/ Forside/ Interesser / Helbred / Andet helbred / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
Destilleret vand/hanevand
Fra : vaxen
Vist : 3436 gange
100 point
Dato : 21-03-05 11:08

Mulberry har et tip angående drikkevand.
Mit spørgsmål går på, om det er sundt at drikke destilleret vand? Så vidt, jeg husker fra mine kemi-timer i skolen, blev vi frarådet at indtage det. Jeg kan ikke huske begrundelsen.
Min egen lille argumentation går på, at hvis vi drikker destilleret, eller demineraliseret vand for den sags skyld, går vi glip af en masse gunstige mineraler, som vandet indeholder. Plus det, at vandet bliver komplet smagsløst. Gevinsten kan så vidt jeg kan se kun være, at undgå tungmetaller i vandet - og bakterier, som selvfølgelig bare kan koges væk.
Jeg kunne godt tænke mig, at nogle kloge hoveder her på Kandu, sætter fordele og ulemper op ved både den ene og den anden slags vand.

Jeg vil jo nødig narres til at købe et apparatur som i bedste tilfælde er unødvendigt og i værste sundhedsskadende...

Vaxen

 
 
Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 21-03-05 11:42

Hej vaxen
Jeg har ikke personligt kendskab til mulberry's 'maskine' men har da beskæftiget mig med fremstilling af vand / drikkevand ved hjælp af destilering og omvendt osmoses. Fremstillingen af drikkevand fra havvand.
Destileringen foregik via spildvarme fra hovedmaskinen eller lysmaskiner ombord på større skibe. Her sænkes kogepunktet ved hjælp af vacuum, og heri ligger faremomentet for bakterier, da vandet i disse ferskvandsheneratorer typisk har et kogepunkt på 35-40 grader C. Derfor efterbehandles vandet også, inden der sendes ud i drikkevandssystemet.
Omvendt osmoses er hvor man presser vandet, ved højt tryk, igennem et meget fint filter som så fjerner alle salt (og andre) partikler, også her kræver vandet efterbehandling, før det kan drikkes.
Drikkevandet på Malta fremstilles bla. efter dette princip.
Du fjerner IKKE tungmetaller ved kogning, men kan fjerne disse ved destilering, og i nogen grad ved omvendt osmoses princippet.
Bakterie fremkomst fjernes IKKE i de to ovenfor nævnte tilfælde, og vandet bør derfor efterbehandles, enten kemisk eller ved gennemstrømning i et UV filter.
Det er også forbudt (eller man bør ikke) fremstille drikkevand i floder, havneanlæg osv. men derimod kun i åbent hav, eller langt fra andre forureningskilder.
Alfa Laval fremstiller bla. ferskvands generatorer og Atlas lige så, men ønsker du yderligere oplysninger omkring disse to principper, så ville jeg gå på biblioketek. Lån evt. maskinmesternes håndbøger, her er emnet forklaret - men der findes meget omkring dette emne i andre bøger... og på nettet


Kommentar
Fra : dova


Dato : 21-03-05 11:46

[citat]Brugen af destilleret vand, vil jeg ikke anbefale, da det ikke er bevist at det er hensigtsmæssigt, og set i relation til det danske vands kvalitet er der efter min mening mere at tabe, end der kan vindes med destilleret vand.

Og så til dit spørgsmål. Ja du kan sagtens selv fremstille destilleret vand, men det vil sansynligvis være dyrere end at købe det, da det er ret energikrævende, og opbygningen af et effektivt destillationsapparat, er ikke helt ukompliceret. i sidste ende ville du også være nød til at filtrere yderligere i aktivt kul, for at fjerne stoffer med lavere fordampningstemperatur end vand, som jo vil løbe med igennem processen.

Til slut vil jeg lige bemærke følgende:
Det er forbudt også i private husholdninger at tilføje filtre på drikkevandsinstallationer. Det er der en god grund til, for de kan under uheldige omstændigheder udvikle sig til rene bakteriebomber, og vil kræve en overvågning og daglig prøvetagning, der ikke kan forventes at kunne gennemføres i almindelighed.

