|
|
 | bange for at arbejde
Fra :  joker138 | Vist : 738 gange
50 point
Dato : 12-02-05 23:46 |
|
Er det en sygdom at være bange for at arbejde, og tjæne til dagen af vejen.
Kan man slipe for at komme i arbejde, hvis det er en sygdom, og hvem af gør om det er en sygdom.
| |
 | Kommentar
Fra : dova  |
Dato : 12-02-05 23:54 |
|
Om det er en sygdom at være bange for at arbejde??
Det er det ikke, normalt hedder det dovenskab, medmindre altså det konstateres, at vedkommende har en psykisk lidelse, en angstneurose over at skulle ud imellem andre mennesker.
Og det er en diagnose som læger, psykiatere kan stille efter indgående undersøgelser af en person og vedkommendes adfærd.
mvh dova
| |
| Kommentar
Fra : joker138 |
Dato : 13-02-05 00:58 |
|
dovenskab måske, men nej, har haft mange job men meget kort tid af gangen, så støder der altid et eller andet til, så vedkommene ikke kan holde jobet, nogle opsøger ligefrem uheldne.
| |
 | Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 13-02-05 01:06 |
|
Du må være mere detaljeret i beskrivelsen af problemerne.
Du skriver både i første og tredie person, men det er vel dig selv det handler om.
Hvis nogen skal give dig brugbare råd må du være mere åben hvilket ikke burde være noget problem da du jo er anonym.
| |
 | Kommentar
Fra : qfha |
Dato : 13-02-05 01:25 |
|
Hej Joker138,
Ikke alle fungerer lige godt socialt, altså er lige gode til at finde ud af det med andre. Kommer altid til at gøre eller sige noget som støder eller irriterer de andre.
Man kan egentlig godt kalde det en sygdom, men egentlig er det en udviklingsforstyrrelse. Prøv at tale med en læge om det, man kan med nogen træning godt forbedre situationen, men er det ret slemt vil det også være rimeligt at tale om en pensionering. Det er svært fordi det er svært at måle og veje.
Men problemet er reelt.
mvh
qfha
| |
 | Kommentar
Fra : valde. |
Dato : 13-02-05 01:29 |
|
Jo det er da selvfølgelig en sygdom, det må det altså være, det at udrette et eller andet er da tilfredsstillelse i sig selv, men også lønningsposen er en tilfredsstillelse.
Det er ikke sikkert at det er en anerkendt sygdom, men jeg er sikker på at det er noget galt legemligt eller psykisk, dem der har det sådan finder tit noget andet som trøst alkohol eller narko, spil måske. Man kan ikke bare sætte sig og glo. Iøvrigt mener jeg at det er en meget sjælden tilstand, som tit bliver misforstået, og det offentlige gør sig de største anstrengelser for at få sådan en person i arbejde. I stedet burde man nok bruge sine kræfter på at få dem i arbejde der gerne vil, og det er da de fleste
| |
| Kommentar
Fra : qfha |
Dato : 13-02-05 01:37 |
|
Lige en tilføjelse...
Udviklingsforstyrrelser taler man mest om ved børn som eksempelvis damp, NLD mv. men børnene bliver også voksne, og i det omfang det ikke er diagnostiseret på et tidligt tidspunkt vil mange voksne være belastet. F.eks er viden om NLD temmelig ny herhjemme. Lider en person af denne udviklingsforstyrrelse vil vedkommende netop have svært ved at begå sig på en arbejdsplads.
| |
| Kommentar
Fra : joker138 |
Dato : 13-02-05 08:28 |
|
Til BjarneD du har ret, jeg skal prøve at være mere åben:
Det drejer sig om min eks. kone. Hun har haft så mange små job, som jeg har beskrevet før er det gået galdt hvergang. og hvergang starter på et nyt job, så er det bare så godt. Men der går ikke en uge måske 14 dage så er hun begyndt at snakke om hvor hårdt eller hvor dumme de er dem hun arbejder sammen med. Så begynder hun at blive syg eller hvad ved jeg hun kan finde på. Jeg vil lige sige, når hun skal op så kan hun godt det. Jeg vil ikke komme ind på de mange job hun har været i men det er mange forskellelig.
Jeg vil lige prøve at beskrive hendes hverdag for den ser lige så rodet ud set med mine øjne. Har to børn hjemme der går i skole og er meget gode ved, og her sker det for tidt at de ikke kommer i skole for de de sover over sig eller også tit syge. Hjemmet bære præ af hun ikke er ordens menneske rod og kaos, også økomisk aldrig penge. Glemmer eller overholder ikke aftaler kan finde på at aflyse i sidste øjeblik, og det er skole som venner og familie. går rundt og ligner en undskyldning og er meget følsom inden i og virker hård ud af til så folk tror at der bare styr på det hele, fordi hun snakker og snakker. Når jeg eller venner prøver at hjælpe med gode råd så for vi en sluder for en slader, og så sker der ikke mere. Vi kan ikke gå og holde hunde i hånden hver gang hun skal noget.
