|
| HD - Fremtidsudsigter? Fra : Mizz_zylle | Vist : 2287 gange 200 point Dato : 31-05-05 15:00 |
|
Hejsa Alle....
Vi har den dejligste rottweiler på 3 år, han fik allerede som 1-årig konstateret HD i svær grad, men har indtil nu levet godt ved hjælp af Artro-flex og enkelte gange smertestillende piller....
Men sidste mandag begyndte han desværre at halte meget på bagbenene, jeg gav ham smertestillende et par dage, men da det ikke hjalp, tog vi til dyrlægen torsdag. Hun gav ham en indsprøjtning (noget brusk-forbedrende), og det skal han så have igen på torsdag.... Hun syntes, vi skulle gå hjem og tænke over hvad vi ville, hvis ikke det hjalp....
Så her er det store spørgsmål - Hvad gør vi?
Jeg kunne utrolig godt tænke mig at høre om andres erfaringer og meninger...... Hvad er den bedste behandling?
Og hvad er bedst for hunden? for han skal jo leve godt, den tid han er hos os.... ikke?
Mange hilsner
Anja
| |
| Kommentar Fra : Sannie |
Dato : 31-05-05 15:19 |
|
Det bedste, du kan gøre for hunden ...
Du kender selv svaret!
Hvad vil gøre mest ondt på dig?
At vide, der har det godt i sin hundehimmel
eller
At se den lide de næste 7-8 år
Jeg føler med dig!
Knus
Sannie
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 31-05-05 15:21 |
|
Hvor det ligner en historie et par af mine venner var igennem med deres dejlige Rottweiler-han.
Og en hund der har levet de seneste 2 år på piller og Arto-flex har ikke noget godt liv, jo måske mindsker man den umiddelbare smerte, men degenerering af leddene fortsætter jo, og giver større og større problemer.
Det bedste for hunden.......Ja. hårdt og brutalt, at lade den få fred, nøjagtig som dyrlægen anbefalede mine venner.
Alt andet er formålsløst, og ikke på nogen måde til gavn for hunden.
HD i svær grad, giver ingen gode fremtidsudsigter for sådan en hund, og ikke når den allerede nu som 3-årig har så store problemer.
Sorry, men det er efter min mening det bedste råd jeg kan give, og noget tyder også på, at det er lidt i de baner at dyrlægen tænker.
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : qfha |
Dato : 31-05-05 15:24 |
| | |
| Accepteret svar Fra : Birgitta | Modtaget 210 point Dato : 31-05-05 15:25 |
|
Hej, Anja.
Det gør mig ondt med din dejlige rottweiler...
I har vidst, lige fra han var 1 år, at den var gal med hans hofter. Og I har gjort hvad I kunne og givet ham et godt liv på trods af hans HD.
Men måske er dagen nu kommet, hvor det ikke er nok mere.
Der skal mere til.
I må snakke med dyrlægen om hvilke muligheder, der er. Kan han opereres? Hvor stor sandsynlighed er der for et godt resultat? og hvor meget vil det koste? -Evt. sygeforsikring dækker nok ikke HD.
Den endelige beslutning er jeres. Kan sandsynligheden for en forbedring opveje risici, smerter og ubehag ved operationen -og de økonomiske omkostninger?
En operation er jo også en stor omgang for hunden..
Eller er det bedre, at lade ham sove ind? Så får han ikke flere smerter.
Men måske vil indsprøjtningen med det bruskforbedrende hjælpe. Måske vil han få det bedre i en periode. Så har det denne gang været en advarsel om, at lige pludselig kan den dag komme, hvor I er nødt til at sige farvel. For HANS skyld... Det må I prøve at forberede jer på.
| |
|
Hej, Anja.
Det er nok en af de tungeste ting, som vi hundeejere bliver udsat for. Du er nødt til at stole på din dyrlæge og din egen
mening, det der skal gøres skal være for hundens skyld, og ikke jeres, kan I gøre hunden smertefri uden brug af smerte stillende piller er det ok, ellers er der kun den tunge vej, hunden mærker ikke noget (det er kun jer), vær også opmærksom på at en hund der rigtig har ondt har meget stor tendens til at bide. Tænk jer om og gør hvad der er bedst for hunden, den skal jo have et godt og værdig liv.