Med venlig hilsen
Ansvarshavende redaktør: www.DSGnet.dk DSGnet Helse og Bio Reference
Ole Anker Andersen



Og fra k-i.homepage: artiklen Fysiske redskaber:

"Drik ikke destilleret vand, for det er "tomt", og vil søge at opløse stoffer i sig, d.v.s. det er ætsende"

mvh dova

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 21-03-05 11:57

Dova>>> Der var lige præcis den begrundelse, jeg fik tilbage i skolen!

Jeg har jo i princippet fået svar, men lader spørgsmålet stå, i tilfælde af, at andre har en mening om emnet. Der må jo på en eller anden måde være et "forsvar" for denne "maskine" som Mulberry nævner via sit link.

Vaxen

Accepteret svar
Fra : CLAN

Modtaget 110 point
Dato : 21-03-05 12:09

vaxen... det eneste forsvar er at de skal tjene store penge på folks usikkerhed, som dova skriver... 'men det vil sansynligvis være dyrere end at købe det, da det er ret energikrævende, og opbygningen af et effektivt destillationsapparat, er ikke helt ukompliceret' du har jo ikke ligefrem 'spildvarme' at ødsle med hjemme i køkkenet.
Jeg vil dog stille et stort ? tegn ved 'Drik ikke destilleret vand, for det er "tomt", og vil søge at opløse stoffer i sig, d.v.s. det er ætsende', ordet: ætsende er nok lige en overdrivelse. Ditto nævnes jo også, at vandet skal efterbehandles inden de sendes ud i drikkevandssystemet - det gør man også på vandværkerne her hjemme, men her er det af andre årsager... vidste du i øvrigt dette om vand? se http://www.trustrupvand.dk/ her er der en god forklaring om vand på forsiden.
God påske til jer alle sammen

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 21-03-05 12:12

NB: Hele artiklen af Martin Elmer på http://www.trustrupvand.dk/artikler/vand.pdf

Kommentar
Fra : dova


Dato : 21-03-05 12:14

Dr. Zoltan MD, MS i biokemi og klinisk ernæring finder, at ioniseret vand er den bedste kilde til drikke vand. Demineraliseret, destilleret vand eller reverse osmose vand bør ikke indtages. Det dræner kroppen for mineraler med tiden. Disse rensede vand typer er mineral frie, og meget aggresive, vandet prøver at opløse hvad det kommer i nærheden af. Specielt CO2opløses nemt i demineraliseret vand og gør vædsken meget sur. Mange metaller er opløst i demineraliseret vand. Kun vand med mineraler skal drikkes. Dr. Zoltan finder at der er en korrelation mellem indtagelse af dette demineraliseret vand og hjertekarsygdomme. Celler, væv og organer ønsker ikke at være dyppet i syre.

fra www.clean-water.dk

Der er ikke rigtigt noget forsvar for maskinen, eller det hensigtsmæssige ved at drikke destilleret vand, ud over reklamer for metoden, og så på visse "tvivlsomme" naturmedicin-sider.
Jeg tror det lige som så meget andet alternativt, er blevet et modeflip der kører på folks godtroenhed, "ja, men når de skriver det, er der nok noget rigtigt i det"

mvh dova

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 21-03-05 12:33

Helt enig... og mere om vand på http://www.geus.dk/viden_om/vogv-dk.htm

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 21-03-05 12:33

ja, Dova, det var også min tanke - folks godtroenhed og ikke mindst angst for fremtiden fremprovokeret via diverse skræmmekampagner får folk til at handle overilet og uhensigtsmæssigt. Det lyder jo besnærende at man kan omgå den "voldsomme" forurening af vores drikkevand alene ved et smart "gadget", der sættes på vandrørene.

Det får mig til at tænke på, at der for nogle år siden, blev markedsført et mirakuløs tusch, som man kunne tabe sig af blot ved at lugte til den.