Jeg så på et tids punkt i tv om voksen som havde damp og hvordan de havde det, jeg og nogle vener kunne se at der var en hvis lighed, så måske, men det for jeg ikke hende til at indse.
Hvad er NLD ??
Hun ved ikke at jeg skriver dette og jeg gør det også for at hjælpe hende, for syndes at det er synd at se et godt menneske skal gå til og ikke få noget ud af livet, det er det tros alt for kort til, skal hver dag være et marrit.
| |
| Kommentar
Fra : Mone  |
Dato : 13-02-05 09:23 |
|
Nej, hver dag skal ikke være et mareridt.
Jeg er (næsten) sikker på, at din eks. har en depression, og det kan du ikke hjælpe hende med.
Hun er nødt til at kontakte sin læge, og få talt om det. Men det første skridt, er at hun selv kan
indse, at hun har et problem, for ellers er der ikke nogen/noget der kan hjælpe hende, og det i
sig selv kan være et stort problem, for som du skriver, så *virker* hun uadtil som om hun bare
har styr på det hele. Men der er kaos indeni. Og den sidste til at se (indrømme) der er et problem,
er den der har problemet. Jeg syntes også det er meget typisk, at hun netop siger, at *alle* de
andre er dumme, for det er jo nemmere at skyde skylden på andre, end at se sine egne problemer.
Så ja, hun er syg, men hun kan få hjælp, og jo før jo bedre, ikke mindst for børnenes skyld, for
det er hårdt at være barn i den situation.
Nu vil jeg lige sige, at det er ikke bare noget jeg sidder og finder på, for jeg har selv prøvet det,
og det er et helvede at befinde sig i, og hun skal være indstillet på, at det (kan) tage meget lang
tid at få sig arbejdet ud af.
Mvh
Mone
Og god søndag
| |
|
da der er børn inde i billedet, kommer de i første række - allerførste. i har brug for hjælp efter din beskrivelse at dømme. i/du kan kontakte en sagsbehandler på jeres kommunekontor, hvor i så efterfølgende kan få tildelt en "hjemmehos"pædagog.
vedkommende vil primært tage sig af at få børnenes hverdag til at fungere, madpakker, rent tøj, pakke skoletasker i det hele taget holde styr på hverdagen, selvfølgelig med deltagelse af din kone i din udstrækning, hun formår. din kone har det sikkert ganske forfærdeligt inde i sit hovede, hun er udmærket klar over, at den er gal. og det vil føles som at skulle sluge en kæmpekamel, at skulle bede sådan en farlig en som kommunen om hjælp. men børnene har altid første ret til hjælp, det er vigtigt at kunne begrave sine evt. fordomme, og se på børnenes trivsel i hverdagen. efter den første svære tid, vil det føles som en lettelse, at det er et menneske udefra (som har absolut tavshedspligt), som ved, hvor svært det står til og som man kan betro sig til uden at skulle skamme sig.
vi er alle forskellige og håndterer livet på forskelligvis alt efter de gaver vi heldigvis/uheldigvis er blevet udstyret med.
men joker13, jeg håber sådan for jer, at der kommer gang i noget konstruktivt. og tro mig, din kone er ikke doven, hun er et ulykkeligt menneske med flere opgaver end hun kan overskue, det skaber kaos også i hendes hoved. i skal have professionel hjælp, tag imod den hjælp med god samvittighed. livet er svært, for nogle mere end andre og vi bestemmer ikke selv vore "dåbsgaver" og evner.
jeg tænker meget på jer med de kærligste hilsener
..aase
| |
|
ps. blev først nu opmærksom på, at du skrev eks.
hun føler sig sikkert som palle-alene-i-verden og er højst sandsynligt røget ind i en depression, som hun bruger alle sine kræfter på at skjule for andre. når det rammer os selv, føler vi desværre nemt, at det er pinligt.
du skriver ikke noget om, hvordan hun har fungeret tidligere, før børn, før skilsmisse....
...aase
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 13-02-05 10:40 |
|
Der er en ting du glemmer at fortælle, og det er faktisk ret vigtigt:
Udviste din ekskone samme adfærd før I blev skilt??
Eller er det noget der er kommet sådan "hen ad vejen" efter I blev skilt?
Hvis ja til første spørgsmål, kunne det tyde på, at din eks er et af de mennesker der aldrig har lært at tage ansvar for sit eget liv,og at der er noget der hedder forpligtelser, og dermed få en funktionel hverdag med at holde styr på hjem, arbejde o.s.v., og derfor selvfølgelig heller ikke kan sørge for at børnenes hverdag fungerer.
Hvis ja til andet spørgsmål, mener jeg også det skal overvejes, om din eks er godt og grundigt træt af tilværelsen som den er for hende nu, og at hun måske lider af en depression.
Det behøver sådan set ikke være over at I er blevet skilt, men mere fordi hun ikke synes at kunne magte at få tingene til at fungere, og derfor trækker sig tilbage og finder på undskyldninger for ikke at arbejde o.s.v. fordi hun har det bedst med at tulle rundt og bare lade stå til.
mvh dova
| |
| Kommentar
Fra : joker138 |
Dato : 13-02-05 10:41 |
|
Til Aase det er min eks. kone og bor ikke sammen men tæt ved hinanden
og det er ikke mine børn.men har et godt forhold til dem alle.