Mvh.
Kim
| |
|
Vores den gamle hund havde samme problem. Dog ikke helt så slemt. Hun begyndte først at halte, da hun var næsten 4 år. Men vi fik lagt en guldkur på hende, og hun blev "så god som ny" af det. Desværre blev hun kun 8 år, da hun fik kræft. Men på hendes sidste 4 år mærkede vi ikke mere til dysplasien.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar Fra : qfha |
Dato : 31-05-05 18:21 |
|
Jeg synes det er lidt tidligt de forskellige lægger hunden i graven. Selvfølgelig kan det være SÅ slemt at der ikke er andet at gøre. Men det synes jeg ikke det lyder som.
En guld-kur er overkommelig i pris, jeg vil tro omkring 2500,- idag. Det er et lille indgreb, hvor guldet ilægges med akupunkturnåle. Hunden kommer hjem samme dag og er stort set også ok med det samme. Det eneste du ser er nogle få glatbarberede felter på hoften.
Det må ikke på nogen måde sammenlignes med operation for HD, som er et voldsomt og stort indgreb.
Tal med din dyrlæge om hvor der i dit område findes en erfaren dyrlæge som har speciale i guld akupunktur.
80-90% af hundene kan leve et normalt liv bagefter.
Der er ingen grund til fortvivlelse før dette er prøvet.
| |
|
Men det er heller ikke alle dyrlæger, der kan gøre det med et godt resultat. Hvor i landet bor du??
Hilsen Jette
| |
| Kommentar Fra : Axelise |
Dato : 31-05-05 19:05 |
|
Åhh...jeg føler virkelig med dig!
Har selv en gigt plaget og HD-ramt amerikansk bulldog på 7 år. Han fik en guldkur i efteråret: Begge skuldre, begge albuer, begge forpoter, 3 led i rygsøjlen og begge hofter. Derudover får han smertestillende hver dag. Det har hjulpet så tilpas meget, at han har en ok tilværelse og er meget glad, så selvom din hund er hårdt ramt, ville jeg nok personligt ikke give op, førend alt håb er ude og din hund lider for meget.
Nu ved jeg ikke, hvor du bor i landet; jeg bor i København og fik lavet guldkuren på min hund hos min meget dejlige og dygtige dyrlæge i Roskilde. Han kan anbefales. Udover smertestillende får han også kosttilskudet Ultra Omega 3-6-9, som er fineste kvalitet fiskeolie og hørfrøolie; det var tydeligt at de hjalp ham efter blot en lille uge med dette tilskud. Også ingefærkapsler er godt mod gigt, så det er måske også en mulighed.
| |
| Kommentar Fra : Sannie |
Dato : 31-05-05 19:17 |
|
Axelise - og andre ...
En hund er ALTID glad lige til sidste åndedrag - BARE den er hos sin flok.
En hund vil gøre alt for at være tilpasset sin flok - herunder hører div. "dæmpende signaler" som logren og glad adfærd (osse) er et signal om.
Min gamle labrador døde af alderdom - og indre blødninger, men først de sidste 20 minutter blev vi klar over, den var døende. Hun var netop glad til det sidste.
Vi nåede at ringe, så dyrlægen kunne komme og befri den fra de sidste lidelser.
Så at din hund er glad er IKKE ensbetydende med, at den har det godt!
Desværre!
| |
| Kommentar Fra : Axelise |
Dato : 31-05-05 22:05 |
|
Nej, - alle hunde er IKKE altid glade.
Min hund virkede deprimeret og trist 1 års tid inden jeg fandt ud af, at der var noget galt. Det var først da jeg opdagede, at han en dag ikke ville støtte på sit ene bagben og altid aflastede det, at jeg fik mistanke og fik ham røntgenfotograferet.
