fra Jyllandsposten og hestens egen mund
Da postnumrene slap op
Af EVA PLESNER
»Hvorfor skal det være så besværligt med postnumrene i Indre By,« spurgte min genbo en smule irriteret.
Vi sad ved et af havebordene i vores store,fælles gårdhave. Hun var ved at skrive adresse på et brev til nogen ovre i Hyskenstræde og kunne ikke huske postnummeret.
Så var det, at vi kom til at snakke om de københavnske postnumre.
»Bare her i vores gård har vi hele to. Et for Teglgårdstræde og et for Skt. Peders Stræde. Og vi er da højst et par hundrede lejligheder,« sagde min genbo og anførte, at ude på Nørrebro deles tusindvis af borgere om 2200 N. Det samme er tilfældet med 2100 Ø, 2300 S, 2400 NV - osv. osv.
Gak eller logik? Logistikkonsulent i Post Danmark Børge Junker har en forklaring.
Manuel sortering
»Vi skal tilbage til 1967, da postnumrene blev indført,« siger han og fortæller, at dengang var den første postsorteringsmaskine endnu kun på vej til København. Al post blev stadig sorteret manuelt. Det krævede stor og detaljeret geografisk viden af medarbejderne, men ved at indføre postnumre blev medarbejderne i stand til at klare opgaven. Da postnumrene blev uddelt til landets byer, fik København alle numre fra 1000 til 2500 - plus nogle enkelte flere som f.eks. 2900 Hellerup og 2700 Brønshøj. Men de følger ikke nødvendigvis kommunegrænsen.
»Der var ganske enkelt ikke numre nok til, at samtlige gader i København kunne få deres eget. Derfor nøjedes man med gaderne i Indre By og på Vesterbro, fordi det er de to områder i byen med mest post,« forklarer Børge Junker.
Men der er jo stadig en masse "ledige" numre. 2201, 2202 - osv. Hvorfor skulle f.eks. Nørrebro deles om 2200?
»Det valgte man altså at gøre. Det andet ville have været en mellemløsning, som alligevel ikke gav fuld dækning for alle veje og gader i området.«
I dag er der for længst indført maskiner, der kan aflæse hele adressen på et brev, og det overflødiggør i princippet postnumrene.
I praksis er de dog stadig uundværlige, understreger Junker. Dels til den post, der stadig sorteres manuelt - som f.eks. en del pakker og alle maxibreve - og dels til alle de almindelige breve, der er så utydeligt adresseret, at maskinen ikke kan aflæse dem. Det er ca. 20 pct., forklarer Børge Junker.
Håber, at du kan bruge denne samtale til noget