Ville jeg kunne henvende mig anonym til kommunen og lægen og fortælde hvoedan det står til hos dem. og så havde god samvithed. jeg er ikke ude på at gøre nogle fortræd. og hvordan for man fortalt en der ikke selv kan se at der er behov for prof.hjelp
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 13-02-05 11:07 |
|
En ting er sikkert, og det er at din eks kone har det svært og behøver hjælp, og umiddelbart kan jeg ikke se noget problem i, at du henvender dig til kommunen og fortæller om problemet.
Om de kan og vil hjælpe er svært, at sige, men fremgangsmåden er rigtig for en der har det så svært som du beskriver kan sandsynligvis ikke selv se hvad der er problemet og kan slet ikke gøre noget ved det.
Jeg vil faktisk mene, at det er din pligt som nærtstående person, at anmode om hjælp på hendes vegne, og jeg syntes duy skal gøre det hurtigst muligt.
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 13-02-05 11:20 |
|
Du kan ikke henvende dig anonymt til kommunen.
Men de fortæller ikke din eks. at det er dig der har henvendt dig.
Hvad med børnenes skole, ved du om man fra deres side har talt med din eks. om problemet vedrørende børnenes skolegang?
Og med hensyn til at få en til at forstå hun har behov for hjælp?
Se det kan man ikke, hvis hun ikke vil, ikke før problemet er så slemt, at det skønnes at vedkommende er til fare for sig selv og sine omgivelser, og kan komme ind under reglerne for tvangsbehandling/indlæggelse.
Men en anden vej rundt, er hvis skole og kommune skønner at det er et alvorligt problem med børnene, så kan der skrides ind ad den vej.
mvh dova
| |
|
det, der sker nu, er din samvittighed, som går i gang og pris dig lykkelig for det. og enhver, som blot har mistanke om, at børn mistrives, har iflg. loven PLIGT til at melde det. om det kan gøres anonymt, er jeg ikke sikkert på.
men alle børn har krav på, at vi gør, hvad der står i vores magt for at hjælpe.
ja og gu er det svært, for først skal vi lige af med den der - jegvilikkeblandemig -.
men henvend dig i første omgang på kommunen og få hjælp til at klare din samvittighed, for det er en tung byrde at bære på alene.
når din eks. kommer ovenpå igen, vil hun måske være dig taknemlig, om ikke andet, så på børnenes vegne.
jeg tror ikke på, at du vil kunne trives med at sende et anonymt tip, det er for vattet en fremgangsmåde. ansigt til ansigt kære joker.
ønsker det bedste for jer
...aase
| |
| Kommentar
Fra : joker138 |
Dato : 13-02-05 11:31 |
|
Hun har to søsken 6 og 12 ældre, som meget sjælden taller og ser med, havde en far der var ene råde og en mor som altid var syg i kørestol (gigt). søster er lige som faren vil bestemme og har overtaget efter faren gik bort, broren er syg fra fødselsen hjeren skade.bode på en stor gård med dyr.Kan slet ikke med sin store søster fordi hun måske siger tingen på sin måde. Har levet og fået børn med to der drik og ....
det er ikke sikkert jeg ved det hele selv om vi har kendt hinanden i 8 år hvor af vi var gift i ca.3 år Hun kunne ikke med skolen hun gik på pjækket. Men var altid til fest og farver og er det stadig og det kan hun godt huske hvor når det er der skal festes alt andet det glemmer hun eller også fortrænger hun det sammen med alle de problemmer hun formår at skrabe til sig. Ja hun var også sådan da vi var gift til sidst kunne jeg ikke stolle på hende passet ikke arbejde lavet gæld. Hævet penge på fældes konti. Lever sommetider i fortiden, kan ikke se to hverdage frem. Hun snakker men det bliver ikke til noget. hendes største last er tv og sengen om morgen. kan ikke noget selv skal havde hjelp til alt. Har store drømme om alt men det bliver ikke til noget og børne bliver skuffet gang på gang.
| |
| Kommentar
Fra : joker138 |
Dato : 13-02-05 11:46 |
|
Hun har talt med familie centeret om børne men ikke om sig selv for hun formår at tale uden om de problemer hun har der vil blive og er taget hånd om drengen og hun ville godt havde pigen på efterskole men hun var ikke kriminel nok til at de ville hjælpe så det var et nederlag til har været til samtaler med lærene. Børne mangler ikke noget for rent tøj på men de kan tage nogle ture så de kommer til mig og beklære sig til mig og så må jeg på bedste vis rede trådene ud. Hun er ved at for en aftale om en aflastnings familie til drengen, engang imellem. men klart de klare sig ikke godt i skolen, de bruger meget enegi på alle de problemmer de selv skaber, det gælder dem alle sammen det med at opsøge problemmerne.
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 13-02-05 12:34 |
|
Det lyder svært det der.
For det kunne tyde på, at hendes liv er så præget af barndommen, med en syg mor, en far der har prøvet at styre det hele ved siden af at skulle passe gården.