Vi vil snydes!

Vaxen

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 21-03-05 12:36

NB: Destileret vand ligger med en pH på omkring 7 og kan derfor IKKE kaldes "syre". Det er lige så misvisende som den "fantastiske maskine"

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 21-03-05 14:34

vaxen - Folk er også blevet frygteligt bange for bakterier. Ikke desto mindre har vores organisme brug for bakterier. Kan slet ikke overleve uden. At der er forskel på bakterier og bakterier er det bare de færreste der tænker over.
Min egen helt ubeviste teori om allergier er at mange af disse skyldes at vi simpelthen lever for bakteriefrit i dagens Danmark. I min barndom sagde man: Du skal have 7 pund skidt om året. Børn åd jord og sand o.s.v. og det skete da at nogle fik for meget skidt. Men idag får ALLE for lidt. ALT er næsten sterilt og det tror jeg ikke er godt for den menneskelige organisme. En rimelig bakterie-flora på og i kroppen medvirker til at øge vort immunforsvar.

Kommentar
Fra : TEAS


Dato : 21-03-05 15:18

Når man er ombord på et skib med ferskvands generator skal der indtages en mineral pille om dagen.
mvh
Teas

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 21-03-05 15:29

Angående bakterier.... Helt enig Arne!! Jeg hørte forleden - vistnok i tv, at den menneskelige krop indeholder 3 kg bakterier. At vi skal undlade at udsætte os selv for sygdomsfremkaldende bakterier er klart, men denne generelle bakterie-forskrækkelse, der hersker er jo fuldstændig malplaceret.

Dova, CLAN og TEAS, vi kan vist alle konkludere, at vi i DK kan få det bedste vand direkte ud af vores haner. Det mest velsmagende, med den rette mængde mineraler, tjekket på kryds og tværs for skadelige organimser og tungmetaller - og med fornuftige grænseværdier. Vi behøves ikke at købe vand på flasker, at filtrere det med alskens maskineri, at tage piller hverdag for ikke at få mangelssymptomer, og koge det i angst for diverse infektioner.
Jeg tror ikke, vi behøver at være så bange - det er klart, at vi skal tage hensyn til, at naturens reserver ikke er uudtømmelige, men den panik, der breder sig er for mig at se ubegrundet. Vi har faktisk gode vandressourcer i DK. At vi får det modsatte at vide kunne måske også have noget at gøre med politik og økonomisk vinding. Bare for at sætte tingene lidt på spidsen.

Tak fordi i ville være med

Vaxen

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 21-03-05 15:37

vaxen - Se lige CLAN's tråd fra idag vedr. vand. Der er flere gode kommentarer.

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 21-03-05 15:39
Godkendelse af svar
Fra : vaxen


Dato : 27-03-05 11:14

Tak for svaret CLAN.
                        

Kommentar
Fra : CHR4


Dato : 18-05-05 12:30

Ny forskning peger på, at menneskecellerne hydrerer hurtigere ved rent vand, hvilket er en stor fordel især for sportsfolk af indlysende grunde og alle der bliver ældre, fordi vore evener til at optage vand reduceres med alderen. Cellerne optager vand på 2 måder: gennem en kanal (aquaporin protein kanal) og gennem en semi-permeable membran og det er ved sidstnævnte vandoptagelsesmetode, hydreringen antages at forløbe hurtigere. En ny patenteret rensningsprocess, som kun er fysisk og består af en lang række delprocesser, herunder højenergilydbølger, giver det reneste vand (0,5 ppm TDS) med væsentligt reducerede vandmolekyleklyngestørrelser. Dette produkt, som er verdens reneste vand, har været markedsført i USA i 4-5 år med meget stor success og med accelererende forbrugerinteresse, fordi en oplevet stigning i velbefindende er markant. Dette produkt kommer snart til Danmark, hvor det vil kunne findes i helsekostbutikker. MVH CHR4

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177547
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408797
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste