Filformatet JPeg blev i sin tid etableret som en måde at komprimere filer til overførsel via internettet, da de mere traditionelle grafiske filtyper som f.eks. TIFF fylder for meget til det formål. Det var i hvert fald tilfældet, da JPeg blev etableret. Hvor fordelen ved JPeg består i de mindre filstørrelser og den deraf følgende mindre overførselstid, så indeholder filformatet en mængde afgørende ulemper: For det første, så komprimeres JPeg billeder ved at fjerne så mange detaljer som muligt for at gøre billedet farvemæssigt så ensformigt, det nu kan lade sig gøre. Det betyder, at farvekvaliteten i et JPeg billede bliver ødelagt, og detaljer bliver ødelagt og forvanskede. Jo hårdere komprimering, jo flere fejl. Hvis man sidenhen åbner et JPeg billede i f.eks. Photoshop og foretager ændringer i det, for derefter at gemme det i JPeg format igen, bliver fejlene fra den oprindelige JPeg komprimering behandlet som "en del af billedet", og disse oprindelige fejl bliver igen en del af offeret for de fejl, der opstår i den nye JPeg komprimering. Gentager man denne proces flere gange i streg, vil billedet efterhånden blive så ødelagt, at det praktisk taget er ubrugeligt til noget som helst. Ulemperne ved JPeg komprimeringen er til at leve med, så længe billederne er til webbrug, fordi de fleste skærme alligevel er så dårlige til at vise grafik ordentligt, at man tit og ofte slet ikke kan se fejlene på skærmen. Men det kan man på tryk. JPeg er beregnet til brug på hjemmesider - og kun til brug på hjemmesider. Man bruger kun JPeg formatet helt til slut i arbejdsprocessen, nemlig når billedet er helt færdigt, og man er klar til at lægge billedet ind på sin hjemmeside.
Hele denne svada mod JPeg formatet til andet end webbrug, handler om en lille bitte ting i dit spørgsmål, nemlig det, du skriver om at gå fra Photoshop/Jpeg til f.eks. TIFF eller pdf eller eps. Billedkvalitetsmæssigt er det en kæmpefejl at begynde med at gemme tingene i JPeg format og så bagefter efter pragmatisk behov at lave billederne om til TIFF. Du har allerede på forhånd ødelagt billedkvaliteten. Når du arbejder i Photoshop, så gem altid i Photoshops eget format, da det er det format, som tilbyder den bredeste understøttelse af farvetilstande og så videre. Så kan du også bibeholde dine lag, kanaler og så videre, til hvis du senere vil lave ændringer. Og start altid med højtopløst grafik og gå kun ned i opløsning, hvis det specifikke formål med grafikken eller billedet kræver det. Photoshop og dens forskellige værktøjer og filtre og så videre er udviklet og afbalanceret efter at arbejde på billeder med høj opløsning på 300 dpi eller mere. Værktøjerne opfører sig ganske enkelt anderledes uhensigtsmæssigt, hvis du arbejder på lavtopløste billeder. Og lige en note: Man kan ganske vist også gemme TIFF billeder med lag fra Photoshop, men prøv at lave en lille test: Tag et billede i f.eks. A3, 300 dpi, hvor du laver nogle justeringslag og nogle kanaler og lidt af hvert, og så gem billedet i både PSD og i TIFF. Du vil se, at TIFF billedet fylder væsentligt mere end PSD billedet. Og TIFF billedet eskalerer helt vildt i størrelse for hvert nyt lag. Uden de store problemer har jeg lavet TIFF billeder med lag i den omtalte størrelse, som har fyldt op mod en halv GigaByte... Og går man op i 16 bit per farvekanal, så firdobles filstørrelsen...
Det bedste bud på billedformat... Tjah... Hvis jeg nu skal give dig et råd, som ikke kun løser dette ene problem, men som er mere bredt anvendeligt i forhold til at aflevere billeder til tryk, så brug altid EPS eller PDF. Det mest anvendte er PDF version 1.3 (Acrobat 4.0), hvilket også gælder som branchestandard. De nyere versioner af Acrobat er bagudkompatible og giver derfor mulighed for at vælge at gemme i en ældre filversion.
Når du arbejder med filformater, så kan det godt betale sig at bruge nogle minutter til lige at danne sig en ide omrking fordele og ulemper ved de forskellige formater. Her er en kort, engelsk oversigt, som ganske vist ikke fortæller så meget, men som alligevel giver en helt grundlæggende ide om formaterne og deres forskelle og individuelle karakteristika:
http://www.andrew.cmu.edu/user/jdebee/FinalProject/fileformats.html
Er du til lidt nærmere læsning omkring grafiske filformater, så er her en grundigere - men stadigvæk langt fra udtømmende - beskrivelse af de mest udbredte formater:
http://www.bitjazz.com/photojazz/about/fileformats.shtml
De to links indeholder ingen beskrivelser af hverken Quark Express, InDesign eller PDF. For nærmere oplysning omkring PDF, tag et kig på Adobes hjemmeside, hvor du bl.a. kan finde uddybende specifikationer på formatet.
Nogle filformater er bedre beregnet til bestemte formål end andre. F.eks. er EPS primært beregnet til stregtegninger lavet som vektorgrafik. Læser du beskrivelsen i den anden af de to links, vil du kunne læse lidt om, hvordan EPS fylder mere end et par bondegårde, hvis du bruger formatet til pixelgrafik. PDF er en slags udvidet EPS, men formatet er bedre defineret, og fungerer derfor også fint til pixelbaseret grafik. Ifølge Adobe, står forkortelsen PDF for "Portable Document Format", fordi formatet bevæger sig på tværs af programmer og platforme. Men i forhold til, hvad filformatet er på kodeniveau, burde forkortelsen måske nærmere stå for "PostScript Document Format"... Ligesom når EPS står for "Encapsulated PostScript"...
En lille advarsel mod den indbyggede PDF destiller i InDesign: Den indbyggede PDF destiller i Adobe InDesign har forskellige fejl og mangler, man lige skal være opmærksom på. F.eks. hvis man bruger mastersider med forskellige lige og ulige sider, så vil man opleve problemer. Optimalt, så har man Adobe Acrobat installeret og bruger den indbyggede destiller i den i stedet.
Og her til sidst en lille ekstrabemærkning omkring RGB og CMYK. Som et af indlæggene ovenfor er inde på, så definerer CMYK trykfarverne, mens RGB definerer skærmfarverne. Sådan plejede det at være. Men som det er i dag, så har langt de fleste printere indbygget omformatering fra RGB til CMYK. Man skal faktisk efterhånden op i relle trykmaskiner, før det ikke er tilfældet. Og man kan typisk ikke bare vælge mellem CMYK og RGB. Printeren SKAL have grafikken som RGB. Hvis man sender CMYK formateret grafik til en printer, som forventer RGB, så vil den bare lade som om at din CMYK grafik er RGB og alligevel omregne det fra RGB til CMYK. Resultatet er, at det resulterende tryk er ca. 20% mørkere, end man lige regnede med. Så... Når vi taler om grafik til professionel tryk på relle trykmaskiner, så er den gamle sandhed om forskellen på RGB og CMYK stadigvæk sand. Det er den for så vidt også, når det gælder almindelige printere, men som bruger slipper du for at forholde dig til dette skel, når du printer på din almindelige printer. Der skal du altid bruge RGB.
NB: Arbejdet med filformater har ikke noget at gøre med, om du bruger en tegneplade ;)
Med Venlig Hilsen
Odysseus1400