Og med en syg bror og en søster hun ikke kan komme til rette med.
Og der har måske ikke været det overskud i familen der skulle til for at opdrage børnene til at blive voksne mennesker med ansvar for sit eget liv.
Og hvor hun er sluppet af sted med at gå og passe sig selv, pjække fra skole o.s.v.
Det har sikkert været hendes måde at gøre oprør mod en måske enerådig far der har været for dominerende og taget alle beslutninger.
Og det er så det hun mangler idag, evnen til at kunne styre sit eget liv.
Nogen lærer det heldigvis selv, mens andre aldrig rigtig kommer ud over den onde cirkel med at "mangle" en til at tage ansvaret for sig, og alligevel gør oprør mod alle forsøg på at blive hjulpet og som "saboterer" alle de muligheder de får for at komme videre, arbejde o.s.v
Og så er hun dumpet ind i nogen uheldige forhold med fyre der drikker, og har endda fået børn, selv om hun sikkert heller ikke på det tidspunkt havde ordentligt styr på sit eget liv.
Man må da håbe, at børnene klarer sig bedre.
mvh dova
| |
|
det er en massiv omgang problemer, du her lægger frem.
jeg mener stadig, at du skal henvende dig til kommunen, men at du skal tage en bisidder med, som du har tillid til. to sæt ører hører bedre i fællesskab. direkte kan i ikke få svar på de ting, der omhandler din eks., - tavshedspligt. men i kan få at vide, hvad der generelt kan gøres for så hårdt trængt en familie.
skriv dine spørgsmål og iagttagelser op, så du er forberedt.
og det, som er allervigtigst, du kan fortælle om det kaos, som børnene befinder sig i. det kan kun gå for langsomt. hvad med børnenes far? hans rettigheder til at stille krav om handling, må være stærkere end dine.
...aase
| |
 | Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 13-02-05 13:56 |
|
Hej, Eks.!
Da du og din kone gik fra hinanden ophørte din mulighed for at have indflydelse på hendes liv.
Det er ikke din sag at redde din eks-kone, og hendes problemer var måske også en del af årsagen til jeres skilsmisse.
Hvis du henvender dig til kommunen med dine måske mere eller mindre berettigede bekymringer, så kan det meget vel blive misforstået. Og selvfølgelig kan du ikke gøre det anonymt!
Hvis der er alvorligere problemer, så ser skolen og familiecenteret det.
Jeg forstår ikke helt det med at datteren ikke var kriminel nok til at komme på efterskole????? Efterskoler er da for alle unge, -ikke specielt for kriminelle??
Og sønnen får jo en aflastningsfamilie, så der ER ved at blive taget hånd om problemerne.
Hvis du er bekymret for børnene, så kan du jo tilbyde dem et fristed hos dig, -hvor de ikke behøver at bekymre sig om deres mor. Lad være med at diskutere hende med dem, men lav ting sammen med dem, som de kan lide. Og husk på, at det er meget almindeligt, at man har konflikter med sine teen-age børn. Du gør det ikke bedre ved at tage børnenes parti imod deres mor. I værste fald kan hun forbyde dem at komme hos dig. Lyt til dem, men lad være med at give dem ret imod deres mor.
Den bedste hjælp, din eks-kone kan få lige nu, er under alle omstændigheder aflastning. IKKE kritik af hendes måde at leve på. -For det er måske rigtigt, at der ligger nogle psykiske problemer til grund.. Men det er jo ikke til at sige helt sikkert, uden at hun kommer til samtaler hos en psykiater. Og det kommer hun kun, hvis hun selv ønsker det!! Og ikke før!
Så hjælp hende med børnene eller praktiske opgaver, men lad være med at blande dig i, hvad HUN skal gøre eller ikke gøre.
| |
|
nemlig birgitta, sådan kan det også gøres ...
| |
| Kommentar
Fra : joker138 |
Dato : 13-02-05 19:15 |
|
For at holde fast i mit indlæg er det muligt at hun kan få pension da hun ikke kan overskue et fast arbejde. så hun kan få ro til at få overskud til at klare en almenlig dag.
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 13-02-05 20:25 |
|
Nej, pension får hun ikke medmindre der konstateres en psykisk lidelse til grund for problemerne, og at man ikke skønner forholdene vil ændre sig.
Det er meget, meget svært at få tilkendt pension idag.
Alle øvrige muligheder skal være afprøvet først, og hvis evt. revalidering, arbejdsprøvning o.s.v. ender med at hun ikke bliver erklæret uarbejdsdygtig, så får hun ikke pension, men risikerer endda at miste sin indtægt hvis der ikke kan stilles en diagnose, altså at man ikke skønner hun fejler noget.
Og selv hvis hun får bistandshjælp bliver der lukket for det på et eller andet tidspunkt, for der kræves aktivering, medmindre lægerne vil gå med til en sygemelding.
Men rigtigt er det også som Birgitta siger, det er jo egentligt ikke dit problem hvordan hun lever sit liv, og man er tilsyneladende opmærksom på problemerne omkring børnene, så måske skal du bare lade det blive ved det.
mvh dova
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 13-02-05 20:31 |
|
I er nogle kønne rådgivere.
Køkkenbordspsykologi!
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 13-02-05 21:29 |
|
Det er ikke godt at vide, om hun kan få pension. Det er igen lægerne, der skal tage stilling til det. Og så længe hun ikke selv ønsker hjælp, så er den vej lukket.
Du kan IKKE presse hende til at ville videre med hendes liv. Det er HENDES sag. Et ønske skal komme fra HENDE!
Du kan hjælpe og støtte de børn, som du har været i fars sted for i en række år... Hvis du har været det?
Men du hjælper hverken dem eller hende ved at sætte dem op imod deres mor.
Ved at blive skilt er løbet kørt for dig. Det er ikke mere din kone, og ikke mere din sag.
Du har selv været igennem et ulykkeligt ægteskab og en skilsmisse. Se at komme videre i dit eget liv og lad din ex-kone være. Ved selv at komme videre bliver du bedre i stand til at støtte børnene på en neutral måde.
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 13-02-05 21:34 |
|
BjarneD
Forklaring på din 20:31???
mvh dova
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 13-02-05 21:59 |
|
Elementary, my dear Watson!
Dette er kørt over til at være bebrejdelser mod den bekymrede og advarsler mod, at gøre noget der kunne rette søgelyset mod den kvinde, der ikke kan styre sit liv og dermed skader sine børn.
Køkkenbordspsykologi af værste skuffe. Hvem jeg mener må I sgu selv finde ud af.
Jeg ser her samme slags uprofessionelle håndtering som er yderst almindelig i landets kommuner fordi rådgiverne somme tider bruger eget liv og egne holdninger i vurderingen i stedet for en objektiv vurdering af problemet og hvad der kan gøres.
(Passer i øvrigt til resten af det gylle Kandu har udviklet sig til hvor man gætter og Googler.)
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 14-02-05 13:58 |
|
Kors! Bjarne! Her oplever jeg så, at du "overfører" et eller andet i jokers situation til dig selv. Og du får en oplevelse af, at jeg (vi?) bebrejder joker(dig?) hans omsorg. Noget som psykiatere og psykologer i almindelighed er yderst bevidste om, når de arbejder med deres klienter. 
Jeg håber ikke, at du, joker, oplever bebrejdelser i mine råd? Jeg forsøger virkelig at hjælpe dig. Jeg er selv blevet skilt engang, og jeg ved godt, hvor svært det er at give slip på ex-en og engagementet i ex-ens liv. Men de problemer, som du ikke har kunnet løse INDENFOR ægteskabet, -dem kan du selvfølgelig heller ikke forvente at løse EFTER skilsmissen. -For så havde der jo ikke rigtig været nogen grund til at blive skilt, vel?..
Helt bortset fra det, Bjarne, så har jeg faktisk kun 2 muligheder for at påvirke et andet menneske: Jeg kan nærme mig, eller jeg kan tage afstand fra.
Og det er uanset om jeg er enig eller uenig med dig eller andre.
Vi er alle kun mennesker, og vi handler vel hver især efter bedste evne...
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 14-02-05 14:40 |
|
Birgitta>> Jeg tager afstand fra, at du bebrejder joker138 hans bekymring og hele din måde, at hjælpe ham på, men tager bestemt ikke afstand fra selve problemstillingen.
Flyt nu dine personlige feminist problemer et andet sted hen og lad bare være med, at forsøge at manipulere mig for det kan du ikke.
| |
| Kommentar
Fra : Mone |
Dato : 14-02-05 15:07 |
|
-->> BjarneD
Når nu du ved bedre, hvorfor fortæller du så ikke bare joker138 hvad der er det bedste, for det må
du jo vide, når du mener at vi andre ingen forstand har på det.
Det er da ok. at joker138 bekymrer sig for sin eks. det tror jeg ikke der er nogen der synts er en dårlig
egenskab at have. MEN, problemet i en sådan situation han står i er, at han KAN IKKE hjælpe hende, hun
er den eneste der kan hjælpe sig selv, og det sker ikke før hun selv indser, at hun har et problem. Det
eneste joker138 får ud af at ville hjælpe sin eks.er, at han (måske) selv får det skidt til sidst, fordi han
IKKE kan gøre noget, og at eks.'en stadig vil være lige så "hjælpeløs" som før, fordi der hele tiden er
nogen der tager ansvar for hende.
Du kalder os "køkkenbordspsykologer", godt så!! Men som jeg skrev i mit første indlæg, så har jeg selv
været dernede hvor det er meeeeeeeget svært at komme op fra igen, og det var først da jeg selv kunne
se "bunden", at det gik op for mig, at der var noget heeeelt galt. Så kald det hvad du vil, jeg er faktisk
ret ligeglad, det har jeg da heldigvis lært, efter at have været i behandling, for det er jo netop derfor
man går ned med flaget, fordi man hele sit liv har prøvet at gøre andre tilpas, og skal opfører sig som
"andre" syntes man skal opfører sig.