Det hjalp gevaldigt på hans humør, legesyge og energi at han fik smertestillende og diverse kosttilskud. Og det er vel ikke så underligt. Han har jo haft det ad pommern til, så han fik større lyst til og glæde ved alt, da han fik hjælp. En labrador har en ganske anden psyke end f.eks. en amerikansk bulldog har. Eksempelvis er bulldogs ofte mere reserverede, stædige og kan virke "mutte", - ihvertfald ikke bare "altid-glade" som mange labradors tit er. Min hund har stadigvæk store humørsvingninger; sådan har han altid været, selvom han tydeligt er en meget tryg og meget elsket hund. Forskellige hunde har forskellig psyke.
| |
|
Hej alle....
Mange tak for alle de gode svar..... nu har jeg måske fået det til at lyde som om at han får smertestillende piller hver dag, og det er ikke tilfældet, han får det kun i de perioder, hvor han har været ekstra belastet.
jeg bor tæt på Aalborg, og benytter Dyrlægerne i Gistrup, hvilke vi altid har været utrolig glade for, også med tidligere dyr. Jeg ved ikke selv om de lægger guld ind, men prøver da at finde ud af det på fredag!
Selvfølgelig har vi snakket om, at det var på tide at aflive ham, men nu lider jeg selv af slidgigt i mit venstre knæ, og har næsten ingen brusk tilbage, så mig og vores dejlige hund har jo næsten samme problem, men mig afliver man jo ikke, vel! Selvfølgelig er det ikke det samme, men han er jo kun 3 år, og har næsten hele livet foran sig!!!!
Anja.....
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 01-06-05 14:03 |
|
Nja, jeg synes nu også, jeg har oplevet, at mine hunde ikke har været glade under sygdom... Men det er da forskelligt, hvordan de reagerer.
Jeg havde en bernersennen-tæve, Ronja, som altid virkede glad -og ligevægtig, også når det var indlysende, at hun var syg. Det var en ubehagelig kæmpeoverraskelse for mig, da hun holdt op med at spise 13 år gammel, fordi hun simpelthen ikke ønskede at leve mere...
RamsesII som jeg havde før, han viste meget tydeligt, når der var noget, der gjorde ondt eller var ubehageligt. Længe inden jeg havde mulighed for at finde ud af, hvad der var galt. Og da han var døende, var han absolut IKKE spor glad.
Jeg har billeder af ham fra dagen før han døde. Og han ser slet, slet ikke glad ud, selv om der ikke er sygdomstegn at se..
Silke flintrede rundt som gal, da hun var alvorligt syg af hjerteorm. Altid oppe på dupperne, og altid med på ekstra tur og leg og træning... Det var et under, at hun overlevede, for hun viste ikke, at hun havde hjerte og lunger fulde af orm... --Hende må jeg være meget opmærksom på , for hun siger nok ikke til selv..
Nææh, -hunde er forskellige.....
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 01-06-05 14:19 |
|
Anja, jeg ville ikke betænke mig et øjeblik på at fodre Silke med smertestillende piller hver dag hvis hun var kronisk syg. Jeg forstår IKKE begrundelsen for, at hvis en hund har brug for smertestillende piller hver dag, så er det bedre at aflive den..
Så længe man kan holde sin hund smertefri, -om så det er med piller hver dag- så er det rimeligt at lade den leve.
Men når man ikke kan DET mere, så er det bedre at give den fred. Hvis det alligevel kun går ned ad bakke, og der kun vil komme flere smerter, så har man jo lov til at aflive en hund. Ikke et menneske.
Personligt ville jeg ikke vente, til min hund havde store smerter...
En hund kender jo heller ikke forskel på en smertestillende sprøjte og den allersidste sprøjte...
Jeg håber, at du får opereret dit knæ, så du kan gå uden smerter igen. Jeg tror ikke, at man lægger guld ind i knæene på mennesker men aflivet bliver du da forhåbentlig ikke!
| |
| Kommentar Fra : Sannie |
Dato : 01-06-05 14:38 |
|
Mizz_zylle
*ggg*
Nej - forhåbentlig bliver du ikke aflivet!
Men nu ER der jo (for mig at se) meget stor forskel på hund kontra menneske.
