Baldrian
Overlæge, psykiater og herbalist Klavs Nicholson
Roden af Baldrian også kaldet Valeriane (Valeriana Officinalis) har været medicinsk brugt i et par tusind år. Dens nuværende popularitet skyldes dens beroligende og søvnfremmende effekt. Ligeledes virker Baldrian overfor angst og uro. Baldrian er en staude, der vokser i våde områder i Europa og kølige regioner i Asien og Amerika (andre arter). Stauden kan sagtens vokse i ens have, hvor der er lidt fugtigt og halvskygge.
Man har forsøgt at finde de aktive substanser for virkningen i Baldrian, og har fundet to rimelige aktive substanser: valtrater og monoterpener. Stofferne ligner lidt en blanding af de to psykofarmaka: benzodiazepiner og klorpromazin, uden dog at ligne dem i kemi. Baldrian er ofte blevet kaldt naturens alternativ til Stesolider.
Historisk har Baldrian været kendt og beskrevet af Hippokrates i Grækenland fra før Kristi fødsel og af den berømte romerske læge Galen 200 år efter Kristus. Baldrian er særdeles kendt for sin ubehagelige ramme duft, som siges at kunne holde en heks vågen, og dem der kender til heksetrolddom ved, at alt der holder en heks vågen, vil få mennesker til at falde i en dyb søvn. Baldrian har igennem århundreder været brugt til mange psykiske lidelser og til personer med rastløshed og søvnproblemer. Baldrians blomster har været hængt op i huse, hvor man ønskede at holde trolddom og hekseri borte. Især var blomsten effektiv overfor heksens sorte kat, som ikke kunne lide Baldrian blomstens duft.Hysterikere og aggressive mennesker holdt sig borte fra stuer, hvor Baldrian blomsten var hængt op.
Baldrian er ofte kombineret med andre beroligende urter som citronmelisse, humleknopper, lindeblomst og passionsblomst for at øge effekten eller for at give større afslappelse. Det er med Baldrian, at små mængder er nok for at give en sløvende effekt. Tager man større doser vil man blot blive søvnig, når man ønsker at være vågen, idet hovedet føles mere tungt, og man tænker langsomt, har man taget for meget. Så Baldrian bør kun tages i små doser.
Tyske forskere fandt for nylig, at Baldrian virkede på vores hjernes GABA-system, som også påvirkes af alkohol og søvnmidler som Stesolid. De fandt også, at Baldrian kunne forlænge alkohol og Stesolids effekt. Effekten er dog langsom og ikke bedøvende som de to nævnte stoffer. Både tyske og schweiziske undersøgelser har vist, at Baldrian er et mildt og sikkert søvnfremmende stof med beroligende egenskaber ? også til lette depressioner. Man har ikke fundet, at der er afhængighedsskabende effekter af Baldrian. Der er dog beskrevet, at der kan forekomme lette forvirringstilstande, hvis man har taget Baldrian længe og pludselig stopper med det. Man bør nedtrappe Baldrian over et par uger, hvis man ønsker at stoppe, når man har taget det igennem mange måneder.
Ved epilepsi kan Baldrian virker let beroligende og forværrer ikke epilepsien. Men Baldrian må ikke tages ukontrolleret uden konsultation af en læge, hvis man har epilepsi. Visse epilepsimidler kan påvirkes af Baldrian.
Skulle man bedøves til en operation, bør man oplyse narkoselægen, at man tager Baldrian, fordi Baldrian kan forlænge effekten af en narkose.
Ved enhver søvnforstyrrelse bør man ikke tage naturlægemidler mere end højst nødvendigt, fordi hjernen vil vænne sig til de nye kemiske substanser, og efter en tid vil den søvnfremkaldende effekt forsvinde. Det bedste er kun at tage Baldrian i max. 14 dage og derefter holde en pause ? eller holde helt op.