Som du jo sikkert ved, med det kloge hoved der sidder på dig, så er den eneste mulighed for evt. at
hjælpe f.eks. alkoholikkere, narkomaner, ja i det hele taget andre afhængige på, at LUKKE DØREN, det er
hårdt og brutalt, men ikke desto mindre rigtigt, for de har HELLER ikke nogen problemer. Og så vil du nok
sige nu, "hvad har det med denne triste historie at gøre"? det har det med denne historie at gøre, at
eks.'en er afhængig af, at andre tager ansvar for hendes liv, for det har hun aldrig lært.
Så nu venter jeg bare på at få en over nakken, men det tager jeg så med også.
Mvh
Mone
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 14-02-05 15:10 |
|
Jamen Bjarne, joker spørger da på et tidspunkt om han kan henvende sig anonymt til kommunen og fortælle om, hvordan sagerne står ( 13-02-05 10:41). Det vil jeg da kalde at blande sig og handle aktivt.
Jeg har netop indtryk af, at joker meget gerne vil GØRE noget for at rette op på situationen for hans ex-kone.
Om det så er typisk for mænd eller ej, det er vel irrelevant i situationen.
I det hele taget tror jeg sjældent, at normer og stereotypier hjælper et menneske, der har vanskeligheder.
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 14-02-05 15:19 |
|
Birgitta>>Det kalder jeg et forsøg på, at hjælpe en der er i nød og som ikke selv kan indse det, men at bede ham om at stikke piben ind vil da være, at ignorere, så længe jeg ikke ser udtryk for negative hensigter vil jeg nøjes med, at konstatere, at mange ville kunne hjælpes bedre hvis så mange personer ikke led af berøringsangsti forhold til de offentlige myndigheder, der skal hjælpe og at der findes personer i den offentlige forvaltning med samme forkvaklede holdning gør det ikke mere rigtigt.
De råd der er givet oven for og de sædvanlige råd til kvinderne om at skynde sig at forlade "stodderen" som jeg ofte har set her er ikke rigtig hjælp og hvis du tror jeg agiterer for mit eget liv så vil opmærksomme deltagere have bemærket, at jeg ikke opfylder betingelserne da jeg er gift på 30. år med den samme og min kære hustru er bestemt ikke underkuet, og det er jeg heller ikke.
Jeg har set for meget af det der frigørelses crap til at kunne tie stille.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 14-02-05 15:24 |
|
Mone, et eller andet sted tror jeg, at Bjarne er længere ude end både joker og hans ex-kone.
Men -som i alle andre situationer, så kan man kun række nogen en hånd. Man kan ikke tvinge dem til at tage imod den.
Jeg er ret ligeglad med, om folk hedder joker eller bjarne eller noget helt tredje. Når nogen fortæller deres historie, så forholder jeg mig til den, og svarer ud fra hvad JEG ser. Det er vel hvad de fleste mennesker gør her på kandu. Jeg tror, du gør det samme. ---Og så kan man da ikke forlange mere af os.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 14-02-05 15:37 |
|
Ups, Bjarne, vi krydsedes vist...
Med "De offentlige myndigheder" og "den offentlige forvaltning" mener du vel i og for sig det samme, gør du ikke Bjarne?
Hvordan kan du så foreslå, at en mand, der erfrustreret og dybt bekymret for sin ex-kone, skal tage kampen op med det "væsen" som du åbenbart også har så lidt tiltro til???
Bjarne, hvordan kan du tro, at du har indsigt i disse spørgsmål, hvis du ingen personlige erfaringer har med skilsmisse og hvilke følelser en sådan kan medføre.
Det virker som om, Bjarne, at du har meget lidt tiltro til dine medmenneskers intentioner, -uanset om det er mennesker inden for "væsener" eller udenfor...
Og så kan jeg fortælle dig, -af personlig erfaring- at et langvarigt ægteskab IKKE er nogen garanti mod en skilsmisse..........!
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 14-02-05 15:39 |
|
Man kan jo ikke komme til orde fordi I skal dyrke jeres egen andegård.
Hvorfor skulle jeg være langt ude Birgitta, det er da Mone og dig der er det fordi i ikke kan indse, at en der er ude i fobi og sandsynligvis depressive tilstande ikke kan hjælpe sig selv og det er der i anvender køkkenbordspsykologi og burde råde ganske anderledes.
MAN KAN IKKE HJÆLPE DIREKTE i et Internetforum med personlige problemer uanset om det er personen selv eller en anden, men man kan råde i retning af den faktiske hjælp der kan hentes og jeg mener bestemt, at det er relevant at lade joker 138 kontakte kommunen og især fordi det ikke kan gøres anonymt. Sagsbehandleren har en mulighed for at vurdere mere objektivt end joker 138 kan og for så vidt mere objektivt end det sker her. Når en person ikke kan se, at de behøves hjhælp er man nødt til at bruge den slags metoder for når der er børn med i spillet kan man da ikke lade stå til.
| |
| Kommentar
Fra : BjarneD |
Dato : 14-02-05 15:46 |
|
P.S.! Så fik jeg bekræftet, at der her er tale om frustrerede kvinder med skilsmisse bag sig.