Vi mennesker kan handle konstruktivt ud fra en given situation.
Og dermed er vi i stand til at tage et ansvar - både for os selv og de dyr, vi har valgt at passe på.
Hundes urinstinkter skal man endelig ikke tro er pist borte, bare fordi det er længe siden vi (menneskene) tog dyret til os.
Hunden ER og BLIVER flokdyr - uanset hvor lille flokken end er.
(Min "flok" er på 2 individer.
Og jeg er Alfa!
Vovsen er beta - og når der kommer gæster, er hun stadig beta.)(Det var off topic!
I en flok er det en dårlig idé at vise sin svaghed.
En flok har ingen glæde af et svagt individ - så bliver man udstødt!
Så det er ret logisk, at en hund (og andre dyr) ikke iler frem for at vise, hvor skidt den har det.
Det kan blive dens egen dødsdom!!
Derfor sker det osse, at vi mennesker ofte meget sent bliver opmærksomme på eventuelle skavanker.
Jeg er ikke talsmand for at dyr generelt skal aflives, men desværre sker det alt for tit, at vi vægter vores eget behov, frem for at tage hensyn til hundens (eller katten eller undulaten eller hvad man nu har) trivsel.
Dét er essensen af dét, jeg ytrer her.
Piller kan da være godt - hvis hunden IKKE får andre gener.
Men jeg ville nu tage en indgående snak med min dyrlæge, for han/hun er den bedste til at svare - men man skal selvfølgelig være klar over, at svaret ikke nødvendigvis er et "godt" svar - for én selv.
Held og lykke - både med dit og vovsens ben!
| |
|
Det er egoisme at være villig til at give sin hund smertestillende piller hver dag, da man fjerner den naturlige måde at hindre overbelastning, der skal være en reel sammenhæng mellem det hunden skal igennem og chancerne for helbredelse.
Brigitta du har ret i at man ikke afliver mennesker der er syge, men har du så tænkt over at hvis du behandlede din hund som vi behandler nogle af vores syge medmennesker ville du få en dyreværnssag på halsen.
Mvh.
Kim
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 01-06-05 16:27 |
|
Kim, jeg er helt enig med dig i, at det er rigtig godt, at vi kan aflive vores hund, når den er alvorlig syg. Enten fordi den lider, eller fordi vi kan forudse med stor sandsynlighed, at livet ret hurtigt ville forringes.
Nogle mennesker får deres hund aflivet så snart, de opdager, at den har svær HD.
Andre venter til de første symptomer viser sig. Og så afliver de hunden.
Andre igen starter straks efter diagnosen med kosttilskud, hundemassage og -svømning og hvad man ellers kan finde på for at forlænge hundens liv og bevare dens livskvalitet. Det kan blive en hel livsstil.
Eller man forsøger på alle mulige måder at bedre situationen for hunden når den for alvor får det skidt..
Ja, nogen forsøger endda alle muligheder -også ud over rimelighedernes grænse- for at få deres hund til at leve lidt længere, -måske fordi de ikke er klar til at sige farvel til den.
Uanset hvad folk gør, Kim, så er det deres egen beslutning, -truffet under pres i en svær situation. Og det er da tåbelig skråsikkerhed at påstå, at lige netop DIN holdning er den ENESTE rigtige.
Tænker DU mon på, at du "fjerner den naturlige måde at hindre overbelastning" hver gang du tager en pille mod f.eks. hovedpine??
| |
| Kommentar Fra : qfha |
Dato : 01-06-05 17:31 |
|
Hvis du skal have lagt guld hundens hofter og du bor i Ålborg, er Gregers Gregersen Ålborg Dyrehospital den som er mest erfaren på området, Ålborg Dyrehospital var en af de første steder man foretog denne form for akupunktur.
Hvis din dyrlæge tænker mere på din hund end sig selv, vil hun henvise dig til dem.
