følgende er fra wikipedia:
-citat start-
Heinrich Himmler (født 7. oktober 1900 i München, død (selvmord) 23. maj 1945 i Lüneburg) var en af Hitlers mest betroede medarbejdere, og leder af SS (Schutzstaffel) og sikkerhedspolitiet fra 1929, blev senere indenrigsminister.
Himmler må siges at være en af de øverst ansvarlige for massedrabet på jøder under krigen. Bl.a. var det SS, der på Wannseekonferencen besluttede, hvad der skulle ske i koncentrationslejrene. Gruppenführer Reinhard Heydrich og Obersturmbannführer Adolf Eichmann, der senere blev dømt til døden i Israel, var her nogle af hovedkræfterne bag den bestialske plan.
Heinrich Himmler begik selvmord da det tredje rige var styrtet. Han undsagde Hitler på det sidste - idet han mente, at han var Førerens naturlige arvtager - og indledte separatforhandlinger med Folke Bernadotte. Disse forhandlinger var medvirkende til, at de danske kz-fanger blev transporteret til Sverige i de hvide busser i de sidste krigsmåneders ragnarok.
-citat slut-
http://da.wikipedia.org/wiki/Himmler der står nogle forskellige henvisninger der er mere uddybende i indenfor deres områder.
følgende er om bortskaffelsen og mordene på SA da SS skulle startede op. Samme kilde:
-citat start-
De lange knives nat er benævnelsen for 30. juni 1934, hvor Adolf Hitler udrensede SA for dets mest venstreorienterede ledere for at tækkes hæren og erhvervslivet med henblik på den kommende oprustning og krig. Der lå dog også mere principielle uoverensstemmelser bag mordnatten. Nazistpartiet havde fra begyndelsen haft en social dimension (det hed således: "Det nationalsocialistiske arbejderparti"), som var nødvendig for at tiltrække stemmer fra den desillusionerede underklasse og de forgældede småhandlende og bønder. Nu, hvor magten var sikret, og planerne skulle virkeliggøres, var SA i vejen, for det repræsenterede den sociale side af partiet, som var blevet ubekvem.
Heinrich Himmler og Reinhard Heydrich fra SS planlagde aktionen, og benyttede sig af den til selv at skaffe sig af med politiske modstandere. Ernst Röhm, en af Hitlers ældste medkæmpere, og efter sigende den eneste der kunne sige 'du' til Hitler, var det mest prominente offer.
-citat slut-
Hentet fra
http://da.wikipedia.org/wiki/De_lange_knives_nat