Man kan ikke råde ud fra sig selv, men bør råde ud fra en objektiv vurdering, og en af årsageren til at den offentlige forvaltning ofte kikser er, at sagsbehandlerne er for uerfarne eller for erfarne hvad angå specifikke personlige erfaringer.
Birgitta, mit parforhold er jo netop uvedkommende da min viden ikke bygger på personlige erfaringer, men utallige iagttagelseserfaringer som udenforstående, professionel.
I kan ikke bruge jeres personlige erfaringer da der er for mange ukendte faktorer der spiller ind når det er andre mennesker liv og psykiske problemer.
Nu gider jeg ikke diskutere mere med frustrerede fruentimmere.
| |
| Kommentar
Fra : Mone |
Dato : 14-02-05 16:07 |
|
-->> BjarneD
[citat]
P.S.! Så fik jeg bekræftet, at der her er tale om frustrerede kvinder med skilsmisse bag sig.
[citat/]
Øøøhhh, hvorfor taler du om Birgitta i flertal.
Det viser jo bare, at du ikke læser indlæggene ordentligt.
Næææ du, min historie minder mere om det Joker138 skrev 13-2-05 kl.11.31.
[citat]
Hun har to søsken 6 og 12 ældre, som meget sjælden taller og ser med, havde en far der var ene råde og en mor som altid var syg i kørestol (gigt). søster er lige som faren vil bestemme og har overtaget efter faren gik bort, broren er syg fra fødselsen hjeren skade.bode på en stor gård med dyr.Kan slet ikke med sin store søster fordi hun måske siger tingen på sin måde. Har levet og fået børn med to der drik og ....
det er ikke sikkert jeg ved det hele selv om vi har kendt hinanden i 8 år hvor af vi var gift i ca.3 år Hun kunne ikke med skolen hun gik på pjækket. Men var altid til fest og farver og er det stadig og det kan hun godt huske hvor når det er der skal festes alt andet det glemmer hun eller også fortrænger hun det sammen med alle de problemmer hun formår at skrabe til sig. Ja hun var også sådan da vi var gift til sidst kunne jeg ikke stolle på hende passet ikke arbejde lavet gæld. Hævet penge på fældes konti. Lever sommetider i fortiden, kan ikke se to hverdage frem. Hun snakker men det bliver ikke til noget. hendes største last er tv og sengen om morgen. kan ikke noget selv skal havde hjelp til alt. Har store drømme om alt men det bliver ikke til noget og børne bliver skuffet gang på gang.
[citat/]
Og hvis du syntes det er uforsvarligt at tale ud fra sin egen erfaring, istedet for en som overhovedet ikke kender
noget til "det virkelige liv", så må du meget undskyld, så ved jeg ikke hvordan vi skal kunne hjælpe andre. 
Du skriver tidligere, at man ikke kan hjælpe over nettet, nej, det kan man ikke, men man kan da, netop (efter min
mening) fortælle hvordan tingene hænger sammen i det virkelig liv.
[citat]
Nu gider jeg ikke diskutere mere med frustrerede fruentimmere.
[citat/]
Nej, det er jo også det nemmeste, når man ikke kan få ret, stik du bare halen mellem benene.
Mvh
Mone
| |
| Kommentar
Fra : Mone |
Dato : 14-02-05 16:58 |
|
Jeg VIL ikke have ret, jeg mener jeg HAR ret, uanset, om du kalder mig en
"ævledame" , "køkkenbordspsykolog" eller "frustreret fruentimmer" eller hvad
du ellers kan finde på.
Men hvis ikke du var kommet med denne bemærkning
Citat
I er nogle kønne rådgivere.
Køkkenbordspsykologi! |
så var vi jo ikke havnet i denne diskution vel?
Og da du jo er så "meget klogere" end mig og flere andre her på kandu, så forstår jeg godt,
at du ikke gider mere, for det er da ikke særlig rart at skulle tale med sådan et "undermenneske"
(mig) som har været nede og "skrabe bunden", for jeg har da IKKE FORSTAND PÅ NOGET.
Men samtidig, så forstår jeg egentlig ikke helt, hvorfor du overhovedet gider begive dig ind på
siden, når du har denne opfattelse af stedet.
Citat
(Passer i øvrigt til resten af det gylle Kandu har udviklet sig til hvor man gætter og Googler.) |
Men jeg er heller ikke så klog, så det finder jeg nok heller aldrig ud af. 
Mvh
Mone
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 14-02-05 17:38 |
|
Sig mig engang Bjarne, er det mig og Mone, du mener, når du skriver "frustrerede fruentimmere"??
Hvorfor fortsætter du så diskussionen??
--Du mener måske, at de "frustrerede fruentimmere" skal stoppe diskussionen med dig fordi du siger det ????
Jeg tror, du har et problem....
Plejer folk bare at gøre hvad du forlanger efter at du først har taget kraftigt afstand fra dem ved at svine dem til???
Jeg kan kun se to mulige svar: 1) Enten får du din vilje gennemtrumfet på den maner i "det virkelige liv". 2) Eller også kan du ikke få din vilje gennemtrumfet på den maner "i det virkelige liv"..