(det kunne være dit knæ også skulle få sig en tur, -det er det mange som bruger idag belært af erfaringerne med hundene).
| |
|
Birgitta, nej jeg tænker ikke på at jeg "fjerner den naturlige måde at hindre overbelastning" hver gang jeg tager en pille mod f.eks. hovedpine?? Jeg ved jeg gør det, men jeg er istand til at tage højde for det, det er hunden ikke den lever i nuet, så når smerterne er væk, er der ikke flere problemer.
Nej det er ikke kun min mening der er den rigtige, men jeg ser kun på hundens tarv. Jeg vil ikke stiltiende kunne se til at en hund lider fordi dens ejer handler egoistisk, det er ikke fordi jeg tror det er tilfældet i den konkrete sag. Jeg har da også brugt rigtig mange penge på operationer m. m. på mine hunde og intet er uprøvet så længe jeg kan forsvarer det jeg gør over for mig selv og alle andre især hunden. Når en hund viser den har ondt har den meget ondt da dens smertetærskel er meget høj.
Mvh.
Kim
| |
|
En lille bi-bemærkning: Mennesker kan godt få lagt guld ind. Der er en i Aalborg, der gør det. Jeg har været i kontakt med ham.
Hilsen Jette
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 01-06-05 17:57 |
|
-Nu kan du jo af gode grunde slet ikke SE hunden, der er tale om her, kim.
Du er bare SÅ god til at generalisere.
Både mennesker og også hunde er forskellige.
Og deres smertetærskler er forskellige. Nogle hunde er altså hysterisk pivsede overfor den mindste smerte. Andre kan rende rundt med flængede blødende poter uden så meget som at halte.
Det er jo egoistisk overhovedet at have hund?? Vi har da ikke hunden for hundens skyld? Men for vores egen skyld.
Og du er IKKE i stand til at tage højde for noget som helst, hvis du tager en hovedpinepille. Du mærker jo ikke din krops grænser.
Når man fodrer rygpatienter med stærk smertestillende medicin så de kan komme ud af sengen og fungere igen, så er det da også med risiko for, at de overbelaster ryggen igen. Men alternativet er mere skadeligt: At man går og passer på, -eller at man slet ikke går. Og musklerne derfor degenererer.
Det er ikke så meget anderledes med hunde. Men selvfølgelig kan man da som ejer skåne sin hund lidt, når man ved, den har svage hofter.
Jeg siger ikke, at din mening er forkert, kim. Men vi handler vel allesammen efter, hvad vi hver især mener, vi kan forsvare overfor os selv og alle andre, og især hunden.. Og alligevel handler vi ikke nødvendigvis ens. Og vi kender hver især netop VORES hund bedst.
| |
| Godkendelse af svar Fra : Mizz_zylle |
Dato : 01-06-05 21:10 |
|
Tak for svaret Birgitta.
Jeg har altid været af den overbevisning, at når det kun er for vores skyld vi holder ham i live, er det på tide vi siger stop, men jeg mener også at den tid ikke er kommet endnu. Vi er villige til at gøre ALT for vores basse, sålænge det har gode udsigter.
Da han stadig var hvalp fik han konstanteret meget slem blodmangel, og dyrlægen troede ikke han ville overleve, og at hvis ikke medicinen hjalp, ville vi være nødt til at aflive ham. Det var vi da osse helt indforstået med, og vi var parate til at sige farvel. Han overkom det, og mærker intet til det i dag.
Han er vores lille fighter, og har generelt været rimelig uheldig, og vi vil gøre vores bedste for, at han skal leve det bedste liv. Og hvis det indebærer at vi må sige stop nu, så gør vi det!
Selvfølgelig vil jeg tage en snak med dyrlægen om, hvad der er bedst i vores situation.
Men tak for svarerne alle sammen.
Anja
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 01-06-05 23:18 |
|
Hej, Anja.
Tak for accepten af mit svar.
Jeg håber, at I finder den bedste løsning for ham i morgen hos dyrlægen.
Du ved måske allerede nu, om han har fået det bedre...
Men løsningen med guld lyder jo også som en udvej, der kunne prøves. Måske har dyrlægen nogle erfaringer med det også.
Hvis du har overskuddet til det, så vil jeg meget gerne høre, hvordan det går. Så jeg sætter flueben for neden..
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|