Hvad er faresignalerne?
Hvis du pludselig ikke kan kontrollere din blærefunktion eller bliver følelsesløs i skridtet, skal du omgående søge læge eller skadestue.
Hvis du sammen med rygsmerter får nedsat kraft i et eller begge ben, skal du kontakte læge eller kiropraktor.
Se også vagtlægen om rygsmerter
Hvad kan man selv gøre?
Hold dig så vidt muligt i gang. Prøv at passe dit arbejde og din hverdag i øvrigt. Lad være med at lægge dig i sengen!
Ved akutte smerter lægges en ispose på det mest smertefulde sted i cirka 15 minutter. Det kan du gentage fem til seks gange dagligt med en times interval de første par dage.
Det er vigtigt at vide, at ondt i ryggen sjældent skyldes en alvorlig lidelse og ofte går væk i løbet af få dage.
Har du haft ondt i ryggen i længere tid, kan det være en god idé at lave intensiv styrketræning hos en kiropraktor eller en fysioterapeut.
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/rygsmerter.htm
Hilsen ans