Begge dele tyder på problemer, der er større, end du vil være ved...
Mone, det ser ud til, at vi har nogle citat-og smiley-problemer på kandu. Jeg har selv været ude for det et par gange, -det er brandirriterende. ---Og din sarkasme er vistnok spildt på Bjarne, -når du skriver, at du ikke er så klog, så tror han, at det er en pludselig selverkendelse fra dig af... Nogle mennesker kan ikke forstå dobbelttydigheder.......
| |
| Accepteret svar
Fra : Mone | 
Modtaget 50 point
Dato : 14-02-05 17:49 |
|
-->>Joker138
For at komme tilbage til dit sprøgsmål.
Citat
Er det en sygdom at være bange for at arbejde, og tjæne til dagen af vejen.
Kan man slipe for at komme i arbejde, hvis det er en sygdom, og hvem af gør om det er en sygdom. |
Ja, man kan godt slippe for at komme i arbejde, hvis der konstateres at det ER en sygdom.
Men-men, det er ikke noget der sker fra den ene dag til den anden, det skal "undersøges"
i alle ender og kanter med forskellige tiltag.
(Jeg er klar over, at BjarneD nu bliver gal igen, men jeg kan jo kun tale for mig selv. Men jeg
vover alligevel pelsen).
Så kan du jo selv afgører om du kan bruge det til noget eller ej.
Jeg er selv i gang med at søge førtidspension. Jeg kontaktede min læge, som derefter skrev
til kommunen (min sagsbehandler) med sin vurdering om mine evner til at komme tilbage på
arbejdsmardedet igen, da jeg går i panik, når jeg skal være sammen med andre mennesker, og
især, hvis det er mennesker jeg ikke kender. Jeg er nu begyndt hos en psykolog, som skal vurderer
om, jeg kan komme til at arbejde igen. Hvis psykologen vurderer at jeg kan klare et job, vil jeg
derefter af kommunen blive sendt i arbejdsprøvning, jobsøgning og en evt. revalidering. Jeg ved
ikke helt hvad der skal ske, hvis psykologen vurderer at jeg ikke kan klare et job, men det må
tiden vise.
Så kan jeg ikke se du skriver noget om, om hun er på sygedagpenge eller kontanthjælp.
Men du skal være opmærksom på, at hvis hun nægter at modtage behandling hvis hun er på
sygedagpenge, også selv om det er pga. økonomiske problemer, så kan de stoppe udbetalingen
af sygedagpengene. Man kan dog søge kommunen om at få betalt for behandlingen f.eks. psykolog,
men det skal så vurderes ud fra faste udgifter, om dette kan lade sig gøre.
Så som du ser, så er det ikke "bare lige", men jeg syntes du skal prøve at tale med kommunen, og
se hvad du får ud af det.
Men i sidste ende, så er det helt nødvendigt, at din eks. selv indvilger i at tage imod tilbuddet om
hjælp. Desværre, men sådan er det, man kan ikke tvinge nogen til noget de ikke selv vil, og som jeg
tidligere har skrevet, er hun nødt til selv at "opdage", at hun har et problem.
Jeg håber du kan bruge dette til noget.
Jeg syntes det ville være rart, hvis du ville give en tilbagemelding, når/hvis du har talt med kommunen,
så vi til en anden gang ved hvad man skal gøre.
Jeg ønsker dig og din eks. alt mulig held og lykke.
Mange hilsner
Mone
| |
| Kommentar
Fra : joker138 |
Dato : 14-02-05 19:02 |
|
TUSSEN TAK for de mange svar på mit oplæg, jeg tør nok sige at i er kommet godt rundt i mit oplæg.
Det sidste fra Mone, det sige noget, vi har alle brug for hjælp og støtte en gang imellem. Jeg vil prøve engang til, for svigte en ven i nød der ligger ned skal man ikke spakke til. Det var bare spørgsmålet hvordan man bedst kan hjælpe. Om jeg kan kommer med svaret er op til hende. Det kan være at det hele ender her, og så har jeg igen prøvet, så må der tænkes i andre baner. TAK
| |
| Godkendelse af svar
Fra : joker138 |
Dato : 14-02-05 19:03 |
| | |
| Kommentar
Fra : Mone |
Dato : 14-02-05 19:17 |
|
Selv tak joker138,
Jeg håber virkelig for hendes egen skyld, at du får noget ud af det.
Men bliv ikke skuffet hvis det ikke lykkes i første forsøg, for hvis ikke
hun er klar, så er der desværre ikke så meget at gøre. Men som du selv
skriver, så må du prøve noget andet hvis du orker det.
Men husk også at passe på dig selv, for det kan være meget nedslidende at
tage andres problemer på sig, og løse dem, det kan man slet ikke.
Held og lykke
Mvh
Mone
| |
| Kommentar
Fra : joker138 |
Dato : 14-02-05 19:24 |
|
Jeg ved det, jeg har fået det så tit advide, at jeg altid sætter mig selv til sidst, men sådan er jeg nu engang. men jeg skal nok prøve at passe på mig selv.
Mvh
joker138
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|