Tak til Arne.
Wegner-møbel, tja tja. Du kan se det her:
http://www.lauritz.com/s_j/4.asp?itemid=465431&lang=1. Og prisklassen er jo ikke, hvad Bruun Rasmussen plejer at skilte med.
Hvad jeg heller ikke har haft ambitioner om at få. Jeg vil bare ha´en skænk til min spisestue, som passer passer nogenlunde til mit spisebord og mine stole og jeg føler mig ikke snydt.....
Og jeg går da helt bestemt ud fra, at den er fineret. Det er hylderne og de indvendige skillevægge i hvert fald. Egetræsfinerede. Og ved bagklædningen kan jeg se træ, som i hvert fald ikke er teak - det er alt for blødt.
Og skænken er ramponeret, selv om det ikke ses så tydeligt på billederne. Mange trykmærker, nogen ridser, et par rigtig grimme ringe på toppladen (og kan jeg ikke gnubbe dem væk, får de altså korn 240 - wegner eller ej), vandskade på bagvæggen og en af egetræsbakkerne indvendig, et meget slidt greb i højre side - lyst i bunden. Og en rigtig fæl grovslidt bundrille ved den ene skydedør. Der mener jeg, at fineren er helt kørt i smadder - der kan ses en stribe lyst gulligt træ, som godt nok føles ret hårdt. Jeg vil tro, at skænken har stået ude af vater et eller andet sted, så den ene skydedør simpelthen har slidt bundrillen i stykke.
Men den er produceret på Ry den 3. nov 195?. Det er stemplet på bagsiden. Det sidste ciffer i årstallet gemmer sig under en gammel, falmet, pålimet faktura fra Ry, hvoraf det fremgår at det bestemmelsesstedet er Magasin, Kgs. Nytorv. Varen er betegnet som 26/5, teak/teakben.
Men ved du, om Wegner møblerne fra Ry måske er folkeudgaver af andre producenters ?
Jeg ved godt, at Tuck og Hansen i Odense også har produceret Wegner.
Og så vil jeg nok prøve dit trick med teakpudsstøvet - har nogle pinde liggende fra en gammel havestol.....