ind i Kattegat.
Føde, fangtråde og giftvirkning
Brandmanden er et rovdyr, der lever af mindre dyr eller småfisk, som den fanger ved hjælp af lange fangtråde, som sidder på goplens underside. Fangtrådene kan strækkes ud til flere meters længde, men kan også trækkes sammen, så de kun er få centimeter lange. Fangtrådene er besat med nældeblærer, der indeholder en brændende gift, hvis formål er at lamme og dræbe byttedyrene. Kommer mennesker i berøring med fangtrådene, kan nældeblærerne eksplodere og giften kan give stærke, sviende smerter og sår. Fangtrådene kan rives løs fra brandmændene og drive rundt i vandet, hvor de kan være svære at få øje på. De store forekomster af brandmænd har derfor været til stor gene for badende i de seneste uger.Har man fået fangtråde på huden, gælder det om at få dem fjernet inden nældeblærerne eksploderer og giften udtømmes. Fangtrådene kan skrabes af huden f.eks. med en kniv og smerte- og kløestillende midler vil kunne lindre giftvirkningen.
Vandmanden lever fortrinsvis af dyreplankton på op til 0,5 mm, men kan også fange og æde småfisk. Føden fanges i slim på goplens underside, og små, korte tråde langs randen af vandmanden samler føden til små boller. Disse føres ind mod mundåbningen ved hjælp af mundarme, der sidder midt under goplen. Vandmandens randtråde er besat med nældeceller, men i modsætning til brandmanden, indeholder vandmandens nældeceller kun svage giftstoffer, som ikke trænger ind i menneskers hud.
Årsager til de store forekomster af brandmænd
Hvad er årsagen til de store forekomster af brandmænd i Århus Bugt i denne sommer ? Dette spørgsmål har været stillet flere gange i de seneste uger, og der har været forskellige teorier fremme i pressen. Det er bl.a. nævnt, at polypperne muligvis har haft specielt gunstige forhold på havbunden i løbet af vinteren, eller at goplerne kan være ført til Århus Bugt området med strøm og vind. Århus Amts undersøgelser giver heller ikke et endegyldigt svar på spørgsmålet, men det er dog bemærkelsesværdigt, at der i maj har været indtrængning af Kattegatvand med høj saltholdighed, og at saltholdigheden i maj-juni og til dels juli har været usædvanlig høj. Da brandmændene oftest ses i størst antal ved den jyske vestkyst og den åbne Kattegatkyst med forholdvis høj saltholdighed, kan indtrængningen af vand med høj saltholdighed i maj dels have medført brandmænd, og dels have givet brandmændene gunstige vækstforhold i den efterfølgende periode.
http://www.arkaisk.dk/kogebog5.htm
Dieselpest forårsages af mikroorganismer
Mikroorganismer, som lever i vand, bl.a. bakterier, svampe og alger, kan i en olietank udvikle og formere sig mellem selve gasolien og det lag af kondensvand, der med tiden bundfælder sig i tanken.
Mikroorganismer kan tilstoppe brændstofsystemet
Mikroorganismerne lever i vandet af olien, der er et organisk stof, og derfor samles der i vandfasen mellem vand og olie en del affaldsstoffer fra mikroorganismerne. Disse affaldsstoffer udgør en geleagtig masse af gopler, der kan tilstoppe brændstofsystemet og hermed skabe betydelige driftsproblemer.
Vil du vide mere om gopler
mvh dova